Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
*Første akt
Scene 1
Jeppe (alene med et brev i hånden)
*Det er skade at degnen ikke er i byen, thi der er så meget *latin i min søns brev som jeg ikke forstår. Tårerne står mig tit i øjnene når jeg eftertænker at en *stakkels bondesøn er blevet så boglærd, *besynderlig *såsom vi ikke er af *de højlærdes bønder. Jeg har hørt *af folk som forstår sig på lærdom, at han kan *disputere med hvilken præst det skal være. Ak, kunne jeg og min hustru have den glæde at høre ham *præke før vi dør, *her på Bjerget, da ville vi ikke *fortryde på alle de skillinger vi har *sat på ham.
Jeg kan *nok mærke på Per Degn at han *skøtter ikke meget om at min søn kommer hid. *Det kommer mig for ligesom han er bange for Rasmus Berg. Det er skrækkeligt med de lærde folk, de *bær’ sådan avind til hverandre, og den ene kan ikke lide at den anden er også lærd. Den gode mand *gør skønne prækner her i byen og kan tale om misundelse så tårerne må stå en i øjnene; men mig synes at han selv ikke er ganske fri for den fejl. Jeg kan ikke vide hvoraf *sådant kommer. Om en siger at min nabo forstår *avlingen bedre end jeg, skulle jeg *lægge det på hjertet? Skulle jeg hade min nabo for det? Nej, *såmænd gør Jeppe Berg ikke. Men der er *min tro Per Degn.
Scene 2
Jeppe, Per Degn
Jeppe
Velkommen hjem igen, Per!
Per
Tak, Jeppe Berg.
Jeppe
Ak, *min hjerte Per, gid I kunne forklare mig noget latin som står i min søns sidste brev.
|A3v
Per
*Hvad snak! Mener I at jeg forstår ikke latin *såvel som jeres søn? Jeg er en gammel *academicus, jeg, Jeppe Berg.
Jeppe
Det ved jeg nok, men jeg mente om I forstod den nye latin, thi det sprog forandres vel også såvel som det sjællandske; thi i min ungdom talte man ikke *så her på Bjerget som nu. *Det som man nu kalder *lakaj, kaldte man da dreng, det som man nu kalder *matrasse, kaldte man da *bislåperske; en *frøken hed da *stadsmø, en musikant spillemand, og en *sikketér skriver. Derfor mener jeg *latinen óg kan være forandret siden den tid I var i København. Vil I være så god at forklare mig dette? Jeg kan nok læse bogstaverne, men fatter ikke meningen.
Per
Jeres søn skriver at han studerer nu sin *logicam, *rhetoricam og *metaphysicam.
Jeppe
Hvad vil det sige, logicam?
Per
Det er hans *prækestol.
Jeppe
Det er mig kært. Gid han kunne blive præst.
Per
Men *degn først.
Jeppe
Hvad er den anden post?
Per
Den hedder rhetorica, det er på dansk *Ritualen. Men den tredje post må være *forskrevet, eller det må være fransk; thi var det latin, så forstod jeg det nok. Jeg er *kapabel, Jeppe Berg, at *regne op den hele *Aurora: Ala det er en vinge, ancilla en pige, *brabra et skæg, *coena en natpotte, *cerevisia øl, *campana en klokker, cella en kælder, *lagena en flaske, *lana en ulv, *ancilla en pige, *janua en dør, *cerevisia smør.
Jeppe
I må have en *forbandet ihukommelse, Per!
|A4r
Per
Ja, jeg havde ikke tænkt at jeg skulle have blevet så længe i et fattigt degnekald. Jeg kunne nok have været noget andet for længe siden dersom jeg ville have bundet mig ved en pige; men jeg vil hellere hjælpe mig som jeg kan, førend man skal kunne *sige på mig at jeg har *fået brød for kone.
Jeppe
Men kære Per, her er endnu noget andet latin som jeg ikke forstår. Se her denne linje.
Per
*Die Veneris Hafnia domum profecturus sum. Det er noget *højtravende, dog forstår jeg det helt vel, men det kunne bryde hovedet på en anden. Det *er på dansk: *Der er kommet *profecto en hob *russer til København.
Jeppe
Hvad mon *russen nu vil bestille her igen?
Per
Det er ikke *moskovitter, Jeppe Berg, det er unge studenter, som man kalder russer.
