Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
*Første akt
*Scene 1
Nille
Jeg tror næppe at der er *sådan doven slyngel i det hele *herred som min mand. Jeg kan næppe få ham vågen når jeg *trækker ham efter håret af sengen. I dag ved nu den slyngel at det er *torvedag, og dog alligevel ligger og sover så længe.
*Hr. Poul sagde nylig til mig: “Nille, du *er alt for hård mod din mand, han er og bør dog være herre i huset.” Men jeg svarede ham: “Nej, min gode hr. Poul! Dersom jeg ville lade min mand regere i huset et år, så fik hverken *herskabet *landgilde eller præsten *offer, thi han skulle i den tid *æde og drikke op alt hvad der var i huset. Skulle jeg lade den mand *råde i huset der er *færdig at sælge *boskab, kone og børn, ja sig selv for brændevin?” Hvorpå hr. Poul *tiede ganske *stille og *strøg sig om munden.
*Ridefogeden holder med mig og siger: “*Morlille, *agt du kun ikke hvad præsten siger. Der står vel i *ritualet at du skal være din mand *hørig og lydig, men derimod står der i dit *fæstebrev, som er nyere end ritualet, at du skal holde din gård ved lige og *svare din landgilde, hvilket du umuligt kan gøre dersom du ikke trækker din mand hver dag efter håret og prygler ham til arbejde.”
Nu *trækkede |M4vjeg ham af sengen og gik ud i laden at se hvordan arbejdet gik for sig. Da jeg kom ind igen, sad han på stolen og sov med bukserne, *reverenter talt, på det ene ben, *hvorudover *krabasken straks måtte *af krogen og min gode Jeppe *smøres til han blev fuldkommen vågen igen. Det eneste som han er bange for, er Mester Erik (så kalder jeg krabasken).
Hej, Jeppe! Er *din fæhund endnu ikke kommet i klæderne? Har du lyst at tale med Mester Erik *end en gang? Hej, Jeppe! *Herind!
Scene 2
Jeppe, Nille
Jeppe
Jeg må jo have tid at klæde mig, Nille, jeg kan dog ikke gå som et svin *foruden bukser og *trøje til byen.
Nille
Har *du skabhals ikke kunnet tage ti par bukser på dig siden jeg vækkede dig *i morges?
Jeppe
Har du lagt Mester Erik fra dig, Nille?
Nille
Ja, jeg har, men jeg ved straks hvor han er at finde igen dersom du ikke er hurtig. *Herhid! Se hvor han kryber. Herhid! Du skal til byen at købe mig *to pund grøn sæbe. Se, der har du penge dertil. Men hør! Hvis du inden fire timer ikke er her på |M5rstedet igen, da skal Mester Erik danse *polsk dans på din ryg.
Jeppe
*Hvor kan jeg gå fire *mil i fire timer, Nille?
Nille
Hvem siger du skal gå, *du hanrej! Du skal løbe. Jeg har en gang sagt dommen af, gør nu *hvad dig lyster.
Scene 3
Jeppe (alene)
Nu går den so ind og *æder frokost, og jeg *stakkelsmand skal gå fire mil og får hverken vådt eller tørt. Kan nogen mand have sådan forbandet kone som jeg har? Jeg tror virkelig at hun er søskendebarn til *Lucifer. Folk siger vel i herredet at Jeppe drikker, men de siger ikke hvorfor Jeppe drikker; thi jeg fik aldrig så mange hug i ti år jeg var under *malicien, som jeg får på en dag af den slemme kvinde. Hun slår mig, ridefogeden driver mig til arbejde som et *bæst, og *degnen gør mig til hanrej. Må jeg da ikke vel drikke? Må jeg da ikke bruge de midler som naturen giver os at bortdrive sorg med? Var jeg en tosse, så *gik sådant mig ikke så meget til hjerte, *så drak jeg ej heller ikke. Men *det er en afgjort ting at jeg er en *vittig mand, derfor føler jeg *sådant mere end en anden, |M5vderfor må jeg *óg drikke.
