Indledning til Hekseri eller blind alarm
fra bogudgaven Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker (2017)
Hekseri eller blind alarm handler om tre ting: overtro, panik og teater.
Holberg blander frit fiktion og historisk virkelighed i en munter og letløbende handling. Historien er henlagt til Thisted, hvor den forgældede
teatertrupleder Leander er i færd med at indstudere en tragedie.
Uheldigvis kommer en forbipasserende, hr. Godtro, til at overvære hvordan Leander, i skikkelse af tragediens hovedperson, maner Fanden frem.
Godtro tror det er virkelighed, og så løber historien om troldmanden
Leander rundt i byen, med stadig mere uhyrlige detaljer. Nogle af byens
borgere kan dog også se en fordel i Leanders trolddomsevner: En vil have
ham til at udpege en tyv, en anden vil genvinde sin jomfrudom osv.
Men Leander har også fjender, nemlig folk der føler sig hængt ud i hans
komedier. Det viser sig at være personer fra Holbergs egne komedier, den
vægelsindede Lucretia, den modegale Jean de France og den politiske kandestøber, Herman von Bremen. Ovenikøbet optræder også den faktisk
eksisterende tyske teaterdirektør von Qvoten, Holbergs konkurrent, der
er krænket over parodien Ulysses von Ithacia.
Komedien slutter med en retssag mod Leander. Først undervejs og efter
mange misforståelser går det op for ham at det er trolddom han anklages
for, og efterhånden får han overbevist både dommeren og de øvrige tilhørere om sagens rette sammenhæng.
Handlingens historiske baggrund er den voldsomme bølge af heksesager
i Danmark i perioden mellem 1550 og 1700, ofte med hekseafbrænding
til følge. På Holbergs tid, i den tidlige oplysningstid, mødte heksetro
i stigende grad kritik – og blandt kritikerne var Holberg. I Hekseri eller
blind alarm leverer han et skarpt opgør med alskens irrationelle forestillinger der stadig havde tag i befolkningen, spændende fra hørfrøs
lykkebringende kraft til forskrivelser til Fanden. Samtidig udstiller komedien også selve rygtedannelsen og det psykologiske amokløb fra en
enkelt persons misforståelse til den panik der griber hele byen.
Netop Thisted, hvor komedien foregår, havde været hjemsted for en
opsigtsvækkende heksesag knap 30 år tidligere. Her havde præsten beskyldt en kvinde for hekseri og udpeget flere andre kvinder som besatte.
De blev først dømt – den ene endda til bålet – men sagen endte i Højesteret med frifindelse og milde straffe. Holberg omtaler selv sagen i Peder
Paars (1719-20) og fremhæver den kollektive panik der havde hersket i
byen: “thi efter at skræk først én gang var kommet i byen, synes alle folk
siden at se spøgelser.”
Thisted danner således en velegnet ramme for komediens opgør med
overtro og massehysteri. Men komediens Thisted har påfaldende ligheder
med virkelighedens København. Leander spiller holbergske komedier fra
teatret i Lille Grønnegade. Von Qvoten drev et tysk teater i Brolæggerstræde. Med stykket gør Holberg op med den kritik af komedierne han
havde mødt hos det københavnske publikum: Jean de France og de andre
holbergfigurer der optræder i komedien som forurettede borgere i
Thisted, opfatter satiren som rettet mod konkrete personer eller erhverv.
Men det er tværtimod generelle, menneskelige svagheder Holberg
vil gøre opmærksom på. Eller som den forstandige skuespiller Apelone
formulerer det: “komedien er et spejl hvori mennesker kan spejle sig
og rette deres fejl derefter.”
Holberg havde ikke meget tålmodighed med sine kritikere, og i Hekseri eller blind alarm kobler han, ganske udfordrende, den usofistikerede
teatermodstand i København med den enfoldige heksetro i Thisted. Da
det hele til sidst er afsløret som en ren misforståelse, står Leander renset
tilbage – akkurat som kvinderne i Thistedsagen. Latteren og fornuften
er helt på teatertruppens side.
Komedien er skrevet allerede i 1723-24. Den blev trykt første gang i fjerde
bind af Den danske skueplads, der udkom i 1731. Første gang den blev opført, var på tysk i Hamborg i 1742, mens den først fik premiere i Danmark
i 1750.
Det er det ældste tryk der ligger til grund for nærværende udgave.