|L6r
Scene 1
Andreas, Oldfux
Oldfux
Denne by er dog ikke så liden som jeg havde bildt mig ind. Her er også *en hob smukke huse, hvilket giver til kende at her
må bo *formuende folk. Men se! *Jeg er aldrig ærlig om det ikke er min
gamle kammerat Andreas, som jeg ikke har set i så mange år. Andreas,
er det dig eller dit *genfærd?
Andreas
(De omfavner, kysser hinanden og græder)
Oldfux
Ak, min ærlige ven og tro *staldbroder! Jeg er *færdig at dåne af glæde
at se dig her. Jeg tænkte at du havde været *hængt for mange år siden.
Men jeg *mærker at du *forstår din profession; thi det er ingen kunst at
stjæle, det kan en grov *bonde gøre, men at stjæle således at man
aldrig bliver grebet, det kalder jeg at forstå sit *håndværk.
Andreas
*Jeg takker skyldigst, monfrere,
for de gode tanker du har om mig. Det er mig ikke liden fornøjelse at
*være berømmet af så|L6vdan *brav mand som du *er.
Jeg takker *ellers mine forældre for god *optugtelse og formaning, som *jeg
har ført mig til nytte allevegne hvor jeg har været i verden. Så jeg
kan sige uden at rose mig selv, monfrere,
at jeg har *aldrig været grebet mere på
mine gerninger end én gang, da jeg dog kom temmelig vel derfra, thi jeg
*mistede *ikke mere end to af mine øren.
Oldfux
*Ej, bagatel! Et par øren mere
eller mindre, *det vil ikke meget sige. Jeg mærker at det er derfor at du går med *den polske hue.
Andreas
Javist, derfor hilser jeg folk *ikke anderledes end officererne når de
trækker op på vagt, bukkende mig lidt, *læggende hånden på huen. Mange
siger derfor at jeg er *storagtig, men de gør mig *min tro stor uret, thi jeg er *ikke mindre end storagtig. Men *hvorledes har det ellers behaget monfrere at leve?
Oldfux
Ret vel. Jeg har kunnet *komme til rette med alle folk hvor jeg har
været, foruden med disse forbandede *byfogeder der en og anden gang har
villet *attakere mig på mit
ærlige navn og rygte. For 14 dage siden havde jeg at bestille med en som
lod mig *sætte, men jeg, for at undgå *vidtløftighed, sneg mig af
arresten, thi man vinder ikke |L7rmeget, monfrere, ved *processer.
Andreas
Det er sandt nok, monfrere, jeg har
også *mærket at disse byfogeder er slemme folk som ikke kan lade
*ærlige folk være i ro.
Oldfux
Ja, de er så misundelige at så snart en brav mand har *forhvervet sig
en skilling, søger de at skille ham derved igen.
Andreas
Dyden er allevegne forfulgt.
Oldfux
Andreas
Men hvad vil du nu bestille her?
Oldfux
Jeg har min tro endnu ikke *betænkt mig derpå. *Ørkesløs gad jeg ikke
være, thi *ørkesløshed er Fandens hovedpude. Jeg har gået *fast alle
professioner igennem. I *Augsburg var jeg *doctor medicinæ og
praktiserede længe med stor profit indtil *fakultetet af pur misundelse
*formerede mig en proces og ville have mig hængt, *da jeg dog *skikkede
mig således i mit embede at ingen af mine patienter kunne klage over
mig.
Andreas
Jeg tror det nok, thi jeg *håber at de døde alle.
|L7v
Oldfux
Ja, det er sandt. *Men imidlertid blev de dog af med deres sygdomme. Havde
jeg haft penge til at fortsætte min proces med doktorerne, skulle jeg
kunne have *overbevist dem hvad karle de var, hvorledes de plagede
stakkels patienter værre end bødler hele år, *da jeg derimod aldrig
opholdt en patient over 3 dage. Der er adskillige rige folk i
Augsburg som må tilskrive mine recepter al deres velfærd; thi havde
jeg ikke så hastigt *kureret deres kære forældre, havde de endnu *måttet
*bie efter deres *arvedel, som dem efter *naturens
ret tilkom. *Jeg skulle kun alene produceret deres *attester mod de
andre doktorer om min dygtighed. Men jeg besluttede hellere at forlade
staden førend jeg ville have med de karle at bestille, thi de dømmer
deri deres egen sag. Og når en er først dømt af med livet og blevet
hængt, kommer han siden ingen vej endskønt han appellerer hundrede
gange.
Andreas
Deri har monfrere ret.
Oldfux
I *Nürnberg var jeg *profet og spåede længe for penge, var i stor
*reputation i begyndelsen, thi mine spådomme *traf adskillige gange
lykkelig ind for mig; men som *gejsten er ikke altid *lige hos et
menne|L8rske, og jeg spåede noget som angik *republikken, hvilket faldt
anderledes ud, ville man *tage mig ved vingebenet. Men det var min
lykke at jeg var en profet; thi jeg spåede også om mig selv, hvilket
dog ikke er enhver profet *medgivet, nemlig om jeg havde kommet til
*eksamen, det skulle have gået forbandet galt med mig, hvorfor jeg *smurte
mine støvler og gik i tide bort.
Andreas
Jeg havde min tro også kunnet spå det samme, *hvorvel jeg aldrig har
øvet mig i den kunst.
Oldfux
I *Frankfurt am Main *agerede jeg *fægtemester, fik en stor hob *skolarer som
alle gav mig penge *på hånden, men da fægteskolen skulle *gå an, tænkte
jeg ved mig selv: Hvad nytter det unge mennesker at de lærer at fægte?
De stoler kun siden derpå, bliver *forvovne og kan komme i ulykke.
*Hvorudover for at *forekomme sådant jeg rejste hemmeligt bort.
Andreas
*Gav du da skolarerne deres penge tilbage?
