Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Første akt
*Scene 1
Pernille
Der skrives nu så mange komedier i verden, og ingen skriver om en stundesløs. Dersom nogen ville tage sig sådan en for, kunne jeg give *skønne materialer dertil af min herre. Man vil vel sige at sådanne karakterer er *rare, og at ingen tænker derpå, men der findes en hob slige stundesløse folk her i landet der *støjer som de var afsindige over slet intet, ligesom *tværtimod der er visse folk der kan have ti ting i hovedet på en gang og er dog *at anse som de var ganske *ørkesløse.
Jeg erindrer for nogle år siden da jeg tjente hos en *landsdommer og jeg engang rejste med hans frue, da kom vi ind på vejen til en kone, hvilken tog meget vel imod os, men syntes at gøre alt for meget deraf. Nu var hun i stuen, nu i kælderen, nu satte hun sig på *hylden, nu under bordet, nu *klamrede hun med piger, nu med *drenge. Vi bad hende ti gange hun skulle ingen umage gøre sig for vor skyld, thi vi kunne lade os nøje med et stykke *smørrebrød. Hun tørrede sveden af sig ti gange og bad os have tålmodighed en halv times tid. Fruen svor for mig at hvis hun havde vidst at konen ville have gjort *sådant væsen, havde hun hellere taget ind i kroen. Thi hun ville nødig være for meget i gæld hos samme kone efterdi hun havde en sag for Landstinget. Endelig bli’r bordet *bredt, óg ventede jeg da i det ringeste at se en postej til den første ret, men alle disse anstalter faldt ud til en klumpet melgrød og otte hårdkogte æg.
Men det var dog noget. Kunne hr. Vielgeschrey endnu med al sin støjen gøre så meget som et æg, var det ikke så forunderligt som det er. Dersom han endnu gjorde det for at fordrive kulde eller skørbug, kunne man sige at der dog blev noget gjort. Således *bar en gammel magister fordum om vinteren brænde op på sit kammer af kælderen, og siden af *kammeret ned i kælderen igen, så længe indtil han ingen varme mere behøvede. Men herren arbejder på intet, det er intet, og det bli’r til intet.
Der er ingen i huset som han roser for flittighed uden mig, og |L1vder er dog ingen som gør mindre gavn, endskønt jeg er altid *geskæftig. *Forgangen da en spurgte hvor mange folk han holdt, svarede han: “Kun en, thi Pernille er min stuepige, min kokkepige, min kammertjener, min sekretær, min husholderske, min kone”, hvorvel det sidste især var løgn. Ikke fordi jeg er just mere kysk end en anden, men han har ikke stunder at ligge hos nogen, og jeg er aldrig smukkere i hans øjne end når jeg har en pen siddende bag øret.
Men der ser jeg husholdersken Magdelone komme.
Scene 2
Magdelone, Pernille
Magdelone
Gid I får en ulykke, hvilke skriverkarle I er!
Pernille
Altid skælder *hun. *Hvad fattes nu, jomfru?
Magdelone
Jeg så igennem en sprække ind i skriverstuen. Der sidder de hunde og drikker spanskvin, og *herren ved ikke andet end de skriver. Og en af dem drak sådan skål: “Magdelones skål! Gid det gamle orgelværk var gift.”
Pernille
Ha ha ha!
Magdelone
Jeg er, himlen ske lov, ikke så gammel endnu at de har fornødent at ligne mig ved et gammelt orgelværk.
Pernille
Det skulle jeg også mene.
Magdelone
Jeg har jo endnu ikke nået mine 40 år.
Pernille
Ja, hvad er det at regne for alder? En pige kan man *nytte indtil hun er 50 år.
Magdelone
Og derforuden bær’ jeg min alder meget vel, thi jeg har endnu ingen rynker.
Pernille
Ej, hun har min tro et godt brugeligt legeme endnu. Det er |L2rsynd at sige andet. Det er slet ikke for hendes ansigt eller skabning de foragter hende, men fordi hun *forklager dem *iblandt for herren.
Magdelone
Det er sandt, Pernille. Det er for min ærlighed at jeg må lide alt sådant. De bilder herren ind at de slæber sig ihjel i hans tjeneste, og råber på højere løn *da de dog ikke fortjener halvdelen af det de får, og derforuden har aldrig ringeste *skilling under hænderne *uden de jo klipper noget deraf så at han *omsider bli’r til en *stodder.
Pernille
Ej, sig ikke det. Herren har min tro alt for mange øjne i hovedet og ser alt for nøje til i huset at nogen skulle kunne bedrage ham.
Magdelone
Just fordi han er så flittig og *geskæftig, just derfor bli’r han bedraget. Når jeg vil *vare ham ad om hans tjeneres utroskab, har han *formedelst andre unyttige *forretninger aldrig stunder at høre mig. Jeg skulle aldrig have blevet her så længe var det ikke for én tings skyld.
Pernille
Hvad er det?
Magdelone
Det er at han har lovet at skaffe mig en mand. Men disse forbandede forretninger som kommer imellem, hindrer ham i hans forsæt.
Pernille
Han har jo ikke stunder at gifte sig selv engang, langt mindre sin husholderske.
Magdelone (grædende bitterligt)
Jeg havde måske længe siden kunnet være gift om jeg ikke havde forladt mig på hans løfter.
Pernille
Jeg ved I kan jo ikke fri selv, jomfru. Jeg ville ønske det var moden. Jeg skulle min tro ikke heller gå så længe som jeg gør.
