Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
*Første akt
*Scene 1
Leander, Harlekin
Harlekin
Jeg kan sværge dyrt på, herre, at hvis jeg ikke havde hørt jeres røst, havde jeg umuligt kunne kende jer igen, sådan er I forandret på en måneds tid medens jeg har været borte.
Leander
Ak, dig synes kun så, Harlekin.
Harlekin
Da jeg rejste bort, herre, var I så *fed som en forpagter, men nu ser I ikke anderledes ud end en vandrende ridder, en *Don Quichot. Enten må herren have været syg, eller han må være *forlibt.
Leander
En af delene, Harlekin.
Harlekin
Har herren da været syg?
Leander
Nej, jeg har ikke.
Harlekin
Så er herren da forlibt?
Leander
Det kan nok være.
Harlekin
I hvem er herren da forlibt?
Leander
Jeg ved *min tro ikke.
Harlekin
Hvilken underlig snak er det?
Leander
Underlig eller ej, så er det dog så.
Harlekin
Ej, hold dog op at skæmte, herre. Men er hun skøn?
Leander
Jeg ved i sandhed ikke.
|H3v
Harlekin
Jeg kan nok *slutte hvordan det hænger sammen. Der er *sluttet en forlovelse mellem hendes og jeres venner, så at I kender hinanden ikke uden af deres beskrivelse.
Leander
Jeg hører nok at du kender mig ikke ret endnu. Jeg frier min tro aldrig ved *kommissionærer.
Harlekin
I frier ikke selv, og I frier ikke ved kommissionær, og dog bli’r I forlovet. Det er jo en mørk tale, som aldrig kan løses. Det er jo ligesom jeg ville sige: Jeg *såler aldrig mine hoser, jeg la’r dem ej heller såle ved andre, og dog bliver de sålet.
Leander
Når du kommer med sådan *lignelse, Harlekin, måtte du i det ringeste sige *sans comparaison.
Harlekin
Jeg kan ikke tale latin, herre, og jeg ved ikke *at give det ret på vort *mål, derfor må herren have mig undskyldt. Men har hun da *midler?
Leander
I *gemene folk spør’ altid straks efter penge.
Harlekin
I fornemme folk min tro ligeså, med herrens *permission. Ak, sig mig dog, herre, om hun har midler?
Leander
*Gid jeg få skam om jeg ved.
Harlekin
Hvad fanden er da dette? Er hun gammel?
Leander
Nej, jeg tror ikke at hun skal være gammel.
Harlekin
Herren kan jo nogenledes se på hendes ansigt om hun er gammel?
Leander
Jeg har jo sagt dig at jeg aldrig har set hende.
Harlekin
Og I er endda forlibt?
Leander
Ja, dødelig forlibt.
Harlekin
|H4rHvorfor djævelen forliber I jer også ikke i *kejserens datter i Mississippi?
Leander
Jeg kommer til at *hjælpe dig af drømmen, Harlekin. I gemene folk går lige til, og vi andre fornemme folk *defilerer. Hos jer består den hele *akt af et spørgsmål: Vil hun have mig, og et gensvar: Ja eller nej. Men vi som finder ingen sødhed i det som vi uden møje kan komme til, udvælger den vanskeligste og forhinderligste vej at komme til vort mål.
Harlekin
Så må da *seigneur *Per Gante have været en meget fornem mand, thi man siger om dem som *laverer således uden nødvendighed til målet at de går Per Gantes genvej. Men hvordan det er eller ej, så må I enten selv have beset eller ved andre ladet besigtige den som I er blevet forlibt i.
Leander
Som jeg siger dig, Harlekin, ingen af delene.
Harlekin
Har herren da ej heller set hendes *kobberstykke?
Leander
Hverken original eller kopi.
Harlekin
*Adieu, herre, jeg er gal som står her og hører på *slig pølsesnak.