Oldfux
Nej, monfrere, jeg vidste ikke at
finde dem så i en hast, tilmed *havde jeg rejsepenge nødig. Dog, *på det
de skulle ikke tænke at jeg ville bedrage dem, lånte jeg også nogle
penge af min vært *til et tegn at |L8vjeg ville komme
tilbage igen. Fra Frankfurt rejste jeg til *Strassburg, hvor jeg *gav mig
ud for *politicus.
Andreas
Men hvordan kunne det lade sig gøre?
Oldfux
Det gik skønt. Jeg læste noget i *Hübners Politiske Fragen, besynderlig i
*det kapitel som handler om Strassburg og omliggende stæder, gav mig ud
for en adelsmand, *gjorde mig en grundig og ærbar
mine, hvilket ikke er det *ringeste som *udfordres af en politicus,
*reprimanderede derforuden alle *magistratens gerninger, fandt fejl ved
alle ting i staden hvorved jeg kom i sådan *reputation at jeg fik en
bestilling, hvilket jeg dog ikke ville antage førend man gav mig et
års *gage forud. Men da jeg havde fået pengene, tænkte jeg ved mig
selv: Du kunne nok *tjene til andet end til at sidde med en *lumpen pen i
hånden om dagen, rejste derfor smukt bort uden at tage afsked, ved
hvilken sidste *konduite jeg overbeviste dem som *tvivlede om min
dygtighed, at jeg var en stor politicus. I *Køln, hvor vi var sammen
sidst, *agerede jeg en *stjernekigger, i London en *guldmager, i *Antwerpen
en *helgen, hvilken *profession gav mig af alle mest penge; thi folk
ofrede til mit hus ligesom til en kirke, *at jeg skulle *gøre forbønner
for dem.
|L9r
Andreas
Men hvorfor blev du ikke ved den profession?
Oldfux
*Ret som jeg stod på gaden engang og *formanede folk til gudsfrygt, kom
en af mine gamle kammerater, hvilken *så mig under øjnene, brast i
latter og sagde til de omstående: “Denne mand som I *holder for en
helgen, er en af de største *skælme der kan gå på jorden.” Men min
*kredit var så stor at folk *blev færdige til at stene *den som helgensbespotter. Dog *alarmerede den hændelse mig så meget at jeg turde
ikke være mere i byen, men rejste hidhen.
Andreas
Hvad vil du nu tage dig for?
Oldfux
Jeg ved min tro ikke selv hvad jeg vil *agere. Jeg vil tælle på mine
knapper. Hvilken profession som falder på den sidste knap, den vil jeg
*tage an.
(Begynder at tælle)
Doktor, profet, fægtemester, spiller, politicus, guldmager, stjernekigger, helgen.
(Tæller fra først igen og træffer på guldmager)
Ja, jeg må gøre guld, og du må være mig behjælpelig.
|L9v
Andreas
Hvad jeg kan være til tjeneste, skal ikke *mankere.
Oldfux
Hør, Andreas, jeg har her *hundrede rigsdaler guld som er stødt til pulver.
Dem skal du *mænge *blandt andet. Du skal slå en *bod op på torvet og
*holde til fals samme pulver, men ikke sælge det
til nogen *uden de *spørger om det arabiske pulver. Det er alt hvad du skal
have i dit hoved. Lad kun mig sørge for resten. De hundrede rigsdaler skal
*profitere os 4000. Se, der har du guldet! Kun straks hen og gør
som jeg siger dig, og sæt dig på torvet. Når jeg har 4000 rigsdaler,
skal du *bekomme den fjerdedel deraf.
Andreas
Scene 2
En jøde, Oldfux
Jøden
Oldfux
Nej, nu intet, *smovs. Jeg er nys kommet hid til byen. Men i morgen når
jeg begynder at arbejde, kan I få noget guld, men *med kondition at I
ikke siger |L10rdet til nogen; ellers har jeg *ingen
ro for folk. Jeg gør ellers ikke mere guld på én gang end jeg kan
bruge til en måneds *fortæring. Men vil nogen lære kunsten af mig,
koster det 4000 rigsdaler.
Jøden
So kan herren guld gøren?
Oldfux
Ja, så lidt til husbehov.
Jøden
Oldfux
Hvad er hans navn?
Jøden
*Sin Nahm ist Polidor. *Han har viel Zeit und stuere penge daran gevennet,
aber vergebens. Han *spandirer gern 4000 rigsdaler på den kunst at *leeren.
Oldfux
Er det ellers en *skikkelig mand?
Jøden
Oldfux
Hans studeringer hjælper ham ikke meget til den kunst. Jeg kan lære den
lige så *snart til en bonde som til den
allerlærdeste mand; thi kunsten består kun i *en ringe videnskab og
nogle små *ceremonier som man må iagttage.
|L10v
Jøden
Oldfux
Han har stor ret, thi verden er nu om stunder fuld af bedrageri. Jeg
forlanger derfor ikke at han skal tro mig mere end en anden førend
han ser prøven og *får troen i hænderne.
Jøden
Oldfux
*Ej, lapperi! Det er ikke umagen værd. Jeg kan gøre guld af alle ting.
Adieu! Jeg må til mit *logement.
Jøden
Oldfux
Her næst ved, i *Fasanen. Vil I komme til mig i morgen, kan I få noget
guld hos mig.
Jøden
Gut, gut. *Adiees so lang.
Scene 3
Henrik, jøden
Jøden
*Der Kerl hat en erlig Angesicht, aber ich glaube ihm dog nicht ehr ich
Probe sehe. Ich muß doch die Historie dem Herren Polidor fortællen.
(Banker på)
|L11r
Henrik
Hvem vil I tale med, *Benjamin?
Jøden
Ich vil tale *mit dem Herren Polidor.
Henrik
Da kan I ikke få ham nu i tale, *det jeg tror; thi nu er det *hans onde
time på dagen at han har feberen.
Jøden
Henrik
Nej, ikke over i 20 år.
Jøden
Ej snak, ich så ihm jo for 3 Dagen siden.
Henrik
Jeg ved ikke rettere end han har feberen. Når jeg ser en mand den
hedeste tid om sommeren stå i *glø’er op til ørene, slutter jeg enten
han er gal eller han har feberen.