Jeppe
Nu, nu ved jeg. Der er vist stor alarm i de dage når de *får salt og brød og bli’r studenter.
Per
*Når venter I ham hjem?
Jeppe
I dag eller i morgen. Kære Per, tøv lidt her, jeg vil springe ind til Nille, hun skal give os en drik øl herud.
Per
Jeg vil nok hellere have et glas brændevin, thi det er *for tidligt at drikke øl.
Scene 3
Per (alene)
Jeg *skøtter ikke meget om, sandt at sige, at Rasmus Berg kommer hjem; ikke fordi jeg er bange for hans lærdom, thi jeg var allerede gammel student da han *endda gik i skole og fik, *med permission, på sin rumpe. Det var andre karle som *deponerede i min tid end nu om stunder. Jeg deponerede fra *Slagelse skole med *Per Monsen, Rasmus Jespersen, Christen Klim, Mads Hansen, som vi i skolen |A4vkaldte Mads Pandekage, Poul Iversen, som vi kaldte Poul *Finkeljokum. Alle karle som *havde ben i panden og *skæg på hagen, og som *var kapable at disputere i hvilken materie det skulle være.
Jeg er kun blevet degn, men er *fornøjet når jeg har mit daglige brød og *forstår mit embede. Jeg har forbedret meget i *indkomsterne og *har det som ingen af mine formænd havde, så mine efterkommere ikke skal bande mig i min grav. Folk tænker at der er ingen *observationer ved at være degn. Jo jo! Degnekald er *min tro et vanskeligt embede når man skal *have det på den fod at det skal *føde sin mand. *Før min tid holdt folk her i byen alle *ligsange lige gode; men jeg har bragt det på den fod at jeg kan sige til en bonde: “*Hvilken salme vil du have? Den koster så meget, den anden så meget.” *I lige måde når der skal kastes jord på den døde: “Vil du have fint sand eller slet og ret jord?”
Der er også adskillige observationer som min formand Christoffer Degn ikke *vidste af at sige; men *han havde ikke studeret. Jeg kan ikke begribe hvorledes den karl blev degn. Men han var *óg degn *derefter. Latinen hjælper meget et menneske i alle *forretninger. *Jeg ville ikke miste det latin jeg kan, ikke for hundrede *rigsdaler, thi det har *bådet mig i mit embede over hundrede rigsdaler, ja hundrede til.
Scene 4
Nille, Jeppe, Per
Nille
*Singot, Per.
Per
Tak, morlille. *Jeg drikker *heller *ikke brændevin uden når jeg har ondt i maven; men jeg har *gemenlig en slet mave.
Nille
*Ved I vel, Per, at min søn kommer hjem i dag eller morgen? Der får I en mand som I kan tale med, thi den karl *er ikke skåret for tungebåndet, såsom jeg har hørt.
Per
Ja, jeg tror nok han kan tale en hob *klosterlatin.
|A5r
Nille
Klosterlatin? Det er jo det bedste latin, ligesom *klosterlærred er det bedste lærred.
Per
Ha ha ha ha!
Jeppe
Hvoraf ler I, Per?
Per
Af intet, Jeppe Berg. *God tår *på en frisk! Jeres skål, morlille! Ha ha ha! Det er sandt nok som I siger. Klosterlærred er godt lærred, men ...
Nille
Gøres det lærred ikke på klosteret? Hvorfor kaldes det da klosterlærred?
Per
Jo, det er ret nok, ha ha ha! Men I kan vel give mig noget at bide på til brændevinen?
Nille
Her ligger et stykke brød og ost skåret, om I vil ikke forsmå.
Per
Tak, morlille! Ved I hvad brød hedder på latin?
Nille
Nej, *mare ved jeg ikke.
Per (æder og snakker tillige)
Det hedder panis, *genetivus pani, dativus pano, vocativus panus, ablativus pano.
Jeppe
*Hillemænd, Per! Det sprog er *vidtløftigt. Hvad hedder *grovbrød?
Per
Det hedder *panis gravis og *fint brød *panis finis.
Jeppe
Det er jo halvt dansk.