Min nabo *Mons Christoffersen siger tit til mig, *såsom han er min gode ven: “*Fanden fare i din tykke mave, Jeppe! Du måtte slå fra dig, så blev kællingen nok god.” Men jeg kan ikke slå fra mig for tre årsagers skyld. Først fordi jeg har ingen *kurasje. For det andet for den forbandede Mester Erik, som hænger bag sengen, hvilken min ryg ikke kan tænke på uden *han må græde. For det tredje efterdi jeg er, uden at rose mig selv, et *ejegodt gemyt og en god kristen som aldrig søger at hævne mig, *endogså ikke på degnen, som sætter mig et *horn på efter et andet; thi jeg *ofrer ham hans tre helligdage derfor ovenikøbet *da *der er ikke den ære i ham at give mig et krus øl det hele år. Intet gik mig mere til hjerte end de *spydige ord som han gav mig *forgangen år; thi da jeg fortalte at en vild tyr som aldrig frygtede noget menneske, engang blev bange for mig, svarede han: “Kan du ikke begribe det, Jeppe? *Tyren så at du havde større horn end den selv havde, og derfor *ikke holdt rådeligt at stanges med sin overmand.” *Jeg kræver jer til vidne, *godtfolk, om ikke sådanne ord kunne *trænge *en ærlig mand til marv og ben.
Jeg er dog så skikkelig at jeg har aldrig ønsket livet af min kone. Tværtimod da hun lå syg af gulsot i fjor, ønskede jeg at |M6rhun måtte leve; thi *som *helvede er allerede fuld af *onde kvinder, kunne Lucifer måske *skikke hende tilbage igen, og så blev hun endda værre end hun er. Men om degnen døde, ville jeg glæde mig, såvel på mine egne vegne som på andres, thi han gør mig kun fortræd og er menigheden til ingen nytte. Det er *en ulærd djævel, thi han duer ikke til at *holde ringeste tone, endsige *støbe et ærligt vokslys. Nej, da var hans *formand Christoffer anden karl. Han *tog troen *over fra tolv degne i sin tid, sådan stemme havde han. Engang satte jeg mig dog for at *bryde overtværs med degnen *som Nille selv hørte derpå da han skældte mig for hanrej, og sagde: “*Fanden være din hanrej, Mads Degn!” Men hvad skete? Mester Erik måtte straks af væggen og *skille trætten, óg blev min ryg så bravt tærsket af min hustru at jeg måtte bede degnen om forladelse og *takke ham at han, som *en vel studeret mand, ville *gøre mit hus den ære. Siden den tid har jeg aldrig tænkt på at gøre modstand.
Ja, ja, Mons Christoffersen! Du og andre bønder *har godt ved at sige hvis koner har ingen Mester Erik liggende bag sengen. Havde jeg et ønske i verden, så ville jeg bede at min kone enten ingen arme havde eller jeg ingen ryg, thi munden må hun bruge så meget som hun gider.
|M6vMen jeg må gå til Jacob Skomager på vejen, han tør nok give mig for *en skilling brændevin på kredit, thi jeg må have noget at læske mig på. Hej, Jacob Skomager! Er du *opstået? Luk op, Jacob!
Scene 4
Jacob Skomager *(i blotte skjorte), Jeppe
Jacob
*Hvo pokker vil herind så tidligt?
Jeppe
Godmorgen, Jacob Skomager!
Jacob
Tak, Jeppe, du er såre tidligt på færde i dag.
Jeppe
Lad mig få for en skilling brændevin, Jacob!
Jacob
*Ja nok, *fly mig skillingen!
Jeppe
Du skal i morgen få den når jeg kommer tilbage.
Jacob
Jacob Skomager *skænker ikke *på borg. Jeg ved du har jo *sagte *en skilling eller to at betale med.
Jeppe
*Skam der har, Jacob, *uden nogle skillinger min hustru flyede mig at købe noget for i byen.
|M7r
Jacob
Jeg ved du kan jo *tinge to skilling af på de varer du køber. Hvad er dit *købmandskab?
Jeppe
Jeg skal købe to pund grøn sæbe.
Jacob
Ej, *kan du ikke sige at du gav en skilling eller to mere for pundet end du gi’r?
Jeppe
Jeg er så bange min hustru får det at vide, så får jeg en ulykke.
Jacob
Snak! Hvor skulle hun få det at vide? Kan du ikke sværge på at du udgav alle pengene? Du er så dum som et *fæ.
Jeppe
Det er sandt nok, Jacob, det kan jeg *endelig gøre.
Jacob
Fly hid din skilling da!
Jeppe
Se der! Men du må give mig en skilling tilbage.
Jacob (kommer ind med glasset, *drikker ham til)
*Singot, Jeppe!
Jeppe
Du drak som en *skælm.
Jacob
Ej, *jeg ved det er jo sædvane at værten drikker gæsterne til.
|M7v
Jeppe
Jeg ved det nok, men *skam få den der først fandt på den sædvane. Din skål, Jacob!