Leander
Du vil ikke give mig *stunder at forklare mig. Den person som jeg har forlibet mig i, *tilsteder mig alene at tale med sig. I en hel måned som jeg har *gjort amour, har jeg ikke kunnet *formå hende til at tage masken af for at beskue hendes skønhed.
Harlekin
Men hvordan pokker kan herren da være blevet forlibt i hende?
Leander
Den hårdhed hun har *beteet mig, langt fra at gøre mig koldsindig har forøget min kærlighed i sådan grad at jeg er ganske fra mig selv.
Harlekin
Det er noget forbandet galt *tøj, herre. Det kan jo |H4vhænde sig at når I nu engang skal holde bryllup, og hun tager masken af, da bliver den i jeres indbildning guddommelige nymfe forvandlet til en *Maren Amme, og i steden for en *rosenlæbet mund kommer I til at kysse en *jordemoderflab.
Leander
Det er jeg ikke bange for. Jeg er forsikret om at det er en *model af dejlighed og yndest.
Harlekin
Jeg tænkte ligeledes *forgangen, herre, da jeg købte ubeset en halv *fjerding smør, men da jeg slog fjerdingen op, fandt jeg den fyldt med *fedt.
Leander
Hvilke nogle *tølperagtige, grove lignelser.
Harlekin
Hvor grove de er, så er de dog *grundige. Naturen har givet os øjne fordi vi skal se os for, og hænder fordi vi skal føle os for. *Så gjorde jeg førend jeg forlovede mig med Colombine.
Leander
Jeg kan forsikre dig om at hvor skøn hun end kunne være, så havde jeg ikke elsket hende halvdelen så meget hvis hun straks havde ladet sig se.
Harlekin
Det er *en spansk måde at blive forlibt på, som jeg ikke begriber. Men fortæl mig, herre, hvorledes alt dette er tilgået?
Leander
*Ungefær for en måned siden da jeg i tusmørket gik og spadserede i en have, blev et vindue opladt, og jeg hørte en *angenem englerøst, som nævnede mig ved navn og spurgte hvi jeg gik i så dybe tanker. Jeg blev straks slagen af røstens sødhed og bad inderligt at jeg måtte nyde hendes dejlige ansigt at se. Men forgæves. Efter lang kærlighedstale lovede hun *anden dag ved samme klokkeslæt at unde mig hendes konversation, men med samme hårde vilkår. Jeg forsømte ikke at møde, óg fandt jeg i den anden samtale at hun var mig ikke *ugenegen. Hun lovede at demaskerere sig når tid var, og bad mig indstændigt ikke at anmode hende om det som hun for vigtige årsager ikke endnu |H5rkunne føje mig i. Jeg har også rettet mig derefter og *kontinueret vore samkvem med samme vilkår.
Endelig for 14 dage siden, da jeg var alene i en *spadserehave, blev jeg af 8 maskerede *kavalerer *uformodentligt omringet, hvilke uden at tale et ord førte mig med magt i en prægtig vogn, *agede mig *uden byen og holdt stille *for et dejligt *lysthus, hvor jeg blev med stor *pomp modtaget. Jeg blev bragt af et herligt *gemak ind i et andet, og det med største tavshed. Endelig blev jeg indladt på en sal, hvor der stod et dækket bord, *sigtet fuldt med delikate retter. Jeg tænkte ved mig selv: Ak himmel, hvad er dog det?
Harlekin
Blev da herren *altereret?
Leander
Jeg kunne for skræk og *alteration *ingen sans have.
Harlekin
Da kan jeg ikke blive så altereret for et bord sigtet fuldt af retter.
Leander
Jeg vidste ikke hvor jeg var, Harlekin, og hvad jeg skulle gøre.
Harlekin
Hvad jeg skulle gøre? Jeg skulle have sat mig ned og *ikke givet en eneste ret kvarter. Men hvorledes gik det ellers videre, herre?
