Hellige kilder var på Holbergs tid et yndet udflugtsmål. De ansås for at have helbredende kraft, særlig i tiden omkring sankthans. Det er baggrunden for handlingen i den lille, lette komedie Kilderejsen. Komedien blev netop uropført ved sankthans i 1724. Dermed har den et slægtskab med tre andre Holbergkomedier, Maskerade, Julestue og Den 11. juni, der alle er skrevet til årligt tilbagevendende begivenheder. Og ligesom i Julestue er der tale om en begivenhed man forbandt med erotiske eskapader, for omkring kilderne voksede der ofte et muntert forlystelsesliv frem.

Kilderejsen foregår nu ikke ude ved kilden, bortset fra det mellemspil der gør det ud for den anden af de tre akter. Handlingen udspiller sig i Jeronimus’ københavnske borgerhjem. Det er en klassisk intrigekomedie hvor de unges kærlighed støder sammen med de gamles insisteren på et arrangeret ægteskab. Leonora er forelsket i Leander og han i hende, men han venter på at hans bror skal komme og overdrage ham en arv fra deres far. Før det sker, er han ikke et passende parti. Tiden er knap, for Leonoras far, Jeronimus, vil samme aften vende hjem med den mand han har udset til hende. Den opfindsomme tjenestepige Pernille udtænker – som så ofte – den intrige der skal redde de unges kærlighed. Leonora skal lade som om hun ikke kan tale, men kun synge – kulret af for meget opera. To falske læger, Leander selv og hans tjener Henrik, ordinerer en kilderejse, og i en stor, kaotisk scene gør Leonoras operasang og de falske lægers vrøvlelatin Jeronimus så mør at han lader dem rejse.

Komedien er først og fremmest velfungerende underholdning. Men den rummer også satiriske elementer. Teksten lægger tydeligvis op til at en dygtig skuespillerinde har kunnet brillere med en dræbende parodi på tidens opera. Opera var et forholdsvis nyt fænomen i København på denne tid. Og Holberg var ingen ynder af denne sungne dramatik, der i hans øjne var unaturlig og opstyltet – som han forklarer i Epistel 211 og 286 (1750).

Komedien, som Holberg skrev i 1724, blev første gang opført senere samme år, og den blev trykt året efter i tredje bind af den samling af komedier Holberg udgav under pseudonymet Hans Mikkelsen.