Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
*Første akt
*Scene 1
Leander, Leonore
*Leander
Jeg kan ikke beskrive, *min hjerte *jomfru, hvor ilde jeg på nogen tid har været til mode.
*Leonore
*Hvi så?
Leander
*Hun er den samme som hun altid har været mod mig, og hendes *mamma ligeledes. Men det synes ligesom at hendes fader på nogen tid har foragtet mig. Jeg har *tilforn været *vant at *gå lige ind til ham; men forleden dag kom *Arv mig i møde med *en fornem lakajmine og sagde: “Vær så god at *bie lidet, nu skal jeg straks *melde ham an.” *Hvad vil sådant vel sige?
Leonore
Måske han ikke har været i klæderne.
Leander
Jeg tænkte også det samme; men da jeg i går kom igen, lod han mig svare ved samme Arv at han ikke havde lejlighed at tale med mig dengang.
Leonore
Det *bekender jeg var *noget særdeles.
Leander
Og da jeg siden om eftermiddagen *fandt ham på gaden, gjorde han ikke alene ingen undskyldning, men talte til mig med en koldsindig og *stolt mine. *Jeg skulle ikke tro at han har i sinde at forandre sit løfte.
Leonore
Det har jeg aldeles ikke kunnet mærke. *Alene min mamma siger at han synes på nogen tid at *gå frugtsommelig med ranggriller.
Leander
*Jeg skulle ikke formode at en ældgammel borgermand skulle *falde til den *dårlighed.
Leonore
Jeg kan intet sige derom *til visse, min mamma ej heller. |P7rMen alt hvad som har bragt hende i den mistanke, er at han på nogen tid bliver *af ondt humør når han hører nævne Jesper Hansen, som fik en rang forgangen måned, *i lige måde at han har fået Arv til at sige herre i steden for *husbond.
Leander
Så kan man *min tro have årsag til at *falde på mistanke; *thi folk her i landet bliver ikke *ret gale førend de *har nået deres 60 år.
Leonore
Det er sandt nok; men jeg kan dog ikke *tro ham til sådant. Men der ser jeg Arv. Hvad mon det er for *galskab han *fører med sig?
Scene 2
Arv (med en *liberikjole og en *taftespung), Leander, Leonore
Arv
Nu får jeg se hvordan denne dragt vil passe mig.
Leonore
Hvad pokker vil det sige? Det er jo en liberikjole.
Arv
Vidste jeg kun nu hvad som var først og sidst, hvad som skulle vende for og bag.
Leonore
Se engang her, han ta’r kjolen bagvendt.
Arv
Det går *mare ikke an. Se, *så må jeg klæde mig.
Leonore
Nu bli’r det *end galere.
Arv
Fanden har skabt disse nye moder. Jeg ved ikke hvad ærmerne er, og *hvad livstykke er; thi alting er lige vidt og bredt. Se, nu sidder *hun vist ret.
Leonore
Arv, hvad pokker er det du bestiller?
Arv
Jomfruen kommer ret tilpas for at hjælpe mig til at hæfte denne pung til mig. Jeg tror vist den skal sidde i nakken.
|P7v
Leonore
Hvad skal det galskab betyde?
Arv
Ja, det er sandt, den skal vist sidde i nakken. Vær så god, kære jomfru!
Leonore
Ja, gerne, *efterdi du endelig vil være nar. Men hvorfor *er du så forstyrret gal i dag?
Arv
Det skal jeg sige jomfruen: Efterdi jeg agter at være lige så forstyrret gal i morgen. Det er *min tro ikke mit påfund; men husbond vil have at jeg skal bære liberi.
Leonore
Hvilket *særdeles indfald af en gammel borgermand!
Arv
Hun skal ikke sige det, jomfru! Det kan være *for hans lykke.
Leonore
Det må blive til hans lykke eller ej, så er det uanstændigt, og hans naboer vil drive spot med ham.
Arv
*Hans naboer har en ære at tale med. Her er jo ikke et klogt menneske i den hele by.
Leander
Arv har min tro ret, thi det hele land er *fast ikke andet end en stor *dårekiste; thi hvad kan være *forunderligere end at se så mange fattige mennesker, som *er bekymrede om deres brød, at *storme til at gå *på hinandens højre hånd. Men der ser jeg *hendes forældre komme, jomfru. Jeg vil *gå min gang.
Leonore
Kom, lad os gå ind sammen i mit kammer.
Scene 3
Jeronimus, Magdelone, Pernille
Jeronimus
*Min hjerte, jeg har noget at sige dig som ligger mig på hjertet.