Per
Ja, *det er vist. Der er mangfoldige latinske ord som *har deres oprindelse af dansken; thi jeg skal sige os noget: Her var en gammel rektor i *Københavns skole ved navn *Saxo Grammatica, som forbedrede latinen her i landet og gjorde |A5ven latinsk grammatica, *hvorudover han fik det navn Saxo Grammatica. Den samme Saxo har *bødet meget på det latinske sprog med danske ord, thi *før hans tid var latinen så fattig at man ikke kunne skrive *en ret mening som folk kunne forstå.
Jeppe
Men hvad vil det ord grammatica sige?
Per
Det samme som *donat. Når man binder den ind i *tyrkisk bind, så kaldes den donat; men når man binder den ind i hvidt *pergament, så kaldes den grammatica og *deklineres ligesom ala.
Nille
Ak, *jeg ved aldrig hvor alt dette kan ligge i hovedet på folk. Mit hoved svimler *når jeg kun hør’ tale derom.
Jeppe
Derfor er lærde folk heller ikke gerne rigtige i hovedet.
Nille
Ej, hvilken snak! Så mener du at vor søn Rasmus Berg er ikke rigtig?
Jeppe
*Mig synes alene, morlille, det er noget underligt at han skriver latinske breve til mig.
Per
Deri har min tro Jeppe ret, thi det er noget naragtigt. Det var jo ligesom jeg ville tale græsk med ridefogeden for at *lade se at jeg forstod det sprog.
Jeppe
Forstår I også græsk, Per?
Per
Ak, jeg har kunnet for tyve år siden stå på én fod og læse det hele *litani på græsk. Jeg kan endnu *komme i hu at det sidste ord hedder *amen.
Jeppe
Ak, Per, det vil blive *artigt når min søn kommer tilbage, at vi kan sætte jer to sammen.
Per
Vil han *disputere med mig, skal han *finde karl for sin hat, og vil han synge i kap med mig, så kommer han til |A6rkort. Jeg har synget i kap med ti degne som alle har *måttet give sig tabt, thi jeg har *taget troen fra dem alle ti. Det har været mig tilbudt for ti år siden at være *kantor i Vor Frue skole, men jeg har ikke villet, thi hvorfor skulle jeg gøre det, Jeppe? Hvorfor skulle jeg forlade min menighed, som elsker og ærer mig, og som jeg elsker og ærer igen? Jeg lever på et sted hvor jeg har mit daglige brød, og hvor jeg er *respekteret af alle folk; thi amtmanden selv *kommer aldrig hid, jeg bli’r jo straks hentet for at fordrive tiden med ham og synge for ham. *Forgangen år ved disse tider gav han mig to *mark fordi jeg sang *ut, re, mi, fa, sol. Han svor på at han havde større behag deri end i den *største *vokalmusik han havde hørt i København. Vil I give mig end et glas brændevin, Jeppe, skal jeg synge det samme for jer.
Jeppe
Gerne. Skænk nok et glas brændevin, Nille.
Per
Jeg synger ikke for enhver. Men I er min gode ven, Jeppe, som jeg tjener med fornøjelse.
(Begynder at skråle, først langsomt)
Ut, re, mi, fa, sol, la, si, ut; nu tilbage, *ut, si, fa, sol, fa, mi, re, ut. Nu skal I høre på en anden måde hvor højt jeg kan gå: ut, re, mi, fa, sol, fa, si, ut, re, mi, fa, sol, fa, si, ut, re.
Jeppe
Hillemænd, det sidste gik fint. Vore små grise kan ikke gå højere med røsten.
Per
Nu vil jeg synge hastigt: ut, re, mi, re ... Nej, det var ikke ret. *Ut, re, mi, do, re, mi, ut ... Nej, det kom også galt. Det er forbandet *tungt, Jeppe, at synge så hastigt. Men der kommer monsieur Jeronimus.
Scene 5
Jeronimus, Magdelone, Lisbed, degnen, Jeppe, Nille
Jeronimus
Godmorgen, *svoger! Har I nogen *tidende fra jeres søn?
|A6v
Jeppe
Jo, jeg tror han kommer i dag eller i morgen.
Lisbed
Ak, er det muligt? Nu er min drøm *fuldkommen!
Jeronimus
Hvad drømte du da?
Lisbed
Jeg drømte at jeg *lå hos ham i nat.
Magdelone
Der er dog noget ved drømme. Drømme er ikke at foragte.
