Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Første akt
Scene 1
Jesper Oldfux
Vil nogen vide mit navn, så hedder jeg *med permission at sige Oldfux. Vil nogen vide min håndtering, da er jeg en snyltegæst til tjeneste. Vil nogen vide hvad min far var, også en snyltegæst, min farfar også en snyltegæst, min oldefar også en snyltegæst. Så jeg kan regne mine *16 aner af deslige folk. Vil nogen spørge hvem jeg holder venskab med, svarer jeg: “Alle mennesker.” Vil nogen vide hvem jeg er tro, svarer jeg: “Ingen uden *monsieur Leonard.” Vil nogen vide hvorfor jeg er ham tro, så studser jeg og bli’r skamfuld; thi deri synder jeg mod professionen og vanslægter fra mine kære forfædre, som *skar alle over én kam.
Her i dette hus på den venstre hånd bor en fornem, men fattig kone ved navn Leonora. Hun har en køn datter som hedder Lucilia, i hvilken tre personer har forlibt sig. Den første kalder sig Jacob von Tyboe, en karl der i mine tanker har en skrue løs i hovedet. Han siger sig at have været i tjeneste udenlands, hvorvel han har aldrig kunnet vise noget *pas eller afsked. Andre officerer her i byen *holder gode miner med ham og titulerer ham nu hr. *kaptajn, nu hr. major, nu hr. oberst, *ligesom han trakterer mere eller mindre til. Når han taler om sine bedrifter, lader de som de hører det an med forundring. Når ham sker nogen *tort, tager de ham i forsvar. Når han behøver soldater, låner de ham gerne og retter dem af hvordan de skal omgås ham med respekt og ydmyghed. *Summa summarum: Han |A2ver *divertissement for den hele *garnison.
Den anden hedder *Tyge Tygesen, men siden han kom fra *Rostock, skriver sig magister Tychonius. Han *passerer for det samme blandt lærde folk som den første blandt *officerer. Den tredje er en *fornem ung person ved navn Leonard, som ingen midler har, men skal arve en rig farbroder som går på *gravens bred. Disse tre frier alle til jomfru Lucilia. Moren og kammerpigen Pernille, som har meget at sige i huset, er for én af de to første, men jomfruen selv for den sidste.
Jeg holder venskab med Tychonius og von Tyboe, en del for de *smovser jeg nyder hos dem, en del for at udspionere deres anslag og give monsieur Leonard dem til kende. *Jeg hedder svamp og svarer til mit navn, thi ligesom en svamp trækker al væske i sig, så gør óg jeg; thi jeg går *urost aldrig til sengs uden med en halv snes *bouteillers *ballast.
Men der ser jeg *monsieur Leonard komme, som jeg nylig talte med om hans kærlighed, men måtte bryde af eftersom andre kom imellem.
Scene 2
Leonard, Jesper Oldfux
Leonard
Ak, Jesper, hvad forhåbning skulle jeg vel kunne have der har to så mægtige rivaler?
Jesper
*Jeg tror det nok. Det er jo to *forbandede rivaler, den ene er en nar og den anden en pedant.
Leonard
Hvad vil det sige, Jesper?
Jesper
Det vil sige så meget at jomfru Lucilia, *hvorvel hun er ung, så er hun dog så *skønsom at hun fatter aldrig kærlighed til nogen af dem; thi *når man støber dem begge sammen, deres forstand, *dyd og *artighed, så kan det alt sammen dog ikke beløbe sig til så meget godt som man kan finde hos en *mådelig hest.
Den ene er så ravgal at jeg kan bilde ham ind at han har gjort langt større bedrifter i verden end *Alexander Magnus, at |A3r*prins Absalon er ikke at ligne mod ham i skønhed, og at hver gang *sangklokkerne går, at det er for et *fruentimmer som er død af kærlighed til ham.
Den anden er gal af lutter latinske gloser og *distinktioner, taler græsk endogså til fruentimmer og *gør amour i lutter *syllogismer og har derforuden sligt et skolemesteransigt og slige *magistralske gebærder at når I ser ham langt fra, skulle I tænke at det var en gammel latinsk *autor classicus, og at Gud og naturen havde skabt ham alene til at stå på en hylde blandt andre *folianter eller kvarter. Mener *monsieur at jomfru Lucilia kan fatte kærlighed til en gammel *spændebog, til en autor, til en ...
