|P2r
Første akt
Scene 1
Leander, Henrik
Henrik, hvad er klokken?
Henrik
*(gispende)
*Klokken går nok til *frokost, herre, men jeg ved ikke hvorfor vi skal
stå så tidlig op. Se engang på uret,
herre.
Leander
*Hillemænd! Er det muligt? Skulle vi
kunne have sovet så længe, fire timer over middag? Min klokke står på
fire.
Henrik
Ej, det er ikke muligt, herre, det må være klokken fire om morgenen.
Leander
*Du skal nok se at det er så lyst
klokken fire i januar måned!
Henrik
Så må solen ikke gå rigtig da. Det kan jo umuligt være eftermiddag; thi *nu stod vi først op.
Leander
Om solen går ikke ret, så ved jeg dog at mit ur ikke løber også
gal; thi det er et *engelsk ur.
Henrik
Ej, herre, urværk og *solskiver retter
sig jo efter solen. Vil nu herren forsøge |P2v at stille solen tilbage på 10 eller 9, se om uret ikke straks
skal *avancere tilbage. *Det må jeg forstå.
Leander
Hvilken pølsesnak. Jeg tror maskeradesviren er dig i hovedet
endnu.
Henrik (gispende)
Med et ord, herre, er klokken kun fire, så er det fire om morgenen.
Leander
Vi kom jo ikke hjem fra maskeraden før klokken fire.
Henrik
*Mig synes endelig at jeg er noget
sulten. Men der er Arv. Jeg vil spørge ham hvad klokken er.
Scene 2
Leander, Henrik, Arv
Henrik
Godmorgen, Arv. Hvad er klokken?
Arv
Havde du fået så mange ulykker som der er timer til fra *i morges indtil nu, kunne du være en holden mand.
Henrik
Hvad er klokken nu da?
Arv
Leander
Arv
Klokken er fire, *monsør.
Leander
Så er det over middag da?
Arv
*Efter gammel regning så er det over
middag når klokken er fire om eftermiddagen.
Leander
*Ser du vel, Henrik, at mit ur går
ret.
Henrik
Gid *drollen splitte sådan skik. Nu har
jeg sovet mit gode middagsmåltid bort. Hvad mad fik vi til middag, Arv?
Arv
Henrik
I har vel levnet noget til mig?
Arv
Nej. Vi gav *Soldan, porthunden, din
part; thi herren siger at hvo der ikke kommer til
bords i rette tid, skal ingen mad have. Kan du nu få det af Soldan
igen, det må du se til.
Leander
Spiste *papa hjemme til middag?
Arv
Ja, han spiste i buret som han plejer. |P 3v
Leander
Du tosse, jeg spør’ ikke om papegøjen. Jeg spør’ om min far.
Arv
Nej, herren spiste hos den fremmede mand *monsieur Leonard i dag.
Leander
Det var dog godt, Henrik, at min far spiste ikke hjemme, ellers havde
han fået at vide at vi var på maskerade.
(Arv går ud)
Henrik
Vil ikke herren ind og klæde sig; thi det kan hænde at hans far kommer
i det samme, og så er det noget *fordægtigt at gå i slåbrok *så
silde.
Leander
Er han hos min tilkommende svigerfar, da kommer han ikke så hastigt.
Henrik
Men *med permission, herre. Jeres
tilkommende kæreste, ser hun vel ud?
Leander
Jeg ved *min tro ikke.
Henrik
Det er underligt at *gifte sig med en
som man aldrig har set.
Leander
Jeg har set hende da hun var 6 år gammel, og da tegnede hun til at
blive meget køn. |P 4r
Henrik
Hvor gammel er hun nu da?
Leander
Atten år.
Henrik
Hillemænd, så kan forgyldningen være gået af hende i så lang tid.
Leander
Folk siger dog at hun endnu er køn. I morgen skal jeg derhen, så får
jeg at se om det er sandt. Er hun anderledes end mig er beskrevet, så
endes *visitten kun med *komplimenter. Men vi må ind og se til at vi kan
få noget mad; thi tiden går hastigt. *Klokken 8 skal vi på maskeraden igen.
Henrik
Ej, det er skønt. Jeg venter en hob *kisselinker der i aften.
Leander
Det er ulykken, Henrik, at der kommer så mange *gemene piger.
Henrik
Ej, herre, det er just dyden af maskerade at alle skæres over en kam.
Tilmed er min tro de *mammeseller som
jeg venter, alle fornemme folk. Der er en af *borgmesterens stuepiger, Per *Sadelmagers datter, *Else
Skoleholders,
Lisbed *Pomerans-kones yngste datter (thi den ældste har *tandpine) og derforuden 3 andre smukke
|P 4v piger som er på deres egen hånd
og *lever af deres midler.
