|F5v
Første akt
Scene 1
Marcolfus
(Vender sig om på alle sider)
Jeg tjener hos Paris, kong *Priapi søn af Troja. Vi er rejst over 400 *tyske mil hid til *Ithacien for at bortsnappe den skønne Helene, *hvilket I er så gode og beholde hos eder selv. Paris har ingen ro haft nat *eller dag siden han så hendes *portræt i Troja, førend han måtte rejse hid. *I skulle ikke dømme at han var sådan stor herre som han er hverken af hans skikkelse eller dragt, thi *han ser ligere ud til at være en gammel afsat *rodemester end sådan stor herre, således er han *tilredt på vejen. Vi har ilet således nat og dag at vi har ikke givet os stunder, *for høviske øren at sige, at tage en ren skjorte på os den hele vej. *Aber waß thuet die Liebe nicht? siger tysken. Hvad monstro nu ellers *klokken er?
(Ser som på et tårn)
*Hillemænd, klokken er *alt otte! Nu kommer min herre straks, thi jeg har udspioneret at den skønne Helene just ved denne tid skal komme spadserende med sin *terne. Min herre har i sinde at opsnappe hende og føre hende bort med sig til Troja. Thi her imellem os at sige, messieurs, han vil ikke have hende til sin kone, men alene til *matræsse, hvilket ikke kan ske om han bli’r her i landet; thi så snart hun blev engang med barn, da skønt deres stand er temmelig ulig, måtte dog den gode Paris *feliciter danse med hende til *Tamperretten og ægte hende som en uberygtet mø; thi hvem fanden kan *bevise slige tøjter noget over? De lader sig undertiden beligge af godtfolk alene for at få attester af dem om deres *ærlighed. Men der kommer min herre.
|F6r
Scene 2
Paris, Marcolfus
Paris
Marcolfus
Det turde jeg *min tro sige, omendskønt hans mama Venus hørte tusind gange derpå.
Paris
Ak, min tro tjener Marcolfus, her er jo det sted, den horisont, hvor Ithaciens sol og morgenstjerne i dag skal fremkomme.
Marcolfus
Ja, det er sandt.
Paris
Ak, Marcolfus, jeg er bange at jeg besvimer når jeg får hende at se, og derfor ikke kan fuldbyrde det som jeg har sat mig for. Ak, Venus, hvad ondt har jeg gjort at du skulle give sådan ordre til din *blinde og vingede søn Cupido at såre mit prinselige hjerte så hårdt?
Marcolfus
Ja, det er sandt. Det var et *kanaljøsk stykke gjort af Venus. Det turde jeg sige hende *i hendes næse. Den kvinde må være værre end *Maren Giftekniv var i gamle dage. Var jeg Jupiter, hun skulle *drolen splide mig ad få andet at bestille end løbe om at koble folk sammen. Jeg skulle sige hende på en høflig måde: “Hør, din *mær, tag smukt din rok i hånden og sæt dig til at arbejde. Det er nok så godt.” Men der kommer de, *hold nu ørene stive!
Paris
Ak, hold mig, Marcolfus! Jeg kan ikke stå på mine ben.
Marcolfus
Ej, herre, bær jer da ikke så forbandet ad! I er jo lige så bange som I skulle op til *attestats.
Scene 3
Helene, Øllegård, Paris, Marcolfus
|F6v
Helene
Min allerkæreste Øllegård, var det ikke et dejligt guldæble som min mama forærede mig i dag? Jeg glemte at tage det med mig for at vise mine *spillesøstre det her i denne lund.
Øllegård
Min allerdejligste jomfru, I må forære det bort til en ung adelig ridder som I har *estime for. Men ak, hvad er på færde? Får jomfruen ondt?
(Sætter en *hovedvandsflaske for hendes næse)
Helene
Ak, Øllegård, min kyskhed kan ikke *fordrage at man taler om mandfolk for mig. Jeg varer dig ad at du herefter aldrig nævner en mandsperson for mig.
Marcolfus (sagte)
Gid fanden tro dig derpå! Jeg ved nok hvad der er at gøre ved slige pæne kvinder. De er langt galere end andre.
Helene
Hør engang hvor dejligt den søde nattergal synger!
Marcolfus
*Få den skam der hører nogen, om mit navn det er! Jeg hører ikke andet end *folk knække nødder på galleriet.
Øllegård
Alle fugle synge af glæde når de se solen. Jeg mener min jomfrus guddommelige åsyn som er Ithaciens sol.
Marcolfus
Mig synes *mare at pigen er langt smukkere! Synes jer ikke det samme, messieurs?
(Vender sig til Paris)
Herre, nu er tid! Løb frem! Ej, fluks, fluks!
