Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Første akt
Scene 1
Pernille, Leander
Leander (som møder Pernille)
Der ser jeg igen et *11. juni-ansigt. Er det ikke *mademoiselle Pernille? Jo, *min tro er det så. Velkommen til byen!
Pernille
*Jeg takker skyldigst, *monsieur.
Leander
Er hendes frue med?
Pernille
Nej, jeg er kommet her med herren alene.
Leander
Det er min tro artigt. *Jeres frue må ikke være meget mistænkelig efterdi hun *skikker kammerpigen med herren til byen.
Pernille
Vi har min tro andet at tænke på end jalousi i disse dage.
Leander
*Hvi så?
Pernille
Det er et underligt spørgsmål. Monsieur må vist ingen *almanak have.
Leander
Jo, min tro har jeg så.
Pernille
Så ved han da vel at vi skriver den 11. juni i dag.
Leander
Hvad fare har han for den 11. juni?
Pernille
Han har ikke så megen fare for den 11. juni, som den 11. juni har fare for ham. Der er dog *en hob *ubillige folk i denne by. Tænk engang, monsieur Leander, min herre har været her på syvende dag i byen og har endnu ikke kun|l8vnet få *lumpne 10.000 rigsdaler på kredit, som han *har nødig. Han har anmodet 5 a 6 købmænd derom i den gade hvor vi logerer, men ...
Leander
Hvad hedder den gade som I logerer i?
Pernille
Den hedder vist *Vimmelskaftet. Det er en gade som *går så skævt.
Leander
*Den vil min tro gå skævere endnu mod den 18. juni.
En postkarl
Om forladelse, I gode venner, her skulle logere i dette kvarter en fornem mand fra landet.
Pernille
Hvad er hans navn?
Postkarlen
Han hedder *hr. Leerbeutel.
Pernille
Jeg kender ham.
Postkarlen
Det skal vist være en fornem *bankerotterer.
Pernille
Endnu ikke, min søn, men han kan blive det. Ingenting er umuligt. Vil I levere mig brevet? Thi jeg tjener hos ham. Men se, der er han selv.
(Postkarlen leverer brevet og går)
Leander
Jeg *skøtter ikke om at tale med ham endnu. Jeg må gå.
Scene 2
Hr. Leerbeutel, Pernille
Leerbeutel
Jeg kan komme til rette med alle folk uden med disse forbandede kreditorer.
Pernille (sagte)
Det går mig ligeledes.
Leerbeutel
Det er et *upoleret folk.
Pernille
Nogle tølpere.
|m1r
Leerbeutel
Jeg vil hellere omgås med grovsmede.
Pernille
Hellere med *kedelflikkere.
Leerbeutel
De har ingen respekt for folk af byrd og stand.
Pernille
De skærer alle over én kam.
Leerbeutel
Se, *er du der, Pernille? Hvad bestiller du her?
Pernille
Jeg står og spekulerer på hvordan vi kunne få den 11. juni *praktiseret ud af almanakken.
Leerbeutel
Og jeg går og spekulerer på hvordan jeg kunne praktisere mig ud af landet. Jeg får et forbandet brev efter et andet.
Pernille
Har herren ingen penge fået endnu?
Leerbeutel
Nej, Pernille, her er et uforskammet folk i denne by. Jeg har været så *ræsonnabel at tilbyde visse mænd *40 procent; men de vil dog ikke låne mig.
Pernille
Det er uforskammet.
Leerbeutel
Og det som mere er, jeg har tilbydet dem at betale renterne forud.
Pernille
Hvilke uvillige dosmere! Alt hvad de kunne tabe derved i så måde, var 60 på hundrede. Jeg har her et brev til herren.
Leerbeutel
Hvem *flyede dig det?
Pernille
En spåmand.
Leerbeutel
Hvoraf ved du at han var en spåmand?
Pernille
Jo, han sagde at brevet var til en *bankerotterer.
Leerbeutel
Mon han sagde det af ondskab?
Pernille
Nej, jeg tror nok at han ville sige bankerer. Vil herren læse brevet?
Leerbeutel (læser brevet)
“Tre uger *efter sigt ville hr. Leerbeutel betale denne min *solaveksel af 10 rigsdaler.” Her ser man hvilke tanker folk har om mig. *Tre ugers sigt på 10 rigsdaler! Pernille, du har *spillet adskillige pudser for at redde mig tilforn. Nu har jeg mest din hjælp fornøden.
Pernille
Man spiller så længe pudser at man bliver *omsider hængt derfor.
Leerbeutel
*Fy! Man hænger jo ikke fruentimmer.