Leander
Straks derpå indtrådte en dame, hvis lige jeg aldrig så i *yndest og dejlighed, som satte sig ned ved bordet og ved et vink gav til kende at jeg skulle gøre det samme, hvilket jeg gjorde.
Harlekin
Det tror jeg nok, det er jo alle de herligheder et menneske kan forlange i denne *usle verden.
Leander
Hun bad mig med en venlig mine at spise, men mit hjerte var så *bespændt af frygt og forskrækkelse at jeg intet kunne smage.
Harlekin
Jeg kan blive gal over sådan snak herre. Skulle mit hjerte blive bespændt af det at man satte mig på en fløjels|H5vstol, og bær’ mig mad, vin og smukke piger til, da måtte jeg have et slyngelagtigt hjerte og var *ikke værd at lignes ved en østers.
Leander
Hold op med din slyngelagtige kritik, og giv mig tid at fortælle resten. Efter at hun havde spist lidt i største tavshed, gav hun et vink til hendes *domestikker at gå til side. Da sådan ordre var efterlevet, begyndte hun dybt at sukke og endelig brød ud i disse ord: “Kavaler, jeg ved hvor eders tanker er henne, og jeg har udspioneret hvem I elsker. Men I elsker forgæves. Hun *håber også forgæves at nyde frugt af jeres kærlighed, thi hun har en rival som hun er alt for afmægtig at modstå.” Jeg spurgte skælvende hvo den rival var? Hun svarede: det fik jeg nok at vide, og derpå gjorde et vidtløftigt *portræt på samme rival, beskrev hendes velstand, *byrd, skønhed og yndest, og med stor høflighed rådede mig fra at elske den jeg havde fæstet mig hjerte til. Men al den tale bevægede mig ikke, thi jeg svarede uforskrækket: “Nådige frue, endskønt samme rival i yndest og skønhed lignede Eders Nåde selv, så kunne dog intet uden døden skille mig ved *min usynlige.” Hvorpå hun med en vred mine rejste sig og gik bort, ladende mig alene nogen tid som for at nøje overveje det gjorte forslag.
Derefter kom en ærbar gammel dame ind, som tog mig ved hånden og sagde: Jeg ynker eders tilstand, thi I må vide at hun aldrig lader uhævnet passere den foragt I har ladet se mod hende. Jeg svarede at det skulle smerte mig at have givet fruen mindste lejlighed til fortørnelse, og at jeg aldeles ikke vidste hvori den foragt bestod. “Min herre,” sagde hun da, “det er forgæves at I stiller jer så *enfoldigt an, thi min frue er alt for vel informeret om jeres forstand at hun skulle tro at I ikke havde begrebet hendes mening, nemlig at den dame som hun så højt *rekommanderede, var hende selv.”
Nu gi’r jeg dig at betænke, Harlekin, hvilken tilstand disse ord bragte mig i.
Harlekin
Gi’r herren mig det at betænke, så betænker jeg det således at I straks besluttede at lade jeres usynlige blive usynlig til dommedag og med glæde at omfavne det *liggendefæ som I så at være *solidt.
|H6r
Leander
Nej, Harlekin, den *estime jeg havde fattet for hende, blev ved sådant tilbud forvandlet til foragt.
Harlekin
*Så lystigt! Jeg har aldrig min livstid kendt sådan forbandet underlig *gout. Hør, herre: En viser jer en kostbar perle på et bord og graver en anden, som I ikke ved om den er ægte eller uægte, ned i en mødding og *gi’r jer valg at tage hvilken jer lyster. Hvad tog I da helst?
Leander
Jeg tog helst den som lå på bordet.
Harlekin
Nej, herre, i djævels skind, nej! I *grov hellere i møddingen efter den uægte, så vidt som jeg kan begribe, thi ...
Leander
Denne lignelse passer sig her ikke.
Harlekin
Og jeg mener jo. Men, herre, efterdi I er så forlibt i masker, hvorfor forliber I jer ikke i en *hueblok?
