Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Scene 1
Sganarel (alene med oprakte hænder)
Himmelen ske lov at vi endelig efter så megen besværlighed er kommet til den *forlangte stad hvor vi agter at fæste bolig. Hvad kan være behageligere end at bo iblandt lutter filosoffer, hvor vi får *intet uden visdom at høre? Jeg er træt og udmattet af rejsen; men når jeg *stiller mig for øjne at det *forønskede mål er lykkeligt nået, *synes mig at jeg får nye kræfter igen. Min herre Leander, som med *rejsetøjet er uden for porten, har *skikket mig hid for i vejen at *betinge herberg. Men jeg ser her ingen folk. Det er så stille som det kunne være nat. Sådant holder jeg bevis på god skik og orden. Jeg må derfor banke på første port for at få nogen i tale.
(Han banker på)
Scene 2
Sganarel, en *philosophus (med et langt skæg)
Sganarel
Der ser jeg en at komme. Visdommen står afmalet i hans pande.
Hr. *magister tager ikke ugunstigt op at jeg spørger *ham om han intet herberg *ved for *tvende fremmede personer.
(Filosoffen svarer intet, men *gisper alene)
Hr. *doktor, *gav han måske intet agt på mit spørgsmål?
(Filosoffen tier og gisper igen)
Jeg spurgte om han ikke ved et godt herberg for tvende rejsende personer.
|L5v
Filosoffen (gispende tredje gang, seende på solen, siger:)
*Efter solen må klokken være 9.
Sganarel
Jeg spørger hverken om klokken eller solen, jeg spørger om et herberg.
(Filosoffen gisper fjerde gang og går ud. Sganarel gisper efter ham)
Hvis denne karl skal være en vis mand, så er han ikke til nogen nytte *såsom han taler ikke, men gisper visdommen ud. Men jeg må se til at jeg får fat på en anden som taler lidt mere og gisper lidt mindre.
(Han banker på en anden dør)
Scene 3
Sganarel, en *heraklitisk philosophus
Filosoffen
*Har han noget at tale med mig?
Sganarel
Jeg er en fremmed person som *tillige med en fremmed herre er kommet til denne stad efter en besværlig og *møjsom rejse. Vi har med tålmodighed udstået alle de *ulejligheder som rejsen har ført med sig, *i håb at ...
(Filosoffen hyler og græder)
De tårer som hr. doktor fælder, er *prøver på hans ædelhjertighed og medlidenhed; men nu er alting forglemt efterdi ...
(Filosoffen hyler igen)
Jeg siger at alting er forglemt. Nu forlanger jeg alene at hr. doktor vil bevise os den tjeneste at skaffe os et godt herberg for betaling.
(Filosoffen hyler igen)
(Sagte) Denne mand er jo lige så gal som den første.
Filosoffen
Hvad mener I ved den første?
Sganarel
Den første mand som jeg her anmodede om det samme, svarede mig noget *hen i tågen så at jeg blev ganske forvirret derover.
Filosoffen (hyler igen, og Sganarel efteraber ham)
I siger at I blev ganske forvirret derover?
Sganarel
Javist. Kunne jeg vel andet når ...
(Filosoffen hyler igen, og Sganarel støder ham for rumpen, og de hyler begge *tillige)
Nu kan du have årsag til at hyle. Hvilke forbandede *grimasser disse philosophi har! Men der ser jeg en anden gå over gaden. Han ser glad og *tækkelig ud. Af ham vil jeg nok få oplysning i dette *kogleri.
Scene 4
Sganarel, en *demokritisk philosophus
Sganarel
Må jeg tale et ord med hans høje ærværdighed?
Filosoffen
Ja, gerne, så længe som han lyster.
Sganarel (sagte)
Denne mand er ganske *manerlig. (Højt) Jeg har her haft *særdeles hændelser.
|L6v
Filosoffen
*Hvi så?
Sganarel
Jeg har her talt med tvende filosoffer. Jeg spurgte den første om han ikke *vidste noget herberg; men i steden for at svare på mit spørgsmål, *gispede han og omsider sagde at klokken var 9. Mon den mand kan være rigtig i hovedet?
Filosoffen
Ha ha ha, hi hi ha ha ...
Sganarel
Ja, hr. magister har nok årsag at le deraf. Jeg kan selv ikke *bare mig for latter når jeg tænker derpå.
(De ler begge *tillige)
Filosoffen
Men hvad svar fik I af den anden?
Sganarel
Den anden hylede ved hvert spørgsmål og græd som han var pisket.
Filosoffen
Ha ha ha, hi hi ha ha ...
Sganarel
Mig synes at han var nok så gal som den første.
(De ler atter stærkt tillige)
Hvad kan man vel *dømme om sådanne mennesker?