Jacob
Tak, Jeppe! Du kommer til at *tage for den anden skilling med, *du kan dog ikke bringe den tilbage, uden du vil have et glas brændevin til gode når du kommer igen, thi jeg har *min tro ingen *eneste skilling.
Jeppe
*Skam der gør! Skal den fortæres, så skal det straks ske, *på det jeg kan føle at jeg får noget i maven; men drikker du også deraf, så betaler jeg intet.
Jacob
Singot, Jeppe!
Jeppe
Gud bevare vore venner, og skam få alle vore uvenner. Det gjorde godt i maven. *Ak, ak!
Jacob
Lykke på rejsen, Jeppe!
Jeppe
Tak, Jacob Skomager!
Scene 5
Jeppe (alene)
(Bliver lystig og begynder at synge)
En hvid høne og en broget høne
de satte sig op mod en hane, *etc.
Ak, gid jeg turde drikke for *en skilling endnu! Ak, gid jeg turde drikke for en skilling endnu! Jeg tror jeg gør det. Nej, *der bli’r en ulykke af. *Kunne jeg kun først få kroen af sigte, så havde jeg ingen nød, men det er ligesom én holder mig tilbage. Jeg må derind igen. Dog hvad er det du gør, Jeppe? Jeg ser Nille ligesom *står mig for vejen med Mester Erik i hånden. Jeg må vende om igen.
Ak, gid jeg turde drikke for en skilling endnu! Min mave siger, du skal, min ryg, du skal ikke. Hvem skal jeg nu *gøre imod? Er ikke min mave mere end min ryg? Jeg mener jo. Skal jeg banke på? Hej, Jacob Skomager, *herud! Men *den forbandede kvinde kommer mig igen for. *Ville hun kun således slå at rygbenene fik ingen skade, *skøttede jeg fanden om det, men hun slår som ... Ak, Gud bedre mig arme mand, hvad skal jeg gøre? *Tving din natur, Jeppe! Er det ikke en skam at du skulle styrte dig i ulykke for et *lumpent glas brændevin? Nej! Det skal ikke ske denne gang, jeg må *fort.
Ak, gid jeg turde drikke kun for en skilling endnu! Det var min ulykke at jeg først *fik smag derpå, nu kan jeg ikke komme afsted. Fort, ben! *Drollen skal splide jer ad om I ikke går! Nej, de *kanaljer vil *så mari ikke. De vil til kroen igen. Mine |M8vlemmer fører krig med hinanden, maven og benene vil til kroen og ryggen til byen. Vil I gå, I hunde! I *bestier! I *skabhalse! Nej, *pokker fare efter dem, de vil til kroen igen, jeg har mere *møje med mine ben at få dem til at gå fra kroen end med mit brogede *hors at få det fra stalden.
Ak, gid jeg turde kun drikke for én eneste skilling endnu! Hvem ved om Jacob Skomager ikke tør *borge mig for en skilling eller to når jeg beder ham meget derom. Hej, Jacob! Nok et glas brændevin for to skilling!
Scene 6
Jacob, Jeppe
Jacob
Se, Jeppe! Er du kommet tilbage? Jeg tænkte nok at du fik for lidt. *Hvad vil en styver brændevin forslå, det kan jo ikke komme neden for halsen.
Jeppe
Det er sandt, Jacob. Lad mig få *end for en styver. Når jeg først har drukket, så får han vel at borge mig, enten han vil eller ej.
Jacob
Her er en styver brændevin, Jeppe, men pengene først.
Jeppe
Du kan jo *sagte *borge mig mens jeg drikker, som der står i ordsproget.
|M9r
Jacob
Vi *agter ingen ordsprog, Jeppe. Vil du ikke betale forud, så får du ikke en tår. Vi har *forsvoret at borge nogen, ikke engang ridefogeden selv.
Jeppe (grædende)
*Kan du ikke sagte borge mig? Jeg er jo en ærlig mand.
Jacob
Ingen borgen.
Jeppe
Der har du en styver da, din *prakker! Nu er det gjort. Drik nu, Jeppe! Ak, det gjorde godt.
Jacob
Ja, det kan *bage en skælm indvortes.
Jeppe
Det er det allerbedste med brændevin at man får sådan *kurasje derefter. Nu tænker jeg ikke mere hverken på min hustru eller Mester Erik, *så blev jeg forandret af det sidste glas. Kan du den vise, Jacob?
*Liden Kirsten og hr. Peder de sat over bord.