Leonard
Men Jesper, du ved jo *konjunkturerne lige så vel som jeg, at hun regeres af en gerrig moder der ser kun efter penge.
Jesper
*Bekymr jer kun intet om sagen, monsieur. Jeg vil opspinde noget hvorved I skal blive hjulpet.
Leonard
Du har jo fri adgang til dem begge?
Jesper
Ikke alene fri adgang, men jeg er deres bedste ven, som de *fortror alt hvad som ligger dem *om hjertet.
Men der ser jeg Tyboes tjener Peer kommer, *der er nylig kommet i hans liberi. Lad os gå lidt til side.
Scene 3
Peer
Det må dog være en skøn bestilling at være poet, thi man kan samle penge som græs derved. Jeg kan derfor ikke begribe hvorfor de fleste dog ser så pjaltede ud, thi når jeg ser en i en gammel sort *kjole med et *hjerte på albuen, så er jeg *hartad vis på at det er en poet. De må drikke, de hunde. De må sætte alt hvad de *vinder, straks i halsen på sig.
Min herre von Tyboe har *skikket mig ud at oplede en poet og givet mig *2 rigsdaler med til et vers som han vil skikke til jomfru Lucilia, *såsom hendes kammerpige *mammeselle Pernille har |A3vhemmeligt ladet ham vide at det i dag er *jomfruens *navnedag. Men *som min herre og jeg er lige gode poeter, så må man betjene sig af andres hoveder dertil.
Det er en *forbandet pige, den Pernille. Jeg har *endelig kun talt med hende et par gange, thi jeg er nylig kommet i tjeneste hos von Tyboe; men jeg har den korte tid mærket at de foræringer som hun råder os at gøre til jomfruen, består kun i vers og musik *for døren, men hendes egne foræringer i penge, og det alt i *kroner, for hvilke jeg kan vidne at vi nylig har givet *14 procent hos denne forbandede *jøde som bor her i gaden, og de siger dog at han er den billigste. Det er dog nogle egne folk, disse jøder, man skulle *forsværge at der var mindste kristendom eller samvittighed hos dem.
Men jeg må se jeg får fat på en poet. Når man vil have fat på de djævle, så er de ikke at finde, men når man ikke trænger til dem, ser man lige *så mange som fluer i september måned. Se, der ser jeg en, mon det er ingen poet? Nej, det er en *dreng. Den dreng må jeg tale med, thi han har sådant naragtigt ansigt.
Scene 4
Peer, Jens
Peer (vinker ad ham)
Hør, kammerat, et ord!
Jens
Vil der nogen tale med mig?
Peer
Nej, jeg vil min tro ikke.
Jens
Hvad vil du da?
Peer
Skal jeg gøre dig regnskab for hvad jeg vil?
Jens
Du må ikke være rigtig i hovedet. Han råber først på mig og siden bli’r vred når man spør’ hvad han vil.
Peer
Jeg vil min tro kun se på dig, sandt at sige; thi |A4rjeg så dig gå forbi vor port, og mig synes du havde sådant naragtigt ansigt.
Jens
Den karl er aldrig rigtig i hovedet. Hvem tjener du hos?
Peer
Hos min herre.
Jens
Det var endnu det klogeste jeg har hørt af din mund. Men har du set mig tilforn?
Peer
Jo, mig synes jeg havde den ære at se dig forgangne forår på et ostindisk skib stående på dækket i en lænke, men da var du ganske *lodden og havde fire ben.
Jens
Gå fanden i vold, din spottefugl! Du er ligere en abe end jeg, thi du har ikke alene abeansigt, men *óg *abenoder.
Peer
*Ej, landsmand, *fortænk mig ikke at jeg bruger lystighed, thi jeg ser så meget galskab i det hus hvor jeg tjener.
Jens
Hvor tjener du da?
Peer
Jeg er nylig kommet at tjene hos en krigskarl ved navn Jacob.
