Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
*Første akt
*Scene 1
(*Trende *proprietærer kommer ind, den ene efter den anden, smækkende med deres *piske)
Den første proprietær
Jo, I skal *mare have tak, hr. *visiterer, at I også ikke ville føle i mine bukselommer. Det er jo nogle *egne karle, de omgås med mennesker ligesom med *fæ. Var jeg kommet til byen for at gifte mig, skulle jeg aldrig ville *fortryde på sådant, men kunne tænke at de tog fejl og *så mig an for et dyr med horn. Se, der kommer mine rejsekammerater.
Den anden proprietær
*Hillemænd, hvor blev jeg *overstænket af en forbandet *karosse, som kørte forbi! Man skulle tænke her boede en hob rige folk i denne by, thi går du på gaden, så kan du ej komme frem for heste, vogne og spraglede *lakajer. Kommer du på Børsen, |A2vså er der lige ens. Men skal du have dine *rentepenge, så hedder det: “Monsieur, han må have tålmodighed, her har aldrig været sådan trang som dette år.” Så råber og fløjter man efter lakajer og *løbere at de skal springe hen til den og den at hente penge. Lakajerne lader som de går slige ærinder, men bliver stående i køkkenet (således er de afrettet) og kommer siden ind med sådan besked: “I morgen eller overmorgen kan herren få så mange penge som han lyster. *Vekselereren lod ellers formelde sin respekt til herren og fruen.”
I gamle dage hed de bedste købmænd kun Hans Jensen, Per Persen og konen *Anne Pers eller Else Christensens. Men da fik man rigtig sine rentepenge den 12. eller 13. juni. Men siden de er blevet herskab, er kommet til at age, har fået tilnavne med et *von foran og en hob *kålorme eller randede lakajer i hælene efter sig og *punge bag i parykken, så er den 24. juni god betaling. Ja, vil det så tage til, så bliver inden 10 år den 24. juli god betaling, siden den 24. august og omsider kommer vi til at rejse tomhændede tilbage og regne det for god betaling at de lover at fornøje os næstkommende 11. juni igen. Var her så mange penge som her er punge til, så var denne by rigere end |A3r *Amsterdam eller Londen. Men det er ulykken: *De hænger bag i nakken og er ganske tomme.
Første proprietær
Det er mare sandt *I siger, brorlil, disse folk er ligesom *snemos, de synes at være noget, men når man ret eksaminerer dem, bliver de til slet intet.
Tredje proprietær
*Jeg har nu været tre gange i rad på Børsen i forhåbning at få penge, men jeg fik ej andet end revne *strømper af kårder og *lysespid, som man stak mig i benene med. Jeg kommer derfor til at tage støvler på en anden gang ihvorvel det lader noget ilde i juni måned. Jeg har mare i sinde at gøre et forslag, nemlig at bringe de mange unyttige kårder til *mønten og slå dem til *penneknive. Det er mare ingen børs længere, men et *assemblix, eller fægteskole. Købmænd i England eller Holland skulle føre sig sådan op, og komme med kårder ved siden på børsen, jo jo! I kender vel *Adrian van Enckhuysen, som kommer selv hvert år og afhenter stude hos mig? Han er en mand *på nogle tønder guld, og går dog ej anderledes klædt end en gemen skipper.
Første proprietær
Apropos, brorlil, har I *gjort godt marked i år med stude?
|A3v
Anden proprietær
Gud *bedre os for marked vi gør, bitte far. *Fanden er i hollænderen nu til at vrage stude. Han bliver alt klogere og klogere. Jeg tror virkelig den Adrian van Enckhuysen er en af de lærdeste studhentere i Holland, thi ingen ambassadør kan bruge større *intriger ved en fredstraktat end han bruger ved at slutte en studekontrakt. Når han kommer til min gård for at købe stude, lader han *kuns som han vil rejse hen til et andet sted og kommer kuns for at besøge mig på vejen. Når jeg spør’ ham: “*Sullen vii niet koepslagen mit malkander, myn heer Adrian?” så svarer han: “Icken weet dat niet dat is geen Kans langer hier to vaeren, myn heer Proprietaris, dat is geen *stuyver meer op die Ossenhandel to verdiene” – så at jeg må først have et par krus *Randersøl i livet på ham førend jeg kan få ham til at ytre sig.