Pernille
Jeg vil gerne stræbe at hjælpe herren, men det er vanskeligt at gøre uden man vil gribe til skælmsstykker.
Leerbeutel
Når man ikke kan *komme fort ved ærlige midler, så må man søge andre udveje.
Pernille
Jeg kan i en hast ikke hitte på andet råd end at herren spiller nok engang bankerot.
Leerbeutel
Det kunne være godt nok hvis jeg havde rejsepenge.
Pernille
Jeg ved at herren har så meget kredit.
Leerbeutel
Hvor stor min kredit er, kan man se af denne veksel af 10 rigsdaler som er på tre ugers sigt.
Pernille
Jeg kunne måske nok finde nogen udvej hvis jeg ikke havde så megen samvittighed som jeg har.
Leerbeutel
Det er ulykken. Men hvorfor lod du ikke din samvittighed smukt blive hjemme?
|m2r
Pernille
Ej, herre, den koster jo intet at føre. Fragten er kun en ringe ting.
Leerbeutel
Jeg tror det nok; thi der ville en mægtig hob sådanne samvittigheder for *den agende post at *stoppe dens omkostninger.
Pernille
Det er sandt, de falder noget lette i vægten; men hvor lidet det er, så er det dog noget.
Leerbeutel
Det er meget urimeligt at bringe ved 11. juni-tider samvittighed med sig til købstaden. Men lad os holde op at skæmte og lad os tænke på noget middel hvorved jeg kan blive hjulpet.
Pernille
Kan herren bekvemme sig til at gøre et skælmsstykke?
Leerbeutel
Hvilket underligt spørgsmål! Jeg har så tit gjort det uden nød, og nu skulle jeg tage det i betænkning da så mange ulykker står mig for øjnene?
Pernille
Jeg vil se til *i ugen indkommer, om jeg kan hitte på noget.
Leerbeutel
At love mig hjælp i ugen indkommer, det er ligesom at love en der er faldet i søen, hjælp om et par timers tid.
Pernille
Det er ulykken, herre, at I har alt for høje tanker om mig. I stoler alt for meget derpå.
Leerbeutel
Jeg ved hvad du kan gøre.
Pernille
Ja, jeg ved det også selv.
Scene 3
En bondedreng (kommer ind *gabende), Leerbeutel, Pernille
|m2v
Pernille
Nej, se den bondedreng hvor han står og gaber. Han *må vist ikke have været i købstad *tilforn.
Leerbeutel
Hør, *landsmand! Hvor har du hjemme?
Bonden
Jeg har hjemme i en by herude på landet.
Leerbeutel
Hvad hedder den by?
Bonden
Jeg ved *mare ikke.
Leerbeutel
Hvor langt ligger den herfra?
Bonden
Mener I denne by her?
Leerbeutel
Hvilken forbandet tosse! Skulle jeg spørge om hvor langt denne by ligger fra sig selv? Men ved du ikke hvad byen hedder som du bor i? Hvad hedder din *foged? Når jeg hører hans navn, skal jeg måske nok kunne sige dig byens navn.
Bonden
Vor foged? Lad se ... Han har samme navn som jeg.
Leerbeutel
Hvad hedder du da?
Bonden
Jeg kan mare ikke komme det i hu. Lad se ... Tøv lidt, min mor ved det nok.
Leerbeutel
Det er en ærketosse.
Bonden
Men jeg ved hvad vor præst hedder.
Leerbeutel
Hvad hedder han?
Bonden
Han hedder hr. magister, ja mare gør han så.
Leerbeutel
Han er *værre end et umælende bæst.
Bonden
Ville I ikke blive vred, go’ herre, på mig, så ville jeg spørge jer hvad dette store hus er for et hus.
|m3r
Leerbeutel
Det er rådhuset.
Bonden
*Hille min tro! Der kunne lægges en mægtig hob køer og fødes en farlig hob heste og stude der. Igennem den store port går man vel hen til *stalden?
Leerbeutel
Jeg havde næppe troet at der skulle findes slige mennesker. Men hør, kammerat, hvad har du i dag at forrette her i byen?
Bonden
Ikke så meget. Men, go’ herre, bliv ikke vred at jeg gør så mange spørgsmål. Hvoraf lever disse mange folk her i byen? Thi jeg ser hverken ager eller eng, hverken heste eller stude, ikke et svin engang.
Pernille
Stude og svin er her nok af. Man lever ellers her af dig og andre bønders sved og arbejde.
Bonden
Men hvorfor er vi så gale at vi arbejder for dem?
Pernille (til Leerbeutel)
Denne karls tåbelighed, herre, vil jeg betjene mig af og sætte noget i værk som skal give os penge.