(Han støder ham frem. Paris tager fat på Helene og fører hende bort. Hun råber *gevalt, kaster et perlebånd fra sig til Øllegård og siger:)
Levér dette perlebånd til den ædle *ridder Ulysses og bed ham hævne denne vold. Aaah, aaah, aaah!
Marcolfus
Ej, skrig ikke så forbandet, jomfru! I ved ikke hvem |F7rdet er. Det er Paris, kong Priapi søn fra Troja. Hun falder i godtfolks hænder.
(De går bort)
Scene 4
Øllegård (alene)
Ak himmel, er det muligt at den ædle jomfru, Ithaciens dyrebareste klenodie, rives mig af hænderne? Det hele land vil *geråde i *desperation derover. Jeg begræder hele Ithaciens skæbne, der har lidt sådan formørkelse, *mistet sin største *sirat. Men jeg begræder allermest min egen, thi jeg har tabt i hende sådant nådigt herskab. Jeg får dig aldrig mere at se, skønneste jomfru! Din kyskhed selv vil være din banemand, thi når den slemme røver anmoder dig kun om kærlighed, er jeg vis på du omkommer dig selv. Ak, I ithacianske *kæmper, *hævn dette jomfrurov! Lad se at de mange ofringer I har gjort min jomfru, de mange suk, de mange knæfald ikke har været af skrømt, men af hjertet. Men der ser jeg *kejserens søstersøn, den tapre Ulysses, kommer.
Scene 5
Ulysses, Øllegård, Chilian, to tjenere
Ulysses (med en *affekteret skælvende røst)
Hør, min tro tjener Chilian, hvem syntes dig stod sig bedst i det *ridderspil som blev præsenteret i går? På hvilken ridder syntes dig den dejlige Helene, Ithaciens sol, mest kastede sine stråler? Mig syntes hendes diamantøjne stod mest fæstede på den ædle ridder Polidorus. Jeg mærkede også den slangegiftige *avind afmalet på de andre hofmænds adelige *kinder. Men misundelse er jo altid dydens *staldbroder. Hvorledes kan den af dyd som månen af den gyldne sols stråler skinnende ridder være fri derfor? Thi jeg *svær’ ved kejserens gyldne krone og scepter at Polidorus er den *kostbareste ridder mellem *Mundien og *Det Røde Hav. Men hvad vil denne jomfru her?
Øllegård (på knæ)
Ak, hjælp, Eders Højhed, hjælp!
|F7v
Ulysses
*Stat op, nymfe, og lad mig høre eders anliggende.
Øllegård
Jeg slipper ikke eders fødder førend jeg er forsikret om bønhøring.
Ulysses
Hvis eders begæring er mulig og strider ikke mod ærbarhed, skal I nok blive bønhørt. Stat op.
Øllegård
Ak, herre, Ithaciens sol er formørket. Den skønne Helene er bortført til Troja af Paris, kong Priapi søn. Se her dette perlebånd som hun kastede af sin hals og bad mig overlevere til *Eders Ridderlighed med begæring at hævne sådan vold og med væbnet hånd at udrive hende af de trojaneres hænder igen.
Ulysses
Ak himmel, hvad hører jeg? Hvilken stor ulykke! Græd ikke mere, jomfru, jeg svær’ ved *Penelopes dyrebare sjæl at den uret skal hævnes med hele *Trojæ undergang. *Gak kun bort, jomfru, og *giv eder tilfreds.
Scene 6
Ulysses, Chilian
Ulysses
Chilian, vi må straks *gøre anstalter! *Fredens tempel må tillukkes på nogen tid og *Bellonæ tempel igen åbnes, mit *med drageblod besmurte sværd Dyrendal trækkes af skeden, mit skjold, som jeg tog fra kongen af *Mesopotamien i det store slag *bei *Minchrelien, hidføres, tilligemed min diamanthårde brynje og min hjelm, som den *brasilianske dronning von Saba med sine *alabasterhænder satte på mit ridderlige hoved da jeg skulle i kamp med den firehovedede ridder *Langulamisosopolidorius. Min i krig flammespyende hest *Pegasianus, som *tilforn var den stolte ridder *Poliphemus af *Mundien, men omskabt til en hest af hans *avindsyge *stedmoder *Constantinopolitania, må sadles med min elfenbenssaddel og mit med guld og perler af den *longobardiske jomfru Rosimunda *virkede *skaberak.
|F8r
Chilian
Det kan snart blive gjort, havde vi kun først en armé på benene.