Et år *pudsede jeg ham dog bravt, thi jeg kom brændevin i øllet. Da blev han mild som en tævekat og sagde: “*Het sall op een Daeler of tien niet aenkomen Vader.” Men forgangen år pudsede han mig mare igen, thi han viste mig et falskt brev, *som fra Niels forpagter, der skulle have tilbudt ham stude for meget godt køb, hvorfor jeg hastede at slutte kontrakt med ham; óg *svor han da på sin hollænder-salighed |A4rat han gav mig mere end han skulle give en anden. Men jeg tror ham ej så let på hans ed en anden gang, thi jeg har hørt sige af provstens søn, som har rejst udenlands, at der er *visse folk i Holland som *sværger og giver sig fanden i vold på at der er ingen djævel til.
Scene 2
(Hr. Skyldenborg med *galonerede klæder, hans tjener i smukt *liberi, tre proprietærer)
Skyldenborg
*Serviteur, messieurs. Det gør mig ondt at I er lykkeligt *arriveret her til byen. De bedste tidender jeg kan få at høre, det er at folk drukner ved 11. juni-tider på vejen imellem Kalundborg og *Års.
Første proprietær
Såh? *Det er kristeligt talt! Men om forladelse at vi skæmter noget igen. Monsieur *må vist ikke være for *akkurat i at betale sin gæld efterdi han er så bange for den 11. juni.
(De andre ler deraf)
Ha ha ha, *kom igen og bid skeer itu.
Skyldenborg
Det er sandt nok som I siger, jeg ved aldrig hvorledes jeg skal redde mig ud fra den 11. juni.
|A4v
Anden proprietær
Det er slemt nok, monsieur kan da vel ikke sove roligt om natten ved disse tider.
Skyldenborg
Jo, min tro kan jeg så, thi jeg har intet at gruble på. Jeg har *sluttet intet at betale såsom jeg har intet. Men jeg ved ikke hvorledes mine *kreditorer kan sove, som er i bekymring for betaling.
Hvorledes er ellers købet på stude nu i Jylland? Men apropos vi taler om stude: Er det vist at Henning Nielsen *er ventet hid i år? I kender vel ham?
Første proprietær
Jo, vi gør nok, det er en rig *forpagter, som ej bor langt fra os. Han kommer ikke selv i år, men skikker sin ældste søn Niels Studenstrup til København, et ungt menneske, men lige så *gav som faren. Han samler gruelig penge så jeg tror det vil blive den anden *Midas.
Skyldenborg
Jeg tror det *óg, thi de siger at han har allerede *ørerne. Men mon den storm vi havde i går, ikke skulle have gjort nogen skade på fartøjerne fra Års?
Anden proprietær
Nej, man hører *ikke gerne nogen *skade på de farvande.
Skyldenborg
Det er just ulykken, det. Men hvorfor rej|A5rser I heller ikke lige til vands omkring *Skagen igennem Kattegat, så sparede I en hob penge derved?
proprietær
Det er sandt, men vi kunne forulykkes på vejen.
Skyldenborg
Hvad ville det sige, I skal jo dog engang dø.
Proprietær
Nej, det er *ikke vor lejlighed at drukne på vandet. Monsieur kan bedre gøre *slige rejser end vi, thi han har ingen fare derfor.
Skyldenborg
*Hvi så?
Proprietær
Jo, man siger efter ordsproget: Den drukner ej som hænges skal.
(De andre ler igen)
Skyldenborg
Men messieurs, et skæmt og et andet alvor. Er det vist at Niels Studenstrup er så hastigt ventet?
Proprietær
Ja, jeg tror at han kommer, enten i dag eller i morgen.
Skyldenborg
Men er han så gav som I siger?
Proprietær
Javist, ellers havde hans far ikke skikket |A5vham alene hid, især såsom han aldrig har været i København *tilforn.
Skyldenborg
Jeg vil *rekommandere Dem et godt *logement, messieurs.
Proprietær
Nej, han skal have tak, min herre, vi har vort gamle kvarter i *Vinkanden, hvor vi gi’r 2 skilling for natten.
Skyldenborg
Fy, er det for rige folk at logere for 2 skilling om dagen?