Leander
Det er sandt du siger, Henrik, det er alle fornemme folk, *besynderlig de 3 som lever af deres
midler.
Henrik
Men der kommer fruen.
Leander
Min mor må *vel komme. Jeg skal måske få hende at følge med på
maskerade i aften.
Henrik
Det skulle være *artigt nok. Jeg skal min
tro danse med hende.
Leander
Dersom hun ikke kender dig, så kan det lade sig gøre.
Henrik
Lad mig kun sørge derfor. Jeg skal nok maske mig så, at hun ikke kender
mig.
Scene 3
Magdelone, Leander, Henrik
Magdelone
Leander
Hvoraf ved mamma at jeg var der?
Magdelone
Jeg hørte det af Arv. |P 5r
Leander
Den knægt kan nu aldrig tie. Men *det
vil ikke sige når min far ikke får det at vide.
Magdelone
Kommer der også gamle koner på maskerade?
Leander
Vi *forsmår ingen, der kommer både unge
og gamle.
Magdelone
Ville man ikke forsmå en gammel kone, så kender jeg en som havde lyst
at komme der i aften.
Leander
Hvilken kone er det?
Magdelone
Det er jeg selv.
Leander
Det var min tro ikke så galt, kunne det kun ske på en *subtil måde *at min far fik det ikke
at vide.
Magdelone
Ej, *hvor skulle han få det at vide?
Han går tidlig til sengs og står *sildig op. Jeg vil sige at *jeg er
ikke vel i aften, så ligger han alene.
Leander
Det kan lade sig gøre, men kan mamma danse? |P 5v
Magdelone
Danse? Ja, min tro kan jeg så, se engang.
(Hun synger og danser)
Henrik
Hillemænd! Fruens fødder går som *trommestokke.
Magdelone
Jeg har kunnet danse alle danse i min ungdom *indtil folie d'Espagne.
Se således går den. (Danser og synger folie d'Espagne)
Henrik
Magdelone
Nej, jeg vil spare på mine ben til i aften. Men der er min mand. Jeg er
bange at han så mig danse.
Scene 4
Jeronimus, Magdelone, Leander, Henrik
Jeronimus
*(med et lidet skæg)
Står I alle her, børnlille, så *ledige?
Er her intet at bestille i huset?
Magdelone
Jeg er ikke *kapabel til at gøre noget
i dag, min hjerte. Jeg har min tro ligesom en feber i kroppen, så jeg
er bange at jeg får en urolig nat i nat. |P 6r
Jeronimus
Det er mig ukært. Har I det i hovedet?
Magdelone
Ak ja. Det er ligesom mit hoved var kløvet ad.
Jeronimus
Tørster I også?
Magdelone
Forskrækkeligt. Og jeg har *i lige måde stor urolighed i min krop, så jeg
kommer til at ligge alene i nat.
Jeronimus
Magdelone
Ak nej, min hjerte, så syg er jeg *endelig ikke at jeg skulle gribe til
åreladen.
Jeronimus
Hvilken snak. Vil I ligge af feber i morgen da? Henrik, spring efter
*mester Herman, og bed ham komme
hid at årelade min kone.
Henrik (sagte)
Hillemænd! *Hvor vil dette løbe af?
Magdelone
Ak nej, min hjerte mand!
Jeronimus
Ti stille, min hjerte, og lad mig råde. Lad mig føle jeres puls. Hillemænd,
det er høj tid at lade sig årelade. Der er *alte|P 6vration i jeres
blod, mærker jeg. Spring straks hen, Henrik, og bed ham komme selv; thi
jeg betror ingen af hans svende dertil.
Magdelone
Ak, min allerkæreste mand, lad mig dog se det an en times tid først.
Jeronimus
En times tid *gør endelig ikke til
sagen. Men I skal min tro årelades førend I går til sengs. Men I,
*junker, *hvor kommer det at I går
i jeres slåbrok så silde. I har måske efter sædvane været længe ude
i går nat?
Leander
Nej, min tro har jeg ej. *Jeg har siddet
at skrive den hele dag.
Jeronimus
Jeg ville ønske at det var så vel, og at I engang ville slå jer til *stadighed. I er nu allerede af den
alder at I bør begynde at *ræsonnere
og lade det *stratenjunkeri fare som
I *har inklineret til.
Leander
Jeronimus
Det er at sige: I har *banketeret *iblandt, *spillet jeres penge bort, *kurtiseret og levet som en perfekt *Jean de France. Der er jo intet ondt
deri; thi de fleste unge mennesker lever ligeledes. |P 7r
Leander
Men levede da papa så *indgetogent i sin
ungdom?