Ulysses
Armé! Vi skal i en hast få så mange folk sammen som der er sandkorn på de arabiske heder. Du skal være min ambassadør og straks forføje dig, først til *Mithridates, kongen af *Mundien, som bor i et guldslot, og bede ham at han, med sin sølvskjoldede armé som består af tusind *mål tusind fodfolk og femhundrede tusind *vingehestede ryttere, vil komme mig til hjælp mod kong *Priapus, hvis søn har skilt Ithacien med det dyrebareste klenodie, jeg mener den skønne Helene. Dernæst skal du gå til hertug *Nilus af Podolien, som bor i et sølvslot, og bede ham komme mig til hjælp med sine 10.000 skibe, som alle er overtrækkede med fløjl, og hvis master er gjort af enhjørningshorn, og hvis sejl er af silke. Siden skal du gå til *Holophernes, greven af Bethulien, som bor i et højt elfenbensslot, thi han selv er *7 alen lang, og bede ham at han kommer mig til hjælp med sine 5000 *elfenbenskanoner, som alle er *tresindstyvepundiger. Jeg vil imidlertid ikke rage mit skæg førend du kommer tilbage.
(Går ind)
Scene 7
Chilian (alene)
Det bli’r en temmelig *vidtløftig rejse. Inden jeg kommer tilbage, så er måske Helene ikke mere til, thi *medens græsset gror, dør koen, og så skal vi føre krig *efter næsen. Jeg må hen at bestille mig et par sko med *sæmslædersåler under som kan holde mig ud på rejsen. Jeg står ellers og tænker på hvorfor folk fører krig i verden. *Jeg ser aldrig en smuk plet på denne Helene for hvis skyld man gør så stor alarm. Paris er en liden *gæk der rejste så langt for at snappe hende bort, og vi er store gække der vil føre krig for at få hende tilbage igen. Men jeg tør ikke *disputere med min herre derom, vil derfor ind og *lave mig til denne lange |F8vrejse. Ellers kan jeg sige dette at jeg er den første ambassadør der ambassaderer til fods. Men *det vil intet sige. Jeg er og bli’r dog den samme for det. Men der ser jeg Rosimunda, Helenes søster, komme. Jeg gad ikke høre hende tude over hendes søsters ulykke, vil derfor *retirere mig.
Scene 8
Rosimunda
Ak, min allerkæreste søster, Ithaciens sol og glæde, familiens sirat og ædelsten! Hvor er det muligt at jeg kan længe leve uden dig? Mit legeme er allerede *i de 3 måneder siden du, min sol, dalede for mig, det er siden du blev mig berøvet, så udmattet og af sorg min skikkelse så forandret at mine veninder og *legesøstre ikke kan anse mig uden *tårers strømmevise udgydelse. “Ak, Rosimunda,” siger de, “hvor er dit blomstrende ansigt, dine rosenrøde kinder, dine diamantspillende øjne? Alting på dig er fordunklet, forvisnet og *affaldent som en afhugget *blomst der ingen væske mere har at holde sin naturlige skønhed ved lige.” Ak, gid det *stod mig an at jeg kunne være med i dette tog som de ithacianske kæmper med den stolte ridder Ulysses foretager mod den trojanske røver! Ak, gid ... Men der kommer den ædle Penelope, den uovervindelige og løvehjertede *Ulyssis *gemal. Nu får jeg at høre af hende hvor vidt det er kommet med *præparatorierne.
Scene 9
Penelope, Rosimunda
Penelope
*Se her, madam, er hun der? *I skal nok se at det intet bliver af. Bilder I jer ind at min mand skal føjte verden om for at *oplede jeres *lumpne søster?
Rosimunda
Hvad *understår I jer at tale så hånligt om den som af alle er agtet for Ithaciens største sirat?
|G1r
Penelope
*Tvi! Jeg må spytte af slig sirat. Den tøjte! Vil hun indbilde sig at et helt land skal *sættes i gevær for hendes skyld?
Rosimunda
I må selv være en tøjte. De store krigstilberedelser som gøres for hendes skyld, gi’r nok til kende at min søster i dyd og skønhed overgår alt hvad som er i Ithacien. I er alt for magtesløs til at hindre de ithacianske kæmper i deres ædle forsæt.
Penelope
Ja, jeg *tør hindre det.
Rosimunda
I, hindre det?
Penelope
Ja, *for jeres næse.
Rosimunda
Det skal gå for sig om I blev gal.
Penelope
Og det skal ikke gå for sig om I blev gal.
Rosimunda
Siger I det?
Penelope
Rosimunda (knæpper også)
Og det er for dig!
Penelope (giver en ørefigen)
Det er for dig!
Rosimunda (giver en igen)
Og det er for dig!
(De *kommer i hår sammen og får huerne af hinanden)
Scene 10
Chilian (i rejseklæder), Penelope, Rosimunda
Chilian
Hej, hvad ulykke går af jer? Vil I myrde hinanden?
(Chilian går dem imellem, de får ham i håret og rykker ham ned på gulvet. Chilian råber:)
Jeg er ambassadør! Det er *mod folkeretten!
