Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
*Første akt
*Scene 1
*Leerbeutel, *Novatianus
Novatianus
Godmorgen, hr. Leerbeutel. Hvad er *hans ærinde her så *tidligt?
Leerbeutel
Det skal jeg sige *ham som min gode ven, *forhåbende at det bliver hos ham selv. Her kan en fattig karl komme til brød og gøre sin lykke.
Novatianus
*Hvi så?
Leerbeutel
Har han ikke hørt tale om den *resolution som fru *Respublica har taget endelig at bortgifte sin eneste datter, som så mange brave mænd hidindtil forgæves har gjort ansøgning om?
Novatianus
Hvad forhåbning kan *monsieur Leerbeutel derom gøre sig?
Leerbeutel
Jeg kan have så god forhåbning som nogen her i staden; thi det er bekendtgjort at fruen ser hverken efter ungdom, kønhed eller midler, men søger efter en svigersøn som har kundskab i stats- og *husholdningssager, og *der ved *kapacitet og hurtighed kan understøtte hende i hendes alderdom, give hende nyt liv og nye kræfter og bringe hendes hus i en *florerende tilstand.
|F8v
Novatianus
Er da monsieur Leerbeutel en så stor *politicus?
Leerbeutel
Jeg skulle ikke rose mig selv, men jeg tror ikke at der er nogen her i landet der har enten bedre vilje eller evne til at tjene *publico. Jeg har allerede i dag på en halv times tid gjort og *udstuderet 7 *projekter, som alle er af stor vigtighed. Jeg har et af dem hos mig, som er det *fornemste, og som jeg vil vise ham som min gode ven for at høre hans *betænkning derover.
Novatianus
Jeg skal med flid læse det igennem og sige ham min mening.
Leerbeutel
Det må blive liggende hos ham en times tid. Jeg vil imidlertid liste mig herind for at tale med Republikkens tjener, som kan bane mig vejen til hans herskab.
Novatianus
*Monsieur finder ham nu ikke, thi jeg så ham i dette øjeblik i en anden gade.
Leerbeutel
Så vil jeg da komme igen om en halv time. Imidlertid er han så god at gennemlæse nøje forslaget.
Novatianus
Det skal ske. *Adieu så længe.
*Scene 2
Novatianus (alene)
Ha ha ha! Jeg er just i samme ærinde som han og derfor bildte ham ind at tjeneren var ude. Hvis der er |G1rnoget godt i forslaget, giver jeg det ind i *eget navn. *Enhver er tyv i sin næring. Vil han beskylde mig for falskhed og sige at han har betroet mig forslaget, så er mit nej så godt som hans ja. *Jeg er ellers ikke den første som *i så måde *pløjer med andres kalv. Men jeg må se til i tide at jeg får fat på tjeneren.
(Han kigger ind ad døren og vinker ad ham)
*Scene 3
Henrik, Novatianus
Henrik
Vil han tale med nogen her i huset?
Novatianus
*Hans tjener, *monsieur *von Henrik, tag min dristighed ikke ilde op. Jeg trænger til hans venskab og håber at, såsom jeg altid har båret stor *affektion til *ham, at han nægter mig ikke sin tjeneste i et vigtigt anliggende.
Henrik
Jeg har slet ingen prøver haft på hans affektion, er ej heller i stand til at bevise ham nogen tjeneste. Det er knapt at jeg kender ham af ansigt.
Novatianus
Hvis han ingen prøve har set på min affektion, så skal han få den at se. Jeg beder ydmygst at han ikke vil *forsmå et par *dukater.
Henrik
Hvorfor skal jeg tage imod hans dukater?
Novatianus
Det er ikke i anden henseende end til at vise prøve på den affektion som jeg bær’ til hans person.
|G1v
Henrik
Hvis det er ikke i anden henseende, så skal han have tak. Er hans navn ikke Novatianus?
Novatianus
Jo, til tjeneste. Jeg hører at han dog ved mit navn.
Henrik
Hvorfor skulle jeg ikke vide hans navn? Jeg har jo kendt ham længe og ved at han er en *honnet *kabalér.
(De omfavner hinanden)
Men hvad er hans forlangende? Det skulle være mig en fornøjelse om jeg kunne være ham til nogen tjeneste.
Novatianus
Ja, vist kan han tjene mig; thi jeg ved at han *står vel hos hans frue Republikken. Jeg er hidkommet for at tilbyde Republikken min ringe tjeneste og til den ende har *udstuderet adskillige ting som *er til hendes *tarv og nytte. Man skulle vel tænke at nogen egennytte var derunder, eftersom de fleste ved forslag sigter *gemenlig til egen interesse. Men jeg er ikke af den slags folk, thi jeg kan *helligt vidne at jeg intet har for øjne uden Republikkens bedste.
