Om Huus-Spøgelse eller Abracadabra "part2"

Indledning til Husspøgelse eller Abracadabra

fra bogudgaven Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker (2017)

Når katten er ude, spiller musene på bordet – og når den gamle far er på forretningsrejse, kan sønnen slå sig løs i festligt lag for lånte midler. Men kun indtil den dag faderen vender hjem, og sønnens tjener med en hastigt sammenflikket spøgelseshistorie må svindle sig til at få lånet dækket. I Husspøgelse eller Abracadabra gendigter Holberg en romersk komedie fra ca. 200 f.Kr. og omplanter den til 1750’ernes København.

Mens Jeronimus er bortrejst, lever Leander det søde liv med middage, vin og damer sammen med sin ven Octavius og tjeneren Henrik. Fornøjelighederne finansieres af et større lån hos den jødiske ågerkarl Ephraim, som nu presser på for at få lånet tilbagebetalt. Men da Jeronimus uventet kommer hjem, truer katastrofen. For at han ikke skal se hvad der foregår i hans hus, finder Henrik i al hast på at bilde ham ind at det hjemsøges af ondsindede spøgelser. Og da Ephraim endnu engang dukker op for at gøre sit krav gældende, påstår Henrik at det drejer sig om penge Leander har lånt for at købe naboen Leonards hus. I en komisk scene beser Jeronimus nu Leonards hus i den tro at det er hans egen nyerhvervelse, hvilket Leonard jo ikke ved noget om. De to gamle taler forbi hinanden, og Henrik springer frem og tilbage mellem dem og bortforklarer misforståelserne med stor opfindsomhed.

Da Jeronimus vil til at betale restkøbesummen til Leonard med nogle guldmønter som han på ikke helt hæderlig vis er kommet i besiddelse af, handler Henrik igen hurtigt. Han agerer nu selv spøgelse og franarrer den forfærdede og samvittighedsplagede Jeronimus guldpengene.

Endelig lykkes det Jeronimus med Leonards hjælp at afsløre den rette sammenhæng. Henrik står til galgestraf og Leander til at blive gjort arveløs – indtil Octavius og Leonard udvirker almindelig amnesti og forsoning.

Det romerske forlæg er Mostellaria, skrevet af Plautus, som var en af Holbergs yndlingsforfattere. Holberg følger forlægget i mange detaljer. En række romerske træk der passer dårligt med hjemlige forhold, er således gået med over i hans version, såsom spisevaner, straffemetoder og boligindretning. Selve handlingsgangen og intrigen er i store træk hentet i Mostellaria, men Henriks optræden som spøgelset der franarrer Jeronimus guldpengene, er Holbergs eget bidrag.

Med denne lånte intrige hvor den snu tjener udnytter sit lettroende herskabs beredvillighed til at lade sig binde en spøgelseshistorie på ærmet, får Holberg lejlighed til at udstille overtro og magisk tænkning i sin egen samtid. Det var et tema der beskæftigede ham gennem hele forfatterskabet, i komedierne mest markant i Hekseri eller blind alarm (1731).

Holberg roste sig selv af at han i Husspøgelse eller Abracadabra ikke var en slave “af vedtagne regler som alene grunder sig på sædvane og moder”, som han skriver i den selvbiografiske Epistel 447 (1754), men at han havde turdet skrive komedien helt uden kærlighedsintriger, ja endda helt uden ‘aktricer”, altså kvindelige medvirkende. Det ville han dog ikke råde til at man gjorde oftere. I erkendelse af at der skulle kvindelige skuespillere til hvis publikum skulle trækkes i teatret, skrev Holberg på samme tid den korte komedie Den forvandlede brudgom, der omvendt var en komedie uden ‘aktører’, altså uden mandlige skuespillere. De to stykker kunne spilles på én aften.

Holberg skrev Abracadabra i årene omkring 1750 til det nyåbnede teater på Kongens Nytorv, hvor stykket havde premiere i 1752. Komedien blev trykt i sjette bind af Den danske skueplads i 1753.

Det er den ældste trykte udgave der ligger til grund for nærværende udgave.