(Til bonden)
*Du må vel sige, landsmand, at I er gale, som arbejder og sveder for andre. Jeg er vis på ingen har takket dig derfor siden du kom til byen.
Bonden
Der har ikke været den ære i dem at de har villet løfte på hatten engang når jeg har taget min hue af.
Pernille
Hør, landsmand, har du lyst at blive her i byen? Du skal slippe for arbejde og intet have at bestille end at æde og drikke.
Bonden
Tak som byder. Det var jo et skønt levned.
Pernille
Du skal få 5 a 6 retter mad hvert måltid.
Bonden
Får folk så mange retter mad i staden?
|m3v
Pernille
Javist, de fleste.
Bonden
Da må de fleste have maver så store som *mære.
Pernille
Nej, de æder kun lidt af hver ret. Men vil du gøre hvad jeg beder dig, skal du nyde samme gode dage.
Bonden
Ja, mare vil jeg så.
Pernille
Lad se da at du *kan beholde i dit hoved alt hvad jeg siger dig.
Bonden
Jeg vil *forvare det i min hue.
Pernille
Ak, jeg må blive gal! Det er godt nok at han er tåbelig, men jeg er bange at det går alt for vidt. Hør, landsmand, du må være ganske tavs, og om nogen taler til dig, skal du intet andet svare end disse ord: “Spørg min *hovmester.” I må agere hovmester, herre!
Leerbeutel
Hvad skal da bonden være?
Pernille
Jeg har *alt gjort ham til *paltsgreve. Vi skal lade som han rejser udenlands, og jeg skal agere paltsgrevinden. Træk *jeres *kjole af, herre! Jeg må se hvordan han passerer deri.
(De fører ham i Leerbeutels kjole)
Bonden
Ej, det er en fin kjole. Herren på *hovedgården havde ikke bedre kjole den dag han stod *brud.
Pernille
Tal nu ikke mere om herren på hovedgården, nu er du herre selv, ja en paltsgreve.
Bonden
*Jeg er fanden heller.
Pernille
Stil dig nu an i alle måder som at du er vor herre.
Bonden
Er en paltsgreve da det samme som Vorherre?
|m4r
Pernille
Nej nej, du skal kun bilde dig ind at jeg er din frue og han din tjener, og når nogen taler dig til, kan du svare dem det som jeg sagde dig nys. Nu vil jeg lade som jeg er en fremmed person som du må tale med.
“Underdanige tjener! Jeg glæder mig over at se Eders Paltsgrevelige Nåde lykkelig er ankommet til dette sted.” *Se frisk op! “Om jeg måtte tage mig den dristighed at spørge Eders Nåde *når ankomsten var hid?” Se frisk op! Hvad svarer du dertil?
Bonden
Hvad skal jeg svare dertil? I bær’ jer jo ad som en nar.
Pernille
Ja, sådant narreri må du vænne dig til når du vil være fornem.
Bonden
Hvad skal jeg svare?
Pernille
Har du så hastigt glemt det? Du skal svare: “Spørg min hovmester.” Ej, se dog frisk op! Nu taler jeg dig videre til. “Når var Eders Paltsgrevelige Nådes ankomst hid til staden?”
Bonden
Spørg min hovmester, eller tal til min hovmester, se frisk op.
Pernille
Ej, gid du får en ulykke, din dumme hund!
Bonden
Spørg min hovmester. Hvad var nu det andet?
Pernille
Ak, jeg må blive gal! Det er alt nok, bliv kun derved. Nu taler jeg videre. “Eders Nåde er vel endnu ikke gift?”
Bonden
Spørg min hovmester.
Pernille
Det spørgsmål dur ikke! “Eders Nåde er vel kommet hid for at bese vor ringe stad?”
Bonden
Se frisk op.
Pernille
Ej, jeg kommer ingen vej med ham. Det er en hest. Du skal intet andet svare end de ord: “Spørg min hovmester.”
Bonden
Nu, nu forstår jeg. Spørg min hovmester.
|m4v
Pernille
Godt nok. Her bor en mand i dette store hus hvor komedien skal spilles. Der skal herren gå hen *for i vejen *betinge de fornemste værelser for en fornem rig paltsgreve med hans frue.
(Bonden *snyder sig og *smører fingrene på kjolen)
Leerbeutel
*Fy dig an! Smør’ du fingrene på kjolen?
Bonden
Spørg min hovmester.
Pernille
Ej, *det vil ikke sige, herre. Lad ham kun have sine *noder.
Leerbeutel
Jeg mærker nok hvorhen du sigter med denne intrige, men jeg er bange at vi bliver kendte.