Jøden
Haha, nu forstår ich din mening. *Er operirt itzund.
Henrik
Jeg ved ikke enten han opererer eller *purgerer, jeg tror det er lige
meget; thi al den tid han har arbejdet på at gøre guld, har han ikke
vundet så meget at han kan købe sig en *strikke for når engang
alle hans midler er bortsat på det *lapperi og han vil hænge sig af
*armod. |L11vHan *giver heller ingen audiens når han
har med de *forretninger at bestille.
Jøden
*Aber ich får vel audiens wen du siger daß en Goldmacher neulig hier
er komen der vil Proben gøren ehr han Recompants forlangen.
Henrik
Ja, hvis så er, så får I ham nok i tale; thi ellers, *om en sagde ham jeres hus er i brand, der er en vil *tage jeres frue med vold, tyve er indbrudt i
huset, *det bevægede ham aldeles intet at gå fra sine sager; men det er
endelig noget som jeg *tør sige ham.
Jøden
Henrik
Han sidder her i den yderste stue. Jeg vil råbe udenfor vinduet, thi
jeg *tør ikke gå ind.
(Råber sagte 3 gange)
Herre! Herre! Hr. Polidor!
Polidor (indenfor)
Hvad er det for en slyngel som tør råbe på mig?
Henrik
Jeg har noget at sige herren som er højst magtpåliggende.
|L12r
Polidor
Og jeg har noget at *smøre din ryg med som skal lære at lade mig være i
ro en anden gang.
Henrik
Her er en fremmed mand ude som kan gøre skønt *arabisk guld!
Polidor
Lad ham *bie. Nu kommer jeg straks.
Henrik
Tænkte jeg det ikke vel. Det er *magneten som alene trækker ham ud.
Scene 4
Polidor, jøden, Henrik
(Polidor i sin *slåbrok med et *læderforklæde for, førende en nedslagen
bred hat på hovedet, en *puster på *akslen hængende og en *ildtang i
hånden, ganske *kullet i ansigtet)
Polidor
Hvor er den mand som kan gøre guld?
Jøden
Polidor
Vil han *óg lære kunsten til andre?
Jøden
Ja. *Aber er ist forbandet dyr.
Polidor
Hvad forlanger han da?
|L12v
Jøden
Er verlangt 4000 rigsdaler.
Polidor
Det er noget meget.
Henrik
Det er ikke meget. Jeg ville gerne give ham en tønde guld om jeg havde den; thi *hvad ville jeg estimere det når jeg siden kunne *gøre igen tidobbelt så meget?
Polidor
Råder du mig da, Henrik, at give de penge?
Henrik
Jeg råder herren at hænge både guldmageren og jøden op; thi den ene er
en jøde og den anden, garanterer jeg for, er *lige så god som de andre
som har bedraget herren så ofte.
Polidor
Hør, Benjamin, vil du *kavere for ham, at han ikke bedrager mig?
Jøden
Nej, Herr, *ich sag dank. *Ich kender ham nicht weiter als daß ich engang
mit ham har talt. Han må for sig selber kaveren. Han tilbyden sig erst
Proben to gøren ehr er was verlangt.
Polidor
Det er jo et *ræsonnabelt tilbud. Se til, Benjamin, at du kan bringe ham
hid *som af dig selv; thi *jeg vil ikke lade mig mærke |M1rat jeg er meget *forlegen for at *lære ham kunsten af.
Jøden
Ich wil straks derhen gå.
Scene 5
Leonora, Polidor, Henrik, Pernille
Leonora
Polidor
Mit arbejde, *madam, fører intet andet med sig.
Leonora
*I må vel sige det fører ikke andet med; thi *hvad frugter har I nu set
i de mange år I har *plaget jer med det forbandede *tøjeri?
Polidor
*Tag jer vare hvad I siger, madam, og giv den ædleste profession i verden
ikke sådan titel.
Pernille
Herren har ret at professionen er ædel, thi *ingen uden rige og fornemme
folk kan *praktisere den. Den er også *nyttelig for et menneskes
sjæl.
Polidor
Det er også at gå noget for vidt.
Pernille
Men jeg skal bevise det *klarlig for herren. |M1vFattigdom er nyttig for et menneskes sjæl, guldmageri viser vejen til
fattigdom, *ergo er den nyttig for
et menneskes sjæl.
Polidor
Leonora
Min hjerte! Pernille har ret, og intet fornuftigt menneske kan *dadle
hendes ord. Man kan bevise af jeres eget eksempel tilstrækkeligt hvilke
frugter den profession fører med.
Polidor
*Når det kommer, så kommer det på en gang.
Pernille
Ja, vist kommer det på en gang. Herren *destillerer, koger, syder, gryder
så længe indtil han sætter omsider ild på huset, og så kommer
*armoden på en gang.
Leonora
I har arbejdet 10 år derpå, og bliver I endnu 10 år derved, *kommer I at
gribe til et håndværk for at fortjene føde.
Pernille
Ja, gøre *svovlstikker af armod.
Polidor
Du næsvis! *Hen til din *rok, det er nok så tjenligt, og madam, gak ind
og sy på jeres *ramme, og lad mig være *uskåren.
|M2r
Pernille.
*Fruen skal nok sy på ramme så snart herren vil lade hende få noget af
det guld som han har gjort; thi *såsom herren gør så meget guld
om dagen, *har vi ikke fornøden at brodere med silke.
Polidor
*Jeg tror fanden rider den pige. *Var det ikke for min ære ... Hør, jeg skal
inden få dage *binde munden på jer, og I skal se *frugten af mit
arbejde. Her er kommet en fremmed mand til byen som vil *gøre prøve for
mig.
Pernille
Polidor
*Kender du ham da?
Pernille
Det er jo en *antikrist. Er det ikke så man kalder guldmagerne på
latin?
Polidor
Du vil sige alkymist. Jo, det er en guldmager. Men hvoraf ved du at
han er bedrager?
Pernille
Jo, fordi han er en guldmager.