Filosoffen
Ha ha ha, hi hi ha ha ... Jeg ser ellers på jeres dragt og skikkelse at I er en fremmed.
|L7r
Sganarel
Ja, hr. magister. Jeg er fra et langt bortliggende land.
Filosoffen
Et langt bortliggende land? Ha ha hi ha ...
Sganarel
Det er jo ikke noget at le af.
Filosoffen
Hvad er jeres ærinde her?
Sganarel
Det er for at omgås med lærde mænd og at undervises i visdom.
(Filosoffen ler igen)
Ej, min herre, *hold dog måde med denne latter, og lad os tale lidt alvorligt sammen.
Filosoffen
Alvorligt sammen, siger I? Ha ha hi ...
Sganarel
Hvad djævelen er dog dette? Hold engang op at le, og sig mig hvor et godt herberg *er at bekomme.
Filosoffen
Et godt herberg, siger I?
(Han går leende bort)
Sganarel
Ej, så le din hals itu, dit bæst! Den ene filosof er jo her galere end den anden. Jeg er så forvirret over disse hændelser at *jeg ved ikke enten jeg sover eller *våger. Skal dette være visdommens stad, så måtte jeg gerne vide hvad man kan kalde en *dårekiste. Lad mig nu samle det ene med det andet for at kunne berette min herre alting *omstændigt.
Scene 5
Sganarel, en ny filosof
(Imedens Sganarel står og grunder, kommer der en ny filosof *stærkt gående og løber ham omkuld)
Sganarel
*Hvad for en ulykke vil dette sige? *Hvi handler I således med mig? Hvad ondt har jeg gjort?
(Filosoffen rejser ham op *efter benene)
Filosoffen
Ej, ej, jeg tager benene i steden for armene. Jeg beder tusind gange om forladelse. Forseelsen *rejser sig deraf at jeg har for skarpt syn.
Sganarel
*Mig synes at det *heller må rejse sig deraf at I er *starblind.
Filosoffen
Min herre, *det skarpe syn som naturen har begavet mig med, forårsager at jeg intet kan se som er nær ved mig.
Sganarel
Hvis naturen ikke havde anden gave at give jer, måtte I ønske at hun havde beholdt sin gave selv.
Filosoffen
Nej, min herre, jeg kan derimod se hvad andre ikke ser. Mit skarpe syn går ind til indvoldene af en ting og fæster sig på *kernen deraf, som er skjult for andre.
Sganarel
Det går over min forstand.
|L8r
Filosoffen
Det er dog så, min herre. Derfor fører jeg navn af den *subtile doktor. Men jeg ser at han er en fremmed person. Hvad er hans ærinde her? Hvis jeg kan gå ham til hånde i noget, skal det være mig en fornøjelse.
Sganarel
*Jeg takker skyldigst. Jeg vil kun for det første spørge om man her kan få et godt herberg for tvende personer.
Filosoffen
Sådanne gemene og grove ting bekymrer jeg mig ej om. Men vil I vide noget *in philosophia occulta, så er jeg til tjeneste.
Sganarel
Nej, nej, jeg spør’ kun om ...
Filosoffen
Som for eksempel *om magnetens kraft, om sjælens beskaffenhed, om blodets cirkulation, om myrers og mygs egenskab, om andre insekters *indvortes dannelse, om ...
Sganarel
Nej, nej, *i djævels skind! Jeg spør’ kun om ...
Filosoffen
Eller om I vil vide noget om *dyrenes sjæle, om de er maskiner eller levende creaturer, om *nominales eller reales bør kaldes *orthodoxi philosophi.
(Medens han *så taler, render Sganarel ham omkuld og undskylder sig også med sit skarpe syn. Den subtile philosophus rejser sig straks igen, slår Sganarel ned på jorden, giver ham bravt hug og forlader ham liggende)
Scene 6
Sganarel, en *astrologus (med en kikkert, som observerer)
Sganarel
Ak, ak! Er der ingen som kan rejse mig op? Ak, hjælp en stakkels *forslået mand som ikke kan rejse sig selv!
Astrologus (seende sig om)
*Hvo er som råber? Der ligger jo en halvdød mand. *Hvad skader jer, min ven?
Sganarel
Hjælp mig op igen, min herre! Jeg er faldet i onde menneskers hænder, som har slået mig således at mine lemmer er knust.
Astrologus
Det gør mig *hjertelig ondt. Jeg er pligtig til at hjælpe min næste. Jeg beder alene om lidt tålmodighed indtil jeg får efterset i min astrologiske bog om man i denne måned og på denne dag i måneden må foretage sig noget af vigtighed. (Han blader i bogen) Nej, min herre, det går ikke an på denne tid. Jeg ser at det er den 14. dag i den måned *Morian, på hvilken man efter astrologiske regler intet vigtigt må foretage sig. *Vil min herre have tålmodighed til solen går ned, så kan jeg hjælpe ham uden at overtræde astrologiske regler.
