|R1v
Scene 10
En flensborger, mester Gert
Flensborgeren
Mester Gert
Er der noget til tjeneste, min herre?
Flensborgeren
Jeg ville gerne have mit skæg af mig.
Gert
Det skal straks ske. Vil monsieur behage at sætte sig ned.
(Han barberer ham)
Flensborgeren
Er her noget nyt i byen?
Gert
Jeg ved min tro ikke. Jeg har *derforuden *forsvoret at fortælle nogen ting. Folk her i byen *er kun for at æde og drikke og *gider ikke høre tale.
Flensborgeren
|R2r
Gert
Hvorfra er min herre, *med permission?
Flensborgeren
Jeg er fra Flensborg.
Gert
*Mig synes jeg har haft den ære at se ham i Kiel.
Flensborgeren
Kan nok være. Har da mester været i Kiel?
Gert
I Kiel? Javist, jeg glemmer aldrig den rejse. Jeg skal fortælle min herre *hvorledes tilgik.
(Fortæller den hele rejse (det *står til aktøren at gøre den så vidtløftig som han vil). *Midlertid råber den anden at skægget er *vel nok afraget, for at komme des hastigere løs, men han må holde ud)
Flensborgeren (sagte)
Jeg skal min tro betale ham med samme mønt!
Jeg har fået en slem byld bag mit øre, mester. Ved han ingen *råd derfor?
Gert
Den går nok bort af sig selv. Jeg ville ønske jeg havde sådan byld, *thi det er meget sundt.
Flensborgeren
Gid jeg kunne overdrage jer min. Jeg vil ellers fortælle *kortelig hvorledes jeg fik den byld.
|R2v
Gert
Min herre, jeg skal hen at barbere en anden straks. Jeg ville gerne bede at han ville betale mig for *min hafte umage.
Flensborgeren
Først havde jeg i tre dage en stor pine på *det sted hvor bylden nu er. Dog det var *endelig ikke på samme sted, men en *tommebred derfra. I tre dage, eller jeg tror *gar fire dage, nej, det var kun tre dage, *fandt jeg stor pine uden at se ringeste tegn.
Mester Gert
Flensborgeren
*Summa summarum, efter at jeg havde følt den pine i fire dage ... Jeg sætter endnu fire dage, thi nu erindrer jeg mig det. Det er ellers underligt med menneskets ihukommelse. Når man mest vil gøre sig umage at erindre en ting, *så kan pokker ikke hitte den, og når man ikke tænker derpå, *falder det ind af sig selv.
Gert
Om monsieurs ihukommelse også heri *slår ham fejl, så vil jeg tage mig den frihed til at erindre ham om det mig tilkommer for min umage.
|R3r
Flensborgeren
Jeg skal min tro ikke glemme ham. Imidlertid, mens denne pine varede, svedte jeg forskrækkeligt bag øret. Det var *sådan underlig sved, mester. Den var ligesom en lim når jeg tog den mellem fingrene, og lugtede, *reverenter talt, ligesom ... (jeg tør ikke sige).
Gert
Monsieur, *med et ord at sige: Sæbe og kniv koster penge.
Flensborgeren
Det nægter jo ingen, mester! Nu skal vi straks komme til sagen. *Endelig brød det ud til en rød *flæk som nu var liden som et nålehoved, nu blev stor som en *ært, nu liden igen, nu stor, nu liden igen, nu stor, atter liden igen, atter stor, nu som et nålehoved, som sagt er, nu som en ært.
Mester Gert
Frem og tilbage er en lang vej, *landsmand. Går alle flensborger-historier i den melodi, så *gid fanden have resten! I skal min tro betale mig dobbelt, både for min umage og tidsspilde.
Flensborgeren
Efter at denne plet havde varet i nogle dage og jeg imidlertid *følte stor pine ... Jeg glemte at sige dette at jo mindre pletten var, jo større var pinen; thi når den var kun som et nålehoved, havde jeg ingen *lise |R3vhverken nat eller dag, derimod når den var som en ært, følte jeg kun lidet dertil. Ligesom pletten tog af, så tog pinen til, og ligesom pletten tog til, så tog pinen af, liden plet stor pine, og liden pine stor plet. Mester forstår vel min mening?