Polidor
Du skal få en ulykke hvis du ikke holder din mund. Vil du også gøre
mig til en bedrager?
|M2v
Pernille
Ja, hvad andet? Herren bedrager sig selv, bedrager sin frue, bedrager sine
børn. Jeg skal sige sandhed om det skal koste mit liv. Hør hvad jeg
siger førend jeg går: Det var nok så *tjenligt i steden for at
*konsulere en guldmager at *have bud efter en *vaskekone der kunne tage
kullet og skarnet af herrens ansigt.
(Går ud)
Polidor
Madam, jeg vil ikke have den pige længere i huset.
Leonora
Ej, min hjerte, I må ikke *regne hende det til onde. Hun er en tro og
ærlig pige, og hvad hun taler, er af pur *nidkærhed!
Polidor
Madam, gør mig den tjeneste at gå lidt ud, nu vil jeg være alene.
Leonora
Hjertelig gerne.
Henrik
Herre! Der kommer *min tro jøden med guldmageren. *Skam få ham, han
*måtte gøre sig så meget guld at han kunne købe sig en smuk klædning
for.
Polidor
Ej, du kender ikke guldmagere. De er alle af ringe *anseelse. Se her,
Henrik! Tag |M3rden *puster og *ildtang ind og *fly mig
en *paryk i steden for hatten.
(Henrik løber efter en paryk og sætter den på herrens hoved)
Scene 6
Oldfux, jøden, Polidor, Henrik
Jøden
*Herr! Hir ist der Man. Ich havde stur Müde mit ham ehr ich ihm mit mig
krigen kønte. Nu kan herren selber mit ham tale.
Polidor
*Serviteur, min Herre! Det er mig kært at finde folk af min profession.
Når var ankomsten her til byen?
Oldfux
Det kan *skille ham lige meget enten jeg kom i dag eller i går.
Henrik (sagte)
Den karl er *kort for hovedet.
Polidor
Ja, Henrik! Alle store kunstnere er *capricieux. Jeg ville ønske at jeg
ellers kunne være min herre noget til tjeneste her på stedet.
Oldfux
Min herre, den største tjeneste I kan gøre mig, det er at spare med
jeres *komplimenter. Hvad tjeneste kan han vel ellers gøre mig?
|M3v
Polidor
Et menneske kan altid være det andet til tjeneste. Jeg mener at
*såsom han er fremmed her på stedet, så kan jeg gøre ham bekendt
med *godtfolk.
Oldfux
Godtfolk, ha ha ha! Har han så godt forråd på dem? Jeg har nu rejst
hele verden omkring, men jeg har ikke kunnet træffe godtfolk. Jeg har
fundet alene én god mand i verden, det var min *mester
Albufagomarfagius, en araber af *geburt. Han var from og mere *medliden
mod *umælende kreaturer end et menneske er mod det andet. Jeg erindrer at
da hans kat lå engang og sov på hans *kjoleærme og hans *bedestund
samme tid faldt ind, da på det han ikke skulle forstyrre katten i sin
rolige søvn, klippede han stykket af kjolen hvorpå katten hvilede.
Polidor
Det kalder jeg medlidenhed i en høj grad. Slige folk findes ikke hos os.
Kommer *min herre nu da fra *Arabien?
Oldfux
Nej, monsieur, jeg kommer fra månen. Jeg ved ikke hvortil *slige
spørgsmål tjener.
Polidor
Man skal have noget at begynde sin tale med.
Oldfux
*Jeg er ganske ikke for de *præludier. Har |M4rhan noget
at sige mig, da må han straks gå til *materien, thi tiden er kostbar
for mig.
Polidor
Oldfux
Kan nok være.
Polidor
Og såsom jeg også i mange år har *lagt mig efter den *videnskab, så
søger jeg altid lejlighed at tale med folk af den profession.
Oldfux
Hvad *vejviser har monsieur haft?
Polidor
Oldfux
De allerstørste autores er de allerstørste slyngler, som ikke selv ved
hvad de har skrevet. Jeg studerede i 10 år forgæves, thi jeg var
lige så klog den sidste dag som den første; men den store
Albufagomarfagius lærte mig det i en time som jeg ikke kunne hitte på
i så mange år.
Polidor
Vil min herre ikke lære mig kunsten for en *rekompense?
Oldfux
Jeg har i 6 år siden jeg forlod min *mester, ikke villet lære den til
noget menneske, thi det har været mig forbudt; men for et halvt år
siden har jeg *på ansøgning |M4vbekommet et sådant
svar som monsieur kan se af dette hans brev dateret den 23. af den
måned *gorael, 603 år fra *hegira. Se her hvad han skriver derom: *Allabricamo Triel Sluki, Elmacino Eben Alfantara Masaki
Gombada.
Polidor
Jeg forstår slet intet arabisk.
Oldfux
Polidor
Oldfux
Det ord Alcantara betyder en sum
penge som i europæiske mønter beløber sig til 4000 *rigsdaler; thi den sum
penge *tilsteder han mig at tage af den der lærer kunsten.
Polidor
Men monsieur må vel tage mindre, om han vil?
Oldfux
Nej, hør hvad han skriver derom: *Aitzema
cranganor Monomotapa Lacangandaro Mihopi Madagascar
rencollavát.
Polidor
Jeg forstår det ikke. Men skriver han at monsieur må ikke tage
ringere end de 4000 rigsdaler?
|M5r
Oldfux
Ej, han hører jo at der står *Mihopi
Madagascar rencolavet.
Polidor
Men om monsieur ville gøre det af *generøsitet
for slet intet?
Oldfux
Nej, han gi’r en *grundig *ræson
hvorfor man må ikke gøre det for intet. Se her:
*Bramini Muhames Nadir Elaocombra Caffares Canunor
Elcanan. Vil derfor monsieur lære kunsten, koster den
4000 rigsdaler.
Polidor
Det er noget meget, men måtte jeg tage den frihed at spørge *at
*eftersom min herre kan gøre guld, hvad da de penge kan nytte?