Proprietær
Just derfor har vi *noget til bedste, *fa’lille. Ellers når vi regner en hel måned som vi ligger i byen, beløber dog logementet sig henved en *daler alene. *Adjøs.
Scene 3
Skyldenborg, Henrik
Skyldenborg
Det var nogle fandens karle, disse. Jeg tror ikke de fortærer så meget i et helt år som jeg i en dag. Jeg havde hjertelig lyst til at *trække nogle af disse op.
Henrik
Ja, da må herren bære sig anderledes ad, ikke blotte sin pengemangel og ikke *fiksere dem således. Men der kommer to andre, de ser ud som de er kommet til byen i dag.
|A6rScene 4
To fremmede, Skyldenborg, Henrik
Skyldenborg
Serviteur, messieurs, velkommen til København.
Fremmede
Tak, mussiør.
Skyldenborg
Jeg ser I er godt ærligt folk som man både bør elske og agte. Men I er måske ikke kendt her på stedet?
Fremmede
Ja, mare er vi så, *fa’lille, der er ingen af *de store gader vi jo kender, såsom *Hallandsås, Vestergade, *Kalleboderne, Købmagergade, *Studengården etc. Jeg ville for min part vove mig til at gå fra de *3 Hjorter lige til *toldboden mutters alene.
Skyldenborg
Nej, det er ikke sådan slags kundskab som jeg mener. Jeg ville sige: I har måske ingen *patroner her på stedet eller adresse til fornemme huse?
Fremmede
Nej, det er sandt, det har vi ikke.
Skyldenborg
Da skal jeg min tro gøre Dem bekendt om Dem så behager, thi min største fornøjelse er at tjene fremmede folk. Jeg bær’ i særde|A6vleshed en stor kærlighed til den jyske *nation, thi jeg kan *sværge på at det første jeg havde den ære at se dem, *pikkede mit hjerte i mit liv, så bevæget blev jeg deraf. Kom an, messieurs, *forlad jer mig som en *honnet homme. Jeg vil inden otte dage gøre Dem bekendt på mere end 30 fornemme steder så at I skal kunne sige at I har været i København.
Fremmede
Vi takker skyldigst, *velbårne herre, for hans bevågenhed, men vi har gerne en hob andet at bestille når vi så kommer til byen.
Skyldenborg
Der har vi det. I jyske er *pardi meget honnette, men *avec votre permission, I *ved ikke at leve. *Synes jer vel at det er umagen værd at rejse så lang vej alene for at *sætte nogle lumpne penge ud og at gøre jer kendt med nogle købmænd, og derimod forsømme at gøre jer bekendt med fornemme folk, som både I og jeres børn kan nyde *promotion af i fremtiden? *Hvad gælder at I går ikke på *de danske komedier? Nej! *I er ganske intet curieux, for resten gode ærlige folk.
Hør, messieurs, jeg tænker på noget for at gøre jeres forretninger mindre besværlige og for at hindre jer hver dag at løbe på Børsen. Kom an, vil I *sætte en halv snes tusind daler ned hos mig, så skal jeg |A7r *svare jer 8 *rigsdaler pro cento deraf, ikke fordi jeg har penge fornøden, thi jeg kan vise jer *veksler og *obligationer som jeg har på 60.000 rigsdaler, men alene for at tjene Dem. Er det ikke sandt, Henrik?
Henrik
Jovist.
Fremmede
Ja, når min herre vil sætte os tilstrækkelig *pant, skal han gerne få penge hos os.
Skyldenborg
Ha ha, det er *ma foi den første gang nogen har begæret pant og forsikring af mig. Gerhard *von Skyldenborg skulle ikke tros på sit ord? Ha ha, Gerhard von Skyldenborgs *parole skulle ikke være så kraftig som den stærkeste obligation? Ha ha, jeg *pardonnerer Dem, messieurs, efterdi De ikke kender Gerhard von Skyldenborg. Ha ha, Gerhard von Skyldenborg skulle sætte pant? Spør’ kuns min tjener. Henrik, har vel nogen begæret pant af mig?
Henrik
Aldrig så længe jeg har tjent herren.