Sganarel
Sådanne regler kan *ingen uden Fanden have dikteret. *Kan det vel være nogen tid forbudt at hjælpe sin næste?
|M1r
Astrologus
*Visselig både er og kan det være.
Sganarel
Ak, jeg elendige menneske! Ulyksalig var den dag da vi besluttede at komme til denne by.
Astrologus
Sig ikke det, min herre! I er kommet i en stad hvor *de ni visdomsgudinder har *fæstet sæde.
Sganarel
I må hellere sige: ni helvedesgudinder eller ni ulykker; thi ...
Astrologus
*Overil jer ikke, styr jeres affekter og hav tålmodighed til mod aften. Da skal jeg med al fornøjelse gå jer til hånde. *Adieu så længe.
*(Abit)
*Scene 7
Sganarel, en *skeptisk philosophus
Sganarel
Ak, ak! Er der dog ingen medliden sjæl i den hele stad?
Filosoffen
Jeg hører en at råbe. Der ser jeg en stakkels mand som er kommet til skade.
(Han rejser ham op)
Sganarel
Tusind tak, hr. doktor! Det er mig dog kært at jeg finder et ærligt eller et klogt menneske i denne højlærde stad.
|M1v
Filosoffen
*Hvad skader jer, min ven?
Sganarel
Jeg er således blevet *slået og medhandlet af en af jeres *ordensbrødre, som kaldte sig en *subtil filosof; men på mig *lod han kun se liden subtilitet.
Filosoffen
Men er *I vis derpå?
Sganarel
Skulle jeg ikke være vis på det som nylig er sket?
Filosoffen
Jeres syn kan have bedraget jer.
Sganarel
Så har dog ikke følelsen bedraget mig; det kan mine *forslåede lemmer bekræfte.
Filosoffen
Følelsen, som er en af de fem sanser, kan bedrage lige så vel som synet.
Sganarel
Det er jo en forbandet *forkert snak. I så jo selv at jeg lå på gaden og råbte om hjælp.
Filosoffen
*Det kommer mig vel så for; men ...
Sganarel
*Gid I få en ulykke med jeres men. I hjalp mig jo selv op igen.
Filosoffen
Det kan måske være.
|M2r
Sganarel
Så kan jeg jo tage min taksigelse tilbage igen.
Filosoffen
*Måske.
Sganarel
Måske, måske. Hør, min gode Måske! *Om én handlede således med jer, hvad ville I da sige?
Filosoffen
Jeg ville ikke andet sige end at *det syntes så at være.
(Sganarel giver ham tre gode rap)
Av, av! Er det ikke uforskammet at handle således med en *philosopho?
Sganarel
Måske.
Filosoffen
Og således at belønne velgerninger?
Sganarel
Måske, måske.
Filosoffen
Ak, ak! Min arme ryg!
Sganarel
Følelsen er en af de fem sanser, som kan bedrage så vel som synet.
Filosoffen
Jeg må straks hjem at *smøre min ryg.
Sganarel
*Gak til Bloksbjerg og smør din lærde hjerne! Den behøver *heller smørelse end ryggen.
Hvis jeg ikke ven|M2vtede hvert øjeblik *min principal Leander, tog jeg straks flugten herfra for ikke at underkastes flere *fortrædelige hændelser. Gid han ville skynde sig. Men der ser jeg han kommer. Han skal få alting lige så *friskt som jeg har fået det.
*Scene 8
Leander, Sganarel
Leander
*Nu, *hvor går det, Sganarel? Har du *fået opspurgt et godt herberg?
(Sganarel svarer intet, men *gisper)
*Hør’ du ikke hvad jeg spør’?
(Han gisper på ny)
Jeg tror at du *er blevet både blind og *målløs.
(Han gisper igen)
Stå ikke her og driv spot med mig. Kan du ikke svare til mit spørgsmål?
Sganarel
Hvad er det som *monsieur vil vide?
Leander
Jeg spør’ om du har opspurgt noget herberg.
Sganarel (seende på himlen, gisper og svarer)
Jeg ser at *efter solen klokken må være 9.
Leander
Hvad pokker er dog dette? Jeg tror at karlen er forhekset. Kender du mig ikke mere?
(Sganarel hyler og græder)
Leander
Sig mig dog hvor du har været, og *hvad dig er vederfaret.
|M3r
(Han hyler igen)
Ej, hvilken ulyksalig hændelse er ikke denne!
(Han hyler igen)
Kender du ikke mig, som er din *principal?
Sganarel
Min principal? Ha ha hi hi ha!