Henrik
Jeg er ganske forsikret derom. Men hvad er det hvormed jeg kan være ham til tjeneste?
Novatianus
Et godt ord kan gøre meget. Jeg har forfattet adskillige nyttige forslag, hvoraf jeg har dette som han ser, renskrevet, som jeg ydmygst beder *monsieur von Henrik vil *rekommandere til hans frue Republikken.
Henrik
Hør, min herre, Republikken giver audiens klokken to i eftermiddag, da kan han lade sig indfinde. Imidlertid |G2rskal jeg bane vejen ved at rekommandere på det kraftigste hans person.
(Novatianus kysser ham og går bort)
*Scene 4
Henrik, *Bremenfeldt
Henrik
Jeg er vis på at vi vil få en stor hob *projektmagere på halsen, men hvis de alle *forstår deres *politica så vel som denne, så taber jeg intet derved. Men der ser jeg en anden komme, jeg tror nok at han er af samme *surdej. Det kommer mig for som det er Bremenfeldt. Jo, det er min tro ham selv i egen person. Jeg vil holde mig lidt til side for at se *hvor han vil lande.
Bremenfeldt
Nu kan man gøre sin lykke, og nu kommer mine politiske videnskaber mig tilpas. Jeg har allerede denne morgen gennemløbet 3 kapitler i *Den politiske stokfisk og derudover fået 5 gode projekter i hovedet, hvorved jeg håber at *rekommandere mig hos Republikken og derudover *blive så nær den lovede belønning som nogen anden.
Henrik (sagte)
Han taler ikke om hvorledes han vil rekommandere sig hos mig, hvilket viser at han er kun en slet *politicus.
Bremenfeldt
Det er mig sagt at Republikken nu skal have sin bolig her. Men der ser jeg en tjener. Hør, monsieur, hvad hedder denne gade?
Henrik
Den hedder slet intet, I kan jo se at det er et torv. Men hvad leder han efter?
|G2v
Bremenfeldt
Jeg leder efter Republikkens bolig.
Henrik
Så er I på rette vej, thi her er huset hvor hun bor.
Bremenfeldt
Hører *han til huset, *med permission at spørge?
Henrik
Med permission at svare: Jeg hører ikke så meget til huset som huset hører til mig, thi jeg er her fuldmægtig.
Bremenfeldt
*Hans tjener, hr. fuldmægtig. Kunne han ikke skaffe mig audiens hos Republikken? Thi jeg har adskillige vigtige forslag at *insinuere som vil komme hende til stor nytte.
Henrik
Er der intet andet?
Bremenfeldt
Min hr. fuldmægtig, jeg forlanger kun audiens og indfinder mig på Republikkens invitation.
Henrik
Har I slet intet andet?
Bremenfeldt
Nej, jeg begærer kun audiens.
Henrik
Dermed *bemænger jeg mig ikke. Nu om formiddagen gives ingen audiens. Vil I *passe på om eftermiddagen, så er det den rette tid.
Bremenfeldt
Hvad klokkeslæt, om jeg måtte så spørge?
|G3r
Henrik
Jeg har ikke stunder at tale mere med jer, om jeg måtte så svare. *Adieu.
Bremenfeldt (går bort)
Denne karl er *kort for hovedet.
Henrik
Denne karl *har et kødhoved; thi en der ikke ved bedre at *insinuere sig hos Republikkens tjener, har ilde studeret sine politica og med sine *forslag kan *ikke *vinde uden bagslag.
Men der ser jeg *seigneur Leerbeutel komme. Han graver uden tvivl i sin lomme efter en *dukat. Det er en ret statsmand, man kan se den sunde politik afmalet i hans pande.
*Scene 5
Leerbeutel, Henrik
Leerbeutel
Nu mener jeg nok at Henrik er kommet hjem igen. Mig fortryder at have overleveret mit skrift til Novatianus. Man har eksempel på at en og anden *udkopierer andres forslag og giver dem ud for deres egne. Men der ser jeg manden som jeg leder efter.
Serviteur, hr. Henrik. Jeg blev så glad over den *intimation jeg så i aviserne af Republikken at jeg lovede det første jeg så hendes tjener, at forære ham 3 *dukater. Lad mig nu fuldbyrde mit løfte, og *forsmå ikke en ringe gave.
Henrik
Ej, hr. Leerbeutel, jeg har jo ingen tjeneste *bevist *ham.