Fremmede
Men herren ta’r det dog ikke unådigt op at vi begærer forsikring, såsom vi ikke har den ære at kende ham.
Skyldenborg
Ej, *tete bleue! I kan jo vel se på mine |A7vklæder og *eḱvipage at jeg er en honnet homme og vederhæftig.
Fremmede
Det tvivler vi aldeles intet om, min herre, men for sikkerheds skyld kan det ej skade at have pant.
Skyldenborg
Han skal få pant, han skal få min *hånd og segl på stemplet papir.
Fremmede
Det kalder man ikke pant hos os.
Skyldenborg
Tro mig på min ære.
Fremmede
Hjertelig gerne, når der er pant hos.
Skyldenborg
På min *kavalerske parole.
Fremmede
Som jeg siger, monsieur.
Skyldenborg
Jeg pardonnerer monsieur efterdi han ikke kender mig, thi kendte han mig, så betroede han mig *sin hele velfærd. Jeg er *pardi den honnetteste kavaler i hele staden, er det ikke sandt, Henrik?
Henrik
Jeg kan forsikre monsieur at han uden fare kan sætte penge ned hos min herre, og at min herre *vil blive ham dem skyldig som en honnet homme.
|A8rSkyldenborg
Hør, monsieur, *efterdi I er så vantro, vil I da betro mig 5000 rigsdaler, thi sandt at sige, jeg *har kommission at lægge ud 20.000 rigsdaler for en god ven i morgen; men der er ej så mange penge i kassen, hvilket aldrig har hændt mig. Henrik, hvor mange penge er der i kassen?
Henrik
Der er kuns 15.000 rigsdaler.
Fremmede
Min herre, så få og så mange penge i kassen som han vil, men jeg kan intet låne ham uden forsikring.
Skyldenborg
Ej, tete bleue! Dersom en anden havde *begegnet mig så, skulle han ej have gjort det *omsonst.
Henrik
Ej, det er *ikke pinen værd at ivre sig. Jeg tror nok at herren får i aften når *vekseleren kommer hjem, så mange penge han forlanger.
Skyldenborg
Men, Henrik, du ved jo at jeg skal *gøre forskuddet i dag. Vil monsieur da ikke låne mig 500 rigsdaler? Jeg skammer mig mafoi ved at have sådan en ringe sum i min mund. Er det ikke sandt Henrik?
Henrik
Jovist.
|A8v
Fremmede
Min herre, jeg låner ikke en skilling, adieu!
Scene 5
Skyldenborg, Henrik, en anden fremmed
Henrik
Nej, pengene sidder forbandet fast hos de karle! Men der ser jeg en anden stige af vognen; vi må forsøge hvad der er ved ham at gøre.
Skyldenborg
*Serviteur tres humble, monsieur, velkommen her til byen. Har han ikke *fornummet om en person ved navn Niels Studenstrup er på vejen hid?
Den fremmede
Jo, min herre. Vi var sammen i Roskilde Kro, hvor han en times tid blev opholdt, ellers havde han været her lige så *snart som jeg.
Skyldenborg
*Hillemænd! Er det muligt?
Den fremmede
Måske det er min herres *kreditor, så gør det mig ondt at jeg bragte ham først de *tidender.
Skyldenborg
Ha ha, hans kreditor! Nej tværtimod, jeg skal have 6000 rigsdaler af ham. Er det ikke sandt, Henrik?
|A9rHenrik
Jovist.
Den fremmede
Såh? Da er han karl for at betale om det var 20.000. Thi det folk samler penge *som skæl ved *åger og *ubillig rente. Sønnen træder ej alene i sin faders fodspor, men bliver værre end han.
Skyldenborg
Kender monsieur ham?
Den fremmede
Javist.
Skyldenborg
Vil da monsieur ikke gøre mig en tjeneste? *Jeg skulle i en hast give 6000 rigsdaler ud. Jeg vil give monsieur *assignation på monsieur Studenstrup hvis han vil tælle mig så mange penge, det kommer ham *på et ud. Er det ikke sandt, Henrik?
Henrik
Jovist.
Den fremmede
Nej, *mare gør *a intet, *fa’lille.
