previous icon next icon
 
Indledning til Kilderejsen
fra bogudgaven Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker (2016)

Hellige kilder var på Holbergs tid et yndet udflugtsmål. De ansås for at have helbredende kraft, særlig i tiden omkring sankthans. Det er baggrunden for handlingen i den lille, lette komedie Kilderejsen. Komedien blev netop uropført ved sankthans i 1724. Dermed har den et slægtskab med tre andre Holbergkomedier, Maskerade, Julestue og Den 11. juni, der alle er skrevet til årligt tilbagevendende begivenheder. Og ligesom i Julestue er der tale om en begivenhed man forbandt med erotiske eskapader, for omkring kilderne voksede der ofte et muntert forlystelsesliv frem.

Kilderejsen foregår nu ikke ude ved kilden, bortset fra det mellemspil der gør det ud for den anden af de tre akter. Handlingen udspiller sig i Jeronimus’ københavnske borgerhjem. Det er en klassisk intrigekomedie hvor de unges kærlighed støder sammen med de gamles insisteren på et arrangeret ægteskab. Leonora er forelsket i Leander og han i hende, men han venter på at hans bror skal komme og overdrage ham en arv fra deres far. Før det sker, er han ikke et passende parti. Tiden er knap, for Leonoras far, Jeronimus, vil samme aften vende hjem med den mand han har udset til hende. Den opfindsomme tjenestepige Pernille udtænker – som så ofte – den intrige der skal redde de unges kærlighed. Leonora skal lade som om hun ikke kan tale, men kun synge – kulret af for meget opera. To falske læger, Leander selv og hans tjener Henrik, ordinerer en kilderejse, og i en stor, kaotisk scene gør Leonoras operasang og de falske lægers vrøvlelatin Jeronimus så mør at han lader dem rejse.
I anden akt går alt galt. De falske læger afsløres, og de elskende indfanges. Her får den traditionelle historie en drejning: Pernilles intrige lykkes faktisk ikke. Men problemet løser sig selv. Den mand Jeronimus vil have Leonora gift med, viser sig at være netop den bror Leander har ventet på. Leander får den ventede arv – og broderen overlader gladelig Leonora til Leander.

Komedien er først og fremmest velfungerende underholdning. Men den rummer også satiriske elementer. Teksten lægger tydeligvis op til at en dygtig skuespillerinde har kunnet brillere med en dræbende parodi på tidens opera. Opera var et forholdsvis nyt fænomen i København på denne tid. Og Holberg var ingen ynder af denne sungne dramatik, der i hans øjne var unaturlig og opstyltet – som han forklarer i Epistel 211 og 286 (1750).
Fra den italienske commedia dell’arte hentede Holberg den brovtende doktorfigur. Her er endda tale om hele to doktorer – og de er falske. Det giver ham mulighed for at parodiere de uforståelige akademikere der taler hen over hovedet på almindelige mennesker på latin. Holberg tog ofte de opstyltede akademiske former under behandling i sit forfatterskab. Det kendteste eksempel er Erasmus Montanus (1731), men også Skæmtedigtene (1722) og Peder Paars (1719-20) rummer krasse eksempler.
Ud over doktorfiguren fra commedia dell’arte-traditionen har Holberg hentet stor inspiration til Kilderejsen hos de franske dramatikere. Særlig kan fremhæves Jean-François Regnards Les Folies Amoureuses (De Forliebtes Galenskaber) fra 1704. Her optræder ikke alene en forelsket pige der spiller gal ved at synge, men også en tjener der spiller læge for at lokke faderen væk og give de unge elskende mulighed for at stikke af. Dette stykke var blevet opført på Grønnegadeteatret, og Kilderejsen kan således sagtens tænkes at være en opfølgning på en af teatrets tidligere succeser.

Komedien, som Holberg skrev i 1724, blev første gang opført senere samme år, og den blev trykt året efter i tredje bind af den samling af komedier Holberg udgav under pseudonymet Hans Mikkelsen.
Det er dette ældste tryk der ligger til grund for nærværende udgave.
xxx
xxx