Magdelone
Nej, det er sandt. Men madame Kirsten *Giftekniv har tilbudt mig adskillige gange for en *diskretion at skaffe mig en brav mand, men jeg har altid *biet på herrens nåde.
|L2v
Pernille
Hun må da ret *bryde en gang overtværs, jomfru, og *tage herren med en trumf når hun engang finder ham ledig.
Magdelone
Når finder man ham ledig, Pernille? Ak, ak! Om en kunne *komme noget til i det samme – thi vi er alle mennesker – så havde han det på sin samvittighed. Ak, ak! Den forbandede geskæftighed. Men hvoraf kan det komme at visse mennesker er så stundesløse?
Pernille
Jeg kan ikke vide, jomfru. Jeg mener at ligesom de som er født på en julenat, ser altid spøgelser, de som er født i regnvejr, græder altid, så bilder jeg mig ind at slige stundesløse og arbejdsomme folk som herren må være gjort i en skriverstue eller født på en *postdag.
Magdelone
Ej, snak.
Pernille
Ja, jomfru, det er så kun min mening som jeg ikke vil tvinge andre til. Jeg har mærket tit at herren har været ganske rolig, men så snart han har hørt tale om breve og forretninger, er han blevet ligesom *Don Quichot når man taler om vandrende riddere. Der må visselig være en hob *geskæftige væsker i herrens mave hvilke må have den natur at de begynder at *fermentere så snart han ser et stykke papir. Eller han i steden for *blod må have blæk som løber om i årerne.
Magdelone
Hvad det er eller ikke er, så lider jeg derved, og min velfærd bli’r sat til side ved hans stundesløshed.
Pernille
Hans egen datters velfærd bli’r sat til side derved. Han har jo lovet hundrede gange at fly hende en mand, men glemt det hundrede gange igen, og monsieur Leander, *som elsker hende i et helt år, har endnu ingen lejlighed fået at tale med ham derom.
Magdelone
Men er det Leanders og jomfruens rette alvor at de vil have hverandre?
|L3r
Pernille
Javist, I skal nok få det at se.
Scene 3
Leonora, Pernille
Leonora
Hvor er husholdersken? Min far kalder på hende.
Magdelone
Så må jeg da løbe.
Pernille
Det var ret vel at hun gik. Nu kan vi tale noget sammen om det andet.
Leonora
Ak, Pernille, jeg forlader mig på din *hurtighed og den *kredit du har hos min far.
Pernille
I dag skal det min tro blive noget af, thi jeg ved ikke herren *har haft nogen tid mindre at bestille. Jeg har bestilt Leander at komme hid klokken 9. Og så håber jeg nok at han skal få et kvarters tid at tale med herren. *Det er os kun om tiden at gøre.
Leonora
Jeg håber nok at når min far ser hans person og hører hans *stand og vilkår, så bli’r det ikke så vanskelig sag.
Pernille
Det er sandt nok, jomfru. Men *knuden er kun at finde en ledig time hos ham. Men der hør’ jeg han kommer. Det er bedst at I løber til side.
Scene 4
(Pernille sætter sig ned ved bordet at *skrabe pennefjer, og Vielgeschrey kommer ind i sin slåbrok efterfulgt af fire skriverkarle, alle med pennefjer bag ørene)
Vielgeschrey (går frem og tilbage stirrende på et stykke papir, råber:)
Lars *Dintfass!
Lars (løbende til ham)
|L3vJa, herre.
Vielgeschrey (gående til den anden side)
Lars Dintfass!
Lars
Her er jeg, herre.
Vielgeschrey (gående til den anden side, stirrende)
Christoffer *Federmesser!
Christoffer (løbende til ham)
Hvad har herren at befale?
Vielgeschrey
Hvad vil du? Du ser jo at jeg har at bestille.
Christoffer
Herren kaldte på mig.
Vielgeschrey
Det var løgn. Bi kun til jeg kalder på dig. Hvor er Jens *Sandbüchs? Er han ikke til stede?
Christoffer
Jo han er, herre.
Vielgeschrey
Jens Sandbüchs!
Jens (løbende til ham)
Her er jeg, herre.
Vielgeschrey (går stirrende til den anden side)
Jens Sandbüchs!
Jens (løbende til ham)
Hvad har herren at befale?
Vielgeschrey
Har du renskrevet kopien af forrige uges udgifter?
Jens
Ja, herre, her er den.
Vielgeschrey
Er den *konfereret med *klakken?
Jens
Ja, herre. Jeg og *Christen Griffel konfererede i morges ved lys.
Vielgeschrey
I konfererede vel sådan som I konfererede sidste gang. Jeg tør nu slet intet lade passere uden jeg har set det igennem selv. Hvad bestiller du, Pernille?
|L4r
Pernille
Jeg sidder og skraber penne til rette for skriverkarlene.
Vielgeschrey
Det holder jeg af. Jeg har mere nytte af den pige end af alle jer andre *døgenigter. Stat kun op lidt, Pernille. Jeg må sidde og konferere. *Jens Griffel, læs du! Du læser tydeligst.
Jens
Den 21. udgivet: (1) 3 *rigsdaler 2 *mark arbejdsløn for herrens brune klædning; (2) 4 mark for et par tøfler til Pernille.
Pernille
Det er sandt. Jeg har glemt at takke herren derfor. Jeg takker, gunstige herre. Jeg skal slide dem op på herrens sundhed.
Vielgeschrey
Du kan takke mig en anden gang, Pernille, ikke når jeg sidder i forretninger. Nu kunne vi allerede have *avanceret et temmelig stykke hvis du ikke havde kommet med den snak. Læs videre.