Jeronimus
I min ungdom levede folk ganske anderledes *ihvorvel vi *havde *en gang så mange penge. Her
var da ikke over fire *kareter i
byen. Man så fornemme standspersoner *lyses hjem af deres piger. Når det var *ondt vejr, *gik
man med støvler. Jeg vidste i min ungdom ikke hvad det var at *age i vogn. Men nu kan man ikke gå 3 skridt uden man skal *have en dagdriver bag i hælene, eller en gade
igennem uden man skal age.
Henrik
Da må gaderne ikke have været så *beklikkede som de nu er.
Jeronimus
Det er sandt nok, *gaderne var rene.
Men hvad forårsager deres urenhed andet end de mange *karosser? Fornemme folk spadserede til *Gyldenlund i gamle dage, men nu er det
*en skam at gå til fods *uden porten.
Er det ikke *sandt jeg siger, min hjerte
kone?
Magdelone
Jovist. Jeg levede i mine forældres hus ligesom i et kloster.
Henrik
Den stakkels frue. |P7v
Magdelone
Derfor har jeg nu aldrig nogen lyst til *verdslig galskab; thi jeg har i min ungdom aldrig fået nogen smag
derpå.
Scene 5
En kone med maskeradeklæder, de andre
Konen
Min hjerte frue, her er de maskeradeklæder som hun bestilte. Jeg tror
nok at de skal passe hende.
Jeronimus
Hvad for en ulykke er dette? Vil I på maskerade?
Magdelone
Hun må gå fejl, min hjerte mand.
Jeronimus
Til hvem skal de maskeradeklæder, kælling?
Konen
De skal til fruen som har bestillet dem til i aften.
Jeronimus
I *løber med limstangen, mit barn. Det
er ikke til min kone.
Konen
Det er underligt, hun havde jo selv bud til mig for en halv time siden.
Magdelone
|P8r
Henrik
Hun er fuld, herre, brændevinen står hende af halsen som røg af en
skorsten.
Jeronimus
*Gak hjem og læg jer, morlille.
Magdelone
Det er en hæslig ting at se en drukken kone.
Konen (grædende)
Henrik (sagte)
Havde hun ikke blevet åreladt før, så blir hun *vist nok nu.
Konen
Hun stod jo nys for en halv time siden og talte med mig og sagde at
hun ville på maskerade, og bad mig skaffe hende smukke klæder. *Ja, mænd gjorde hun så. Jeg er hverken
fuld eller gal.
Magdelone
Gak fra mig, kone, jeg kan ikke fordrage den brændevinsstank.
Jeronimus
Hvis I ikke går jeres vej, skal jeg lade jer trække i *Spindehuset.
Scene 6
En karl (kommer ind med nogle masker)
Konen
Kan I nu se, min herre, at jeg er hverken fuld eller gal?
Jeronimus
Aaah! Det er *uhørligt. Nu kan jeg fatte, hvor den feber kommer fra,
den urolighed i kroppen, hvorfor hun ville ligge alene.
Magdelone
Men min hjerte mand ...
Jeronimus
Ti kun stille, I kan ikke *besmykke
det med noget. En kone af den alder vil gå på maskerade! Hvilket smukt
eksempel er det ikke for unge mennesker, især for ens barn og *husfolk.
Magdelone
Jeg ville kun se engang hvorledes det gik til, *at jeg siden med des
bedre grund kunne *straffe andre.
Jeronimus
En herlig undskyldning! Gak kun smukt ind, madame, og lad jer ikke se for
folk i nogle dage indtil I har *gjort pønitense. Og I andre med maskerne og maskeradeklæderne, hvis I
kommer oftere i mit hus med *sligt
*kram, skal jeg lade slå arm og ben itu på jer.
(De går bort)
|P 9r
Scene 7
Jeronimus, Leander, Henrik
Jeronimus
Når jeg tænker på dette, er jeg *færdig
at blive gal. Hun havde sådan urolighed i kroppen, anstød af feber.
Det er også sandt; thi slige forbandede lyster er jo værre end sygdomme.
Hun bør jo årelades. Jeg har slet ikke et ord at tale mod jer mere,
Leander, kan jeres mor gå på maskerade, så er det jer anstændigt at
gå i horehus. I skal der vel hen i aften igen?
Leander
Nej, det være langtfra.
Jeronimus
Jeg skal også *sætte en pind derfor.