Leander
Jeg mærker at han har fået skade på forstanden.
Sganarel
Ha ha hi ha!
Leander
Mon stadens luft skulle kunne føre sådant med sig?
Sganarel
Ha ha ... Nej, min herre, *mig fattes intet på forstanden; men jeg kan intet *vist svar give på spørgsmålet.
Leander
Kan du ikke sige ja eller nej?
Sganarel
Måske.
Leander
Hvad vil du sige med dit måske?
Sganarel
Intet af *noget betydende.
Leander
Vil du drive spot med mig, så skal det gå dig ilde.
Sganarel
Jeg driver aldeles ingen spot med monsieur.
|M3v
Leander
Er det ikke at drive spot når du svarer *hen i tågen til hvert spørgsmål?
Sganarel
*Herren synes kun så; thi man kan ikke *forlade sig på sanserne, som alle er *bedragelige.
Leander (*løfter på sin stok)
Nej, nu går det for vidt.
Sganarel
Det går også for vidt. Nu vil jeg tale lidt alvorligt og sige dette at det var en ulyksalig tid og time vi besluttede at gøre denne rejse. Alle disse *komplimenter som jeg har gjort min herre, er de samme *som mig er gjort af alle de filosoffer som jeg har talt med, og hvilke jeg giver ham lige så *varme som jeg selv har fået dem. Staden er fuld af sprænglærde *stoknarre.
Leander
Jeg mente *at lærdom og visdom fulgte sammen.
Sganarel
Jeg *min tro ligeledes.
Leander
Jeg har ikke andet hørt.
Sganarel
Men jeg *har anderledes følt.
Leander
Hvoraf kan dog vel sådant *rejse sig?
Sganarel
Alting er skadeligt når man gør for meget deraf. Et glas vin opmuntrer sindet; men drikker man for meget deraf, så bliver hjernen *filosofisk og forstyrret. Vin|M4rden driver skibet frem; men blæser den for stærkt, kuldsejler man. Ingen mad er sundere end *melgrød; men *overlader man maven med for meget deraf, kan man æde sig en feber på halsen. Således kan det være beskaffent med disse *philosophi, hvilke for megen lærdom har gjort *rasende.
Leander
På den måde havde det været bedre at blive hjemme.
Sganarel
Jeg mener det samme. Men der ser jeg nogle kvinder. De synes ganske menneskelige og *tamme.
Leander
Vi må holde os lidt til side for at se hvorledes de *bær’ sig ad.
*Scene 9
*3 kvinder, Sganarel, Leander
1. kvinde
Ak, søster, *mig længes inderligt efter at se den fremmede person som nylig skal være hidkommet.
2. kvinde
Jeg *min tro ikke mindre. Jeg har hørt at det skal være en meget dejlig person.
3. kvinde
Jeg er allerede *slagen af kærlighed førend jeg har fået ham at se.
1. kvinde
Min stuepige, som har set ham, siger at han er *den anden Paris.
|M4v
2. kvinde
Er han Paris, så vil jeg nok være Helene. Men se, der står jo *et helt par. Det må være de samme som vi *løber gal efter.
1. kvinde
Det er uden tvivl de samme. De ser anderledes ud end vore *skimlede og forrustede filosoffer.
2. kvinde
Det må du *vel sige, søster. Se engang hvilket *net og kruset hår den ene har.
1. kvinde
Se hvilken *taille.
2. kvinde
Se hvilke *nette ben den anden har. Mine tænder løber *alt i vand. Vi må straks give os i snak med dem.
3. kvinde
Velkommen hid til staden, I gode mænd! Hvad er jeres ærinde?
Sganarel
Førend vi svarer hertil, må vi først vide om I er filosoffer eller mennesker.
2. kvinde
Jo, vist er vi mennesker. Det må vi jo *endelig vide. Søster, de mener at vi er ikke mennesker.
1. kvinde
Vi er ikke alene mennesker, men endogså *tamme og tjenstagtige mennesker, *helst mod fremmede.
2. kvinde
*Det må du vel sige to gange, søster. Ha ha! ... Hvilket underligt spørgsmål, om vi er mennesker!
|M5r
Sganarel
Godt, så må jeg da sige jer dette at vi er hidkommet for at *opspørge et godt herberg. Vi har til den ende rådført os med nogle filosoffer. Men den ene svarede *hen i tågen, den anden *begegnede mig med gråd, den tredje med latter, og den fjerde ville se på himlen hvad svar han skulle give.
3. kvinde
Kære venner, *agt sådant ej! Deres studeringer gør dem *rasende. Det må vi desværre daglig *finde som er deres hustruer.
Leander
Er I deres hustruer?
3. kvinde
*Ja, vi har navnet deraf; men ...
