previous icon next icon
 
Indledning til Jean de France
fra bogudgaven Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker (2016)

Den unge Hans Frandsen har været i Frankrig og vender hjem til København, fuld af foragt for sin hjemstavn og besat af alt hvad der er fransk – så nu hedder han Jean de France (Hans fra Frankrig). Det er en af Holbergs tidligste komedier, men dens emne – udenlandsrejsers skadelige indflydelse på unge mennesker – vendte han tilbage til gang på gang i sine senere værker.
Det var et aktuelt emne, og stykket er da også tydeligt placeret i samtidens København. På Holbergs tid sendte flere og flere velstillede borgere deres sønner til udlandet for at studere. Mange af de unge vendte tilbage med nye vaner og manerer. Det var en tendens Holberg så på med skepsis – og i komedien Jean de France gør han eftertrykkeligt grin med den. Jean er en ægte nar, “kaptajn for alle narre”, som hans stakkels far, Frands, sukker.

Over for komediens frankofile hovedperson står hans kommende svigerfar, den bistre Jeronimus der kun har hån tilovers for de franske modeluner. Dette modsætningspar skaber komediens komiske dynamik.
Selve plottet er en kærlighedshistorie. Jeans forlovede, Jeronimus’ datter Elsebeth, har forelsket sig i Antonius og han i hende. For at hjælpe de to elskende udtænker den vakse tjenestepige Marthe en plan der udnytter Jeans monomani. I skikkelse af en fin fransk dame, madame la Fleche, får hun ham til at antage forskellige absurde moder i den tro at de er franske. Efterhånden kompromitterer Jean sig selv i en sådan grad at han til sidst jages til Hamborg berøvet alt, men i håbet om at gense den ægte franske dame, madame la Fleche. Dette er en karakterkomedie af typen hvor hovedpersonen ikke lader sig forbedre. Heri ligner han Lucretia i Den vægelsindede og Gert Westphaler.
Med en særlig ironi har Holberg sørget for at give Jeans klodsede franske sprog et umiskendeligt dansk præg. Når han lader Jean sige J’ai peur pour, dvs. “jeg er bange for ...”, er det en danskpåvirket fejl for J’ai peur de. I Jeans hengivne erklæring til madame la Fleche: soufres que j’adore vous, er ordstillingen dansk og ikke fransk. Han burde have sagt ... que je vous adore. Og tilsvarende erklærer Jean: Vous aves grand raison danc cela, dvs. “De har fuldkommen ret i det”, hvor danc (dans) cela er en direkte oversættelse af dansk ‘i det’, ligesom han forsikrer at han er henrykt over at møde hende danc cette terre, en direkte oversættelse af ‘i dette land’, hvad der rettelig hedder en ce pays. Hans tjener Per/Pierre taler endnu mere fejlfuldt fransk. Derimod begår den kløgtige tjenestepige Marthe sig betydelig sikrere på det franske sprog i sin rolle som madame la Fleche.

I Jean de France møder vi flere af de figurer der karakteriserer Holbergs komedier: den kvikke tjenestepige (senere ofte kaldt Pernille), der ofte er klogere end sine mandlige omgivelser og her i stykket ligefrem taler for kvinders og mænds intellektuelle ligeværd, og den gamle, forstokkede Jeronimus, der reelt er lige så komisk som sit modstykke, Jean.
Blandt Holbergs store narreskikkelser indtager Jean de France en fornem plads. Hovedrollen byder på store muligheder for en skuespiller, og stykket har da også altid været blandt de mest spillede Holbergkomedier.
Komedien blev uropført allerede i 1722 og udkom på tryk året efter i det første bind af den samling af komedier Holberg udgav under pseudonymet Hans Mikkelsen.
Det er dette ældste tryk der ligger til grund for nærværende udgave.
xxx
xxx