Oldfux
At jeg ikke må gøre det for intet, derfor har jeg min store mesters
skriftlige ordre samt den ræson han gi’r dertil her i brevet, nemlig:
*Boamirci Muhamed Nadir. Det samme spørgsmål som monsieur gør til mig, kan
jeg også gøre til ham. Nemlig *hvad kan det komme ham an på nogle
1000 rigsdaler når han kan straks af intet gøre penge igen?
Polidor
Ja ja, det kan være godt nok, men jeg ville ellers sige noget dersom han
ikke ville *tage det ilde op.
|M5v
Oldfux
Jeg kan gætte hvad han vil sige. Han er blevet bedraget af så mange,
hvorfor skulle han da tro mig?
Henrik
Nej, min herre havde *min tro ikke *ført det i så slet en stil. Han
havde i det *ringeste i steden for det ord bedrage *sat på en høflig
måde trompere.
Oldfux
Monsieur har ret, jeg priser hans forsigtighed. Jeg *begærer ikke at han
skal tro mig, forlanger derfor ikke pengene forud, men alene
forsikring at de skal blive mig betalt så snart han har set prøven
på min *videnskab.
Polidor
Velan! Jeg vil *sætte pengene ned hos denne jøde, hvilken skal levere dem
straks til monsieur når jeg ser prøven.
Oldfux
Godt. Dermed er jeg *fornøjet. Jeg må ind med ham at bese hans
laboratorium om det er *bekvemt dertil.
Polidor
Ja, vil han behage at spadsere ind.
Scene 7
Henrik, Leonora, Pernille
Henrik
Jeg gad gerne vide hvordan det *løber |M6raf. Jeg er
bange for min herres penge. Men der kommer fruen med Pernille.
Pernille
Henrik, hvor er herren?
Henrik
Han er gået lidt ind, og når han kommer ud igen, er han enten
kejser eller *stodder. Han har sluttet en kontrakt med den ny guldmager,
som bringer ham til en af delene.
Pernille
Forlanger da guldmageren penge for at *lære kunsten?
Henrik
Der bliver leveret 4000 *rigsdaler til jøden Benjamin, hvilke guldmageren skal
have når han har *gjort sin kunst *probat.
Leonora
Ak, min hele krop skælver allerede, thi jeg er vis på at der er
bedrageri under.
Henrik
Nej! Skam få herren, han var forsigtig nok deri at han vil have
prøve først, og når prøven er probat, så er de penge vel anvendte.
Pernille
De penge alene som han betinger sig, *gi’r bedrageri til kende; thi *hvad
skulle en der kan gøre guld, forlange penge af andre?
Henrik
Jo, han gav min herre *ræson derfor.
|M6v
Pernille
Jeg kan ikke begribe hvad ræson han kan give dertil.
Henrik
Jo, ræson dertil skal være denne: *Alcantara
Aben Ezra Mahomet podolski Scabhalsias komai.
Den ræson fandt herren for at være god, og *mig syntes at den kunne også
lade sig høre.
Pernille
Hvad er det da på dansk?
Henrik
Det ved jeg *min tro ikke. Forstår jeg arabisk?
Pernille
Henrik
Jo, guldmageren forklarede ordene for os siden således:
*Spelamdisimo Madagascar hemancino
Rencolavet.
Pernille
Endnu er jeg lige klog.
Henrik
Jeg min tro ligeså. Men nok er det at han får ingen penge førend
han har gjort nogle gange prøve. Men der kommer de. Det er bedst at vi
går ind, thi han vil være alene med guldmageren.
Leonora
Scene 8
Oldfux, Polidor
Oldfux
Nej, min herre, jeg vil aldeles ikke have med *operationen at bestille
på det han ingen *mistanke skal fatte. Har han kommet så meget
*mercurius i *panden som jeg sagde?
Polidor
Javist.
Oldfux
*Koger det også ved en sagte ild?
Polidor
Ja, alting er *efter Deres ordonnans.
Oldfux
Nu kommer hemmeligheden som består i visse *kraftige arabiske ord, som
monsieur skal repetere 3 gange medens operationen sker. Se, her har jeg
dem skrevet om han kan læse dem.
(Tager papiret og læser:)
Oldfux
Dette skal han på knæ repetere 3 gange.
(Polidor repeterer det 3 gange)
|M7v
Oldfux
Det er sandt. Han har jo også kommet det arabiske pulver i panden?
Polidor
Nej, monsieur har intet arabisk pulver talt om.
Oldfux
Ej ej, det er det *allerfornemste, thi uden det kan operationen ikke
ske.
Polidor
Men hvor får man det pulver?
Oldfux
Disse *nürnbergere plejer allevegne at *sidde på torvet dermed. Det bruges
*ellers til at tage pletter af klæder med. Man kan få en *temmelig
*kvantitet for en *mark, thi de karle ved ikke samme pulvers rette *dyd.
Lad tjeneren i en hast springe hen på torvet.
Polidor
Henrik!
Henrik
Herre!
Polidor
Spring hen på torvet og køb noget arabisk pulver for en mark.
Henrik
Hos hvem skal jeg købe det?
Oldfux
De fleste nürnbergere plejer have det blandt *andet kram.
(Henrik går bort)
|M8r
Polidor
Ak himmel! Hvo skulle tænke at det pulver havde sådan dyd?
Oldfux
*Alting synes at være ringe når man først får det at vide.
Polidor
Er der ellers noget andet at *tage i agt?
Oldfux
Nej, ellers intet. Den seddel hvorpå de arabiske ord står skrevet, må
monsieur bevare som et *liggendefæ, thi deri består den hele
hemmelighed.
Polidor
Men *når skal man komme det arabiske pulver i panden?
Oldfux
*Tiden gi’r
intet til sagen når det kun sker medens det koger. Se, der
kommer tjeneren tilbage. Jeg *vidste nok at de har det allevegne.
Henrik
Her er 8 *skilling tilbage, herre! Jeg fik mit hele tørklæde fuldt for 8 skilling.
Oldfux
Gak nu ind, og kom en god håndfuld i panden.
