Skjul alle
Indledning til Den politiske kandestøber
fra bogudgaven Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker (2016)
»Et er et søkort at forstå, et andet skib at føre«. Med disse ord må komediens hovedperson, den lille håndværksmester Herman von Bremen, til sidst erkende at han ikke har det mindste begreb om at udøve politisk lederskab, trods al sin forslugne læsning af politiske pamfletter og trods alle sine politiske diskussioner i det lokale værtshus. Politisk ledelse må overlades til dem der har forstand på det.
Den politiske kandestøber, Holbergs tidligste komedie, handler om hvordan overfladisk dilettanteri kommer til kort over for seriøs, erfaringsbaseret indsigt. I et historisk perspektiv afspejler den også at den bredere befolkning i det tidlige 1700-tal begyndte at debattere politik – i dag en selvfølgelighed, i Holbergs øjne foruroligende.
Herman von Bremen er grebet af en så altopslugende interesse for politik at han afviser datterens bejler Antonius fordi han ikke deler denne interesse. Hans kone, Geske, er træt af at han tilbringer tiden med at diskutere politik på værtshuset, og hun forsøger forgæves at tale ham og hans venner i det såkaldte Collegium politicum til fornuft. Deres storskrydende og håbløst uvidende forsøg på at ordne verdenssituationen er et af komediens komiske højdepunkter.
Det er imidlertid hverken Geske eller den forsmåede Antonius der sætter komediens intrige i gang, men to rådsherrer der er bekymrede over Hermans højtråbende politiseren. For at statuere et eksempel beslutter de sig for at bilde ham ind at han er blevet udnævnt til borgmester. De indser nemlig at det vil være uklogt at straffe ham, for det kunne føre til oprør. Langt mere effektivt er det at udstille hans uduelighed.
Endnu et komisk højdepunkt følger da ægteparret febrilsk forsøger at tilegne sig de manerer de mener hører til deres nye værdighed. Herman insisterer således på at blive kaldt Herman von Bremenfeld. Og Geske falder uhjælpeligt igennem da to fornemme fruer aflægger hende visit.
Som rådmændene har forudset, kommer Herman eftertrykkeligt til kort over for de mange indviklede sager han stilles over for som borgmester. Da han til sidst i sin fortvivlelse vil hænge sig, dukker Antonius op og røber sagens rette sammenhæng. Herefter kan Herman lettet vende tilbage til sin bestilling som kandestøber, byde Antonius velkommen som svigersøn – og lægge alle politiske ideer på hylden.
Den politiske kandestøber er en af de få Holbergkomedier der foregår i udlandet, nærmere bestemt Hamborg. Det er ikke tilfældigt. Hamborg var på Holbergs tid en rigsstad, dvs. en slags bystat direkte underlagt den tyske kejser. Den blev styret af en borgmester og et byråd. Tidligt i 1700-tallet havde byen været præget af protester fra borgerne, især håndværkerne, og disse begivenheder hører vi ekkoer af i komedien. Hamborg er således en velegnet ramme for komediens advarsel mod den uro og uorden der følger af reformforsøg fra ukyndige borgere uden indsigt i statens sager og magtens mekanismer.
Holberg så med dyb mistro på tidens projektmagere, dem der mente at kunne løse seriøse samfundsproblemer med et snuptag. Sådan en er Herman von Bremen. Han er overfladisk og trænger ikke ind til problemernes kerne. Først og fremmest er han en virkelighedsfjern fantast. Han mangler selverkendelse og forstår ikke sine egne begrænsninger – før til sidst. Dette er et helt centralt tema hos Holberg. ‘Kend dig selv’ kan stå som et motto over hele hans forfatterskab. Hver især skal vi være bevidste om vores egne begrænsninger og vores rette plads i samfundet.
Den politiske kandestøber blev første gang opført på det nyoprettede teater i Lille Grønnegade i København, den 25. eller 26. september 1722. Det var den første komedie Holberg fik opført, og den vakte stor begejstring, i hvert fald hvis vi skal tro Holberg selv. Også i eftertiden, og helt frem til i dag, har den stået sig som en af hans mest spillede komedier. Den udkom på tryk i 1723, i første bind af den samling af komedier Holberg udgav under pseudonymet Hans Mikkelsen.