Leander
Hold munden og lad mig fuldføre historien. Efter at den største forskrækkelse var gået forbi, tog jeg mod til mig igen og sagde rent ud at jeg tusind gange heller ville dø end forlade min usynlige. Den gamle dame ynkedes over min *forstokkethed og søgte af yderste magt at bringe mig på andre tanker, forestillende mig på en side den velstand og herlighed jeg kunne nyde, og på den anden side hendes frues vrede, som ikke kunne stilles uden med mit blod. Men *det endelige svar var pinebænk, fængsel og død aldeles ikke kunne bevæge mig. Hvorpå hun gik sukkende bort, ladende mig alene *på salen hvor jeg stod og forventede min dødsdom.
Endelig træder de samme 8 kavalerer ind igen, binder for mine øjne og fører mig bort i en *karosse. Jeg mente det var til *retterstedet. Men da jeg var ført ud af karossen og *fornam at jeg var *forladt alene, løste jeg kluden fra øjnene og da mærkede at jeg var i sikkerhed på samme sted hvorfra jeg var blevet bortført. Og som det var just ved samme tid min usynlige havde stævnet mig til sig, gik jeg derhen og fortalte hvad mig var *vederfaret. Hun hørte det an med forskrækkelse, formanede mig til *bestandig|H6vhed, som hun forsikrede at jeg mig ikke skulle *fortryde på. Men det var mig ej heller denne gang muligt at nyde hendes *åsyn.
Harlekin
Og herren elsker hende endnu lige højt?
Leander
Ja, end mere end *tilforn, thi just denne *konduite, som ville *forarge en anden, er *tønder til min elskov. Men nu håber jeg straks at nyde frugten af min bestandighed, thi hun har lovet ved denne time at lade sig her indfinde, dog med vilkår at hendes ansigt bliver skjult.
Harlekin
Hvilke herlige frugter at hun efter sådan bestandighed og udstanden livsfare beviser jer den ære at I må se hende i *den anden ende! Hør, herre, kommer hun hid uden *gelejde, så skal hun demaskere sig, om hun blev gal, thi her er vist nok bedrageri under, og vil ikke herren *tage hende masken fra, så vil jeg.
Leander
Hvis nogen understod sig dertil, skulle det koste hans liv, om det end var min egen broder. Nej, jeg vil med tålmodighed *oppebie tiden. Men der ser jeg en kommer. Det er uden tvivl hende.
Harlekin
Hun har min tro en smuk taille. Er hun så smuk for som bag, så kunne jeg selv blive forlibt i hende, hvor *koldsindig jeg end er.
Scene 2
Leander, Harlekin, den usynlige
Den usynlige
Hidindtil, min herre, har jeg ikke talt med ham uden langt fra, men nu, jo større *prøver jeg mærker af hans bestandighed, jo mere frihed giver jeg ham at nærme sig til min person.
Leander
Den *favør min allerkæreste jomfru beviser mig i dag, forårsager mig stor glæde og bestyrker mig i min forhåbning at se engang min troskab belønnet.
Den usynlige
Hidindtil har I set at jeg aldrig har fejlet i mine gjorte løfter, bliv kun ved at elske med bestandighed. I skal se at |H7rI har ikke elsket forgæves. I skal ikke fortryde på med livsfare at have forkastet andre prægtige tilbud og foragtet *originaler for at hænge ved den som I hidindtil kun har set *i skygge.
Leander
Jeg skal *helligt i alting efterleve min jomfrus ordre, og hvor brændende min længsel er at se det ansigt hvis skygge har betaget mig min frihed, og den mund hvis lyd alene har opvakt sådan heftig kærlighed i mit hjerte, så dog skal jeg *uden fortrydelse *oppebie tiden indtil min jomfru finder for godt at åbne mine øjne for at se den herlighed som jeg i indbildning alene har mættet mig med. Jeg understår mig alene denne gang at *tilbede mig den frihed at kysse på min jomfrus dejlige hånd.