(De går ind)
|M8v
Scene 9
Oldfux (alene)
Det går skønt. Jeg skal lade ham endnu *operere et par gange *at han
kan des mere *bestyrkes. Thi det slår aldrig fejl at han *jo får
henved *10 rigsdaler af de to håndfulde pulver han kommer i panden. Når
jeg så får pengene, rejser jeg og min kammerat Andreas af byen og la’r
den gode herre sørge for hvor han kan få mere arabisk pulver, ha ha ha!
Det bliver artigt nok når han siden *har bud efter det som aldrig har været til i verden, og når han får at høre at *aldrig nogen *ved
af det arabiske pulver at sige. Jeg *skiller denne mand ved 4000 rigsdaler og
dog gør ham en tjeneste som han bør takke mig for; thi han lærer
så meget af denne historie at han forlader *sin galskab, overlader til
andre det håndværk at gøre guld. Min kammerat Andreas har ellers
fortjent den fjerdedel af pengene, thi han har *viseligt og troligt
forrettet *sit værk. Jeg har kendt ham *for mange år og ved *at han
ingen uden mig eftergiver noget i hurtighed, thi jeg havde ellers ikke
betroet ham dertil. Men der kommer herren tilbage.
|M9r
Scene 10
Oldfux, Polidor
Polidor (omfavnende og kyssende Oldfux)
Ak, min herre! Himmelen selv har ført eder *hid for at belønne mig for
mit lange arbejde og mange års *sved som jeg længe *frugtesløst har
anvendt. *Kunsten er probat, I har fortjent *redelig de 4000 *rigsdaler, ja
dobbelt så meget.
Oldfux
Polidor
Ak, nu skal jeg *stoppe munden til på dem som *idelig har *beleet mig, og
triumfere over mine uvenner og dem der har vendt mig ryggen *såsom
de har frygtet at jeg skulle *geråde i armod,
og derfor glemt alle de velgerninger jeg har *bevist dem i min
velstand.
Oldfux
Ja, min herre! *Verdens måde er ikke anderledes.
Polidor
Men nu kan jeg foragte dem *igen.
Oldfux
Nej, det skal min herre ikke gøre; thi det fornemste som min store
mester Albufagomarfagius *rekommanderer sine *disciple, er ydmyghed. Min
herre ser hvor|M9vdan mit *væsen er. Jeg kan *føre
mig op som en *fyrste, om jeg ville, men det er imod vor *fundats, hvilket
er årsag at man ikke vil tro at vi forstår den *ædle kunst *efterdi
vi *stiller os an som fattige folk.
Polidor
Jeg skal også efterleve hans *formaninger, hvorom han kan forsikre
Albufagomarfagius, til hvilken jeg beder at *formelde min ydmygste
respekt når I skriver ham til.
Oldfux
Det skal ikke *mankere.
Polidor
Se her, min herre, der er mit *signet, hvilket når I *flyr til jøden
Benjamin, får I straks pengene.
Oldfux
Polidor
Ja, vil monsieur blive her så længe. *Imidlertid skal min kone holde ham
med selskab.
Scene 11
Oldfux, Leonora, Pernille
Leonora
Ak, min herre! Gid jeg kunne hitte på så *kraftige ord som jeg ønskede
for at tilkendegive min taknemmelighed med.
Oldfux
Min kære frue, hendes herre er en *dy|M10rdig mand.
*For den årsags skyld har jeg *åbenbaret ham min *kunst.
(Pernille kysser ham på hånden)
Oldfux
Pernille
Ak nej, det er en kostbar hånd som er *værd at kysse mere end en gang.
Leonora
*Vil min herre ikke forsmå den ring og bære den for min skyld.
Oldfux
Nej, min kære frue, jeg tager aldeles ingen gaver af hende.
Leonora
Ak jo, min herre, jeg vil tage det op som et venskabstegn af ham.
Forsmå den ikke, jeg beder ydmygst.
Pernille
Ak, min herre, gør dog fruen den fornøjelse.
Oldfux
For ikke at *gøre fruen imod vil jeg tage imod den.
Pernille
Ak, min herre, gid jeg havde også noget godt at forære ham. Vil han ikke
forsmå denne *skuepenge som jeg har arvet efter mine forældre?
|M10v
Oldfux
Det var synd at berøve hende *sin arvedel.
Pernille
Ak, min herre, jeg slipper ham ikke førend han tager imod den.
Oldfux
Jeg vil da *forvare den for hendes skyld og *skikke hende en af guld
igen. Men der kommer herren tilbage.
Polidor
Ak, ak, min glæde er så stor at jeg næppe kan *skikke mig deri. *Kunsten
er probat. Jeg fik lige så meget guld ved den sidste *operation. Ak, jeg
beder at min herre vil besøge mig hver dag så længe han er her i
staden.
Oldfux
Det skal ikke *mankere. Jeg bliver måske nogle måneder her på
stedet.
Polidor
Vil han ikke gøre mig den ære at spise med mig til *middag?
Oldfux
Nej, jeg får ikke lejlighed; men jeg vil nok have den ære at spise med
ham til aften. Nu har jeg nogle små forretninger.
Polidor
Jeg vil da ikke opholde ham. Pengene får han hos jøden så snart han
viser ham *signetet.
|M11r
Oldfux
Jeg tvivler ikke derpå. *Adieu så længe.
Polidor
Adieu, *jeg rekommanderer mig med mit hele hus.
Scene 12
Polidor, Leonora, Pernille, Henrik
Polidor
Nu, *madam, hvad siger I nu? Har jeg nu ødelagt jeres hus ved mit dårlige
arbejde?
Leonora
Pernille
Jeg beder også *ydmygst at herren vil *forlade mig at jeg så *dristigt
mangen gang har *spottet dermed.
Polidor
Jeg forlader jer det, *børnlille, af mit ganske hjerte, vil I kun lære
deraf en anden gang ikke at *ræsonnere om sager som overgår jeres forstand. Se, Henrik, hvor kommer du fra?
Henrik
Ak, herre, er det sandt?
Polidor
Hvad er sandt?
Henrik
At herren kan gøre guld?
|M11v
Polidor
Ja, Henrik, det er ganske rigtigt, men hvor har du fået det at vide?