Skyldenborg
Ligesom ham behager, jeg mente *kuns ved sådant forslag at gøre ham såvel som jer en tjeneste dermed. Men hør, monsieur, jeg ser ham an for en smuk ung person, han kommer her til en by som er meget *forførisk og gør sig en *gloire af at *trække fremmede op. Giv jer aldrig i spil med no|A9vgen som I ikke kender, *besynderlig i terningspil, jeg har set mange fremmede *komme fra deres velfærd derover. Monsieur, se denne *blessure jeg har i min er hånd, den fik jeg forgangen 11. juni for en fremmeds skyld, som jeg tog i forsvar imod en spiller som ved falske terninger vandt en stor sum penge af ham. Er det ikke sandt, Henrik?
Henrik
Jovist.
Den fremmede
Min herre gjorde da et *kristeligt stykke. Gid byen var fuld af sådanne ærlige mænd.
Skyldenborg
Jeg er selv en elsker af spil, men jeg vil vide hvad terninger jeg skal spille med. Jeg bær’ derfor mine egne terninger hos mig, som mandens navn står på der har gjort dem, hvilken er den ærligste *bendrejer her i byen. Er det ikke sandt, Henrik?
Henrik
Jovist.
Skyldenborg
Se her, monsieur, dette mærke. På kanten skal man kende Jesper Bendrejers terninger, dem kan han frit spille med. Jeg vil óg *rekommandere monsieur dette hus her *næst ved når han vil *divertere sig *iblandt. Der kan han gå sikkert, thi |A10rder bor godt ærligt folk, som har gode varer. Skal vi gå derind en times tid sammen, og fordrive tiden med kort eller terninger? Jeg taber gerne i spil, men jeg er *snart mere fornøjet når jeg taber end når jeg vinder, thi *hvorvel jeg spiller kuns for tidsfordriv, ikke for at vinde penge, så synes jeg dog at det er *en samvittighed at vinde fra fremmede, hvorfor, når jeg ser dem *fortryde derpå, gi’r jeg dem gerne pengene tilbage. Er det ikke sandt, Henrik?
Henrik
Jo, min tro er det så.
Skyldenborg
Skal vi gå lidt derind og spille for tidsfordriv en *cinque et neuf?
Den fremmede
Nej, min herre, jeg spiller aldrig.
Skyldenborg
Lad os da gå ind og drikke et glas vin sammen.
Den fremmede
Nej, jeg drikker ingen vin.
Skyldenborg
*Det vil ikke sige, vi vil læse aviserne.
Den fremmede
Jeg er ej heller for aviser, *jeg rekommanderer mig, adieu.
Skyldenborg
Så gå da, din slyngel!
|A10vScene 6
Skyldenborg, Henrik
Skyldenborg
Henrik!
Henrik
Herre!
Skyldenborg
Vil du *gøre kompagni med, Henrik?
Henrik
Ja nok. Hvor skal vi hen?
Skyldenborg
Jeg har i sinde at hænge mig.
Henrik
Nej, herre, jeg er for ringe til at hænge med ham. Han kan bede en af sine kammerater som også er i gæld, de gør herren gerne selskab.
Skyldenborg
Det har været en *kanalje, Henrik, der først har fundet på at man skulle betale gæld. Jeg ser ingen *billighed deri.
Henrik
Det er sandt.
Skyldenborg
*Uden så er at man kan betale.
Henrik
Det forstår sig.
Skyldenborg
Om jeg nu havde et ønske, *ved du hvad det skulle være? Jeg ville ønske at der var |A11ringen måne på himlen.
Henrik
*Hvi så?
Skyldenborg
Jo, var der *ingen måne, så var der óg ingen 11. juni, og var der ingen 11. juni, så gav jeg Niels Studenstrup fanden. Men såsom jeg intet ønske har, og jeg ser mig ingen udveje, så er bedst at jeg hænger mig selv, uden du ved din *hurtighed, Henrik, kan redde mig.
Henrik
Jeg mener, herre, at når vi *ligger begge vores forstand sammen, så *kan der blive noget af. Jeg tænker på en ting, herre: Her er en student i byen ved navn *Christen Nielsen, som er Niels Studenstrups *søskendebarn, til hvilken jeg ved den gamle Henning Studenstrup har tillid og uden *tvivl *rekommanderer sin søn til ham.