Den usynlige
Jeg kan endnu ikke tilstede ham den frihed.
Leander (på knæ)
Allerkæreste jomfru, frist mig dog ikke *over min formue, men tillad jeres tro tjener ...
Harlekin
Ak, jomfru, vær dog ikke så forbandet hård, og betænk at min herre er dog ingen *vestfalsk skinke eller hollandsk ost, men ...
Den usynlige
Ak himmel, *hvo er det som taler? Jeg er forrådt.
Leander (rejsende sig)
Vil du tie, din forræder! Det er min gamle tjener, allerkæreste jomfru, som jeg *ikke har undset mig at tage med. Thi han er enfoldig og dum som et umælende kreatur og har intet andet menneskeligt uden den *udvortes skabning.
Harlekin (sagte)
Hvilket forbandet folk i denne by, som *skønner så lidt på gode hoveder. ‘Umælende bæst’! Ha ha, jeg må le deraf, thi jeg er min tro et af de bedste hoveder, *i det ringeste her i gaden.
Leander
Men derimod er han oprigtig, så jeg kan betro ham *al min velfærd.
|H7v
Harlekin (sagte)
Det kan *endelig lade sig høre. Men ‘umælende bæst’, fy for tusind djævle!
Den usynlige
Hvis det er kun jeres tjener, så er *intet heri forset. Men jeg beder for den kærlighed der er os imellem, at I denne gang ikke mere *påstår begærede favør, som sømmelighed og andre årsager *tilsteder mig endnu ikke at *akkordere. Jeg har ikke lang tid tilbage at holde mig så *indgetogen. Måske at I i denne dag skal fuldkommelig nå jeres ønskes mål.
Leander
Ak, hvilken glædelig tidende! Jeg skal efterleve hendes befaling og aldrig *før tiden begære nogen favør. Thi jo højere jeg elsker min jomfru, jo større fornøjelse finder jeg i at adlyde hende, *endogså i de allerhårdeste *ordres.
Den usynlige
Jeg skønner på min herres lydighed og er forsikret at det er alene *effekt af hans oprigtige kærlighed. I ville vel tænke med jer selv: Hvortil tjener at plage en bejler efter så store viste prøver? Hvortil tjener at opsætte *kontraktens fuldbyrdelse efter at den er en gang sluttet? Men jo vanskeligere vejen er, jo behageligere er det når man kommer til målet. Vi *skønnede ikke på foråret dersom vi ingen vinter havde. De frugter som vi finder på marken, smager os ikke så vel som de hvilke vi med besværlighed selv plukker af træet. Men lad os gå lidt hen i en anden allé for at tale videre sammen.
Leander
Harlekin, bliv du der stående til jeg kommer tilbage.
Scene 3
Harlekin (alene)
Hun har ret deri at de frugter som ligger på marken, smager ikke halvt så vel som de hvilke man med besværlighed selv plukker af træet, det har jeg selv mærket. I lige måde at maden smager mig aldrig bedre end på *en bededagsaften. Jeg ser af disse forlibte folks opførsel at de vil gå langt fornøjeligere til brudeseng end jeg og Colombine. *Vi har gået alt for meget lige til, og den tøjte |H8rvar alt for hastig med at give mig sin *tro. Jeg elsker hende, det er sandt, men min kærlighed er kun en slyngelagtig kærlighed mod min herres. Thi om Colombine døde i dag eller i morgen, hang jeg mig derudover straks ikke af fortvivlelse. Men hvad kan være årsag til sådan lunken elskov uden det at jeg ingen umage har haft med at vinde den? Thi så snart som jeg lokkede, hoppede hun. Da jeg sagde: “Vil du være min hustru?” sagde hun *“ja nok,” da jeg bad om et kys, rakte hun mig straks flaben, og da jeg bad hende om frihed at *føle på hendes bryst, sagde hun “gerne min snut!” Og deri består al ulykken. Vil hun blive ved at være *så tro, så tror jeg at jeg får mere og mere afsmag for hende, thi ... men der kommer hun *min tro. Se engang hvor forbandet *koket hun ser ud.