Magdelone
Jeg kan slutte at der må være noget som *kvæler dig i disse dage; thi du hverken *æder eller drikker.
|P8r
Jeronimus
*Jeg er ingen ærlig mand om jeg har sovet i tre nætter.
Magdelone
Du plejer jo intet *dølge for mig. Sig mig hvad det er, måske jeg kan hitte på nogen hjælp.
Jeronimus
Hør, min allerkæreste, du *ved at jeg ikke er *storagtig.
Magdelone
Det er sandt nok.
Jeronimus
Ej heller at jeg har tragtet efter verdslig ære.
Magdelone
Det ved jeg nok.
Jeronimus
Men at det har været mig ære nok at jeg har kunnet *passere for en *ærlig mand.
Magdelone
Hvad *vil alle disse *protestationer sige?
Jeronimus
Og at jeg altid har foragtet storagtige folk i mit hjerte.
Magdelone
Der er jo ingen som tvivler derom, min hjerte mand.
Jeronimus
Og at jeg har altid holdt den dydigste og dueligste borger for den fornemste borger i en stad.
Magdelone
*Ej, er der da ingen ende på disse *præludier?
Jeronimus
Og at jeg aldrig har holdt den ærværdig som *tager sig ære til.
Magdelone
Hvis du ikke vil komme til sagen, så går jeg min vej. Der er jo intet menneske som beskylder dig for storagtighed.
Jeronimus
Hvis nogen gør det, så gør han mig uret.
Magdelone
Sig da frem hvad du vil sige.
Jeronimus
Men med alt det har jeg dog en *honnet ambition, som enhver ærlig borger bør at have, og derfor, for at bringe vort |P8vhus i nogen anseelse, har jeg i sinde at søge om en *liden karakter.
Magdelone
Men hvad pokker kan bevæge dig på din gamle alder at tragte efter sådant? Mon din broders søn Jesper Hansen har nogen ære deraf at han søgte at *gå over sine medborgere? Jeg vil vædde at det er hans *promotion som har gjort dig så urolig i hovedet.
Jeronimus
Aldeles ikke, *mit hjerte barn. Jeg *mokerer mig over sådan ung *spyttegøg som Jesper Hansen. Han var dreng da jeg var mand.
Magdelone
Ligesom du nu mokerer dig over ham, så vil andre mokere sig over dig når de får at vide denne din urimelige ærgerrighed.
Jeronimus
Ikke så hidsig, lille kone! Jeg gør det sandelig ikke af ærgerrighed, men alene for ...
Magdelone
Du gør mig gal i hovedet, mand! Det er jo yderste grad af ærgerrighed.
Jeronimus
Du gør mig uret, kone. Jeg er *ikke mindre end ærgerrig. Men jeg gør det alene for at ... af årsag at ... Jeg kan så ikke sige min mening.
Magdelone
Det er, du gør det ikke af ærgerrighed, men af rangsyge.
Jeronimus
Man må gøre forskel mellem rangsyge og en honnet ambition.
Magdelone
Det er sådan honnet ambition, *min hjerte mand, at alle vore naboer vil bele og foragte os derover.
Jeronimus
De må bele os så meget som de vil, så skal de dog *danse under os i alle *samkvem.
|Q1r
Magdelone
Jeg mener at den sætter al ambition til side der uden årsag *betler *øvrigheden om at han må *sidde på sine medborgeres højre hånd.
Jeronimus
Du forstår ikke hvad honnet ambition er, min dukke. Er det ikke en honnet ambition at søge om at blive sat *ved det store bord i bryllupper? At blive kaldt herre og frue? Hvorfor stræber folk i verden og søger at gøre sig *meriteret, *uden for det samme?
Magdelone
En som har meriteret en rang, bær’ den med ære; thi han er ret ærværdig, ikke i henseende til den blotte *karakter, men i henseende til de *meritter hvorved han har erhvervet sig den.
Jeronimus
Jeg havde ikke troet, min hjerte, at du havde været så enfoldig. Spørg kun Pernille, som er en tjenestepige, jeg er vis på hun skal bedre begribe det.
Pernille
Jeg forstår mig ikke derpå; men om hr. Jeronimus betroede mig at sætte op en *supplik for sig, blev den således ...
Jeronimus
Lad høre hvorledes den skulle blive. Hun har forstand, den pige.
Pernille
Den blev således: “*Gunstige øvrighed! Såsom jeg hverken kan æde, drikke eller sove af ærgerrighed, og jeg finder en inderlig længsel og *attrå hos mig at *gå over mine medborgere skønt mange af dem er bedre end jeg, så beder jeg med grædende tårer mig af nåde må forundes at gå på deres højre hånd. Jeg forbliver stedse *etc.”