      *Peteheia!
De talte så meget skændeligt ord.
      Polemeia!
Om sommeren synger den lystige stær.
      Peteheia!
Fanden ta’ Nille, den *akkermær.
      Polemeia!
|M9vJeg gik ud i grønnen lund.
      Peteheia!
Degnen det er en *rakkerhund.
      Polemeia!
Jeg satte mig på min *abildgrå hest.
      Peteheia!
Degnen det er et *rakkerbæst.
      Polemeia!
*Om I vil vide min hustrus navn,
      Peteheia!
da hedder hun *‘få last og skam’.
      Polemeia!
Den vise har jeg selv gjort, Jacob!
Jacob
*Du har fanden heller?
Jeppe
Jeppe er ikke så tåbelig som du mener. Jeg har også gjort en vise om skomagerne som går således:
Skomageren med sin *bas og fiol.
      Filepom, filepom!
Jacob
Ej, du nar! Den *er gjort over spillemænd.
Jeppe
Ja, det er sandt. Hør, Jacob! Giv mig *nok for en styver brændevin.
Jacob
*Gott! Nu kan jeg se du er en *smuk mand, som under mit hus en skilling.
Jeppe
Hej, Jacob! Giv mig kun for fire skilling.
|M10r
Jacob
Javel.
Jeppe (synger igen)
*Jorden drikker vand,
havet drikker sol,
solen drikker hav.
Alting i verden drikker.
Hvorfor må jeg då
ej drikke ligeså?
Jacob
Singot, Jeppe!
Jeppe
*Mir zu!
Jacob
*God tår med halvparten!
Jeppe
*Ich tank ju, Jacob, drik man dat dig di Dyvel hål, dat ist dig vel undt.
Jacob
Jeg hører at du kan snakke tysk, Jeppe!
Jeppe
Javist. Det er så gammelt *dat, men jeg snakker det ikke gerne, uden jeg er fuld.
Jacob
Ja, så snakker du det dog i det ringeste én gang om dagen.
Jeppe
Jeg har været ti år under *malicien og skulle ikke forstå mine sprog?
Jacob
Jeg ved det nok, Jeppe, vi har jo været *i kompanen sammen i to år.
|M10v
Jeppe
Det er sandt, nu erindrer jeg det. Du blev jo *hængt engang da du løb bort ved *Wismar.
Jacob
Jeg skulle hænges, men jeg *fik pardon igen. *Så nær hjælper så mangen mand.
Jeppe
Det var skade du blev ikke hængt, Jacob. Men var du ikke med i den *auktion som stod på den hede, du ved vel selv?
Jacob
Ej, hvor har jeg ikke været med?
Jeppe
Jeg glemmer aldrig den første *salme svensken skød. Jeg tror *der faldt på én gang af 3000, *om jeg sagde 4000 mænd. *Daß ging fordyvled zu, Jacob! Du kanst wol das ihukommen. Ich kan nicht negten, daß ik jo bange var in dat slag.
Jacob
Ja, ja! *Døden er hård at gå på. Man er så gudfrygtig når man går imod fjenden.
Jeppe
Ja, det er sandt. Jeg ved ikke hvoraf det kan komme, thi jeg lå og læste den hele nat førend auktionen skulle stå, i *Davids Psaltkar.
Jacob
Jeg undrer mig over at du, som har været soldat *tilforn, lader dig *kujonere af din hustru.
|M11r
Jeppe
Jeg! Gid jeg kun havde hende hid, så skulle du se hvor jeg skulle *bastenere hende. Nok et glas, Jacob! *Jeg har endnu otte skilling tilbage, og når de er opdrukne, drikker jeg på borg. Lad mig få et krus øl også!
*In Leipzig var en mand,
in Leipzig var en mand,
in Leipzig var en læderen mand,
in Leipzig var en læderen mand,
in Leipzig var en mand.
Die mand han nam en fru, *etc.
Jacob
Singot, Jeppe!
Jeppe
Hej! He-e-ej! He-e-e! Din skål og min skål og alle gode venners skål! He-e-e, he-e-ej!
Jacob
Vil du ikke drikke ri’fogedens skål?
Jeppe
Jo nok, giv mig for fire skilling endnu. Ri’fogeden er en *skikkelig mand. Når vi stikker ham en *daler i næven, *gør han sin saligheds ed for herskabet at vi ikke kan betale landgilde. *En skælm der nu har flere penge, *du borger mig nok for en styver eller to.