(De sukker alle og græder)
Leander
Hvad vil det sige at I har alene det blotte navn?
3. kvinde
De fordyber sig således i studeringer at de forsømmer de mest magtpåliggende ting. De forglemmer det fornemste, som er ægteskabspligt. Er det ikke sandt, søster?
1. kvinde
Jo, alt for sandt.
(De græder alle tre bitterligt)
Leander
Hvad mener I ved ægteskabspligt?
2. kvinde
Sig du det, søster, som har været længst gift.
|M5v
1. kvinde
Lad Margrethe sige det.
3. kvinde
Lad Lucie sige det.
Leander
*Jeg kan ej slutte hvad I mener, kære børn.
1. kvinde
Hvis en og anden *ærlig fremmed rejsende ikke iblandt gik os lidt til hånde, måtte vi rent forgå. Er det ikke sandt, søster?
2. kvinde
Jo, alt for sandt.
(De græder vemodigt igen)
Leander
Men tillader jeres mænd at I frit omgås med fremmede?
3. kvinde
Vore mænd? Dem kan vi *endelig narre lige så meget *som os lyster.
Leander
*Hvis så er, så skal I gode madamer nok blive hjulpet.
3. kvinde
*Jeg siger tusinde tak.
Sganarel
Hr. principal, nu får jeg ret lyst til at blive her. *Det står nu kun på at få et godt herberg.
3. kvinde
Vil de gode herrer tage til takke i vores hus, så er det til tjeneste.
|M6r
Sganarel
Men *hendes mand er jo også en philosophus?
3. kvinde
Ja, men ikke sådan en som I omtaler. Han er doktor i lægekunsten. Den slags folk studerer kun *mådeligt; thi deres praksis tillader dem ikke at læse ret meget. Jeg er forsikret om at I bliver vel modtaget af min mand. *Kom kun ind med mig, så skal den sag snart blive afgjort.
(Hun leder dem ind)
Scene 10
De to andre kvinder (alene)
1. kvinde
Hjerte søster, var det ikke to behagelige personer? Hvilken af dem syntes dig bedst om?
2. kvinde
*De stod mig begge an, *allerhelst den som havde det krusede hår; det var min tro en lækkerbisken.
1. kvinde
*Mig synes nok så godt om den anden.
2. kvinde
De syntes at være kommet fra langt bortliggende lande, det kunne man se på deres ansigt og gebærder.
1. kvinde
Men hvad mon deres ærinde kan være?
2. kvinde
Deres ærinde kan ikke være andet end andre frem|M6vmede folks som *tænker her at finde visdom *såsom staden vrimler af filosoffer og *derudover kaldes visdommens stad.
1. kvinde
Da finder de ikke her hvad de leder efter.
2. kvinde
Deri har søster ret. *Et er at være lærd, et andet at være klog. Hvad duer lærdom til når den *vanskaber folk?
1. kvinde
Min mand er så *henrykt i studeringer *at han tit sidder til bords uden at æde så at han står fastende op fra bordet, indbildende sig at han er mæt.
2. kvinde
Min mand har ikke mindre *grimasser.
1. kvinde
At vore doktorer i lægekunsten er lidt *manerligere end de andre, kommer vel deraf at de studerer ikke så meget, og at de er mere blandt folk.
2. kvinde
Det er sandt nok. En del af dem har dog også slemme *nykker. *Mig længes derfor at vide *hvordan de fremmede vil blive fornøjede med denne doktor. Men jeg ser dem at komme ud igen. Jeg frygter derfor at de har kun fået *slet audiens. Men vi må hen at fortælle vore naboersker hvad vi har set.
(*Abeunt)
Scene 11
Leander, Sganarel
Leander
Denne mand er meget *manerlig og høflig. Han *bød os ikke alene sit hus til, men endogså uden betaling.
Sganarel
Nu begynder jeg at komme mig lidt igen; thi jeg mærker at man *óg kan finde nogle lærde folk *uden grimasser.
Leander
De andre af hans medbrødre var óg alle civiliserede mænd.
Sganarel
Jeg tror at de er alle doktorer i lægekunsten.
Leander
Javist. Vor *tilkommende vært sagde mig at det var det hele medicinske *fakultet som var samlet i hans hus, *óg var det derfor at han ikke kunne tale med os længere denne gang. *Men der er en ting som jeg grubler over. Jeg kan ikke begribe hvad det skulle betyde at de beskuede os så nøje, og at de hviskede *derhos så meget sammen.
Sganarel
Det kan vel ikke betyde andet end at vor skikkelse og dragt er fremmed og usædvanlig for dem.
Leander
Det kan vel også være, men ...