Scene 4
Harlekin, Colombine
Colombine
*Er du der, min allerkæreste Harlekin?
Harlekin
Ja, her er jeg! Kom og kys mig engang. (Sagte) Nu skal man se om hun ikke straks rækker snuden frem.
(Colombine vil kysse)
Harlekin (vendende hovedet fra)
Jeg ville sige: *Lad mig føle dine bryster.
Colombine
Gerne, min engel, du har at befale.
Harlekin (sagte)
Gid du får skam, dit *barmhjertige bæst! Hør, Colombine, vi kan i vinter ikke holde bryllup for visse årsager.
Colombine
Ikke i vinter?
Harlekin
Nej, og måske heller ikke tilkommende forår.
Colombine
Ej heller tilkommende forår?
Harlekin
Og måske ej heller tilkommende sommer.
|H8v
Colombine
Ej heller tilkommende sommer?
Harlekin
Og måske ej heller tilkommende *høst.
Colombine (grædende)
Ej heller tilkommende høst? Men hvorfor?
Harlekin (vrængende efter hende)
Men hvorfor? Fordi det er din egen skyld.
Colombine
Er jeg *skyld at brylluppet bli’r *opsat?
Harlekin
Det siger jeg ikke, men det bliver dog opsat.
Colombine
Af hvad årsag da?
Harlekin
Se hvor hun står her og flæber. Af hvad årsag da? Af årsag at jo vanskeligere vejen er, jo behageligere er det når man kommer til målet.
Colombine
Hvad vil det sige?
Harlekin
Det vil sige på andet dansk: Vi skønner ikke på foråret uden vi først har vinter.
Colombine
Vi har jo nu vinter.
Harlekin
Jovist har vi vinter. (Sagte) Hvilket forbandet kødhoved.
Colombine
Hvad vil dog al den snak sige?
Harlekin
Den vil *ungefær sige så meget som at de frugter vi finder på træet, smager ikke så vel som de vi med besværlighed plukker på marken.
Colombine
Du må forklare dine ord *renere om du vil at jeg skal forstå dig.
Harlekin
Vil du endelig have fuldkommen ren forklaring, da udtolker jeg ordene således: De ord “vi skønner ikke på for|J1rår uden vi først har vinter”, betyder på godt og oprigtigt dansk at du er en *kanalje.
Colombine
Hvad? Er jeg en kanalje? Hvad ondt har jeg gjort at du *handler så ilde med mig? Ak, det skulle aldrig have *fortrydet mig hvis jeg ikke havde elsket dig så højt.
Harlekin
Det er just ulykken at du har elsket mig så højt.
Colombine
Er det ulykken?
Harlekin
Ja, i tusind pokkers navn, det er ulykken. *Hvorfor djævelen var du ikke usynlig først?
Colombine
Jeg tror han er rent gal.
Harlekin
Nej, min tro er jeg ikke gal, men har været gal tilforn. Hør, Colombine, *det første jeg søgte at få dig i tale, blev det mig ikke da straks tilladt?
Colombine
Jovist.
Harlekin
Da jeg sagde “vil du have mig?” svarede du ikke straks ja?
Colombine
Jeg erindrer ikke rettere.
Harlekin
Jo, jeg erindrer det nok, jeg selv. Var du synlig eller usynlig da jeg friede til dig?
Colombine
Hvilken forbandet snak! *Når har jeg været usynlig?
Harlekin
Det er just ulykken. Adieu, mit barn, *hils dine forældre.
Colombine
Bi, din forræder, du skal forklare mig hvo der har forført dig til at forlade mig.
Harlekin
Intet uden *den sunde fornuft har forført mig.