Jens Griffel
(3) for 4 pund kalvekød 3 mark; (4) for 4 potter mælk 1 mark; (5) drikkepenge for det fad forrådnede pærer som vi fik til foræring, 1 mark. *Summa lateris 5 rigsdaler 5 mark. (6) et pund kaffebønner 1 rigsdaler. *Hentet 2 *skilling i tevand, 3 skilling til en *kvint på jomfruens *lut.
Vielgeschrey
Holdt! Læs op igen. Hvad fulgte efter de 2 *skilling i tevand?
Jens Griffel
Derpå følger 3 skilling til en kvint.
Vielgeschrey
Gid I får en ulykke for jeres kopiering og konferering. På de 2 *skilling i tevand følger 1 skilling givet i almisse til en stodder.
Pernille
Det var uforskammet at glemme sådant. Nu bli’r jo den hele regning gal.
Vielgeschrey
Må du ikke vel sige det, Pernille? Er jeg ikke et ulyksaligt menneske der har slige tjenere? I steden for at lette |L4vmig i mine forretninger flyer de mig flere på halsen. *Skriv nu om igen, I *skabhalse, hver sin kopi, så ved jeg endelig den må blive rigtig.
Pernille
Vil ikke herren drikke te?
Vielgeschrey
Får jeg stunder til at æde eller drikke? Nu har jeg to breve at skrive. At skrive et brev holdes kun for en bagatel, men af dem der ikke har forsøgt hvad det er; thi her skal på en gang tænkes på postpapir, pen, blæk, *lys, *signet, så at en kan blive gal i hovedet når man tænker derpå.
Pernille
Herren glemte endnu at regne *lak med.
Vielgeschrey
Det er sandt, Pernille, det er uendeligt. Nu, skriver I karle derhenne?
Karlene
Ja.
Vielgeschrey
Hvor er alle mine skriversager, Pernille?
Pernille (flyver omkring)
Her er postpapir, her er lak, her er signet.
Vielgeschrey
Denne pige kunne jeg ikke undvære, thi hun har *memoriam localem.
(Sætter sig ned at skrive, men rejser sig straks)
Pernille!
Pernille
Herre.
Vielgeschrey
Har hønsene fået mad?
Pernille
Nej. Herren plejer selv at give dem.
Vielgeschrey
Hvor er de osteskorper jeg skar i går?
Pernille
De ligger *henne i skuffen.
Vielgeschrey (kaster ud igennem vinduet)
*Tipe, tipe, tipe.
Scene 5
Leander, personerne af forrige scene
Pernille
Nu kommer *han ret tilpas førend herren *kommer i med at skrive. Se, *gak nu imod ham.
Leander
Jeg beder ydmygst om forladelse, min herre. Jeg har noget at tale med ham som er mig såvel som ham selv magtpåliggende.
Vielgeschrey
Hvad er det? Han er så god at sige sin mening kort, thi tiden er knap for mig.
Leander
Jeg er Jeronimus Christophersens søn.
Vielgeschrey
Jeg kender monsieur Jeronimus. I har en brav mand til far.
Leander
Jeg er kommet her efter min kære fars råd og vilje at ...
Vielgeschrey (til skriverne)
Skriver I derhenne, karle?
*Tutti
Ja, vi gør.
Vielgeschrey
Lad engang se hvor vidt I er kommet. Om forladelse, monsieur, et øjeblik.
(Går hen til det lange bord)
Scene 6
Vielgeschrey, en *barber, en skrædder, en bonde, Leander, *Pernille
Barberen (kommer først ind)
*Ich bin schon zwei Mahl hier heute gewesen umb den Herren zu barbieren, aber der Herr war noch nicht aufgestanden.
Vielgeschrey
Ja, mester, I må ekspedere mig så hastigt som muligt er, thi jeg har hænderne fulde af forretninger.
|L5v
(Han sætter sig ned at lade sig barbere. Medens barberen sæber ham, fører han sådan snak:)
*Es ist ein grausames Wetter heute.
Vielgeschrey
Det mærker jeg.
Barberen
*Ich weiß nicht, wie es mit der Welt beschaffen ist, jo mehr man lebt jo ärger gehts, man höret und siehet Nichts als Böses. Der Herr hat vielleicht gehöret, was in diesen Tagen passiret ist?
Vielgeschrey
Nej, jeg har intet nyt hørt. Jeg har ikke heller stunder at spørge om nyt, thi jeg har nok i mine egne sager og får ikke et øjeblik tid til at tale med en ærlig mand.
Barberen
*So will ich es denn Ihro Gnaden erzehlen. Eine Matrosen-Frau in den Neuen-Buden hat auf einmahl 32 Kinder zur Welt gebracht, und war doch nicht dikker als eine ordinaire schwangere Frau. Wie kan Ihro Gnaden das begreiffen?
Vielgeschrey
Jeg har ikke fornøden at bryde mit hoved med at begribe det, thi jeg må først vide om det er sandt.
Barberen
*Daß ist so wahr als ich hier stehe, denn ich kan die Historie mit Umbständen erzehlen. Denn die Kinder wurden alle getaufft, aber sturben gleich darauf.
En bonde (kommer ind)
Godmorgen, husbond. Jeg har *penge at yde for *2 pund byg og et *bolsvin.
Vielgeschrey (går fra barberen ganske oversæbet)
Du står jo for 3 pund byg.
Bonden
Ja, jeg ved det nok, go’ husbond, men husbonden må give mig efter det ene pund byg i år, thi tiderne er så slette for os som de aldrig har været.
Vielgeschrey
Det er en gammel snak den. I klager altid.
Bonden
Ja, husbond, hvem der har *høje marker som vi, den har ikke fået meget i år. Kornet syntes vel at være noget da det stod på ageren. *Drolen splide mig ad, husbond, fik vi ikke |L6rmindre korn i år end i fjor. Og det er knapt at man vil give os en *rigsdaler for *tønden på torvet. Ved husbond ikke hvad *kapitelskøb bli’r i år?