Leerbeutel
Jeg sværger på at han skal have dem.
|G3v
Henrik
Jeg vil da ikke *gøre ham mensvoren, *ønsker ellers at kunne gøre ham nogen tjeneste.
Leerbeutel
Den tjeneste han kan bevise mig, er at rekommandere mig hos Republikken og at skaffe mig audiens; thi jeg har adskillige nyttige ting at *forestille hende. Jeg tvivler ikke om at adskillige andre lader sig også indfinde; thi staden vrimler af projektmagere, hvoraf de fleste *kun fremkommer med *ildegrundede forslag som sigter alene til deres egen nytte, hvorvel de bruger Republikkens *tarv til *prætekst. Jeg derimod kan forsikre at *jeg har ikke mindste *henseende til belønning, men *publici velfærd er alene *tønder til min iver.
Henrik
Jeg er *óg forsikret derom. Monsieur har ellers ret deri at adskillige *vil lade sig indfinde. Her har allerede været *tvende. Den første var Novatianus, som havde et skriftligt forslag som han ville levere mig til *befordring.
Leerbeutel
*Hillemænd, hvad hører jeg! Havde han allerede et skriftligt forslag?
Henrik
Ja, men jeg tog ikke derimod. Jeg bad ham at overlevere det selv i eftermiddag.
Leerbeutel
Ak, den forræder!
Henrik
*Hvi så?
Leerbeutel
Det var mit forslag, som jeg leverede ham til at gen|G4rnemse for at høre hans *betænkning derover. Ak, hr. Henrik, hav den godhed at *give Republikken sådant til kende.
Henrik
Hvad kan det hjælpe når ingen bevis er?
Leerbeutel
*Jeg byder mig til at gøre min ed derpå.
Henrik
Men om han som en politicus tilbyder sin benægtelsesed, så bliver man jo lige klog. Folk *agter desværre nu om stunder ikke at sværge.
Leerbeutel
Ak, hr. Henrik, hjælp mig til rette *heri.
Henrik
Hverken jeg eller nogen kan heri hjælpe. Det er en ting som må afgøres mellem dem selv. Men jeg ved jo at *monsieur har flere projekter. Det kan jo ikke komme ham som en *habil mand an på et forslag mere eller mindre.
Leerbeutel
Det er vel sandt, men dette forslag var det bedste, *og som har kostet mig megen hovedbryden.
Henrik
Det er galt nok. Jeg ved nu intet bedre råd end at han skriver det på ny igen, og da kommer det an på *hvo der først indkommer med sit skrift. Ellers er i mine tanker bedst at *han *erkyndiger sig ret om tingen og hører om han med det gode vil levere skriftet tilbage.
Leerbeutel
Det vil jeg *óg gøre. *Adieu så længe. Jeg *rekommanderer ham min person.
|G4v
Henrik
Jeg vil være ganske neutral i denne sag og opføre mig upartisk som en ærlig mand sømmer og anstår; thi jeg har fået penge af dem begge. Men der ser jeg Republikken kommer med jomfruen og Pernille.
*Scene 6
Republikken, Leonora, Pernille, Henrik
Republikken
Hør, min datter, du må være *betænkt på at forandre din stand. Du må efter unge jomfruers eksempel ikke se hverken efter kønhed eller ungdom, ej heller efter midler, men efter forstand og *videnskab. Jeg bliver nu gammel, og store byrder *ligger på mine skuldre. Jeg må derfor have en svigersøn som kan understøtte mit hus, bøde på det forfaldne, ja bringe alting i bedre stand. Du svarer intet dertil?
Pernille
Den stakkels jomfru kan ikke andet end blive tavs over sådant forslag. Jeg vil svare på hendes vegne at når fruen vil gifte sin datter bort, må hun se til at der bliver et kærligt og *enigt ægteskab, hvilket ikke kan ventes uden at personen er sådan en som *hendes hjertelag kan falde til.
Republikken
Hendes hjertelag bør fæstes til den som hendes moder anser som en støtte for hendes hus og *håndtering.
Pernille
Eftersom fruen holder sådan person så nødig, er det da ikke bedst at hun tager ham selv og lader jomfruen få sin ligemand og sådan en som hun kan lide?
|G5r
Republikken
Jeg er for gammel til at gifte mig, Pernille.
Pernille
Og hun er for ung og for god at gifte sig med en *forrustet projektmager.
Republikken
Det kan hænde sig at hun kan få den der både kan understøtte mit hus, og *som tilligemed kan stå hende an.