Sganarel
Ej, herre, I grubler over slet intet. Jeg for min part er |M7v*velfornøjet med at vi har fået så godt herberg. Men jeg ser at kvinderne er *alt borte.
Leander
Jeg kan tænke at de er henne at fortælle og tilkendegive vor ankomst for deres naboersker.
Sganarel
Så vidt jeg begriber, kan en fremmed her gøre sin lykke blandt disse doktorinder; thi de er alle meget *tamme. Men der kommer vor værtinde med en flaske vin.
*Scene 12
Den 3. kvinde, Leander, Sganarel
3. kvinde
I gode herrer, *lad tiden ikke være Dem for lang! Så snart min mand bliver færdig med fakultetet og hans medkolleger går bort, vil han have den ære at tale videre med Dem. *Imidlertid har han befalet mig at holde Dem med selskab.
(Hun skænker et glas, som hun giver Leander, og derpå *sukker hun og græder)
Leander
Hvad ligger *hende på hjerte, madame, efterdi hun sukker så dybt?
Sganarel (sagte)
Jeg er vis på at hun fremkommer med en elskovserklæring.
(Hun skænker et andet glas i for Sganarel, sukker og græder ligeledes)
|M8r
Leander
Min hjerte madame, hun må tilkendegive hvad som har bragt hende i den bedrøvelse.
(Hun sukker og græder igen)
Forklar os da årsagen. Jeg brænder af begærlighed efter at vide sådant.
3. kvinde
I gode herrer, I er kommet i et meget *honnet hus.
Leander
*Derom er jeg forsikret.
3. kvinde
Min husbond *passerer for en af de oprigtigste og *tjenstagtigste mænd i staden.
Leander
Man tvivler ikke derom, madam.
3. kvinde
Men *såsom han *tilligemed sparer hverken omkostning eller umage når han *ser sig derved at kunne erhverve nøjere kundskab i medicinen og at forbedre *kunsten, så har han, da han så de gode herrer og betragtede *deres rare skabning, ikke ud af mindste ondskab, men alene for at *give medicinen noget lys, besluttet at lade Dem begge *anatomere.
Sganarel
Hvad vil det sige, anatomere?
Leander
Det vil sige, Sganarel, at lade din mave opskære.
Sganarel
Hvad! At lade min mave opskære?
|M8v
3. kvinde
Jeg kan forsikre at det sker ikke af nogen ondskab; thi han har stor *godhed for fremmede.
Sganarel
*Han må have djævelen og ikke godhed når han vil skære maven op på en ærlig karl. *Vi har vel rejst, hr. principal!
Leander
Men er det hendes alvor, madame, eller skæmter hun med os?
3. kvinde
Det er ganske fast besluttet. Jeg var *færdig at dåne da jeg hørte det.
Leander
Men kan hun ikke ved sin forbøn afvende sådan ulykke?
3. kvinde
*Nej, tingen er besluttet *efter de fleste stemmer i fakultetet. Man ved at doktorerne *aldrig står fra deres mening, helst når en ting er besluttet af et helt fakultet.
Sganarel (grædende)
Er her da ingen *byfoged som man kan appellere til?
3. kvinde
Byfogeden selv er *stadsfysikus, hvilken aldrig forhindrer doctores i et foretagende som *sigter til at oplyse anatomien.
Sganarel
Vi har vel rejst, herre!
Leander (på knæ)
Ak, madame, tænk på midler at redde os uskyldige mennesker!
|N1r
Sganarel (også på knæ)
Ak, madame, *forbarm jer over mig! Jeg har kun en eneste mave, som jeg umuligt kan undvære.
3. kvinde
Hør, kære venner, hvis I vil tage mig og mine søstre, som er gift til tvende filosoffer, med jer og føre os bort til *jeres fædreneland, vil vi give os på flugten sammen. *Stå kun op og forbliv her indtil jeg bringer dem hid; thi de er lige så kede af deres mænd som jeg er af min.
Sganarel
Bliv da ikke længe borte, madame.
(Hun går)
Scene 13
Leander, Sganarel
Sganarel
Det var et fandens indfald da vi *tog os for at fæste bolig i denne filosofiske stad.
Leander
Man lærer heraf at *det er ikke alt guld som glimrer. Jeg tvivler ikke på at staden jo vrimler af lærde mænd, men man mærker ikke at deres levned svarer til deres lærdom; *thi mange læser alene for at blive lærdere, men ej for at blive klogere.
Sganarel
*Herren må sige at de læser alene for at blive gale. Sådan stad burde oprykkes med rod, og alle dens beboere ødelægges.
Leander
Du må hellere sige *årelades eller sættes i *dåreki|N1vsten; thi det er just ikke af ondskab, men af for megen lærdom de er *rasende.
