Indledning til Jean de France
fra bogudgaven Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker (2016)
Den unge Hans Frandsen har været i Frankrig og vender hjem til København, fuld af foragt for sin hjemstavn og besat af alt hvad der er fransk
– så nu hedder han Jean de France (Hans fra Frankrig). Det er en af Holbergs tidligste komedier, men dens emne – udenlandsrejsers skadelige
indflydelse på unge mennesker – vendte han tilbage til gang på gang i sine
senere værker.
Det var et aktuelt emne, og stykket er da også tydeligt placeret i samtidens København. På Holbergs tid sendte flere og flere velstillede borgere deres sønner til udlandet for at studere. Mange af de unge vendte tilbage med nye vaner og manerer. Det var en tendens Holberg så på med
skepsis – og i komedien Jean de France gør han eftertrykkeligt grin med
den. Jean er en ægte nar, “kaptajn for alle narre”, som hans stakkels far,
Frands, sukker.
Over for komediens frankofile hovedperson står hans kommende svigerfar, den bistre Jeronimus der kun har hån tilovers for de franske modeluner. Dette modsætningspar skaber komediens komiske dynamik.
Selve plottet er en kærlighedshistorie. Jeans forlovede, Jeronimus’
datter Elsebeth, har forelsket sig i Antonius og han i hende. For at hjælpe
de to elskende udtænker den vakse tjenestepige Marthe en plan der
udnytter Jeans monomani. I skikkelse af en fin fransk dame, madame la
Fleche, får hun ham til at antage forskellige absurde moder i den tro at de
er franske. Efterhånden kompromitterer Jean sig selv i en sådan grad at
han til sidst jages til Hamborg berøvet alt, men i håbet om at gense den
ægte franske dame, madame la Fleche. Dette er en karakterkomedie af
typen hvor hovedpersonen ikke lader sig forbedre. Heri ligner han
Lucretia i Den vægelsindede og Gert Westphaler.
Med en særlig ironi har Holberg sørget for at give Jeans klodsede
franske sprog et umiskendeligt dansk præg. Når han lader Jean sige
J’ai peur pour, dvs. “jeg er bange for ...”, er det en danskpåvirket fejl for
J’ai peur de. I Jeans hengivne erklæring til madame la Fleche: soufres
que j’adore vous, er ordstillingen dansk og ikke fransk. Han burde have
sagt ... que je vous adore. Og tilsvarende erklærer Jean: Vous aves grand
raison danc cela, dvs. “De har fuldkommen ret i det”, hvor danc (dans)
cela er en direkte oversættelse af dansk ‘i det’, ligesom han forsikrer
at han er henrykt over at møde hende danc cette terre, en direkte oversættelse af ‘i dette land’, hvad der rettelig hedder en ce pays. Hans tjener
Per/Pierre taler endnu mere fejlfuldt fransk. Derimod begår den kløgtige
tjenestepige Marthe sig betydelig sikrere på det franske sprog i sin rolle
som madame la Fleche.
I Jean de France møder vi flere af de figurer der karakteriserer Holbergs
komedier: den kvikke tjenestepige (senere ofte kaldt Pernille), der ofte er
klogere end sine mandlige omgivelser og her i stykket ligefrem taler for
kvinders og mænds intellektuelle ligeværd, og den gamle, forstokkede
Jeronimus, der reelt er lige så komisk som sit modstykke, Jean.
Blandt Holbergs store narreskikkelser indtager Jean de France en
fornem plads. Hovedrollen byder på store muligheder for en skuespiller,
og stykket har da også altid været blandt de mest spillede Holbergkomedier.
Komedien blev uropført allerede i 1722 og udkom på tryk året efter i det
første bind af den samling af komedier Holberg udgav under pseudonymet Hans Mikkelsen.
Det er dette ældste tryk der ligger til grund for nærværende udgave.