Pernille
Det kan hænde sig. Det kan *óg ikke hænde sig. Såsom fruen *fornemmelig sigter til at få til svigersøn den som hun holder for den største *politicus, så *står en ung jomfru stor fare ved at få en mand som hun kan være *fornøjet med.
Republikken
Det må komme an på en prøve hvem jeg finder bedst og *bekvemmest.
Pernille
Jeg har aldrig hørt at kundskab i statssager *holdes for prøver til bekvemhed i ægteskab. Der vil min tro andre prøver til. Er det ikke sandt, jomfru?
Republikken
Hold inde med sådan *dårlig snak, Pernille! Min datter finder sig nok deri.
Pernille
Hør, min kære *jomfru, om *den politiske kandestøber kom og friede til hende, ville hun sige ham ja?
Leonora
Jeg håber at min fru moder ikke ville give mig bort til en gammel nar.
|G5v
Pernille
Om en *Sokrates da med abeansigt eller en *skrutrygget Æsopus *lod sig anmelde?
Leonora
Da svarede jeg det samme dertil.
Pernille
Nu hører jo fruen hvorledes jomfruen kan og vil finde sig i sådant. Jeg er kun en *fattig pige. Men om *Herman von Bremen eller *den politiske stokfisk friede efter mig, viste jeg dem på en høflig måde fanden i vold og gav dem *assignation på en gammel forrustet fiskerkælling.
Republikken
Hør, *mademoiselle, jeg giver dig vel frihed til at tale, men jeg mærker at du gør misbrug deraf og søger kun at styrke min datter i ulydighed.
Pernille
Man har jo *frihed at tale i republikker. Alle republikker *gør jo profession af at høre sandhed. Men det synes at sådant består *alene i en *pur sigelse og i et *purt navn; thi erfarenhed viser at man ved sandhed styrter sig i fortræd allevegne i verden.
Republikken
Enten det er så eller så, så bliver jeg *uryggeligt ved mit *forsæt, og du, min datter, må *skikke dig deri.
Leonora
Men min kære moder ...
Republikken
Ingen snak. Hvad jeg har sagt, må stå fast. Her handles om en svigersøn af sådanne *kvaliteter som jeg har beskrevet.
|G6r
Pernille
Alle *vil give sig ud for at have slige kvaliteter. Alle vil *óg foregive at de *sigter *alene ved deres forslag til Republikkens *tarv, skønt hjulet som driver dem, er alene jomfruen, som er Republikkens eneste arving.
Republikken
Jeg kan nok vide at gøre forskel mellem *dårlige *projektmagere og duelige rådgivere.
Pernille
Det er ikke så let som fruen mener. Erfarenhed viser at man ofte bliver bedraget. Hun skal se at projektmagere i hobetal vil strømme hid.
Henrik
Her har allerede været 3 denne morgen. Den ene ser mere politisk ud end den anden. Jeg har bedt dem at komme igen ved audienstimen.
Republikken
Det er godt nok. Jeg må gå ind så længe.
(Hun og Henrik går ind)
*Scene 7
Leonora, Pernille
Leonora
Nu er gode råd dyre, min kære Pernille.
Pernille
Jeg ved ikke bedre råd at give end at Leander giver sig ud for en *politicus og tilbyder sin tjeneste i statssager.
|G6v
Leonora
Du kender ham da ikke ret. Han er en ærlig person, der aldrig giver sig ud for det som han ikke forstår.
Pernille
På den måde kommer jomfruen at gå til brudeseng med *den politiske kandestøber.
Leonora
Hvad skal jeg vel gøre?
Pernille
Er det spørgsmål hvad *hun skal gøre?
Leonora
Jeg *bekvemmer mig aldrig dertil. Jeg har derforuden forbundet mig til Leander, som jeg ikke forlader.
Pernille
Hvor er han nu? Det var at ønske at han var til stede at vi kunne rådslå lidt med ham.
Leonora
Jeg tror nok at han kommer i dette øjeblik; thi jeg har haft bud til ham.
Pernille
Han må komme i formiddag; thi *bier han til i eftermiddag, så gives ingen lejlighed at tale med ham efterdi huset vil vrimle af projektmagere.
Leonora
Han kommer *vist nok i formiddag, og da *har han i sinde at *begære mig offentligt af min moder.
Pernille
Jeg er bange at han får kun slet svar hvis han ikke agerer sådan person som jeg har sagt.
Leonora
En sådan *modest person som han er, kan ikke bane sig vej til lykke ved løgn og praleri.
|G7r
Pernille
Jeg ved ikke om det kunne lægges ham til last når det skete i sådant nødsfald som dette. Man må *i det ringeste gøre et forsøg om han kan bekvemme sig dertil. Men der ser jeg en komme. Jeg tror at det er Leander.