Vielgeschrey
Nej, jeg kan ikke vide. Men hør, du må give mig penge for 3 pund.
Bonden
Ak, jeg ville gerne, go’ husbond, jeg ville gerne, men husbonden må have tålmodighed med mig i år. Så skal jeg siden stræbe som en ærlig mand både at betale *skat og *landgilde.
Vielgeschrey
Du lover så alle år, og *det er dog lige nær.
Bonden
Ja Gud bedre, husbond, når *skab kommer på kvæget og ta’r vore heste bort så at vi må leje for penge *vor nabos heste at pløje jorden med.
(Bonden tager nogle penge op af en *klud, som Vielgeschrey tæller)
En skrædder
Herren har vist forlangt at jeg skulle tage mål til en klædning?
Vielgeschrey (løber fra pengene)
Når det kommer, så kommer det alt sammen på en gang.
Skrædderen
Det skal være gjort i et øjeblik, herre.
(Han lader tage mål af sig)
Bonden
Pengene var jo rigtige, husbond, for de 2 pund byg?
Vielgeschrey (løber til bonden igen)
Det er sandt, jeg talte ikke alle pengene. Her kommer så meget på en gang at man må *blive gal i hovedet.
(Tæller pengene igen)
Barberen
*Will der Herr, daß ich ein ander Mahl wiederkommen soll?
Vielgeschrey
Jeg er jo alt raget, mester.
(Tager sig om hagen og føler sæben)
*Hillemænd, sæben tørres ind i ansigtet! Hav tålmodighed lidt medens jeg rages.
(Sætter sig ned og siger:)
|L6vAk, Gud bedre den der har mere at forrette end han kan overkomme. Skriver I derhenne?
(De svarer ja)
Pernille
Ak, gunstige herre, vil han ikke tale et ord med denne fremmede herre der har *biet så længe?
Vielgeschrey
Hillemænd, det var sandt! Gå bort, I andre, og kom igen om en time. Om forladelse, monsieur, at jeg har ladet ham stå så længe. Han ser selv hvordan jeg er omspændt af forretninger. Hvad er ellers hans begæring?
Leander
Min herre, jeg er Jeronimus Christophersens søn, som med min fars vilje kommer hid at begære hans kære datter, som jeg nogen tid har båret kærlighed til. Min far skulle selv have haft den ære at opvarte hr. Vielgeschrey og på mine vegne gjort dette forslag, men en liden upasselighed hindrer ham at komme ud i disse dage.
Vielgeschrey
Monsieur, jeg takker ham for hans gode tilbud. Men måtte jeg tage mig frihed og spørge *hvortil han har appliceret sig?
Leander
Min far har intet sparet på min optugtelse. Han har ladet mig rejse udenlands, ladet mig lære alle *galante eksercitser og adskillige sprog foruden latin.
Vielgeschrey
Det er godt nok, monsieur, men jeg er meget for en svigersøn der er arbejdsom, der fører en god pen og kan gå mig noget til hånde i mine forretninger.
Leander
Hvad det angår, så kan jeg vise min herre prøver på min færdighed af adskillige breve som jeg har i min lomme og vil tage mig den frihed at vise herren.
Vielgeschrey
Skriver I noget derhenne?
*Tutti
Ja.
Vielgeschrey
Lad se hvor langt I er kommet.
|L7r
(Går hen og kommer til Leander igen)
Leander
Se her, min herre. Her er adskillige breve såvel på fransk som på latin.
Vielgeschrey
Nej, monsieur, det er ikke så jeg mener. Forstår han sit bogholderi?
Leander
Nej, min herre. *Hvortil skulle det nytte mig?
Vielgeschrey
Det kunne nytte mig, thi det andet slags skrift er jeg ikke tjent med. Jeg vil at min datter skal have en god bogholder, og eftersom monsieur ikke forstår bogholderi, så må han ikke tage ilde op at jeg afslår hans begæring.
Leander
Jeg vil gerne lægge mig efter bogholderiet for hans jomfru datters skyld, som jeg så inderligt elsker.
Vielgeschrey
Ej, monsieur, tal ikke derom. Den profession skal man have lært fra barndommen op. Og tilmed så har jeg *halvdels lovet min datter bort til bogholder Erich Madsens ældste søn Peder, som skal være en dygtig karl og træde i sin fars fodspor.
Leander
Jeg er forsikret på at jomfruen aldrig *bekvemmer sig til at tage sådan *pedant, og jeg undrer mig over at min herre vil give sin datter til sådan en.
Vielgeschrey
Jeg tænkte det nok. I gode *kavalerer kalder alle dygtige og lærde folk pedanter. Det er en person som kan lette mig meget i mine store forretninger, som vokser mig over hovedet.
Leander
Jeg ved ikke hvad forretninger en mand kan have der sidder i ingen *bestilling.
Vielgeschrey
Jeg har så mange forretninger at jeg får ikke stunder til at æde og drikke. Pernille! Han siger at jeg ingen forretninger har. Det kan du vidne med mig.
|L7v
Pernille
Herren har 10 mænds arbejde. Det er hans uvenner som siger ham at han har ingen forretninger. Herren holder jo foruden mig 4 skriverkarle, hvilket alene er bevis nok at han har forretninger.
Vielgeschrey
Og jeg kommer endnu til at tage et par an. Skriver I noget derhenne, karle?
Tutti
Ja, vi skriver af al magt.
Leander
Min herre, jeg kan forsikre ham på at hans datter aldrig skal få den pedant.