Henrik
Ak, *det er alt over den hele by. Jeg hørte det først af *vintapperen
*her næst ved. Han *rekommanderede sig sytten gange i min gode affektion og bevågenhed, skænkede et stor glas *kanarie-sek for mig og ville ikke
have en skilling derfor *da *den sultne hund dog aldrig *tilforn har
villet give mig et glas brændevin uden at jeg lagde penge først på
bordet.
Polidor
Se engang hvordan verden er! Så snart det går en vel, så søger alle
ens venskab. Men jeg kan ikke begribe hvordan sådant kan *spørges så
hastig.
Henrik
Jøden må have sagt det først til en, og når en får en ting først at
vide, er det straks over den hele by. Alle mennesker som så mig på
gaden, hilste mig som jeg kunne have været en *paltsgreve, og
Christoffer *Smørblomst, som *aldrig har villet se på mig tilforn,
bukkede sig så dybt at han nær havde faldet i rendestenen. Men jeg
gik *min tro lige så *stovt ham forbi som han har gået mig forbi
tilforn.
|M12r
Polidor
Det banker vist, Henrik. *Gak til døren.
Henrik
Det er monsieur Leander, som vil have den ære at *opvarte herren.
Polidor
Ej ej, er det muligt? Den mand har foragtet mig i sit hjerte tilforn.
Leonora
Sig, Henrik, at vi *gi’r ikke slige folk audiens.
Polidor
Ak nej, madam! Lad os *skikke os i vor medgang. Han må vel komme ind.
Scene 13
Leander, personerne af forrige scene
Leander
Ak, min allerkæreste *hr. Polidor, det er mig en usigelig glæde at se
ham med godt helbred. Jeg kan ikke beskrive hvilken inderlig hjertens
længsel jeg har haft efter at se ham.
Polidor
Jeg har ikke kunnet mærke det; thi jeg har adskillige gange villet besøge
ham, men han har *nægtet sig hjemme, og når jeg har set ham på
gaden, har han aldrig villet hilse mig.
Leander
Ak, min allerkæreste hr. Polidor, han |M12vgør mig
sin allerringeste tjener uret; thi jeg kræver himmelen til vidne at
der er intet menneske til på jorden som jeg har så stor *estime for.
Polidor
Monsieur, *han sparer med sine komplimenter ...
Henrik
*Nej, herre! Jeg tror nok at hr. Leander er hans ven, thi så snart han
fik at vide den lykke *herren var vederfaret, blev han så forandret at
han er *færdig at briste af kærlighed til ham.
Leander
Jeg *svær’ ved alt det som helligt er, at jeg *altid er den samme som jeg
har været, og at den lykke som min *gunstige herre er vederfaret, aldeles
ikke er årsag til min *hidkomst. Jeg har altid *præfereret herren for
alle de mennesker jeg har kendt, og *agter mig for den største lykke at
være en af hans *ringeste *klienter.
Polidor
Det kan nok være, monsieur. Nu må jeg gå fra Dem, jeg har noget at
bestille.
(Går ind)
Leander (kysser Henrik)
|N1r
Henrik
Ak, hvorfor skulle jeg ikke det? *Serviteur
treshumble.
(Kysser hinanden igen)
(Tre andre *skrammererede herrer kommer ind og omfavner Henrik og går
ind til Polidor med Leander. Leanders frue kommer ind og kysser *Leonoræ forklæde)
Leonora
Ej, min kære frue, hvor kommer den store ydmyghed fra?
Fruen
Ak, nådige frue, kan nogen være for ydmyg mod
en dame af hendes *kvaliteter?
Hun er jo som et lys for alle her i staden.
Leonora
Da har hun aldeles ikke haft de tanker om mig *tilforn.
Fruen
Jeg tør ikke sværge i nådige frues præsens; men hvis jeg turde sværge,
ville jeg *ved min højeste ed bevise at ...
(Tre andre fruer kommer ind og kysser også på hendes forklæde)
Leonora
I gode fruer, lad os gå ind i en anden stue. Jeg ser hele verden vil
herind. Vi kan derfor ikke længere blive her i forstuen.
|N1v
(Henrik og Pernille bliver alene, *de 3 kavalerer kommer ind og
*gør dybe komplimenter for Polidor, som er indenfor, så at den ene
falder på hovedet, kysser Henrik og *rekommanderer sig før de
går. Fruerne gør ligeså og kysser Pernille på hånden)
Pernille
Går ikke det *skønt til, Henrik! Alle disse 3 fruer kyssede mig på
hånden.
Henrik
Pernille
Henrik
Ja, hvem skulle have tænkt at *slig en gemen kisselinke som du er,
skulle få håndkys af fornemme fruer.
Pernille
Ja, det må du vel sige, og at sådan *grovbrødsmund som din er, skulle
blive kysset af slige fornemme herrer. Men der standser en *hob vogne,
vi får nok flere *opvartninger.
(To herrer med to fruer kommer ind
og *begærer den nåde at få herren i tale)
Henrik
I *godtfolk, jeg ved ikke om herren og |N2rfruen gi’r
audiens. Dog *bliv kun stående til de kommer ud.
Henrik
Hvad er I for folk?
*Poeterne
Vi er poeter.
Henrik
Godt, I kommer *ret belejligt. En kat døde for mig i går, som jeg vil have
gjort nogle *smukke vers over.
Poeterne
Henrik (sagte)
*Gid I får en ulykke, I liderlige hunde!
(Højt)
Hvad er ellers jeres *begæring?
Poeterne
Henrik
Godt, bliv stående ved den anden side til herskabet kommer ud. Vil I
hunde tage jeres hatte af! Ved I ikke hvad hus I er i?
(De tager hattene af og stirrer på jorden)
Henrik (spadserer frem og tilbage)
|N2v
Hør, karle! Hvor mange vers kan I gøre om dagen?
Poeterne (bukkende sig)
*Det er ligesom gejsten er.
Henrik
Kan I sætte mig et rim på det ord Henrik Larsen?
Poeterne
Det er noget vanskeligt.