Leonora
Ja, det er Leander. Jeg vidste nok at han ikke blev borte.
*Scene 8
Leonora, Pernille, Leander
Leonora
Ak, min kære Leander, det ser slet ud for os *nu om stunder.
Leander
*Konjunkturerne er slemme. Jeg er selv bange. Dog vil jeg ikke lade modet falde.
Leonora
Hvad håb kan han vel gøre sig i denne *tilstand?
Leander
Det kan hænde sig at mine egne rivaler kan befordre min sag.
Leonora
Hvorledes skulde det kunne ske?
Leander
Det kan ske at de ved urimelige og *ugrundede forslag *heller forvirrer end bestyrker Republikken så at hun derover vil se hvor skadelige slige folk *er, og at de *har *ikke uden egen interesse *for øjne. Jeg grunder mine tanker heri på erfarenhed.
Pernille
Stol ikke for meget derpå, *monsieur Leander. Det sikre|G7vste er at jomfruen *fremturer i sin *bestandighed, og at monsieur Leander jo før jo hellere taler med Republikken og åbenbarer hende sine tanker. Det kan hænde sig at hans person kan *stå hende an.
Leander
Det må komme an på et forsøg. Min person er hende ikke ubekendt, hun kender *óg min hele familie. Det *står kun på at jeg nu straks kan få audiens.
Pernille
Det skal jeg nok udvirke, hvor knap tiden end er. Jomfruen må ikke være til stede, der må ingen være uden Republikken og monsieur Leander tillige med mig, som kan lidt understøtte hans sag. *Det må ikke hjælpe om jeg *får lidt utak. Bliv kun her lidt, monsieur, og jomfru, kom I ind med mig.
*Scene 9
Leander, Republikken, Pernille
Leander
Jeg stoler mest på jomfruens bestandighed og den forvirrelse de mange rådgivere og projektmagere vil bringe Republikken i; thi dette mit ærinde vil kun lidet udvirke. Dog må jeg gøre et forsøg på det at jeg ikke skal beskyldes for at have forsømt noget. Men der ser jeg Republikken at komme med Pernille.
*Ydmygste tjener, min kære frue. Jeg beder om forladelse hvis jeg kommer i ubelejlig tid.
Republikken
Tiden er noget knap for mig, han er ellers velkommen. Men hvad er hans *forlangende?
Leander
Jeg er kommet for at *anholde om hendes kære datter, som jeg for lang tid siden har fattet kærlighed til.
|G8r
Republikken
Det er ganske *fremmed for mig. Men har han udforsket hendes eget *hjertelag?
Leander
Javist, det er en afgjort sag imellem os indbyrdes så at der mangler intet uden Republikkens samtykke.
Republikken
Jeg kan aldeles ikke give mit samtykke dertil, og det *formedelst de årsager som jeg har sagt min datter selv.
Leander
Hvad har da fruen at sige på min person? Hun kender jo mig selv og min hele familie.
Republikken
Just fordi jeg kender ham, just derfor kan jeg ikke give mit samtykke. Han er vel en ganske brav karl, men ikke sådan en som jeg i denne min tilstand behøver til svigersøn; thi jeg må nu ikke se hverken efter ungdom, kønhed, stand eller midler, men efter en der har *videnskab i *økonomi og statssager.
Leander
Min kære frue, alting står jo vel til i hendes hus og alle hendes sager. Når man er frisk, behøves ingen medikamenter, thi de bringer i så måde mere skade end nytte med sig. *Fruen er jo bekendt *mandens gravskrift som var denne: “Jeg var af godt helbred, men for at få end bedre brugte jeg daglig medikamenter, hvoraf jeg døde.”
Pernille
Jeg tror at det vil også gå ligeledes her til.
Republikken
Hold du kun din mund og lad os tale alene. Jeg har vel *overlagt dette og befinder at det *forsæt som jeg har taget, er ganske *fornødent.
|G8v
Leander
Fruen vil se at hendes sager vil kun derover forvirres.
Republikken
Jeg forundrer mig ikke over at *monsieur fører sådan tale, thi han *har sit eget anliggende alene for øjnene og *ingen henseende har til mit bedste.
Leander
Mener vel fruen at nogen af alle de rådgivere og *villige ånder som vil lade sig indfinde, *jo har *fornemmelig deres egen interesse for øjnene?
Pernille
Det skulle jeg også tænke, thi der er aldrig nogen projektmager *som ser jo efter egen fordel, skønt alle bruger Republikkens bedste til *prætekst.