Gert
Ak, jeg bli’r gal over denne snak. Hør, landsmand, hvis ...
Flensborgeren
Nu kommer jeg straks til sagen. Endelig efter at jeg havde udstået denne pine i nogle dage mere og mindre ligesom pletten var stor og liden til, *som foromtalt er og ikke *nødigt at repetere, brød det omsider ud til en byld, hvis begyndelse, tilvækst og aftagelse jeg kortelig her vil fortælle.
Gert
I skal, så sandt jeg er en ærlig mand, betale mig for min tidsspilde.
Flensborgeren
Vi skal nok komme til rette, mester! Noget kan *afkvittes i den kielske rejse. Men hvor var det jeg slap?
Gert
Jeg ved fanden hverken hvor I begyndte eller I slap. Lad mig gå. I må beholde de penge I er mig skyldig, *med al min ulykke.
Flensborgeren
Ej, det er underlige folk i denne by som |R4rikke kan høre folk tale. Nu skal jeg straks komme til ende, og så vil vi *gøre regning. Bylden var i førstningen ganske plettet, *det er at sige: ganske fuld med små pletter. Jeg ved ikke om mester *begriber min mening?
Gert
Hør, landsmand! Gå af mit hus, jeg lader jer ellers trække ud!
Flensborgeren
Men så gik pletterne bort, så kom de igen, så gik de bort, så kom de igen, så gik de atter bort, så kom de igen, så bort, så igen. En dag utallige pletter, en anden ingen.
Gert
Aaah, aaah, aaah! Mutter! Kom ind til hjælp! Her er kommet en *Lucifer fra Flensborg i mit hus.
Flensborgeren
Så vil jeg da gå.
Gert
Gå fanden i vold! Det var en forbandet karl. Man klager over mig i byen at jeg taler for meget, men jeg er kun en *sinke mod denne karl. Skam få han for mine *8 skilling! Thi jeg barberer dog ingen fremmed ringere. Dog er jeg glad at jeg slap ham med det *forlis. Det *fortrød mig mest at han ville *ligne sin historie ved min, *ligesom det var ikke mere vigtigt |R4vat rejse udenlands end som at få en rådden byld bag øret.
Jeg tilstår gerne at jeg taler meget, det har jeg efter min far. Men han førte ingen sladder, og det gør jeg ikke heller. De *godtfolk her i byen vil nok savne mig engang når jeg er død, og sige: “Fanden fare i Gert Westphaler, han var dog bedre mand end vi *holdt ham for at være, thi siden han døde, er her ikke én i byen der *ved så at tale om udenlandske sager.” Ja, de vil sige: “Gid vi kunne grave ham levende op af jorden igen!” Så længe folk lever, agter man dem ikke, men *de er ikke døde førend det fortryder dem. *Avindsyge er også måske til dels *årsag deri. Man ser at jeg fører *discoursen alene i alle selskaber. Andre vil gerne tale med, men kan ikke og derfor *lider ikke at høre mig tale. Hvorfor hader Jørgen Handskemager mig mest af alle? Just fordi han helst af alle folk her i byen vil *give et ord i lavet med, men tør ikke føre nogen *polisk tale når jeg er *til stede, thi han ved at jeg *hugger ham straks i flanken *såsom jeg forstår mine *politica bedre end han. Jeg har ofte mærket det at så tit jeg kommer i hans selskab, stiller han sig ganske tavs an ligesom han vil indbilde folk at han er af de kloge mænd der taler lidt og *grunder mere. Det er så en gammel *streg af visse |R5r*dosmere der intet forstår og derfor *gør sig en grundig mine og tier når lærde folk som jeg eller andre er til stede, da de dog med al deres grunden tænker ikke mere end en hest eller et får.
Skal jeg nu derfor lade mig munden binde? Nej! Jeg vil hellere være misundt end foragtet. Jeg vil hellere folk skal sige: “Der sidder en *kanaljøsk tunge på den karl!“ end de skal sige: “Den karl sidder som en dum *fæhund eller *skabhals der har hverken mål eller mæle.” Men hvad mon disse mænd vil her?
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}