Skyldenborg
Ja, men hvad vil det sige.
Henrik
Jeg vil give mig ud for samme student og møde *ham når han kommer ind ad porten, og føre ham i et *logement hvor vi er kendt og kan have lejlighed at *trække ham op.
Men der ser jeg værten i *Paradis komme meget apropos, nu kan her spilles en fuldkommen komedie, hvortil fordres en forgældet herre, en *skalkagtig tje|A11vner, en fremmed, som skal optrækkes, og en sådan *velmeriteret vært.
Scene 7.
Skyldenborg, Henrik, Jacob
Henrik
Se her, Jacob, du havde nær skræmt livet af mig.
Jacob
*Hvi så?
Henrik
Jeg ved ikke om det er dit genfærd eller ej, thi man sagde i går i byen at Fanden havde taget dig i *overgårs, men er det dig selv?
Jacob
Jeg ved ikke rettere end jo.
Henrik
Da undres mig at det ikke længe siden er sket, men jeg kan tro at Fanden ikke iler så meget, thi *han er altid vis på dig.
Jacob
Jeg mener, Henrik, *heller at *han bliver hindret derfra *ved sådanne skikkelige mænds forbønners skyld som du er.
Henrik
Ja, hvad har du at sige på mig? Er jeg ikke en helgen at regne imod dig?
Jacob
Vist, Henrik, om jeg skulle give dig |A12r *pas, så kunne jeg på min samvittighed ikke give det anderledes end så: Hilsen til den *gunstige læser. Denne unge person ved navn Henrik Larsen er ærligt født af uægte forældre, hans fader var en af de bedste *snaphaner i sidste skånske krig og en af de berømmeligste spillere, thi han døde i sit embede med klør knægt i hånden. *Hans moder en skikkelig kone, der aldrig tog *højere end 4 skilling af fattige folk der var i trang på legemets vegne. Han selv horer, drikker, *dobler, bander, bedrager, men i det øvrige har mange store dyder og *passerer for en af de skikkeligste tjenere i København.
Henrik
*Gav du sådan pas på din samvittighed?
Jacob
Ja, jeg gjorde.
Henrik
Men hvor er du kommet til den samvittighed? Jeg har aldrig min livs tid hørt at en vært i Paradis har haft samvittighed, thi sådan en vært med samvittighed er lige så *rar som en rig soldat, en tavs barber, en ærlig møller og en fredsommelig prokurator.
Jacob
Jeg bilder mig ind at disse *lakajsamvittigheder er ej heller alt for store.
|A12v
Henrik
Det må være nok af den snak, Jacob. Jeg har *ellers et forslag at gøre for dig som er både for din og min herres nytte. Vi venter en ung person om en times tid fra landet, som vi vil indkvartere i dit hus. Det skal blive dig en *fed steg, thi han har penge som græs.
Jacob
Skal jeg da stjæle pengene fra ham og lade mig hænge for jeres skyld?
Henrik
Jeg skal nok *praktisere pengene fra ham med list, og du skal få din del deraf, lad *kuns mig råde. Du har en hob *honnette fruentimmer i dit hus – om forladelse, jeg ville sige smukke – den kønneste iblandt dem må *stille sig forlibt i ham og bilde ham ind hun er din hustru. Du selv skal stille dig an som du er jaloux, og altid have øjnene på ham for at bestyrke ham *des mere i de tanker.
Jacob
Men om der er ingen kærlighed hos ham, *hvad vil der da blive af?
Henrik
Ej snak, en ung person på 22 år skulle ingen kærlighed føle? Det er en *god snak! *Besynderlig når han bliver opmuntret af et listigt fruentimmer. Jeg vil være dig mand for at han skal blive forlibt, thi |B1rjeg selv skal bestyrke ham deri såsom han har fortrolighed til mig når vi nu har bragt ham dertil ... resten finder jeg nok på siden når jeg får stunder at betænke mig, lad os kuns få ham i huset først, så skal jeg *overlægge sagen videre med dig.
Skyldenborg
Henrik, det begynder *alt at lettes for mit hjerte.
Henrik
Lad os gå straks hver hjem til sit. Jeg må hen at tage en *sort kjole på mig såsom jeg skal agere student.
 
 
 
xxx
xxx