Om Jeppe paa Bierget "part2"

Indledning til Jeppe på Bjerget

fra bogudgaven Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker (2016)

“Ej, hvad er dog dette? Hvad er dette for en herlighed, og hvordan er jeg kommet dertil? Drømmer jeg, eller er jeg vågen?” Ordene stammer fra en latinsk roman. Men Ludvig Holberg har gjort dem bevingede. Med disse ord vågner fæstebonden Jeppe i baronens seng i Holbergs komedie Jeppe på Bjerget eller Den forvandlede bonde. Jeppe er offer for et brutalt eksperiment, der viser sig at sige mangt og meget om magt og magtmisbrug.

Komedien har den barske hverdag som fæstebonde som en væsentlig klangbund for handlingen. Fæstebonden, der var bundet til sin gård uden mulighed for at flytte, var juridisk og økonomisk helt i herremandens vold. Skildringen af Jeppes hverdag skaber en forståelse for ham, samtidig med at det jordbundne liv giver en solid kontrast til den luksus Jeppe oplever i baronens gemakker. At lade en almindelig bonde være den karakterbærende hovedrolle og give hans dagligdags fortrædeligheder lov til at fylde så meget på scenen, er et originalt træk fra Holbergs hånd.

Jeppe har ikke magt over sit liv. Han er under tøflen, og han drikker for at dulme smerten. Da han bliver sendt i byen af konen, drikker han sig i stedet fra sans og samling. Han falder i søvn på en mødding, hvor baronen med sit følge finder ham. Det fornemme selskab beslutter sig for at tage Jeppe med for at se hvad der sker når han vågner op i baronens seng som om han var baronen. De – og publikum – får deres underholdning. Men eksperimentet falder anderledes ud end ventet. Da Jeppe langt om længe er blevet overbevist om at han faktisk er baron, viser han sig at være klar til at gribe magten og udnytte den brutalt. Inden det går helt galt, falder han igen omkuld af druk og bliver smidt tilbage på møddingen. Efter en retssag, en fingeret hængning og andre ydmygelser ender Jeppe hvor han begyndte, og må beskæmmet affinde sig med sin plads som underkuet ægtemand og fæstebonde.

Intrigen med den forvandlede bonde som bliver konge-for-en-dag, var benyttet i en række andre komedier og kendt som motiv i karnevalsog fastelavnsspil. Ideen til selve hovedhandlingen, at lade bonden vågne i herremandens seng, havde Holberg imidlertid fundet i den omtalte latinske roman, Jakob Bidermanns Utopia fra 1640. Men Holberg beskriver bondens person og usle livsvilkår langt mere konkret end Bidermann. Og Holberg har gjort Jeppe-figuren synsvinkelbærende med store konsekvenser for hvordan historien opleves.

Det er en komedie der er usædvanlig åben for fortolkninger. Grundlæggende er spørgsmålet hvor sympatien skal placeres – hos Jeppe eller hos baronen? Vi føler med Jeppe, men vi griner også ad ham, og vi forskrækkes over den brutalitet han lægger for dagen da han får chancen som ‘baron’. Omvendt kan i hvert fald en moderne tilskuer (og læser) føle ubehag over baronen og hans følges ufølsomme behandling af fæstebonden. Men det er baronen der til slut fremsiger den rationelle morale der advarer mod at sætte “ringe folk ... i stor ære”. Man bør kende sin plads i samfundshierarkiet.

Denne flertydighed er – ligesom den fine personskildring og den sprudlende komik – med til at forklare stykkets store popularitet. Den dag i dag er Jeppe på Bjerget fast på repertoiret i hele Norden, og sådan har det været siden 1700-tallet. I lange perioder har det været tradition at opføre den på fastelavnsmandag, dagen hvor man forklæder sig og vender alt på hovedet, og hvor det som normalt tabuiseres og fortrænges, får lov til at komme frem i lyset.

Jeppe på Bjerget var blandt de fem komedier som Holberg skrev i 1722. Stykket blev opført samme år, og det udkom på tryk året efter, i første bind af den samling af komedier Holberg udgav under pseudonymet Hans Mikkelsen.

Det er dette ældste tryk der ligger til grund for nærværende udgave.