Når jeg eftertænker tiden og *konjunkturerne, så smerter mig sådant allermest. Nu er just den tid
I burde *tvinge jer allermest,
eftersom vi har *gjort alliance med en
brav mand hvis datter I skal have. Mon sådant alene *er ikke mægtigt til at gøre alle mine *anslag til intet og forspilde jeres egen
lykke. *Mener I vel at monsieur Leonard vil give sin eneste datter
bort til sådan *stratenjunker?
Betænk
jer, min søn, det gør mig ondt at jeg skal tale jer så hårdt til nu I
står færdig at forlade mit hus. Slå den galskab af jeres hoved |P 9v og *lav
jer til at *insinuere jer hos *seigneur Leonard af hvilken jeg
allerede har fået ja på jeres vegne, så *det rester kun at I taler med ham selv. Jeg har lovet at I skal
komme derhen i morgen tidlig. Gak derfor *betimeligt til sengs i aften at I kan stå op i tide i morgen.
Leander
Det skal efterleves, hjerte far.
(Går ind med Henrik)
Scene 8
Jeronimus, Arv
Jeronimus
Arv!
Arv
Ja, herre!
Jeronimus
Hør, Arv, du skal blive her ved porten i nat for at observere, om min søn
går ud.
Arv
Vil da Herren give mig et kompagni *dragoner med til beskyttelse? Thi endskønt jeg *får bestalling på at være kommandant, vil det dog
gå mig forbandet om jeg drister mig til at *hindre ham passen; thi jeg har *mærket at han har en falsk hovednøgle.
Jeronimus
Arv
Det skal jeg nok efterleve.
Jeronimus
Kom kun ind da så længe.
(De går ind)
Scene 9
Henrik
Hillemænd, det var lykke jeg stod på lur og fik disse *anstalter at høre. Dersom min gamle *gejst vil stå mig bi, så blir Arv en
ulyksalig kommandant. Thi vi må på maskerade, *skulle jeg end blive
*hudflettet derfor i morgen. Hvad
skam skulle det ikke være for mig at blive borte da jeg har givet *parole til så mange *artige piger.
Det var ellers en stor ulykke at
disse forbandede folk skulle just komme så ubelejligt og røbe os, *besynderlig den sidste med maskerne;
thi dersom han også ikke havde kommet, skulle vi let have bildt den gamle ind at kællingen med klæderne var drukken.
Nu
er min herre inde og fører sig i klæderne, og når han kommer hid, skal vi *overlægge hvordan fæstningen bedst
kan bestormes. Ha ha, det er det rette karl at sætte på skildvagt.
*Der vil ikke megen kunst til at narre en tosse. Men der kommer min
herre påklædt.
Scene 10
Leander, Henrik
Leander
Det var en forbandet hændelse, Henrik, at min mamma skulle så skammeligt
røbes.
Henrik
Jeg ved ej heller, sandt at sige, hvad slig en gammel kone vil på
maskerade.
Leander
Henrik
Der vil holdes en dygtig *sparlagensprædiken i nat.
Leander
Det gør mig dog virkelig ondt.
Henrik
Men herre, lad os ikke bekymre os så meget for hendes skyld. Den sag
bliver nok god igen. Lad os tænke noget på vore egne sager. Her er
gjort nogle anstalter mod os som ikke *endelig er så farlige, men *der
vil dog rettes machiner derimod.
Leander
Hvad er det for anstalter?
Henrik
Da jeg hørte herrens far kalde på Arv, gættede jeg straks at han ville
tale noget hemmeligt med ham, hvorfor jeg stod på lur og fik at høre
at han skal stå ved porten i |P 11r nat for
at observere om nogen går ud.
Leander
Det er noget forbandet *tøj, Henrik. Jeg
ville nødigt at min far skulle få det at vide, og jeg kan umuligt
blive fra maskeraden i aften.
Henrik
Jeg min tro langt mindre, thi jeg har *sat godtfolk stævne.
Leander
Hvorved skal vi *hindre at min far får det ikke at vide?
Henrik
Ved mit skarpsindige hoved.
Leander
Har du allerede opspundet noget?
Henrik
Nej, endnu ikke.
Leander
Tiden er knap, Henrik, og klokken er *alt mange.
Henrik
For en *dosmer er tiden knap, men for
sådant hoved som mit er der tid nok.
Leander
Mener du at det ikke var bedst at stikke ham en daler i næven?
Henrik
Leander
Se, der er en daler; men du må tage ham i ed først førend han får
pengene.
Henrik
Dog, når jeg tænker mig ret om, duer det anslag ikke. Det er bedst at
jeg beholder daleren. Hvad skal den slyngel med penge? Jeg skal få ham
at tie for slet intet.