Jens
Ja, endnu er jeg lige klog *uden du siger mig hans tilnavn.
Peer
Han hedder Jacob von Tyboe.
Jens
Ak, jeg kender ham, det er jo en nar.
Peer
Han *er ikke med de klogeste, det er min tro sandt nok du siger, men ellers har han dog god forstand. Men hvem tjener du hos?
Jens
Jeg tjener hos magister Tychonius.
Peer
Ak, jeg kender ham, det er jo en nar.
Jens
Ej, snak! Det er en *bravt studeret mand. Jeg har hørt |A4vmange forundre sig hvor han kunne blive så lærd eftersom han er kun født i *Christen Bernikovsstræde.
Peer
Ja, måske han er blevet *trykt på *Studengården eller *Regensen, men publiceret i Christen Bernikovsstræde.
Jens
Hvor han er gjort eller ej, så er han så lærd at han kunne være en *postil *når det skulle være.
Peer
Kan han da læse hvilken dansk bog han vil?
Jens
Hvilken tosse! Han skulle være magister og ikke kunne læse?
Peer
Ja, jeg ved ikke hvad der udfordres til at være magister. Jeg vil gerne tilstå at han er lærd, men derfor kan han vel være en *gæk. Han kan være en velstuderet nar.
Jens
Du *er noget nær ved *teksten.
Peer
Så kan vi to regne os i svogerskab, thi vi tjener i én familie. Men hør, kammerat, nu vil jeg *min tro tale alvor. Sig mig for svogerskabs skyld, hvad vil det ord von egentlig sige i det tyske sprog? Jeg kan uden mig selv at rose tale mestendels alt hvad jeg vil, på tysk, men der er dog visse ord som jeg ikke forstår. Skrive kan jeg det perfekt, men ikke læse det.
Jens
*Hvorfor spørger du så om det ord von?
Peer
Jo, fordi jeg har hørt at min herre hed Jacob Tyboe i gamle dage da han ikke var så meget som han nu er, men da han kom højere op, lod han sig kalde von Tyboe. Hvorfor kalder din herre sig også ikke von Tychonius?
Jens
Nej, vi lærde har ikke den mode; vi bruger, i steden for det ord von som krigsmænd sætter *for deres navne, *det ord us, som vi hæfter meget net *bagtil.
Peer
Hvad hed da din herre før han tog graden?
|A5r
Jens
Tycho.
Peer
Så bør han da nu hedde Tychous.
Jens
Nej, det blev for plat. Man *fylder det gerne op med bogstaver imellem for klangens skyld.
Peer
Men står det dog fast at det ord bliver altid syet bagtil så man kan aldrig sige Us-Tych?
Jens
Nej, vi bruger ikke den talemåde. Vi er *tvært imod eder, såvel heri som i alle andre ting. Om din herre, *for eksempels skyld at tale, var lærd, blev han kaldt Tybonius i steden for von Tyboe.
Peer
Ja, jeg forstår endelig så vidt din mening. Vi *fortaler vore herrer, og I bagtaler dem når de bliver til noget. Men det er endelig ikke den *materie jeg ville tale om. Jeg ville kun vide hvad det ord von betyder når det lægges for et navn.
Jens
Von har den samme *bemærkning hos os som us i *Kannikestrædet.
Peer
Ja, jeg går fra dig lige så klog som jeg var.
Jens
Det er sælsomt at du vil have *ræson af mig til det som alverden ikke kan give ræson til. Hvorfor hedder en som er født skævbenet, *velbåren? Hvorfor hedder én højlærd i dag som næppe kunne stave i går? Hvorfor skriver man *fransk udskrift på et brev som går imellem Slagelse og Ringsted? Hvorfor kan man ikke hitte på et ord i steden for *franco? Og tusinde andre ting som mig er umuligt at opregne.
Peer
Det er sandt som du siger. Jeg er kun en fattig tjener og kan dog begribe at det er galskab. Jeg tænker på om en *veksel ikke kunne være lige god hvis det ord *valuta blev skrevet på dansk.
|A5v
Jens
Jeg mener jo. Ligesom din herre er ikke et hår bedre siden han lod sig kalde von Tyboe, end da han hed slet og ret Tyboe. Men man må ikke altid gruble så meget. Den ene må gøre som den anden og lade sig nøje dermed at det er landets mode.