Vielgeschrey
Hvem pokker vil hindre mig deri?
Leander
Det skal jeg, det skal jeres datter selv.
Vielgeschrey
*Det er artigt.
Leander
Jeg kan forsikre min herre på at der intet skal blive af.
Vielgeschrey
Og jeg kan forsikre jer på at hun skal blive gift med Peder Erichsen Bogholder inden sol går ned. Adieu, monsieur, jeg har ikke stunder at tale med ham mere.
(Leander går bort)
Vielgeschrey
Har du hørt magen til den karl, Pernille?
Pernille
Det bekender jeg, havde det ikke været af respekt for herren, så havde jeg givet ham en på hans mund.
Vielgeschrey
Den karl vil foreskrive en brav mand hvem han skal gifte sin datter til, og foragte en bogholder! Jeg har en hob at bestille, men jeg *får da at tale med min datter lidt. Leonora, kom ind!
*Scene 7
Leonora, Vielgeschrey, Pernille, skriverne
Vielgeschrey
Min datter! Hvorvel mine forretninger er store, så tænker jeg dog på din velfærd.
|L8r
Leonora
Jeg takker *min hjerte far.
Vielgeschrey
Jeg har i sinde at gifte dig.
Leonora
Jeg takker.
Vielgeschrey
Og det med en brav forstandig karl.
Leonora
Jeg er forsikret om at min far gi’r mig ikke bort uden til et skikkeligt menneske.
Vielgeschrey
Og jeg vil at du skal have bryllup med ham inden aften.
Leonora
Ligesom min kære far finder det for godt.
Vielgeschrey
Jeg har ikke villet spørge dig til råds førend jeg lovede dig bort såsom jeg er vis på din lydighed imod din far.
Leonora
Ak, min hjerte far, jeg får just den person som jeg mest elsker.
Vielgeschrey
Det er den person som jeg nævnte for dig i går aftes.
Leonora
Nej, papa talte intet derom i aftes.
Vielgeschrey
Så har du glemt det, mit barn. Jeg har hundrede ting i hovedet og kan dog bedre komme en ting i hu end nogen af jer andre. Personen er *et fornuftigt ungt menneske.
Leonora
Ja, det er min tro vist.
Vielgeschrey
Og har en brav mand til far, i hvis fodspor han vil træde.
Leonora
Det tvivler jeg ikke på.
Vielgeschrey
Og inden fire år vil blive den dygtigste bogholder i byen.
|L8v
Leonora
Hvad! Leander, bogholder?
Vielgeschrey
Han hedder ikke Leander, han hedder Peder og er Erich Madsen Bogholders søn.
Leonora
Ak himmel, hvad hører jeg! Jeg tænkte at det var Leander, hr. *Jeronimi søn.
Vielgeschrey
Ha ha! Nej, mit barn, det er ikke parti for dig. Den *snushane var her nylig, men fik straks afslag.
Leonora
Ak, jeg elendige menneske! Vil I give mig bort til sådan en pedant?
Vielgeschrey
Hør, mine forretninger tillader mig ikke at holde længere snak med dig. Gak straks ind, og *lav dig på at giftes med den unge bogholder inden aften.
(Leonora går grædende)
Vielgeschrey
Pernille! Følg du efter hende og forehold hende den lydighed hun er sin far skyldig.
Pernille
Herren må ikke tvivle derpå. Jeg skal heri være ham lige så tro som i alt andet.
Vielgeschrey
Skriverkarle! *Kom *op på salen. Der kan vi forrette vore sager i rolighed.
(De stikker alle pennene under ørene og går)
Scene 8
Pernille, Leonora
Pernille
Den som vil spille noget puds, må først søge at komme i dens *kredit som han vil *optrække. Når herskabet i et hus er gudfrygtigt, *stiller alle *habile tjenere sig også gudfrygtige an og derved *kommer fort og gør hvad de vil. Når store herrer gør sig en *glorie af at drikke hinanden i seng, *insinuerer tjenere sig ved det samme. Når store herrers |M1r*geni er at *støje over slet intet, ser man også tjenere at puste og tørre sveden af sig skønt de intet forretter. En habil tjener der vil gøre et *skælmsstykke, må først udstudere sit herskabs naturel og iføre sig det samme. *Dette har jeg taget i agt og derfor støjer mest i huset og mindst forretter, hvorudover jeg mest er hørt af alle. Når herren klager over sit arbejde, klager jeg med; når han støjer, støjer jeg med; når han *tør’ sveden af sig, tørrer jeg med; når han for sine forretningers skyld finder det rådeligt at give sin datter bort til en bogholder, roser jeg sådant parti skønt jeg i mit hjerte er så lidt derfor at om I selv, *jomfru, blev så gal at ville have sådan mand, skulle ingen være mere jeres fjende end jeg.
Leonora
Du har ikke behov at være bange derfor.
Pernille
Lad sådan slyngel gå hen og gifte sig med et gammelt *blækhorn! Er han skabt til at ligge i sådan jomfrus arm, og er I skabt til at være madame Bogholders?
Leonora
Ak, Pernille, jeg *forlader mig alene på dig. Men hvori består det *anslag hvorved du agter at gøre det til intet og *befordre min kærlighed med Leander?
Pernille
Ej, jomfru, jeg siger ikke mit anslag førend det hele *senat bli’r samlet.
Leonora
Jeg tror at Leander og *hans tjener kommer hid på øjeblikket.
Pernille
Gid de ville komme, thi nu er den eneste tid vi får lejlighed at tale sammen i dag. Jeg *laver til barsel med tvillinger, og Leanders favorit Oldfux skal være jordemor. Jeg har bud efter dem. Men se, der kommer de.