Jeronimus
Det er sandt nok; men dersom I gode piger tænkte ikke så meget på mandfolk om dagen, drømte I ikke så tit om dem om natten. Du drømte vel lige så stærkt om mig i de dage vi var forlovede sammen, Magdelone?
Magdelone
Det er *min tro sandt; men nu har jeg min tro ikke i nogle år drømt om dig.
Jeronimus
Det kommer deraf at kærligheden er ikke så hed nu som den var *tilforn.
Lisbed
Men er det muligt at Rasmus Berg kommer hjem i morgen?
Jeronimus
*Ej, min datter, du skulle ikke lade dig mærke med at være så *forlibt.
Lisbed
Ak, er det vist at han kommer hjem i morgen?
Jeronimus
Ja ja, du hører jo at han kommer til den tid.
Lisbed
Hvor langt har vi til i morgen, *hjerte far?
Jeronimus
Hvilken forbandet snak! Disse forlibte folk er ligesom de var gale.
|A7r
Lisbed
Ja, jeg tæller min tro hver time.
Jeronimus
Du skulle også spørge hvor lang en time er, så kunne man tænke du var rent gal. *Hold inde med *sådan sladder, og lad os forældre snakke sammen. Hør, min kære Jeppe Berg, *holder I det rådeligt at disse to unge mennesker *kommer sammen førend han får *brød?
Jeppe
*Det er ligesom jer synes. Jeg *kan nok underholde dem; men det var dog bedre at han fik brød først.
Jeronimus
Jeg holder det aldeles ikke rådeligt at de kommer sammen før.
(Lisbed græder og hyler)
Jeronimus
Ej, fy *skæm dig *for en ulykke! Det er en *spot for en pige at *stille sig sådan an.
Lisbed (grædende)
Får han snart brød da?
Jeppe
Det er *ingen tvivl på han får jo snart brød, thi så vidt som jeg har hørt, er han så lærd at han kan læse hvilken bog det skal være. Han skrev mig et latinsk brev til nylig.
Nille
Og det *kan *mare stå, det ved degnen.
Lisbed
Var det så vel skrevet?
Per
Ja, vel nok for sådan ung person. Han kan blive god, *mammeselle. *Der vil ellers meget til. Jeg tænkte også at jeg var lærd da jeg var på hans alder; men ...
Jeppe
Ja, I lærde folk roser aldrig hinanden.
Per
Ej, snak! Skulle jeg *bære avind til ham? Da han endnu ikke var født, havde jeg allerede *stået tre gange skoleret, |A7vog da han sad i *fjerdelectien, havde jeg været otte år degn.
Jeppe
En kan have bedre hoved end en anden. En kan lære så meget i et år som andre i ti.
Per
Da tør Per Degn nok sætte sit hoved mod hvem det skal være.
Jeronimus
Ja ja, hver kan være god for sig. Lad os nu gå hjem, børn. Farvel, Jeppe. Jeg gik her forbi, og så ville jeg tale med jer på vejen.
Lisbed
Ak, *var mig dog ad så snart han kommer!
Scene 6
Jeppe, Nille, Per, Jacob
Jeppe
Hvad vil du, Jacob?
Jacob
Far, *ved I nyt? Rasmus Berg er kommet hjem.
Jeppe
Hillemænd, er det muligt? Hvorledes ser han ud?
Jacob
Ak, han ser meget lærd ud. Rasmus Nielsen, *som kører for ham, *svær’ på at han gjorde ikke andet den hele vej end disputerede på græsk og *elamitisk med sig selv, og det undertiden med sådan iver at han slog Rasmus Nielsen tre til fire gange bag i nakken med *knyttede næver og råbte *derhos altid: “*Probe majoren, probe majoren.” Jeg kan tænke han har haft en disput med en major før han rejste. Undertiden sad han stille og stirrede på månen og stjernerne, og det med *sådan grundig mine at han faldt tre gange af vognen og havde nær brudt halsen itu af lutter lærdom så at Rasmus Nielsen lo deraf og sagde ved sig selv: “Rasmus Berg er vel *en klog mand på himlen, men en nar på jorden.”
|A8r
Jeppe
Ak, kom! Lad os gå ud at tage imod ham. Kære Per, kom I med os! Det kan hænde sig at han har glemt dansk og kan ikke tale andet end latin, så kan I være tolk.
Per
*Skam der gør, jeg har andet at bestille.
 
 
 
xxx
xxx