Peer
Ja, det må være landets mode eller ej, så lod jeg mig dog aldrig kalde von Peer om jeg blev til noget.
Jens
Nej, du nar! Du måtte tage dig et *tilnavn først.
Peer
Hvor fanden skulle jeg få det fra? Min fader hed kun slet og ret Peer, min farfar og oldefar ligeså, jeg kan fast opregne mine *16 aner af lutter *Peerer, som aldrig har haft videre tilnavn.
Jens
Ak, derfor kunne du vel hitte på noget. Hvor er du født?
Peer
I *Europia.
Jens
Ja, det er troligt nok; jeg kan høre på dit mål at du er en europæer og ingen polak. Men på hvad sted i landet er du født?
Peer
I København.
Jens
I hvad gade i København?
Peer
I *Klæ’bo’erne.
Jens
Ja, så skal du lade dig kalde Peter eller Peiter von Klæboe.
Peer
*Jeg får vist skam jeg står her så. Jeg har så meget at forrette for min herre. Han vil gøre vers til en pige på fransk som han er forlibt i; men *som han ikke er studeret selv, har han bedt mig at oplede en poet som i hast kan smede noget sammen for ham.
Jens
Jeg skal vise dig en som gør vers for en billig pris.
|A6r
Peer
Hvor bor han?
Jens
Han bor *i Åbenrå *næst ved guldsmeden.
Peer
Hvad er hans navn?
Jens
Jeg tror ikke han har noget navn; jeg har aldrig hørt at han kaldes anderledes end poeten i Åbenrå.
Peer
Jeg ved jo poeter bliver døbt som andre mennesker.
Jens
Det skal jeg *ikke egentlig kunne sige dig. Nok er det at du spørger efter poeten i Åbenrå.
Peer
Tak for god underretning. Jeg vil gå lidt ind til *Christoffers og drikke en *potte øl først. Siden vil jeg hen at lede den gode poet op. *Adjøs!
Jens
*Servitør. Hvem pokker mon det er han er blevet forlibt i? Det er en *gangbar syge i disse dage. Mig synes min herre er heller ikke *rigtig.
(Går ud)
Scene 5
Leonard, Jesper
Jesper
Hillemænd, monsieur! Det var skønt at vi fik sådant *forsæt at vide, nemlig at han vil have vers gjort til jomfru Lucilia.
Leonard
Men hvad vil følge deraf?
Jesper
Deraf vil følge så meget at ... Lad kun mig råde.
Leonard
Ak, sig mig dog dit *anslag!
Jesper
Jeg skal *rekommandere ham til en poet der skal gøre ham nogle ravgale vers hvorved han skal forspilde al sin *kredit.
Leonard
Men jeg ved jo at han læser versene selv.
|A6v
Jesper
I hørte jo, *monsieur, at han vil have versene på fransk.
Leonard
Men *end om han viser dem til andre?
Jesper
Det gør han aldrig, thi han indbilder alle folk at han forstår perfekt fransk, og derfor aldrig *flyr versene til nogen for at udtyde dem. Tilmed så vil han at ingen skal vide at han *gør amour til nogen; thi al *hans tale går ud på at alle fruentimmer er *forlibt i hans skønhed, og at han hverken dag eller nat kan have ro for dem.
Leonard
Vil du da agere poet, så må du skynde dig førend tjeneren kommer ud igen.
Jesper
Nej, monsieur, I må selv gøre det. Men der kommer *magister Tychonius. Han skal påtage sig den *post. Han kunne aldrig komme mere belejligt. *Gak imidlertid lidt til side.