Republikken
Det er meget at man ikke kan stoppe munden til på den pige.
Leander
Min kære frue, pigen har kærlighed til hende og hendes datter. Det er sådan *affektion som driver hende til at tale.
Republikken
Og jeg har omsorg for min og mit hus’ velstand, hvilket driver mig til at *laste hendes tale.
Pernille
Fruen lader kun se liden omsorg for hendes datter, som dog er det bedste *klenodie hun har.
Republikken
Når det går hendes moder Republikken vel, så går det *óg hende såvel som alle husfolkene vel.
Pernille
*Ordsproget lyder vel så, men erfarenhed viser dog at det holder ikke altid stik. Hvorledes kan det gå hendes datter vel når hun skal skilles ved den som hun |H1rhar fæstet sit hjerte til, og bindes til en som hun ej kan lide?
Leander
Intet kan være fornuftigere talt. Jeg håber at fruen lægger det på hjerte.
Republikken
Har monsieur ellers noget andet at *foredrage?
Leander
Nej, aldeles ikke. Mit ærinde var alene at anholde om fruens datter.
Republikken
Så har jeg da intet mere at tale med ham, thi han har hørt min *resolution og de årsager som jeg har anført.
Leander
Jeg har hørt hendes resolution, men ingen *grundige årsager dertil.
Republikken
Forlad mig, monsieur. Jeg har ikke stunder at opholde mig her længere.
(Hun går bort)
*Scene 10
Leander, Pernille, Leonora
Pernille
*Jomfru, kom ud og hør dommen.
Leonora
Ak, jeg kan se på eders ansigter at dommen er hård.
|H1v
Leander
Ja, det er *vist nok; men jeg *appellerer.
Leonora
Til hvem vil eller kan *han appellere?
*Leander
Jeg appellerer til hendes *bestandighed.
Leonora
Ak, jeg er bange at den ikke vil meget hjælpe os.
Leander
Det kan nok hjælpe når hun *fører sig ret op.
Leonora
Hvad skal jeg da gøre? Giv mig gode råd.
Pernille
Jomfruen skal gøre ligesom *Polichinello i komedien. Da døden engang kom og tiltalte ham i sang således: *Polichinello, ich sage dir, du must sterben”, svarede han i samme tone: *Todt, ich sage dir, das laß ich wohl bleiben.” Hvorpå døden med uforrettet sag gik bort for ikke at *gøre ham mensvoren. Hendes moder kan intet udrette når jomfruen lader se en *retskaffen bestandighed.
Leonora
Intet skal stå tilbage på min side.
Leander
Jeg siger da at jeg lader ikke modet falde, og at jeg grunder mit håb *en del på jomfruens bestandighed, en del *óg på den forvirrelse som Republikken af projektmagere og *interesserede rådgivere vil bringes i så at hun i fremtiden vil fatte afsky for deslige mennesker.
Pernille
Man får da slå sig til rolighed og se tiden lidt an. Men der ser jeg Henrik.
*Scene 11
Henrik, Pernille, Leander, Leonora
Henrik
Ha ha ha! *Hun går som hun var smurt. Jeg må tælle mine *dukater: 1 2 3 (indtil) 25. Hvad vil der ikke vanke i eftermiddag når audienstiden kommer! Ha ha ha!
Pernille
Hvad pokker er det som han har at bestille? *Lad os holde os ganske stille og give agt på hans videre *optøjer.
Henrik
Alle disse dukater fik jeg i en håndevending i vinhuset på torvet. Alle stuer og kamre vrimlede der af politiske folk og store statsmænd. Må man ikke glæde sig ved at se staden bragt i sådan aktivitet? Jeg glæder mig derved på Republikkens og end mere på mine egne vegne; thi hvis dette varer længe, bliver jeg en rig karl så at Pernille ikke vil vrage mig herefter, men *slikke sine fingre.
Pernille (sagte)
Du skal nok se at der bliver intet af, og at fingrene skal *blive uslikkede.
Henrik
En kaldte mig hr. Henrik, en anden *von Henrik, den tredje hr. fuldmægtig. Alle gjorde mig *karesser og bevidnede deres *affektion, hvilken de fleste óg i gerningen straks lod se ved at *forgylde mine hænder. Hvorledes |H2vkan ikke et helt folk i en hast forandres og af dyr blive ikke alene til mennesker, men til store statsmænd når det ved belønninger bliver opmuntret. Jeg hørte med forundring *politiske discourser af gemene håndværksfolk. *Jens Grovsmed selv, som jeg hidindtil har anset som et umælende bæst, talte om Republikkens *tarv *med sådanne omstændigheder som han kunne have været født i en *rådstue, og *Herman Kandestøber vidste at omstøbe staten i adskillige forme ligesom det kunne have været et fad eller madspand. Men der ser jeg en komme. Mig synes at det er *seigneur *Ohngeldt. Han er vel også blevet en projektmager eller statsmand.
