Indledning til Den 11. juni
fra bogudgaven Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker (2016)
Den 11. juni er en munter og grovkornet slyngelkomedie befolket af
københavnske plattenslagere og jyske ågerkarle, hvor den kloge narrer
den mindre kloge, og penge dominerer fra først til sidst. Det er historien
om den plumpe og påholdende forpagtersøn Studenstrup fra Thy, der
bliver eftertrykkeligt taget ved næsen af hovedstadens svindlere.
Komedien er fuld af københavnsk lokalkolorit, vel at mærke det folkelige, beskidte København. Komedien udspiller sig for størstedelen i det
livlige område omkring Vesterport, hvor tilrejsende ankom vestfra. Det
hele foregår den 11. juni, dagen hvor renter og afdrag på lån skulle betales,
og hvor kreditorer rejste til byen for at indkræve deres tilgodehavender.
I mylderet ved Vesterport finder vi en forgældet svindler, Skyldenborg,
på udkig efter nye ofre han kan narre penge fra. Efter et par forgæves
forsøg tager hans kløgtige tjener Henrik affære, og sammen med Jacob
fra værtshuset Vester Paradis – som var et faktisk eksisterende værtshus
– planlægger de det trick der bliver komediens intrige: De vil indfange
Studenstrup, hvis far Skyldenborg skylder penge. Da den uerfarne Studenstrup ankommer til Vesterport, har den drevne Henrik let spil og får
Studenstrup overbevist om at han er hans fætter, Niels Christensen.
Scenen forlægges til Børsen, hvor endnu en af Skyldenborgs kumpaner,
Lars Trækholdt, slutter sig til dem og poserer som rigmanden Lars
Andersen. Han tilbyder nu, på skrømt, at overtage Skyldenborgs gæld til
Studenstrup mod at Studenstrup får prioritet i den falske rigmands fine
‘gård’ mellem Gammel- og Nytorv (ved det nuværende Strøget). Det går
Studenstrup benovet ind på – uden at ane at dette er byens rådhus!
Så er Skyldenborg gældfri, og Studenstrup har tabt de penge han havde
til gode. Men løjerne stopper ikke her. Nu gælder det om at få ham forelsket i Jacobs ‘kone’ Abelone, spillet af Lucretia, en af ‘mammesellerne’
– dvs. prostituerede – i beværtningen. Jacob overrasker dem på Abelones kammer og spiller rasende, og samtidig dukker en advokat op der gør det
klart at Studenstrup kan vente sig dødsstraf. Med Henrik som udspekuleret mægler ender det med at Studenstrup må af med alle sine penge. Og
som en yderligere ydmygelse møder han til sidst sin rigtige fætter, Niels
Christensen, som straks gennemskuer sagens sammenhæng.
Men heller ikke nu er sympatien med Studenstrup. Nok er han naiv,
men vi møder ham gennem hele komedien også som en gnier der praler
af familiens ågervirksomhed og giver falske mønter i drikkepenge. Stykkets morale er da også for en gangs skyld lagt i en slyngels mund: Henrik
bryster sig af at have befriet landet for en ågerkarl!
I al sin løssluppenhed er komedien dog tydelig nok i sin kritik af det grasserende lånecirkus. Det gælder både på debitor- og kreditorsiden, plattenslageren Skyldenborg der konstant optager nye forbrugslån, såvel som
familien Studenstrup med den udstrakte ågervirksomhed. Det sidste fylder mest, sikkert fordi det udgjorde et presserende samfundsproblem.
Holberg selv nærede stor interesse for samfundsøkonomi, og han
fremhæver ofte nødvendigheden af økonomisk aktivitet. Påholdenhed
var i hans øjne lige så skadeligt som ødselhed. “Jeg råder til at lade penge
rullere. Min moral sigter alene til at vise den rette brug deraf”, som han
siger i sin Epistel 176.
Ærkekøbenhavnsk som den er, har komedien også hentet litterær
inspiration udefra. Vigtigst er Molières balletkomedie Monsieur de Pourceaugnac (1669), hvorfra Holberg har lånt selve den idé at konfrontere
en dum bonde med hovedstadens skurke.
Den 11. juni blev opført første gang netop på dagen den 11. juni 1723 på
teatret i Lille Grønnegade. Den vakte stor begejstring, fortæller Holberg
i sit Første Levnedsbrev, hvor han dog også lægger en vis afstand: Den er
temmelig folkelig, men af og til, forklarer han, må han give efter for hvad
folk vil have. I nyere tid er den kun sjældent blevet opført.
Året efter premieren, 1724, udkom stykket på tryk i andet bind af den
samling af komedier Holberg udgav under pseudonymet Hans Mikkelsen.
Det er dette ældste tryk der ligger til grund for nærværende udgave.