Jacob
Nej, Jeppe! Du tåler ikke at drikke mere nu. Jeg er ikke den mand der vil at gæ|M11vsterne skal *overvælde sig i mit hus og drikke mere end de har godt af. Jeg vil hellere miste min *næring, thi det er en synd.
Jeppe
Hej! Nok for en styver!
Jacob
Nej, Jeppe, nu skænker jeg ikke mere. Tænk at du har en lang vej at gå.
Jeppe
*Hundsvot, karonje, *bæst, slyngel! Hej, he-e-ej!
Jacob
Farvel, Jeppe, lykke på rejsen!
Scene 7
Jeppe (alene)
Ak, Jeppe! Du er fuld som et bæst. Mine ben vil ikke bære mig. Vil I stå eller ej, I *kanaljer? Hej så! Hvad er klokken? Hej, Jacob Hundsvot *Skuster! Hej! *Nok for en styver! Vil I stå, I hunde! Nej, *drolen fare efter mig om de vil stå. Tak, Jacob Skomager! Lad os få *en frisk. Hør, kammerat! Hvor går vejen til byen? Stå, siger jeg! Se! Bæstet er fuld. Du drak som en *skælm, Jacob! Er det for en styver brændevin? ... Du måler *som en tyrk.
(Medens han *så taler, *falder han om og bliver liggende)
*Scene 8
*Baron Nilus, sekretæren, *kammertjener, 2 *lakajer
Baronen
Det *lader sig anse i år til et frugtbart år. Se engang hvor tyk byggen står.
Sekretæren
Ja, det er sandt, Eders Nåde! Men det betyder at en tønde byg vil ikke komme højere i år end til *5 mark.
Baronen
Det vil intet sige. Bønderne *står sig dog altid bedre i de gode tider.
Sekretæren
Jeg ved ikke hvordan det er, Eders Nåde! Bønderne klager sig dog altid og *vil have sædekorn enten året er frugtbart eller ej. Når de har noget, så drikker de *des mere. Her bor en kromand i nabolaget som hedder Jacob Skomager, som hjælper mægtigt til at gøre bonden fattig. De siger at han kommer salt i sit øl at de skal tørste jo mere de drikker.
Baronen
Den karl må vi have *afskaffet. Men hvad er det som ligger på vejen? Det er jo en død mand. Man hører ikke andet end ulykke. *Spring én hen og se hvad det er.
1. lakaj
Det er Jeppe på Bjerget som har den |M12vonde kone. Hej, op, Jeppe! Nej, han vågner ikke op *om vi slog og trækkede ham efter håret.
Baronen
Lad ham kun blive, jeg havde nok lyst at spille en *komedie med ham. I plejer at være frugtbare på *inventioner, kan I nu ikke hitte på noget som kan *divertere mig?
Sekretæren
*Mig synes at det blev *artigt om man bandt en *papirskrave om hans hals eller klippede håret af ham.
Kammertjeneren
Mig synes at det var endnu artigere om man smurte hans ansigt over med blæk og *udsatte så nogen at efterse hvorledes hans kone tog imod ham når han kom hjem i den *positur.
Baronen
Det er godt nok. Men *hvad gælder at Erik hitter på noget som er artigere? Sig frem din mening, Erik.
Erik Lakaj
Jeg *holder for man skulle klæde ham ganske af og lægge ham i herrens bedste seng, og om morgenen når han vågnede, *stille os alle an mod ham ligesom han var herren på gården så at han *ikke skulle vide hvorledes han var snoet eller vendt. Og når vi således havde fået ham i de tanker at han var baronen, skulle vi |N1rdrikke ham lige så drukken igen som han nu er, og lægge ham i sine gamle klæder på denne samme møding. Hvis sådant *med forstand blev eksekveret, ville det have en *underlig virkning, og han ville bilde sig ind enten at have drømt om sådan lyksalighed eller at have virkelig været i Paradis.
Baronen
Erik, du er en stor mand og derfor *har ikke uden store *anslag. Men *end om han vågnede op i det samme?
Erik
Det er jeg vis på at han ikke gør, Eders Nåde, thi denne samme Jeppe på Bjerget er en af de stærkeste sovere i det hele herred. Man forsøgte forgangen år at hæfte en *raket bag ved hans nakke, men da raketten gik løs, vågnede han *derfor ikke op af sin søvn.
Baronen
Lad os da gøre det. *Slæb ham straks bort, *før ham i en fin skjorte og læg ham i min bedste seng.
 
 
 
xxx
xxx