*Scene 12
Ohngeldt, Henrik, personerne af forrige scene
Ohngeldt
*Skyldigste tjener, *monsieur hr. Henrik.
Henrik
Hans tjener igen, monsieur hr. Ohngeldt. Vil han tale med mig?
Ohngeldt
Jeg har et skrift som jeg ydmygst vil have *insinueret til Republikken.
Henrik
*Fly mig det.
Ohngeldt
Se, der er det. Det er kort og tydeligt, om han behager at læse det igennem.
|H3r
Henrik
Er der ellers intet andet som følger dermed?
Ohngeldt
*Attesterne om min *kapacitet *følger ikke med, men de skal komme siden.
Henrik
Hvad har jeg med attesterne at bestille? Jeg spørger om der intet andet følger med.
Ohngeldt
Nej, intet andet. Vil han kun behage at gennemløbe forslaget, så skal han finde at der intet andet behøves.
Henrik (mumlende hastigt på papiret)
Dette forslag er *hverken hugget eller stukket. Sådant narreråd tør jeg ikke frembringe.
Ohngeldt
Hvori består da dets fejl?
Henrik
Det er jo fuldt af skæve linjer, og på mange steder fattes komma og punktum. Der er jo ej heller nogen *ortografi. Ved I ikke at man nu allevegne bruger *k i steden for ch?
Ohngeldt
Når materien er god, så mener jeg ...
Henrik
Jeg agter ikke eders mening. Jeg siger at forslaget duer ikke, det er noget som jeg forstår bedre end I.
Ohngeldt
Han må dog give mig *ræson derfor.
Henrik (slående ham papiret for munden)
Se, der har du ræson.
Ohngeldt (tager papiret op og går bort)
|H3v
Henrik
Den karl enten ville ikke eller kunne ikke forstå min mening.
*Scene 13
Pernille, Leander, Leonora, Henrik
Pernille
Ha ha ha! Han spiller en *artig *rolle.
Henrik
Hvem er der? Er I godtfolk her samlet? Jeg tror vel ikke at I har hørt ...
Pernille
Jovist, vi har både hørt og set prøver på din *kapacitet.
Henrik
Jeg må jo betjene mig af tiden og bruge lejligheden når den gives.
Pernille
Deri har du ret, Henrik.
Henrik
Den hele stad vrimler af statsmænd, og man kan ikke spytte på gaden uden man må spytte på en *politicus.
Leander
Ak himmel, hvorledes kan galskab så hastigt tage overhånd?
Henrik
Om det er galskab eller visdom, kan jeg ikke sige. Hvis det er galskab, så ønsker jeg at staden ikke så hastigt må komme til sin forstand igen; thi så længe som dette varer, vil *min plov gå.
|H4r
Leander
Jeg misunder dig ikke din fordel, laster ej heller dit ønske; thi jeg håber at dette vil *befordre vor *tarv.
Pernille
Det er bedst at vi nu skilles ad såsom det er måltidstid.
Leander
Det er *óg bedst. Imidlertid vil jeg håbe at dette falder bedre ud end vi *forestiller os.
Pernille
Kom så ind, Henrik, for at spise.
Henrik
Det lader jeg vel blive. Jeg vil i dag spise hos *mester Jacob. Der får jeg et godt måltid for mine penge, og hvis han også er blevet politicus, kan jeg i det ringeste komme til at spise *frit. *Adieu så længe! Gak du kun ind og spis dine ærter. I dag smager mig intet uden *kapuner. Men der ser jeg Arv.
*Scene 14
Arv, Henrik
Arv (bukkende sig for en udenfor)
*Grammarcis, mossiøs.
Henrik
Hvem mon det er som han gør disse komplimenter for?
Arv
Grammarcis, mossiøs. Jeg tjener ham i hvad jeg kan.
Henrik
Hvad pokker mon dette er?
|H4v
Arv (vendende sig om)
Hi hi hi, ha ha ha!
Henrik
Arv, hvad går ad dig?
Arv
Hi hi hi! Henrik, *er du der? Hvad kan *denne sølvpenge være værd? Jeg kender ikke denne mønt. Det er en mand på en hest og et kors på den anden side.
Henrik
Lad se. Det er en *halv speciedaler. Hvor har du fået den?