Scene 9
Leander, Leonora, Pernille, Oldfux
Leander
Ak, allerkæreste jomfru, jeg har aldrig haft sådan ond time som denne siden jeg fik sådan hånlig afvisning af hendes fader.
|M1v
Leonora
Ak, Leander, den har ej heller været mindre ond for mig.
Pernille
Hør, I godtfolk, her er ingen tid til at holde lang *faddersnak. Jeg har en hob *machiner i hovedet som skal sættes i værk.
Leonora
Lad os nu høre dit anslag.
Pernille
Mit anslag? *Mener I, jomfru, at et anslag vil forslå? Der har mødt mig så mange vanskeligheder i mit foretagende at jeg har været nogle gange *færdig til at forlade det hele værk.
Leander
Ak, lad os da høre hvad du har påfundet for at hjælpe os.
Pernille
Hør, *monsieur, kan I agere en *pedant i *nødsfald? Deri består hovedposten.
Oldfux
Hvad han ikke kan, det skal jeg nok lære ham.
Pernille
Kender du *Peder Madsen Bogholders søn?
Oldfux
Jeg har set ham mange gange på gaden.
Pernille
Hans person må Leander tage sig på og komme til herren for at fri.
Oldfux
I dette første anslag gør jeg to *antegninger: (1) Har hr. Vielgeschrey nylig talt med Leander, og (2) kender han bogholderen efterdi han har udvalgt ham til svigersøn.
Pernille
Dine tvende antegnelser sætter jeg en streg over igen. Hr. Vielgeschrey har aldrig talt med Leander uden én gang. Og lad være han havde talt 10 gange med ham, så kendte han ham dog ikke. En mand i hvis hoved vrimler så mange forretninger som myrer i en tue, kender ikke så let folk igen. Det er knapt at han kender mig *iblandt, thi i går stod han længe og talte med mig og kaldte mig Magdelone. Tilmed skal Leander *føre sig således op både i klædedragt og *la|M2rder at han skal kunne bedrage hvem det skulle være, (2) har jeg udspioneret at herren har aldrig talt med den unge bogholder, men alene med hans far. Mener du at jeg ikke *overlægger mine sager?
Oldfux
Ja, så ta’r jeg mine ord tilbage. Jeg hører at det kan lade sig gøre. Men når da den rette bogholder kommer, så bli’r jo bedrageriet *åbenbart.
Pernille
Han må *vel komme. Det skal dog ikke blive åbenbaret. Når Leander har været her først, må den anden gerne komme siden.
Oldfux
Ej, det går aldrig an uden man mager det så at den rette bogholder ikke kommer ind.
Pernille
Hvis det stod i min magt, så havde jeg ikke nær haft så mange *omsvøb at spekulere på. Jeg kan ikke hindre ham at komme ind, thi jeg står ikke altid ved porten, og gårdskarlen har ordre at lukke ham ind. Men hør nu hvad der må gøres. Leander skal komme hid klokken 2, som er en time *før den anden kommer, og så får han herren i tale og tilsagn på hans datter. Men førend pedanten kommer, må vi indvikle herren i nogle *uformodede forretninger så at han ikke får stunder at tale med ham.
Oldfux
Mener du da at han går bort uden besked?
Pernille
Han skal gå meget fornøjet bort.
Oldfux
Hvor pokker kan det lade sig gøre?
Pernille
Jeg er ikke kommet halvvejs endnu. Vi har her en giftesyg husholderske, hun hedder Magdelone, som herren har tit lovet at forsørge. Hende bilder jeg ind at bogholderen frier til. Når han nu kommer, medens herren er i forretninger op til ørene, så råder jeg ham at lade jomfruen komme ned at *entretenere bogholderen, men i steden for jomfruen bringer jeg ham Magdelone ned, som *mener at det er hendes frier.
|M2v
Oldfux
Hillemænd, det er alt for store anslag for en pige som du er! Men eftersom Magdelone er noget til alders, kan han måske ikke fatte kærlighed for hende.
Pernille
Fatter han ikke kærlighed til hende, så er det des bedre. Men *resolverer han sig til at tage hende, som jeg nok tror (thi slige karle ser kun efter penge og velstand), så kan Magdelone *derover også blive gift, og komedien *des artigere blive spillet; thi jeg kan ikke nægte at jeg jo gerne ville have Magdelone gift med denne bogholder.
Oldfux
Ha ha ha! Men jeg ser så mange vanskeligheder ved alt dette at jeg kan aldrig bilde mig ind at det vil løbe vel af.
Pernille
Når jeg kun får herren indviklet *bravt i forretninger, tvivler jeg ikke om godt udfald.
Oldfux
Men at vikle ham ind i forretninger kan just fordærve sagen, thi så *sætter han brylluppet op og får imidlertid sandheden at vide.
Pernille
Det skal jeg nok *sætte en pind for, thi jeg *svær’ ham til at Leander lurer på at snappe jomfruen bort (hvilket er sandt) og råder ham at ile med brylluppet. Og *som jeg bli’r herrens *gehejmeråd, så *bestemmer jeg Leander, som er forklædt i en hast, og den anden skal ikke komme førend det er *for silde. Jeg skal nok drive dette igennem uden hekseri.
Oldfux
Jeg ønsker dig lykke, Pernille.
Pernille
Mener du *at du skal imidlertid være ørkesløs?
Oldfux
Jeg ser ikke at jeg har noget at forrette i alt dette, medmindre du også vil gifte mig med det samme og på en gang have den ære at slutte en *tripelalliance eller 3 giftetraktater.