Scene 6
Tychonius, Jens, Jesper
Tychonius
Hør, Jens! Har du ikke andet at bestille end stå på gaden at måbe? Ved du ikke hvad der står bag i *Aurora? *Otium est pulvinar Diaboli, det er: Ørkesløshed er Djævelens hovedpude. Det var nok så godt at du var henne til bogtrykkeren og hørte om *korrekturen var færdig. Det er forbandet med den *typographo, thi både er han langsom så at han næppe kan sætte én *paginam *i to dage, og derforuden duer hans *typi aldeles intet. Jeg kom ikke i hu at levere manuskriptet til en anden hvor jeg kunne have haft det både *melius, celerius, correctius og nitidius trykt *iisdem impensis; thi jeg har i disse dage så meget galskab i hovedet at jeg ikke får stunder at tæn|A7rke på højt fornødne sager.
Det er dog skam det skrift som jeg har lovet så længe *publici juris facere, er ikke for længe siden trykt. Men ak, når *Amors griller kommer et menneske først i hovedet, så må *philosophia ligge *sub scamno. Når *Veneris søn, jeg mener *Cupido, får plads i en *philosophi hjerte, *går *Minerva, som også *apud poetas kaldes *Pallas, fløjten. Jeg er nu til min egen ulykke *et etiam maximo reipublicæ literariæ detrimento truffet af *Cupidinis pile. Ak, jomfru Lucilia! Ulyksalig var den stund jeg først fik dig at se; du har betaget mig al min rolighed, du er *det objectum som nu alene står mig for øjnene så jeg har ingen tanke eller lyst mere til mine studeringer. Al min lyst er kun at rejse ene ud på landet og gå i en skov at sukke og klage mig for træerne efter *de gamle hyrders måde.
Jens
Hvad svarer da træerne?
Tychonius
Hold munden, din *gæk! De svarer mig det samme som de svarer hyrderne.
Jens
Ej, herre, *tag ikke sådan afsted! Der er jo ingen fæstning så stærk nu om stunder der *jo la’r sig indtage. Det er jo ingen *Lucretia, ingen nonne I er blevet forlibt i, men en jomfru som måske er *lige så tam som en anden. Jeg har ikke den lykke at kende hende; men jeg kan tænke hun er et menneske.
Tychonius
Jeg kunne vel have forhåbning, Jens, hvis Jacob Tyboe, en officer, var ikke min rival; *sed hinc illæ lacrymæ, det er ulykken. Han *fører sig bedre op og har flere penge end jeg. Jeg vil åbenbare dig den hele sag. Jeg er nylig blevet forlibt i en jomfru. Den samme har en kammerpige som har så meget at sige hos jomfruen. Hun er *udenværket som skal bestormes førend man kan komme til fæstningen, hvilket ikke |A7vsker uden med *aureis et argenteis armis, det er: med guld og penge. En dag synes hun at være på min side, men en anden dag vender hun mig ryggen, og da kan jeg tænke hun har ladet sig *smøre af Tyboe. Hendes moder balancerer mellem os begge. Gak du kun dit ærinde, *Jane!
Der ser jeg Jesper komme, som har sin gang i Tyboes hus. Den karl har ret godhed for mig, thi hvor meget godt han end nyder i Tyboes hus, så har jeg dog mærket tit at han er mere min ven end hans.
Jesper
*Serviteur, hr. magister! Det er mig kært at jeg finder ham. Hvor går det nu med hans kærlighed?
Tychonius
Ja, hvorledes skulle det gå, *monsieur Jesper? I ved vel selv at min rival har bedre evne til at smøre *mademoiselle Pernille end jeg. Men hvorledes går det nu von Tyboe?
Jesper
Den nar! Jeg kan forsikre hr. magister at jeg fortjener dyrt nok de *smovser jeg nyder hos ham, thi jeg hører så megen *dårlig og forfængelig snak at jeg er *færdig at sprække. Nej, da er det anden fornøjelse at omgås slige mænd som hr. magister.
Tychonius
Min *lejlighed er ikke at *gøre jer så meget til gode som hans.
Jesper
Hvad vil det sige? Når jeg kun kan nyde lærde folks omgængelse, så *skøtter jeg hverken om mad eller drikke. Hør, herre, jeg har tænkt på et middel hvorved vi kan gøre Jacob Tyboe temmelig *sort hos jomfru Lucilia.