Jeronimus (vrænger efter hende de sidste ord)
“Jeg forbliver etc.”
Pernille
Ja, husbond, I må ikke alene skrive: “Jeg bliver etc.”, men endogså: “Jeg forbliver en etc.”; thi I bli’r virkelig “*en etc.” *derover, endogså i øvrighedens tanke selv.
|Q1v
Jeronimus
Du *stiler supplikker som en *laptaske.
Pernille
Hvordan supplikken stiles, så bli’r dog meningen den samme.
Jeronimus
Hold munden, dit skarn! Du skal kalde min kone *frue *om du blev gal.
Magdelone
Den titel forlanger jeg ikke. Jeg *spirer ikke ud af fruerstamme. Jeg har heller ikke nogen *meritter for mine nabokoner, hvorfor jeg bør lade mig nøje med den samme titel som de *fører.
Jeronimus
Om jeg ingen anden merit har, så er jeg en af de ældste borgere her i gaden og bør have en rang i henseende til mine grå hår.
Pernille
Mener da husbond at han beholder samme rang i himmerig?
Jeronimus
Hvilken snak!
Pernille
Jeg kan min tro ikke fatte andet; thi én der vil tage afsked med verden og søger at føre en rang med sig, må *endelig have sådanne tanker.
Jeronimus
Herut, *din akkermær, og *bryd mig ikke hovedet mere!
(Pernille går ud og kommer straks igen)
Jeronimus
Tjenestefolk bli’r uforskammet næsvise nu om stunder.
Magdelone
Hun talte noget dristigt, men jeg kan ikke sige at der var meget usandt deri.
Jeronimus
Ak, min dukke, vil du da gøre alle folk til *gække som får rang og *karakter?
|Q2r
Magdelone
*Det være langtfra; thi når én har gjort landet tjeneste og derfor af øvrigheden ophøjes til værdighed, er det ham en ære. Men jeg kan ikke se hvad én der uden foregående meritter beder om en rang, vinder derved.
Jeronimus
Han vinder det derved at andre må vige for ham.
Pernille
Man løber også til side for alle gale folk, men derfor *er de ikke *des ærværdigere.
Jeronimus
Hold din mund, siger jeg, eller ...
Magdelone
Min hjerte mand, når én uden meritter søger rang over sine medborgere, røber han jo sit hovmod og ufuldkommenhed og *derved erklærer sig den ringeste og ufuldkomneste.
Jeronimus
Nej, min dukke, han erklærer sig at have en honnet ambition, og vinder han ikke andet derved, så bliver han *fri for borgerlige betjeninger.
Magdelone
En der søger om rang for at befris for borgerlige betjeninger, erklærer sig selv enten doven eller udygtig, men hvad ære vinder han derved?
Jeronimus
*Erfarenhed viser dog at han bliver agtet derved.
Pernille
Deri har hr. Jeronimus ret; thi en sådan én er ligesom en *kobberpenge, hvilken når man sætter mærke derpå og siger at den skal passere for en *dukat, passerer den *óg for en dukat.
Jeronimus
*Fort på dør, din akkermær!
(Pernille løber ud)
Jeronimus
Det var ikke *tjenligt nogen skulle høre os tale således, og at vi foragter slige ting.
Magdelone
Hør, *min hjerte mand! Om den høje øvrighed af eget |Q2v*motiv gav dig en rang, da var det noget som både du og jeg burde glæde os over; thi det var et nådestegn. Men at en gammel borgermand som du *er, der i intet har *distingveret dig frem for dine medborgere, vil *betle dig en rang til, det er noget som man aldrig kan *sætte farve på.
Jeronimus
Der *er dog mange ældgamle borgere der har gjort det samme.
Magdelone
Det er sandt nok. Men jeg tør ikke sige hvad jeg mener om *slige ældgamle borgere.
Jeronimus
Ak, *mit hjerte barn, vær mig dog ikke imod heri!
Magdelone
Det gør *ingen gode jeg er dig imod; thi en *rangsyge er ikke at kurere.
Jeronimus
Føj mig dog heri, lille Magdelone!
Magdelone
Jeg siger, min hjerte mand, at jeg hverken vil eller kan hindre dig deri.
Jeronimus
Du kan ellers ved denne lejlighed gøre mig en tjeneste som jeg stedse vil *erkende.
Magdelone
Hvad skal det være?
Jeronimus
Det er at du vil tage *skylden på dig så at jeg må sige at det er mod min vilje, men at min kone vil endelig have rang.
Magdelone
Der har vi det! Vi stakkels koner skal altid tage skylden på os.