Henrik
Ej, da må I være nogle slyngler af poeter. Hør, kan I også gøre vers på
*solut stil?
Poeterne
Nej, monsieur, det er *mod naturen.
Henrik
Poeterne
*Det være langtfra.
Henrik
Poeterne
*Det er ligesom versene er til.
Henrik
Hvad snak! Er ikke alle vers lige lange? Men *hvor kommer det at I aldrig
har gjort vers herskabet til ære tilforn da de dog har fortjent samme
berømmelse *altid som nu?
|N3r
Poeterne
Henrik
I må hellere sige I har ikke villet kende deres dyder førend I *fik høre
deres velstand. Om jeg kan *formå noget hos herren, da skal vi min
tro lade hænge en poet hver dag indtil den hele *nation bli’r udryddet.
Men der kommer herren og fruen, nu kan I høre hvad de selv siger.
(Polidor og Leonora kommer ind i deres *stads)
Polidor
Henrik, spring straks og hent mig noget af samme pulver for en daler, så
*har du ikke fornøden at løbe så tit.
Henrik
Det skal ske, herre!
(Henrik går ud)
Polidor
Hvad er eders *forlangende, I godtfolk, vil I tale med mig?
(De træder frem, gør dybe *komplimenter og siger de *ene kommer for at
gøre deres *underdanige opvartning og for at høre om herren har
noget at befale. Fruerne gør ligeledes med Leonora og kysser på
hendes forklæde. Poeterne træder *siden frem og *offererer deres papirer)
|N3v
Polidor
Hvad er det for papirer?
Poeterne
Det er nogle ringe vers *herren og fruen til berømmelse.
Polidor
Hør, I godtfolk, allesammen! Da verden gik mig imod og man tænkte at jeg
ved langt forgæves arbejde *havde sat mig ganske til side, fandt I aldeles
ingen dyder hos mig, men foragtede mit hus og
talte med *hånhed om min person. Men nu at
mit arbejde er faldet vel
ud og mit hus velsignes med rigdom, ser I nu alle det med øjne som I
*tilforn ikke kunne se med briller. Om jeg nu var den største tåbe,
holdt I mig for en *Salomon. Om jeg var den hæsligste mand, kaldte I mig
en *Absalon. Om jeg *inklinerede til *intet uden ondskab, *holdt I mig for
den dydigste. Således er verden nuomstunder. Den *estimerer ingen uden
den som er lykkelig. Oh, så snart lykken falder, falder *óg kærlighed og
*estime. Bild eder aldrig ind at min *enfoldighed er så stor at jeg
*jo kan mærke eders falskhed, thi ...
Henrik
Ak, herre, hvad er dog dette? Tilforn kunne jeg få så meget arabisk
pulver som jeg kunne bære, for 8 *skilling, men nu kan jeg ikke få *et korn om
jeg ville give en tønde guld derfor.
|N4r
Polidor
Hvad er det du siger?
Henrik
Hvor jeg har været på torv og i apotek, ler de af mig og siger at jeg
*løber med limstangen.
Polidor
Ak himmel, hvad er dog dette?
Henrik
Jeg frygter, herre, at vi er bedraget; thi alle folk siger at der er *aldrig
sådant arabisk pulver til. Men *hillemænd, hvad vil denne mand?
(Værten i Fasanen kommer indløbende klædt som en kok)
Henrik
Er I gal, mand, tør I løbe sådan ind i en fornem herres stue?
Værten
Polidor
Jeg ser at det er kokken som bor her ligeover. Se til at du kan få
ham hjem at han kan komme *i rolighed igen, thi den stakkels mand *er
kommet i raseri.
Kokken
Ak, havde ikke mine kære forældres navne stået derpå.
|N4v
Polidor
Kokken
Henrik
Hør, mester Christoffer, har I længe været gal? (sagte)
*Havde jeg et ris at true ham med, så blev han nok god.
Kokken
Man kan nok blive gal af sådant.
Polidor
*Hvad skader jer, mester Christoffer?
Kokken
En fremmed person som *gav sig ud for en guldmager, er *løbet af mit hus
og har taget et sølvbæger og en sølvske med sig. Jeg *troede ham vel
eftersom jeg hørte at han gik i hr. Polidors hus. Han havde hos sig
nylig før han rejste, en enøjet djævel i lange sorte klæder.
Henrik
Havde han ikke også en polsk hue på?
Kokken
Jo, og et sort *plaster på øjet.
Henrik
|N5r
Polidor
Ak, ak, jeg *er skilt ved mine 4000 rigsdaler.
(De fremmede såvel som
poeterne sætter deres hatte på og spadserer *dristigt over
gulvet)
Jøden (kommer ind)
Polidor
Det er mig kært I er også bedragen; thi I bragte mig ham hid.
Jøden
Polidor
Jeg har ikke andet for mine 4000 rigsdaler end et lidet stykke papir hvorpå
står nogle arabiske ord som jeg skulle læse når *operation *skete.
En af de fremmede
Lad mig se. Jeg forstår noget arabisk. Ej, det er aldrig arabisk, *ej
heller bli’r. Hvad pokker er det? Når jeg læser det sidste ord bagfra,
står der nar. Lad nu se det første. Her står min tro alle guldmagere
er bedragere og du en nar, ha ha ha!
(De går alle ud leende.
Poeterne gør bagvendte komplimenter så at de vender rumpen til
Polidor)
|N5v
Leonora
Ak, jeg forærede ham min bedste ring ovenikøbet.
Pernille
Ak, jeg fortryder ikke så meget på den *skuepenge jeg gav ham, som at
jeg kyssede på den *rakkerknægts skidne hånd.
Polidor
Lad os gå ind, vi vil rejse på landet og bo på det lidet *gods vi
endnu har tilbage. Jeg vil aldrig befatte mig mere med guldmageri, men
overlade det til min største fjende. Det har bragt mig *fast til armod
og mange andre brave folk med. Gid godtfolk engang af dette og *deslige
eksempler ville lære at *tage sig vare.
(De går alle ud, jøden og kokken *hylende)