Sganarel
Er det ikke ondskab at ville skære maven op på *godtfolk? *Mig synes at jeg føler allerede kniven i min mave.
Leander
Jeg *bekender at sådanne folk burde *udryddes; men de andre fortjener alene at *beles. Jeg mærker ellers at disse philosophi må være delt i adskillige sekter. Den som græd, må følge *Heracliti, den som lo, *Democriti sekt, og at den som tvivlede om alting, må være en *scepticus.
Sganarel
Hvem af disse kan man *holde for at være mest gal?
Leander
De er alle lige gale, skønt hver på sin måde. Kvinderne må vi derimod prise.
Sganarel
Javist! Især om de vil holde deres løfte.
Leander
Jeg lever i det håb; thi jeg mærker at de lever ikke fornøjet med disse *philosophi.
Sganarel
Gid de ville komme noget snart; thi hvert øjeblik er mig så langt som en dag.
Leander
Tålmodighed, Sganarel! Vi har intet andet at *forlade os på end deres hjælp. Kvindelist er stor, og der behøves ikke megen kunst til at narre mænd som går *hen i tågen.
|N2r
Sganarel
Hvis jeg lykkeligt kommer ud af denne fare, skal jeg *beflitte mig på at forfølge alle filosoffer.
Leander
Ikke alle, men dem alene som gør misbrug af filosofien; thi ligesom nogle vanskabes af dens misbrug, så forbedres og poleres andre af dens rette brug. Men der ser jeg de gode kvinder komme.
Scene 14
Leander, Sganarel, de 3 kvinder (med små skrin under armene), *item *Polyphemus
3. kvinde
Tiden har måske faldet Dem lang, I gode venner?
Leander
Vi har talt hvert minut.
Sganarel
Og jeg hvert øjeblik.
3. kvinde
Nu stoler vi på jeres løfter at I ikke forlader os når I kommer i sikkerhed.
Leander
Vi skal derfor *lade se taknemmelighed så længe som vi lever.
|N2v
3. kvinde
Disse skrin, som er fulde af guld og kostbare stene, skal vi føre med os.
Sganarel
Nu har jeg min ånde igen og føler ingen smerte i tarmene mere.
Leander
Men I gode fruer, jeg frygter at jeres mænd vil straks *eftersætte os, og at det sidste kan blive værre end det første.
3. kvinde (*visende på Polyphemus)
Vi har i ledtog med os denne *forslagne person som stedse går os til hånde når vi vil narre disse filosoffer.
Polyphemus
Jeg skal nok ved en *invention *hindre at I ikke skal blive *eftersat.
Leander
Men kære, hvori består den invention?
Polyphemus
Det kan jeg ikke sige. *Forlad jer kun på mig, og *slå al bekymring af hovedet. Skjul jer her først ved hjørnet indtil stormen er forbi.
(De skjuler sig i en krog)
Scene 15
*Doktoren med 3 filosoffer (som kommer ind én efter anden)
Doktoren (i fuldt løb)
Hvad for en ulykke er dette? Jeg ser ikke de fremmede |N3r mere, ej heller min hustru, og mit skrin er opbrudt. Hej! Hej! Hvor er I henne? Alle mine lemmer sitrer og bæver. Min hustru må have *åbenbaret dem fakultetets forsæt og må have taget flugten med dem. Ak himmel! Hvilken ulyksalig hændelse! Jeg kan sige at jeg aldrig har haft større begærlighed til at anatomere nogen end disse tvende personer, *besynderlig den med kåben; thi det kom mig for *at hans indvortes skabning ville erhverve stort lys i anatomien.
1. filosof (i fuldt løb)
Aaah, aaah, aaah! *Jeg er om en hals. Mit pengeskrin er borte, og min hustru er ingensteds at finde.
2. filosof (ligeledes)
Hej, hej! *Hjælp alle som hjælpe kan! Mit skab er brudt, og mit *liggendefæ, som var mig kærere end mit liv, er borte. Ak, jeg elendige mand! Hvis jeg ikke får min skat igen, hænger jeg mig af sorg.
3. filosof (kommer løbende ind)
Hej, hej, hej! *Hold på tyven! Jeg er bestjålet, alle mine *lædiker er åbne, og den hvori guld og klenodier lå forvaret, er borte. Hvor er min hustru? Her er ingen tid at bortgive. Jeg må løbe i fuld galop til stadsporten.
(Han render de andre omkuld. De rejser sig op igen, slår hænderne sammen, hujer og skriger)
*Hvad fattes jer, kære brødre?
Doktoren
*Tvende fremmede gavtyve, som nylig var kommet i mit hus, er bortløbet med min hustru og mine penge.
3. filosof
Det er gået mig ligeledes.
|N3v
Doktoren
Det er ikke den første gang vore hustruer har *skuffet os. Vi må straks kalde på *byens folk for at *eftersætte dem.