Colombine
Hvad? Råder den sunde fornuft os at forlade dem som elsker os? Råder den sunde fornuft os at bryde vort ægteskabsløfte?
|J1v
Harlekin
Du er en *tosse, mit barn, og ved ikke hvad den sunde fornuft er. Thi havde du vidst hvad den sunde fornuft var, så havde du imod den sunde fornuft ikke været uvidende i den sunde fornuft, nemlig at jo vanskeligere vejen er, jo behageligere er det at komme til målet. Så havde du vidst at vinteren er ikke angenem uden efter foråret, så havde du vidst at det er bedre at *klyve i træet end at klyve på den *slette jord.
Colombine
Men hvad pokker vil da alt dette sige?
Harlekin
Hør, Colombine, jeg skal straks hjælpe dig af drømmen. Da jeg kom tilbage fra landet, fandt jeg min herre Leander *fast *dårekisteforlibt, og det i en person som han aldrig har set.
Colombine
Det går over min forstand.
Harlekin
Jeg tror det nok, Colombine. Det er just ulykken at du har sådan hønseforstand. Havde du vidst at stille dig an som samme dame, havde min kærlighed været lige så heftig.
Colombine
Hvorledes fører hun sig da op?
Harlekin
Den første uge fik han alene lov at tale med hende langt fra, den anden uge at se hende bagtil, den tredje uge fortil; men alt under maske. Óg er han endnu ej efter stor bevist troskab og bestandighed tilladt at kysse på hendes hånd. Dette er noget andet end ‘vil du have mig?’ – ‘Ja nok.’ Thi således frier umælende bæster til hinanden, og derfor lever i ægteskab sammen som hund og kat. Nej, kærlighed skal gå frem gradvis, så varer den længst. Det træ som vi plukker af frugten ... nej, jeg vil sige, den pluk som vi frugter af ... ej, nu kan jeg ikke hitte på det igen. Med et ord at sige, Colombine, der blir intet af noget ægteskab mellem os! Thi jeg vil have en der kan gøre mig lige så forlibt som denne usynlige har gjort min herre.
Colombine
Fattes der ikke andet? Så skal jeg gerne gøre mig usynlig en hel måned.
|J2r
Harlekin
Det hjælper nu ikke om du gjorde dig usynlig hundrede år, thi nu ved jeg at du gør det alene af *koketteri. Adieu, Colombine, hils dine forældre.
Scene 5
Colombine, Magdelone
Colombine
Ak, jeg elendige menneske der skal se min troskab så ilde belønnet.
Magdelone
Se, er du her alene, Colombine? Har du *vel talt med din kæreste nylig?
Colombine
Jo, desværre, jeg har talt med den forræder.
Magdelone
Hvad nu?
Colombine
Ak, Magdelone, mit hjerte vil briste af forbitrelse når jeg tænker på hvorledes han tog imod mig.
Magdelone
Hvordan da? Fortæl mig noget derom.
Colombine
Han sagde at han ingen kærlighed kunne bære til mig efterdi jeg så let havde ladet mig overtale til at elske ham. Han vil efter sin herres eksempel fri *på romansk.
Magdelone
Hvordan er det at fri på romansk?
Colombine
Det er at hans *maitresse skulle stille sig hård og *indgetogen an mod ham, alle tider være maskeret og ikke tilstede ham at se sit ansigt førend bryllupsdagen kommer.
Magdelone
Hvorfor vil han have hende sådan?
Colombine
Han siger at sådan opførsel lægger grundvold til en *ret brændende kærlighed, hvorpå han har set prøve i hans herre. Ak, jeg elendige menneske! Jeg kan ikke leve uden jeg får hævn på ham.
|J2v
Magdelone
Giv dig tilfreds, mit barn, jeg skal nok skaffe dig hævn. Jeg skal komme karlen til at krybe til korset.
Colombine
Hvorledes, Magdelone?
Magdelone
Kom hjem med mig, så skal vi *overlægge sagen.
 
 
 
xxx
xxx