Tychonius
Hvad er det for et middel?
Jesper
Nu hørte jeg nylig Tyboes tjener fortælle at hans herre vil skikke jomfruen nogle lykønskningsvers i dag, som er hendes *navnedag.
Tychonius
Er det muligt?
Jesper
Nu ved I vel at Tyboe er en *hest og kan ikke skrive |A8rsit navn på prosa engang, langt mindre på vers, og derfor har han skikket sin tjener at oplede ham en student der for penge kan smede nogle vers sammen for ham.
Tychonius
Men hvad vil alt dette sige?
Jesper
Nu ville jeg at vi kunne få én underkøbt til at gøre nogle gale vers for ham som skulle støde jomfruen for hovedet. Verset skal gøres på et sprog som han ikke forstår.
Tychonius
Hvor skal vi få én til at agere poet?
Jesper
Jeg ville gerne gøre det dersom tjeneren ikke kendte mig. Vil hr. magister ikke selv tage sig det på?
Tychonius
Jeg så nok hellere at en anden gjorde det, thi jeg har *gjort min ed ikke at gøre noget som er filosofien uanstændigt. Men der kommer min gode ven *Petronius. Han er et lystigt hoved. Man kan ingen bedre få dertil.
Scene 7
Tychonius, Jesper, Petronius
Tychonius
*Domine frater! Vi har et *puds for at spille en tjener som kommer ud fra dette værtshus. Han vil have vers gjort for sin herre til jomfru Lucilia, som I kender. Vil I give jer ud for poet og gøre ham nogle gale vers som kan *spilde hans *kredit?
Petronius
Alle sådanne pudser gør jeg med *plaisir.
Jesper
Der kommer han, tag nu fat på ham. Vi løber *imidlertid til side.
Scene 8
Peer, Petronius
Peer
Det er en forbandet vej at gå i sådan slud herfra til *Åbenrå. De *hundsvotske poeter måtte bo |A8vmidt i byen som andre kræmmere der har noget at sælge. De måske bor ved volden at de kan se det grønne om sommeren.
Petronius
Nu må jeg frem og møde ham på halvvejen.
(*Går og spadserer som en der grunder stærkt)
Peer
Hvad monn’ dette være for en? *Enten er han gal, eller er det en poet.
Petronius
*Omnia (dactylus) conan (spondæus) ...
Peer
Monsieur! Er han ikke ...
Petronius
... do doci (dactylus) lis so (spondæus) ...
Peer
Monsieur! Er han ikke med permission ...
Petronius
... lertia (dactylus) vincit (spondæus).
Peer
Er han ikke en poet?
(Herpå får Peer en vældig ørefigen og begynder at råbe)
Hvi slår I mig? Jeg gør eder jo intet ondt.
Petronius
Om forladelse! Jeg gjorde det i tanker. Når en kommer og taler til mig i mine *koncepter, får han hug. Derpå skal man kende en ret poet.
Peer
I må være poet eller profet, så skal I dyrt nok betale det slag! En fattig tjener har óg ret.
Petronius
Ej, snak! Har du ikke hørt tale om *licentia poetica?
Peer
Den *hore kender jeg ikke.
Petronius.
Har du ikke hørt at poeter har vis frihed *ved alle love?
Peer
I hvilket kapitel i loven står det?
|B1r
Petronius
I det kapitel om poeter.
Peer
Det er bedst jeg bliver ved denne; måske jeg kan få to ørefigner af den i Åbenrå efterdi han er den bedste poet i byen. Monsieur, jeg vil have nogle vers gjort i en hast. Hvordan er prisen nu efter *torvekøb?
Petronius
Hvad slags vers vil du have? Franske eller danske, tyske, italienske, spanske, græske, moskovitiske, *elamitiske, *mesopotamiske, latinske, *sverinske eller *lybske?
Peer
Om forladelse, min herre, jeg havde min hat på; jeg vidste ikke at han var så lærd. Jeg ville ydmygst bede om nogle franske vers for penge og gode ord.
Petronius
Vil du have *heroiske, *satiriske, *panegyriske, lyriske, *sapfiske, *spagyriske, *dromedariske, *malabariske, *etc. etc.?