Scene 16
Polyphemus og de forrige
(Polyphemus kommer ind, nedkastende sig *næsegrus)
Doktoren
Det er jo vor gode ven, Polyphemus. *Hvad ulykke mon ham er vederfaret? Han er måske også bestjålet. Hør, Polyphemus, hvad skader dig?
Polyphemus
Ak, hvilken hændelse! Hvilket syn!
Doktoren
*Stat op! Kender du os ikke?
Polyphemus
Ak, hvilket forunderligt syn som således har fordunklet mine øjne at jeg fast ikke kan *skille noget.
Doktoren
Sig os da hvad du har set.
Polyphemus
For et øjeblik siden da jeg gik ud på marken, så jeg tvende personer i usædvanlige klæder, havende tre |N4r*matroner med sig. De samme vinkede ad mig, og da jeg kom dem nær, sagde den ene: “Gak straks ind i staden og forkynd hvad du har set. Jeg er *Jupiter, og denne person er *Mercurius. Vi har påtaget os menneskelig skikkelse og er nedsteget af himlen for at bortføre disse tre dydige *matroner og at sætte dem *blandt gudindernes tal *såsom jeg har holdt dem for gode at leve længere blandt syndige mennesker.” Videre sagde han: “*Forehold deres mænd at de har syndet mod himlen ved de hårde ord som de har ladet falde mod den øverste blandt guderne, og at sådan synd må således forsones at de straks forføjer sig hver hjem til sit hus, at de der i tre dage faster og beder, og at de siden, Jupiter og *Mercurio til ære, stifter en årlig fest som skal føre navn af bortførelsens fest.” Da han dette havde udtalt, begyndte alle at skinne som solen og for op igennem luften.
Alle philosophi (løfter hænderne op og råber)
*O magnum miraculum!
Polyphemus
Jeg kan endnu se et *skimt af dem. Se engang op imod himlen på den højre side hvor jeg peger.
En filosof (grædende)
Vist nok er det; jeg ser også et glimt deraf. Kære brødre, lad os straks gå hjem for at efterleve himlens befaling.
(De falder på knæ og synger)
1. filosof
*O felices animæ, vivæ in coelum raptæ!
*Tutti
*Orate pro nobis.
|N4v
2. filosof
*Quas dignatus Jupiter reddere immortales.
Tutti
Orate pro nobis.
3. filosof
*O novæ coelicolæ! Lucia, Margaretha, cum dilecta Agatha.
Tutti
Orate pro nobis.
(De rejser sig derpå og går bort)
Scene 17
Polyphemus, Leander, Sganarel, de 3 kvinder
Polyphemus
*Kom nu frem igen. I mærker af dette puds at man kan narre disse sprænglærde og *i studeringer henrykte karle lige så meget som man vil.
Leander
Når denne sag bliver oplyst, vil der blive stor *alarm; thi det kan dog ikke længe *dølges.
Polyphemus
Når vi alle er kommet i sikkerhed, må alting gerne åbenbares. Da vil *den enes latter nok *sagtes, *den anden vil få *ret årsag at græde, og *den tredje vil ikke nægte sanserne mere.
(De takker ham alle og derpå synger efterfølgende *vise)
|N5r
1. kvinde
Farvel, du filosofisk’ land,
jeg ryggen til dig vender,
*på andet sted en bedre mand
jeg falder nok i hænder,
*hvor findes folk, skønt mindre lærd’,
*men ej deslige haser,
hvor koner er i mere værd,
*ej plejes med grimacer.
2. kvinde
Democritus vil mer’ ej le,
men heller fælde tåre
så tit som denne hændelse
*han sindet stiller fore.
*Med føje Heraclitus vil
herefter stedse græde;
thi dette store *skuespil
vil skæg og kinder væde.
3. kvinde
Den klare sandhed *Pyrrho før
ej kunne se med brille,
*sig næppe nu fordriste tør
med tvivlsmål folk at drille.
*Vor stoicus óg ikke her
sin lærdom vil forfægte,
ej mod affekter tale mer’
og passioner nægte.
Med mine søstre *ganske vist
*jeg skulle óg formene
*at stjernekig’ren denne list
kan óg til lærdom tjene;
thi om på himlen han er klog,
sig af sin visdom bryster,
så her på jorden er han dog
en nar, en stymper, kryster.
|N5v
Leander
Her et eksempel vise kan
og haver lagt for dagen
*at skæg og kåbe hos en mand
gør meget lidt til sagen.
Sganarel
Jeg med jer andre stemmer i
og vil min sorg begrave
og takker himlen ti gang’ ti
at jeg beholdt min mave.
 
 
 
xxx
xxx