Pernille
I den *ekvipage vi kommer i, vil ingen kende os. Man må ellers vove noget for at redde sig af en stor ulykke.
Leerbeutel
Det er sandt. Hvis jeg ikke får penge på en eller anden måde, er jeg *om en hals.
Pernille
Så vover herren da intet, men jeg alene.
Leerbeutel
Det er sandt, Pernille. Jeg har dig at tilskrive både mit liv og min velfærd. Men hvad skal vi nu først foretage?
Pernille
I skal hen i dette store herberg og bestille de fornemste værelser for en fremmed paltsgreve. I må *brovte bravt og *tale store ord.
Leerbeutel
*Det skal have gode veje. Det er noget som jeg er vant til.
Pernille
Se her, kammerat! Fly nu herren sin kjole igen.
Bonden (grædende)
Ej, lad mig beholde den.
Pernille
Du skal straks få den tilbage. Kom nu med mig.
Scene 4
Leerbeutel, en vært
Leerbeutel
Det er en lystig pige som er skabt til store ting. Jeg må straks gøre en begyndelse.
(Banker på)
Værten
Med hvem vil han tale, min herre?
Leerbeutel
Jeg er paltsgrevens hovmester.
Værten
Hvilken paltsgreve?
Leerbeutel
En fremmed paltsgreve som er nylig kommet til staden og vil have *logement her; thi dette hus er os *rekommanderet som det bedste.
Værten
Ja, jeg *håber at Hans Nåde skal ingensteds bedre blive *trakteret.
Leerbeutel
I må vel se til, hr. vært, at I skaffer os god fisk, thi paltsgreven er ikke meget for kødmad. Hvad slags vine har I?
Værten
Alle slags. Jeg har nylig fået hjem bourgognevin *som ikke er for lange hvile. Men er paltsgreven langt borte?
Leerbeutel
Nej, han er på vejen fra posthuset, hvor vognene holder. Der ta’r han en portechaise, thi han tåler ikke at køre på *gadestenene.
Værten
*Hillemænd, kommer han så hastigt? Henrik! Gør alting *ryddigt på den store sal. Vi venter fremmede.
Leerbeutel
I må skynde jer det bedste I kan.
Værten
Inden en halv time skal alting være færdigt. Jeg håber Hans Nåde skal blive fornøjet. Behager det ellers hr. hov|m5vmester at jeg skal lade nogle af mine folk gå med for at bære hans gods?
Leerbeutel
*Ak nej, vi har folk nok selv. Han har også sin frue med.
Værten
Velbårne hr. hovmester, *tag ikke unådigt op at jeg spør’ ham om en ting. Hvor kommer det at en herre som er allerede gift, holder en hovmester?
Leerbeutel
Min herre har giftet sig meget ung. Derforuden er der en anden årsag, som jeg skal forklare jer siden. Gå I nu kun ind og lav alting til, thi om en halv time skal vi være her.
Scene 5
Leerbeutel, Pernille
Leerbeutel
Begyndelsen er gjort. Hvordan dette ellers vil falde ud, kan jeg ikke sige. Andre betjener sig af lystige tjenere for at *øve skalkestykker, men jeg bruger piger dertil. Kønnet *gøre dog intet til sagen, thi hvo som har bedst hoved og mest dristighed, er det *bekvemmeste instrument. Denne pige har reddet mig af adskillige fortrædeligheder så at jeg har håb om god fremgang. Hvorom alting er, så vover jeg ikke meget, thi at falde i ubarmhjertige kreditorers hænder ... Men der ser jeg hende igen.
Pernille
Nu, herre! Har I forrettet *jeres ærinde?
Leerbeutel
Logement er bestilt, og alting bliver *færdigt inden en halv time. Hvordan det ellers vil falde ud.
Pernille
*Lad mig kun råde derfor. Jeg har allerede hvervet en hob godtfolk som skal gå os til hånde.
Leerbeutel
Men hvor er paltsgreven?
Pernille
Han er *til min moster, som jeg har åbenbaret den hele sag. Hun er, uden at rose min egen pårørende, en *vit|m6rtig kone og så *tjenstagtig at hun har *eksponeret sig mange gange at komme i *Spindehuset for at gå gode venner til hånde som betaler hende for sin møje.
Leerbeutel
Men jeg er *bange for denne bondedreng, thi han er alt for tåbelig.
Pernille
Dersom han var *en halv kvintin mindre dum, var han mig til ingen nytte. Spil I kun jeres *hovmesterrolle så vel som jeg min fruerolle, så skal sagen gå vel nok. *Lad os nu hen at *lave os til.
 
 
 
xxx
xxx