Peer
Hr. doktor *passer det nok selv bedst. De skal skikkes til en som hedder Lucilia og bor her, men flytter tilkommende *mikkelsdag.
Petronius
Det gør intet til sagen. Vil du have dem lange eller korte?
Peer
Ja, min herre ved bedst hvor mange *alen der går til et lykønskningsvers.
Petronius
Man sælger dem ikke i alental. Ellers skal du få et som *på mine ord er godt, men *med kondition at du viser det til ingen anden poet; thi ligesom en klædning aldrig bliver rost af en fremmed skrædder, så bliver ej heller et vers rost af anden poet. Jeg har selv óg, mellem os at sige, *en rem af huden; thi om man stod med *svøben over mit hoved, kunne man ikke få mig til at rose det bedste vers i verden. Det var vist på fransk du ville have det vers.
(Tager sin blyantpen og skriver på et stykke papir)
Peer
Vær så god at læse det for mig.
|B1v
Petronius
*Mater tua lena est, tu meretrix, ancilla prostibulum.
Peer
Det er *min tro et dejligt vers, men det er noget kort.
Petronius
Deri består mest kunsten, nemlig i få ord at indeslutte en stor mening. Jeg er vis på *Ovidius skulle ikke gøre det nettere.
Peer
*Ovidius? Skrædderen i Ålborg? Han gør ingen gode vers. Jeg vil forpligte mig til at gøre dem lige så gode.
Petronius
Nej, jeg mener den gamle poet Ovidius.
Peer
Hvad skal dette vers koste?
Petronius
Jeg gjorde det for en anden ikke ringere end *to mark, men I skal have det for 28 *skilling. Thi du skal agte at vers er dyrere end anden skrift, thi poesi er *gudernes tungemål.
Peer (sagte)
Mig synes det må heller hedde tiggernes mål, thi alle de poeter jeg har kendt, har været stoddere.
(Højt)
Ak, hr. doktor, når I får *10 skilling, så tror jeg nok det er betalt.
Petronius
Ja, du må lægge to skilling til; jeg skriver ikke så meget for penge som *for honneur.
Peer
Der har I dem.
Petronius
*Adieu.
Peer
*Servitør.
Scene 9
Peer (alene)
Det er underligt slags folk, disse poeter. Om en anden *ærlig mand giver en ørefigen i tanker, trækker man ham til *dårekisten; men hos dem er sådant |B2rtegn til lærdom og dygtighed. Ellers fik jeg det vers *for godt køb. De folk må have nogen frihed efterdi de er så lidet *interesserede; thi hvad er dog *12 skilling for sådan lærd mand? Jeg forstår ikke verset, men kan dog se at det er altid sine penge værd.
Nu skal jeg bilde min husbond ind at jeg har givet *2 rigsdaler derfor, så vinder jeg ved dette ærinde 11 mark og 4 skilling. Jeg har kun liden *vis løn, må derfor nære mig *redeligt ved *kommissioner. Mangen brav mand *føder kone og børn derved i København, thi hvoraf *skulle de gode folk ellers leve? Hvis jeg kunne *flattere som Jesper gør for min herre, kunne jeg have de *smovser og de foræringer som han får. Jeg skulle ikke rose mig selv; men jeg er en ærlig karl der ikke kan sige andet end jeg mener. Når min husbond begynder at tale om sin *manddom i *den brabantske krig, tier Peer ganske stille; thi jeg ved han har aldrig været på den anden side af *Bælt, endsige i *Brabant, som ligger nogle tusinde *mil herfra.
Nej, *ærlighed varer dog længst. Det hedder hos mig som *hollænderne siger: Thue daß recht nicht und sky den Teuffel. Kunne jeg så vel tysk som jeg kan hollandsk, var Peer anden mand end han er; thi jeg har tit hørt Alexander Skolemester sige: “Hvo der kan tysk og har nogle midler dertil, kan rejse hele *Europia igennem.” Men fanden er i dette *der, du, das. *Det kan man alene *fast *i 14 dage ikke lære.
(Går bort)
 
 
 
xxx
xxx