Arv
Er det en *speceridaler, så må det være fra en *urtekræmmer.
Henrik
Ej, du nar, det hedder ikke speceridaler, men speciedaler. Det er det samme som en *vigtig eller rar daler.
Arv
Hvad forskel er der mellem en speciedaler og en slet daler?
Henrik
Der er lige så stor forskel som mellem en fornem *lakaj og en gemen *slyngelsk gårdskarl.
Arv
Du taler som en slyngel. Jeg mener at jeg er i alle måder lige så god som du.
Henrik
Nej tak! Der er mange numre imellem, thi rangordenen i hvert hus er således: I den sidste og underste klasse er porthunden, i den anden gårdskarlen, i den tredje kokkepigen, i den fjerde kusken, i |H5rden femte stuepigen og i den sjette lakajen. Men lad os tale alvor. Hvorledes er du kommet til den sølvpenge?
Arv
Dertil er jeg kommet meget let. En mand spurgte mig om jeg ikke var i Republikkens tjeneste, og da jeg sagde ja, stak han mig denne daler i næven og bad at jeg ville være hans ven.
Henrik
Hvorledes kunne han trænge til dit venskab?
Arv
Det ved jeg *mare ikke. Han sagde *alene at han ville søge at blive kendt her i huset, og viste mig nogle breve som han ville overlevere, hvilke han kaldte *forslag eller bagslag.
Henrik (sagte)
Jeg mærker at denne knægt vil *participere med mig i handelen. Det må jeg søge at *forekomme.
Arv
*Fly mig min daler igen.
Henrik
Daleren *konfiskerer jeg på Republikkens vegne. Alt hvad jeg kan gøre dig til vilje, er at tie dermed; thi hvis fruen får at vide at du lader dig bestikke, mister du din tjeneste. En tjener må *have rene hænder, Arv.
Arv
Jeg *tor mig mare hver morgen og mener at have lige så rene hænder som du.
Henrik
Det kan nok være, Arv, men det er ikke sådan renhed som jeg mener. At have rene hænder det er: ikke at lade sig bestikke og ikke at modtage skænk og gave for *villighed og tjenester som du ingen kan *bevise.
|H5v
Arv
Jeg mener at jeg kan gøre folk samme tjeneste som du.
Henrik
Det kan nok være. Men derfor tager jeg mod ingen gaver, lover ej heller nogen tjeneste som jeg ikke kan udvise; thi sådant er ikke andet end svig og bedrageri, hvormed man synder både mod himmelen og sit herskab.
Arv
Skulle man synde mod himmerig og sit herskab ved at tage mod en speceridaler som en ærlig mand af høflighed giver? Jeg tror ikke at mange tjenere *tager sådant i betænkning.
Henrik
Desværre, Arv, at mange tager det ikke i betænkning; thi de fleste tjenere *har ingen samvittighed.
Arv
Der *udfordres jo ingen samvittighed af en tjener, langt mindre af en gårdskarl. Når han gør sit herskabs tjeneste og forretter hvad ham befales, så har han fortjent sin kost og løn.
Henrik
Der udfordres troskab. Og *under troskab forstås at en tjener ikke tager mod skænk og gave for at *rekommandere nogen.
Arv
Gid den få skam der tænker at rekommandere nogen.
Henrik
Så er det jo et åbenbart tyveri at du tager mod penge for slet intet.
Arv
Efterdi det er et tyveri, så giv mig da daleren tilbage at jeg kan give den manden igen.
|H6r
Henrik
Nej, Arv, det duer heller ikke, det var en uhøflighed. Jeg vil forvare den i en sparebøsse for at give den og andre som ved sådan lejlighed kan indkomme, til fattige. Hvis du skulle få flere sådanne penge, så bring dem straks til mig at de kan anvendes til sådant *helligt brug. Så har du din samvittighed fri. *At stjæle en hud er tyveri, men at stjæle den for at give et par sko deraf til de fattige er en almisse.
Arv
Derimod har jeg intet at sige. Men jeg har selv en sparebøsse.
Henrik
Det kan nok være, men den er vel ikke så tæt og sikker som den jeg har. Gak kun nu bort uden videre snak, og tak mig at jeg ikke røber dig.
Arv (sagte)
Gid du få skam for min speciedaler. Hvis jeg får flere, skal jeg alene vise dem til Pernille, som ikke holder det for en synd at lade sig bestikke.
(Går bort)
Henrik
*Adieu, Arv, kom *min lærdom vel i hu. Ha ha ha! Det gik godt nok. Jeg bliver vel *mester af handelen alene.
 
 
 
xxx
xxx