Men Leander har også fjender, nemlig folk der føler sig hængt ud i hans komedier. Det viser sig at være personer fra Holbergs egne komedier, den vægelsindede Lucretia, den modegale Jean de France og den politiske kandestøber, Herman von Bremen. Ovenikøbet optræder også den faktisk eksisterende tyske teaterdirektør von Qvoten, Holbergs konkurrent, der er krænket over parodien Ulysses von Ithacia.

Komedien slutter med en retssag mod Leander. Først undervejs og efter mange misforståelser går det op for ham at det er trolddom han anklages for, og efterhånden får han overbevist både dommeren og de øvrige tilhørere om sagens rette sammenhæng.

Netop Thisted, hvor komedien foregår, havde været hjemsted for en opsigtsvækkende heksesag knap 30 år tidligere. Her havde præsten beskyldt en kvinde for hekseri og udpeget flere andre kvinder som besatte. De blev først dømt – den ene endda til bålet – men sagen endte i Højesteret med frifindelse og milde straffe. Holberg omtaler selv sagen i Peder Paars (1719-20) og fremhæver den kollektive panik der havde hersket i byen: “thi efter at skræk først én gang var kommet i byen, synes alle folk siden at se spøgelser.”

Thisted danner således en velegnet ramme for komediens opgør med overtro og massehysteri. Men komediens Thisted har påfaldende ligheder med virkelighedens København. Leander spiller holbergske komedier fra teatret i Lille Grønnegade. Von Qvoten drev et tysk teater i Brolæggerstræde. Med stykket gør Holberg op med den kritik af komedierne han havde mødt hos det københavnske publikum: Jean de France og de andre holbergfigurer der optræder i komedien som forurettede borgere i Thisted, opfatter satiren som rettet mod konkrete personer eller erhverv. Men det er tværtimod generelle, menneskelige svagheder Holberg vil gøre opmærksom på. Eller som den forstandige skuespiller Apelone formulerer det: “komedien er et spejl hvori mennesker kan spejle sig og rette deres fejl derefter.”

Holberg havde ikke meget tålmodighed med sine kritikere, og i Hekseri eller blind alarm kobler han, ganske udfordrende, den usofistikerede teatermodstand i København med den enfoldige heksetro i Thisted. Da det hele til sidst er afsløret som en ren misforståelse, står Leander renset tilbage – akkurat som kvinderne i Thistedsagen. Latteren og fornuften er helt på teatertruppens side.

Det er det ældste tryk der ligger til grund for nærværende udgave.