Pernille
Nej, du skal få nok at bestille. Du skal bringe herren |M3ri forretninger og urolighed. Først skal du komme hid som et bud fra Leander at lade herren vide at han har i sinde at påføre ham en *proces efterdi han vil give til en anden *hans datter, som ved adskillige breve har forpligtet sig til Leander. Når han så får det at høre, *bli’r hovedet kruset på ham, og jeg råder ham da at skrive et fyndigt brev til Leander og at *konsulere en advokat om han straks skal fare fort med brylluppet for at gøre slige trusler til intet. Al den hjælp jeg behøver af dig, er kun at sætte herren i *fortrædelige forretninger.
Oldfux
Men når advokaten kommer, så siger han vel at herren skal give sig tilfreds, og at de trusler har intet at betyde.
Pernille
Derfor skal du også agere advokat og stille dig så gal an at han går lige klog fra dig. Kan du ellers hitte på noget andet at spilde tiden for ham, så er det desto bedre, thi vrede og forretninger er hjulene som skal drive vor *machine.
Oldfux
Det er en forbandet machine. Jeg kan blive hovedsvimlet alene af det jeg hører fortælle hvordan den er sammensat. Hvad fanden er det ikke disse kvinder kan hitte på?
Pernille
Du skal være ved hånden og *lave dig på sådan dragt som er nødig at bruge, og jeg skal ved en liden pige som jeg har, lade jer begge vide når tid er at spille en *rolle. 3 personer skal du agere: først buddet fra Leander, siden advokat *og endelig en barber; thi han må have skægget af sig i eftermiddag. Om en time må du være her med dine *præparatorier. Jeg skal indlade dig i et kammer og *vare dig ad når du skal komme ind. Det er alt hvad du skal have i dit hoved. Det øvrige skal jeg sørge for.
Leander
Men om nu denne machine går i stykker, hvad da?
Leonora
Om det ikke lykkes, så forlader jeg jer dog, Leander. Jeg *omkom mig før selv førend jeg tog den pedant.
|M3v
Pernille
Jeg skulle før vride hovedet om på jer, jomfru, førend I skulle blive madame Peder Bogholders.
Leander
Jeg takker dig for din iver og troskab, Pernille.
Oldfux
Han takker hende for hun vil have den godhed at vride hovedet om på hans kæreste.
Leander
Nej, Oldfux, det er ikke så at forstå.
Oldfux
Dette giftermål med Magdelone, kunne man ikke lade det fare for at gøre intrigen mindre vanskelig?
Pernille
Men kunne du ikke holde din mund og alene tage vare på det som jeg har sagt dig. Jeg vil at Magdelone skal blive gift med det samme for en vis årsags skyld. Når man *vil gøre noget, så må man gøre det så at *det kan høres og spørges. *Gå nu jeres vej.
(De går)
Pernille
Nej, bi lidt. Jeg vil se hvordan monsieur Leander bær’ sig ad at agere pedant.
Leander
Jeg ved min tro ikke førend Oldfux *eksercerer mig.
Oldfux
Måtte jeg kun gå i jeres sted, skulle det ingen fare have. Lad engang se hvordan I vil bære jer ad når I skal spille sådan person. Bild jer ind at jeg er hr. Vielgeschrey, hvis datter I skal *begære.
Leander
Jeg kommer efter min papas ordre, til hvilken min hr. Vielgeschrey har behaget at *proponere ...
Oldfux
*Aaah, er I gal? Det er jo *kammerjunkersnak og komplimenter. Er det at agere *skolemester? Giv nu agt engang på mig.
*Jeg Peder, Erich Madsens ældste plante, barnefødt i *Åbenrå, kommer her i dag at *engrassere min allerringeste person i min gunstige herres *huld og bevågenhed og at begære til ægte denne hans *prima kære datter, se|M4rcunda ikke, som *Eders Gunst har lovet min kære fatter Erich Madsen Bogholder, *siger Erich Madsen Bogholder, at *akkordere, give og *overantvorde *til min kæreste ægtefælle og det straks *efter sigt. Jeg tilskriver sådant alene min gunstige herres godhed, ikke mine *meriterende fortjenesters valuta; thi jeg bekender at når jeg *ligner min persons ringhed med sådan jomfru, på hvilken *Eders Gunstighed har behaget at give mig *transport, er jeg *ikke værd at løse hendes skoremme, ja kan ej lignes anderledes *valore intrinseco end en *autoriseret seddel mod en *bankodaler; ligervis og ligesom en skrivertavle i størrelse og vigtighed overgår en griffel, således og ikke anderledes overgår jomfruens dyd, *stand og vilkår mine dyder, min stand og mine vilkår. Hun er skrivertavlen, og jeg er hendes indtil døden underdanige griffel.
Imidlertid medens I så taler, skal I stedse svinge med den højre hånd og bravt *svælge ordene ned.
Pernille
Det er godt nok, Oldfux, men du må dog ikke *outrere din tale så meget.
Oldfux
Ja ja, vi kan altid slå noget af. Kom, lad os nu gå hjem.
Scene 10
Leonora, Pernille
Leonora
Ak, Pernille, jeg skælver og bæver når jeg tænker på alt dette. Først er jeg bange at anslaget ikke skal lykkes, og for det andet frygter jeg for folks *eftertale at jeg har *fikseret min far.
Pernille
Ej, *jomfru, er ikke kærligheden stærkere end som så, så har jeg en skøn *invention: I skal skille jer ved Leander og blive Leonora Peder Erichsens.
Leonora
Ak nej, Pernille.
Pernille
Ak jo, jomfru. Vi har jo da ikke så mange *hokuspokus fornøden.
|M4v
Leonora
Ak, Pernille, hør mig.