Leander
Henrik
Det er kun for at lade se at jeg er *bekvem til at gøre det som mere er, og som kan være herren til
tjeneste. *Hvad kerer jeg mig ellers
om en *lumpen daler?
Leander
Den skal gerne være dig skænket når du *kun kan fuldbyrde det som du har lovet.
Henrik
Jeg har ham alt *i strikken. Lad os gå
til side.
Scene 11
Arv
Det vil blive noget koldt for mig at holde skildvagt i nat, men det vil
dog ikke hjælpe. Hr. Jeronimus har lovet mig 2 *mark til vagtpenge, og omendskønt jeg aldrig
fik en skilling, *har jeg dog lyst af at |P 12r føre Henrik i fortræd.
Den slyngel har alt for gode dage her i
huset og derfor dag for dag blir så modig og så forbandet *fornem at han næppe vil sidde til
bords eller *gå i lav med en ærlig
karl som jeg er. Han begynder alt at *slå krøller på næsen når jeg kalder ham slet og ret Henrik; thi
knægten har *alt fået sig et *tilnavn og skriver sig Henrik *Ebeltoft. Og bli’r han *lidt korn længere i monsieur Leanders tjeneste
*på samme fod, så skriver han
sig nok inden kort tid Henrik *von
Ebeltoft.
Men om han blev gal, så skal han ikke hedde andet end slet
og ret Henrik af mig; thi jeg er lige så god som den fæhund i
alle måder. Jeg kunne lige så vel bære et tilnavn som han. For eksempel:
Jeg er født i *Christen Copernikovstræde. Om jeg nu ville kalde mig Arv
Christen Copernikovstræde, skulle han kunne forbyde mig det? Men disse
*lakajnykker er ikke at beskrive.
Så snart de knægte får en *pung bag
i parykken ...
(I det samme han siger det, vender han sig om og *bliver Henrik var i en spøgelsesgestalt, begynder derfor at skrige og falde på
knæ)
Henrik (med et groft *mål)
Nu er din time kommen at du skal straffes for dine misgerninger. |P 12v
Arv
Henrik
Arv
Ak, Eders Nåde, giv mig dog en dags *respit.
Henrik
Ingen respit, medmindre du straks bekender dine misgerninger.
Arv
Ak, gerne, ak, gerne. Ak jeg har intet ondt gjort, hr. *Lucifer.
Henrik
Fort, fort med mig.
Arv
Ak jo, jeg har gjort noget.
Henrik
Bekend da *fluks.
Arv
Henrik
Mer’, mer’!
Arv
For 3 uger siden stjal jeg 3 stykker røget kød.
Henrik
Mer’, mer’, din hund, eller jeg ...
|Q1r
Arv
I *overgårs nat stjal jeg ...
Henrik
Hvad stjal du?
Arv (grædende)
Kokkepigens jomfrudom bort.
Henrik (tager dækket af sig)
Arv, *er du så bange i mørke?
Arv
Ak, gid du får en ulykke, din *skælm.
Henrik
Det er mig ret kært at jeg fik disse historier at vide, at hr.
Jeronimus kan lære at kende dig.
Arv
Ak, kære Henrik, røb mig ikke.
Henrik
Ingen snak.
Arv
Ak, *monsør Henrik.
Henrik
Her hjælper ingen bøn.
Arv
Ak, monsør Henrik Ebeltoft.
Henrik
At slig en *skinhellig hund kan blive
straffet.
Arv
Ak, monsør Henrik von Ebeltoft.
Henrik
*Nu må du længe nok sige hr. Jeroni|Q 1vmus at vi går på maskerade i aften.
Jeg ved nok at det er derfor du går her og lurer.
Arv
Ja, det er sandt at hr. Jeronimus har befalet mig at stå ved porten *til den ende. Men jeg skal min tro ikke
røbe jer.
Henrik
Arv
I må gå så tit på maskerade som jer lyster, jeg skal min tro aldrig
*sige fra.
Henrik
Så skal jeg da ej heller røbe dig.
Arv
Kan jeg da *forlade mig dertil?
Henrik
Se, der har du min hånd at så længe du er os tro, skal jeg også tie
med dig. *Gak du nu kun hen og læg dig.
Arv
Ja, det vil jeg óg gøre.
Henrik
*Adieu, Arv, en god rolig nat.
Nu har
jeg ved min snedighed udvirket så meget, at den knægt som *tilforn gjorde os fortræd, herefter
skal *studere på at gøre os tjeneste,
ja, gå i døden for os. Thi så snart han gør ringeste mine, truer jeg
|Q 2r ham med et *manifest hvori melet, det røgede kød og
kokkepigens mødom skal blive indført. Nu må jeg ind at fortælle min
herre historien.