Jeronimus
Tjen mig dog heri, min høne! Man regner ikke *fruentimmeret sådant til onde.
Magdelone
Takke må I Gud, I gode mænd, at I har os til *kåbeskjul.
|Q3r
Jeronimus
Vær mig da behjælpelig heri.
Magdelone
Jeg har taget skylden på mig i så meget, så får jeg *óg gøre det heri.
Jeronimus
Hør, *mit hjerte barn, den dyrekølle jeg fik fra landet i går, skal tillaves til i morgen middag; thi jeg har budt en god ven til gæst som skal bane vejen for mig til det andet.
Magdelone
Hvad er det for en?
Jeronimus
Han er lakaj hos *en fornem herre som han har lovet at *rekommandere mig til.
Magdelone
Ak himmel, er det muligt? Du tragter efter højhed og tilligemed *fornedriger dig så meget.
Jeronimus
Man må *skikke sig i sådant, min dukke, når man vil frem i verden.
Magdelone
Det er jo af ambition at sætte al ambition til side.
Jeronimus
Sig ikke det, min dukke. Den samme lakaj er *vellidt af sin herre, og når jeg først bliver rekommanderet hos hans herre, så rekommanderer han mig videre.
Magdelone
Hvis I ville lyde mit råd, da *gav I både ham og hans herre en god dag og *åd jeres dyrekølle med jeres naboer.
Jeronimus
Nej, mit barn, mine naboer kan ikke hjælpe mig heri. Vær nu noget *artig mod samme lakaj når han kommer. Du gør mig en stor tjeneste dermed.
Magdelone
Jeg vil sætte ham ved et lille bord for sig selv og *skikke ham et godt stykke af stegen.
Jeronimus
*Primer du, mit barn? Han må *min tro sættes øverst |Q3vved bordet. Man må *flattere den slags folk noget. Men når man har fået hvad man vil have, kan man *give dem døden og djævelen.
Magdelone
Jeg er min tro ganske fortumlet i mit hoved over disse mange *sælsomme lader.
Jeronimus
Vær mig da ikke imod i denne sag som ligger mig så *hårdt på hjertet.
Magdelone
Gid jeg kunne *stræbe dig imod; men det er ulykken at jeg er alt for føjelig.
Jeronimus
Lov mig det da, min dukke!
Magdelone
Nu, jeg skal ikke være dig imod.
(Han kysser hende, og hun går bort)
Scene 4
Arv, Jeronimus
Arv (i sit *liberi)
Jeg skal hilse *husbond fra skrædderen. Han bad at herren ville forsøge om *kjolen passer.
Jeronimus
Hvorfor kommer han ikke selv og *passer den?
Arv
Han ville komme selv; men jeg sagde at han skulle blive hjemme.
Jeronimus
Hvorfor gjorde du det, Arv?
Arv
Jeg sagde at jeg ved ikke om herren vil have nogen skrædder i sit hus eftersom husbond skal have en rang.
Jeronimus
Din slyngel! Hvem beder dig sige sådant? Jeg har jo ingen rang fået endnu. Hvad sagde skrædderen dertil? Blev han ikke vred?
|Q4r
Arv
*Nej, min tro blev han ikke vred, han lo deraf.
Jeronimus
Ja, *så er det vel nok.
Arv
Skal jeg *passe kjolen på?
Jeronimus
*Ja nok.
Arv (ifører ham en *galoneret kjole)
Nu ser *min tro herren anderledes ud. En smuk kjole kan skabe en *varulv om til et menneske.
(Han hæfter *silkelister ved *Jeronimi arm)
Jeronimus
Hvad pokker er det du gør? Disse lister hører ikke mig, men din liberikjole til. Gør mig ikke til nar.
Arv
Skal jeg da være nar?
Jeronimus
Nej, men det hører liberiet til.
Arv
*Det står dog ikke herren ilde.
Jeronimus
Det må stå ilde eller vel, så er det dog lakajdragt.
Arv
Mig syntes dog skrædderen sagde at jeg skulle *binde herren noget på ærmerne.
Jeronimus
Du har hørt fejl, Arv. Skrædderen er ikke så tåbelig.
Arv
*Nej, min tro er han ikke så tåbelig. Det er en mand som arbejder for meget fornemme folk.
Jeronimus
Siger du det, Arv? Hvad er det for fornemme folk han arbejder for?
Arv
Han arbejder blandt andre for en greve.
Jeronimus
*Hillemænd, for en greve?
|Q4v
Arv
*Ja, ret for en greve som er *en virkelig greve.
Jeronimus
Som er en virkelig greve, siger du?