(Rosimunda løber ud og Penelope efter hende)
|G1v
Scene 11
Chilian (alene)
Er det ikke uforskammet at handle således med en ambassadør hvis person er så *hellig at det er mod folkeretten at lægge hånd på hans hest, hund eller ringeste af hans *suite, endsige på ham selv? Jeg skal lære de tøjter hvad det er at trække en *ekstraordinær ambassadør efter håret. Bi kun til jeg kommer tilbage. Her skal blive en forbandet *eksamen. Nu har jeg ikke stunder at hævne mig, thi jeg må fortsætte min rejse.
Scene 12
Asverus
I ædle riddere og stolte kæmper, I kan selv dømme hvor hårdt det går mig til hjerte at jeg skal *skikke min kære søstersøn, den tapre Ulysses, så langt bort. Men hvo kan hindre ham i sådant ædelt forsæt? Jeg har på hans ansøgning tilladt ham at hverve så mange folk ham lyster. Jeg *tilsteder også alle, endogså de kostbareste kæmper, som frivilligt vil være med i dette tog, at følge ham. Jeg har givet ham *forlov at *lade trommerne røre over det hele kejserdømme.
En ridder
Vi takker eders kejserlige majestæt at han vil tilstede os at hævne dette jomfrurov. Den skønne Helene var en jomfru på hvilken alles øjne var henvendt, så at ikke alene landets ære, men endogså forhåbning til at nyde sådant klenodie driver os til dette tog.
Asverus
Jeg priser eders ædelhjertighed, I stolte riddere! I må være vis på at når I kommer med sejr tilbage, enhver efter sine *meritter skal blive rigelig belønnet. *Lad os nu ind for videre at rådslå om dette tog.
(De går ind, og en hverver kommer med en tromme efterfulgt af mange. Den samme læser op efterfølgende:)
|G2rSåsom de ithacianere under den tapre Ulyssis anførsel for at hævne det jomfrurov som kong Priapi søn, Paris, har bedrevet, agter at gøre et tog mod de trojanere, så *advares alle og enhver som vil være med i samme tog, at de lader sig straks indfinde på det store torv, hvor *standarten står oprejst. Der skal de straks antages og *bekomme 3 måneders *sold forud.
(Slår på trommen igen og går ud)
Scene 13
Ulysses (alene med et langt skæg)
Dette *hele år er nu bortdrevet alene med krigstilberedelser. Nu venter jeg alene på Chilians tilbagekomst og har ikke villet lade rage mit skæg førend jeg får svar fra de fyrster til hvilke han er henskikket. Men jeg mærker at *Morpheus, søvnens gud eller dødens broder, vil gøre mig en visit. Jeg kan næppe holde mine øjne oppe, sådan tunghed kommer mig på.
(Sætter sig ned og falder i søvn)
Scene 14
Chilian, Ulysses
Chilian
Nu er jeg endelig efter *et helt års forløb kommet med velforrettet sag til mit fædreneland igen. Et år går dog meget hastigt. Det kommer mig selv for som det ikke har været en halv time. Men der ser jeg min herre sidde sovende. Hillemænd, hvor har han hastigt fået et langt skæg! Dog det er sandt, det har haft et helt år at vokse i. Men jeg har intet skæg fået *imidlertid. Det kan jeg ikke begribe. Skæg, måske, vokser ikke i andre lande end som her. Men hvad pokker, det sidder jo ganske løst!
Kan I nu se, monsieurs, af mit skæg at jeg har været et helt år borte? I er så forbandet vantro. I vil *endelig have *troen i hænderne.
|G2v(Chilian går til side. Imidlertid vågner Ulysses op og føler på sin hage)
Ulysses
Ak, *Ihr Götter! Jeg mærker min drøm er fuldbyrdet. Jeg drømte at den *vingede gud Mercurius kom til mig, sigende disse ord: “Din tro tjener Chilian er kommet tilbage”, hvorpå han afragede mit ridderlige skæg. Der ser jeg ham. Velkommen tilbage, min tro tjener! Jeg tvivler ikke på at dit ærinde *jo er vel forrettet, thi himmelen har ledsaget dig frem og tilbage.
Chilian
Ulysses
Ak himmel! Han har måske forglemt sit fædrenelands mål?
Chilian
Ulysses
Chilian, jeg forstår ikke hvad du siger!
Chilian
Ulysses
Kan du slet intet af dit fædrenesprog mere?
Chilian
Ski olski dolski podolski opodolski iopodolski siopodolski asiopodolski basiopodolski ebasiopodolski mebasiopodolski emmebasiopodolski klemmebasiopodolski.
Ulysses
Det mesopotamiske sprog er et underligt sprog. Det er en stor ulykke at jeg kan ikke forstå ham og høre hvad han har forrettet. Men har du så ganske forglemt det ithacianske sprog at du end ikke forstår hvad jeg siger?
Chilian
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}