Pernille
Jeg har *eftertænkt det, jomfru. Det er en stor synd at narre sine forældre, og det for en ringe ting.
Leonora
En ringe ting, siger du?
Pernille
Ja, vist *monn’ det være en ringe ting når I *ta’r i betænkning at spille et puds for at nyde den ...
Leonora
Jeg har aldrig taget det i betænkning, men jeg siger kun at ...
Pernille
Adieu, Leonora Bogholders.
Leonora
Ak, jeg dør af sorg.
Pernille
Adieu, madame Skrivertavle.
Leonora
Hvis du slår hånden af mig, ta’r jeg livet af mig selv.
Pernille
Jeg har efter *hendes begæring først brudt mit hoved så jeg nær er gal, og siden holder hun det for synd at bruge list!
Leonora
Jeg, vist gør jeg ej. Hjælp mig, allerkæreste Pernille!
Pernille
Mon jeres far er ikke bekendt *tilforn over den hele by for *hans stundesløshed?
Leonora
Jeg ta’r det aldeles ikke i betænkning.
Pernille
Mon han ikke af sådan historie kan blive klog igen?
Leonora
Ak, plag mig dog ikke mere.
Pernille
Mon nogen *står større fare end jeg når det bliver åbenbaret?
|M5r
Leonora
Vil du da ikke tilgive mig det, Pernille?
Pernille
Kys mig på hånd da og bed mig om forladelse.
Leonora
Ak, gerne.
Pernille
Så, nu er jeg god igen. Men der kommer Magdelone. Komedien må begyndes på hende.
Scene 11
Pernille, Magdelone, *Leonora
Pernille
Nu, jomfru, giv jer nu tilfreds. Nu er jeres *forløsnings tid kommet. I kommer kanske i brudeseng denne aften.
Magdelone
Ak, er det sandt, Pernille?
Pernille
Ja, det er ganske sikkert.
Magdelone
Med hvem, Pernille?
Pernille
Med en smuk velhavende, ung person.
Magdelone
Ak, mit hjerte *pikker i mig af glæde.
Pernille
Som forstår sit bogholderi.
(Magdelone græder)
Pernille
Der i *brøken og regnekunsten er *den anden *Alexander Magnus.
(Magdelone græder)
Pernille
Der forstår sit *een maal een som sit fadervor.
Magdelone
Ak, min dejlige Pernille. Du glæder mit hjerte.
Pernille
Der kan udregne både med griffel og *blyantspen hvor mange dråber der er i *Peblingesøen.
(Magdelone græder igen)
Pernille
Men herren har betinget sig af ham at han skal gå ham til hånde iblandt i hans forretninger.
Magdelone
Han må gerne bruge ham om dagen når jeg kun ellers må beholde ham ...
Pernille
Det forstår sig. Gid pokker have en mand på andre vilkår!
Magdelone
Men ser han vel ud?
Pernille
Han ser så vel ud at jeg blev ganske slagen da jeg så ham, thi han har et ansigt og en mine ligesom en der har fået *laudabilem til *attestats, og går på gaden så *modest og *sædeligt som han skulle følge lig.
Magdelone
Men har han også noget *til bedste?
Pernille
Det får I nok at vide når I bli’r gift med ham. Ellers, om han *aldrig havde midler, så kunne han dog ved sin pen og sin griffel rigeligt forsørge *hende.
Magdelone
Men jeg er så bange, Pernille, at herren glemmer det igen.
Pernille
Ej, det er *alt en *sluttet sag. Der *fattes kun at I skal tale med ham og give ham også ja. Og *står han jer ikke an, så vil jeg nok have ham.
Magdelone
Du *skal have en god dag. Herren har jo friet for mig.
Pernille
Men om så var, ikke han var fornøjet med hende og syntes at hun var noget ved alder, ville hun da *fortryde på om jeg tog ham?
Magdelone
Hvor gammel mener du vel at jeg er?
|M6r
Pernille
I er jo fyrretyve år gammel.
Magdelone
Jeg har selv *tilforn tænkt det samme, men nylig set efter og fundet, så sandt som jeg er ærlig, at jeg er ikke mere end 30 år gammel, thi jeg har min *salig faders *hånd derfor som ikke kan lyve.
Pernille
Man kan let forregne sig. Jeg holdes nu af alle for at være 24 år gammel, men jeg er vis på at når jeg engang også skal giftes og ser efter, så finder jeg min salig faders hånd for at jeg kun er 16 år. Min ældste søster Anne havde også gjort en misregning, men tvært imod denne; hun fik en frier da man holdt for at hun gik i *sin alders fjortende år. Man holdt det for *tidligt at gifte hende i den alder, men da man så efter i bogen, fandt man at hun var 18 år gammel.
Magdelone
Ja, se engang hvordan man kan forregne sig, Pernille. Men når kommer han hid?
Pernille
Han kommer klokken 3 i eftermiddag. Det er bedst at jomfruen går hen og pynter sig. Hun kommer ellers i hu hvad hun har lovet mig, thi jeg har formået herren dertil.
Magdelone
De 50 *rigsdaler skal du være vis på. Der har du min hånd.
(Hun giver hånd)
Pernille (*aparte)
Nu er der allerede gjort begyndelse. Det er stor *almisse ellers at skaffe denne pige en mand. Jeg har aldrig kendt nogen så giftesyg. Dersom alderen nu alene hindrede hende i at blive gift, gik hun gerne op på tinget og svor sig fanden i vold på at hun var kun 30 år. *Men lad os komme ind i jeres kammer lidt, jomfru.
 
 
 
xxx
xxx