Arv
Ja, ret en virkelig greve, som har en grevinde.
Jeronimus
Jeg må *min tro gøre noget væsen af den skrædder. Han kan måske gøre mig tjeneste. Hør, Arv, *gak straks til ham og gør undskyldning for det andet og bed ham at han vil gøre mig den ære at spise en dyrekølle med mig i morgen.
Arv (går og kommer igen)
Var det ikke en *dyrekøllert?
Jeronimus
Ja, en dyrekølle.
Arv
Skal han da tage den køllert med sig selv?
Jeronimus
Hvilken snak! Bed ham kun gøre mig den ære at spise med mig i morgen, og bær dig *noget skikkeligt ad.
(Arv går)
Jeronimus
Nu kan jeg slå to fluer med ét smæk og vinde både skrædderens og lakajens venskab ved denne dyrekølle. Man må bruge alle *bogrier når man vil frem i verden. Ak, gid jeg havde mig en rang, så vil jeg slå mig til rolighed og intet andet verdsligt forlange.
(Går ind)
Scene 5
Leander, Leonore, Pernille
Leander
Det var nogle forbandede historier som vi hørte af *hendes mamma.
Leonore
Jeg er ganske hovedsvimlet derover.
|Q5r
Leander
Det er ikke hans galskab alene som går mig til hjerte, men jeg frygter for noget andet.
Leonore
Hvad er det?
Leander
Jeg frygter, eftersom han har fået *slige griller i hovedet, at han bryder sit løfte for at gifte jomfruen med en rangsperson.
Pernille
*Jeg svær’ min tro ikke derfor. Men er det ikke Arv som kommer der i *liberiklæder? Arv, hvordan pokker *er du blevet så galant?
Arv
Det er en liberikjole, Pernille.
Pernille
En liberikjole?
Arv
Ja, og jeg tror nok at du også får en liberikjole. Men hvor er hr. Jeronimus? Jeg skulle gå et ærinde i by, og jeg glemte at spørge om noget.
Pernille
Hvor skulle du da gå?
Arv
Jeg skulle byde vor skrædder til bords i dag på en dyrekøllert. Men jeg glemte om jeg skulle bede ham *tage kniv og gaffel med sig.
Pernille
Du *gæk! Det er ikke brugeligt mere.
Arv
Ikke det. I Ebeltoft hos mig er det brugeligt blandt alle.
Pernille
Ja, i Ebeltoft. Der er også endnu brugeligt at tage steg og tærte hjem med sig i tørklæder. Men hvorfor vil han gøre skrædderen den ære at byde ham til bords?
Arv
Det kan måske være for hans lykke, Pernille; thi samme skrædder arbejder for en greve.
|Q5v
Pernille
For en greve?
Arv
*Ja, mare er det en virkelig greve, thi han holder syv *heste og hopper på *stald.
Pernille
Men hvad vil det sige?
Arv
*Han mener samme skrædder kan *rekommandere ham til baronen.
Pernille
Er han en baron? Du sagde jo nylig at han var greve.
Arv
Ja, jeg tror han er *mere end greve. Han er vist baron, thi han kører *i seks heste med en forgyldt vogn og har selv en snor på hatten. Men jeg må løbe mit ærinde.
Pernille
Dette går noget vidt, børnlille, thi hvis vi ikke hitter på noget råd derimod, *går *monsieur Leander jomfruen kvit, så vidt jeg kan mærke.
Leander
Hvad råd kan du give os, Pernille?
Pernille
Havde vi kun fat på monsieur Leonards tjener Henrik; ham skulle jeg *overlægge noget med.
Leander
Jeg skal nok overtale monsieur Leonard at låne os ham en dag.
Pernille
Der behøves også smuk *ekvipage og klæder.
Leander
Det alt sammen skal jeg bringe til veje.
Pernille
Thi han skal spille en stor *rolle.
Leander
Hvad skal det være for en rolle?
Pernille
Det kan jeg ikke sige Dem endnu. Jeg må først have fat på karlen og se hvad han duer til.
|Q6r
Leander
I at *spille pudser har han få tjenere sin lige.
Leonore
Men må vi ikke høre hvori dette skal bestå?
Pernille
Nej, hun får det ikke at vide, og hendes mama langt mindre; thi hun vilde *fordærve legen såsom hun har for megen føjelighed for hendes mand. *Det tjener ikke at mange *er *medvidere heri; men når eventyret er til ende, skal både I og *madamen takke mig for min umage.
Leander
Jeg vil da *på stående fod hen at få fat på Henrik.
Pernille
Og jeg vil ind at studere videre på min lektie.
 
 
 
xxx
xxx