|E2r
*Første akt
*Scene 1
Arv, Henrik
Arv
Denne rejse vil nok have samme udfald som de forrige. *Ridefogeden skikker mig til byen for at *anholde om ting til gårdens
fornødenhed, men når jeg kommer, kan jeg hverken få herren eller
tjenerne i tale, thi nu er de *på
komedie, nu *på maskerade, nu i
*assamblix og kvindeselskab; og
når jeg endelig, som af en *særdeles
lykke, får fat på nogen af dem, får jeg ikke et *klogt svar, *helst af den *fortvivlede skælm
Henrik, hvilken stedse *går med en
fuld næse. Ak, ak! Når jeg tænker på hvorledes den gamle mand vil
blive til mode når han engang fra sin udenlandsrejse kommer tilbage
og vil finde sin søn at være forfalden til yderste *liderlighed og se sit hus *ødelagt. Men jeg ser at porten er i lås. Der må
nok ingen endnu være opstået.
(Han banker stærkt på)
Henrik (ovenfra, med en *nathue på hovedet)
Hvem er så dristig at banke på porten så tidlig om morgenen?
Arv
Gid du får en ulykke! Er det tidlig klokken 9 om dagen?
Henrik
For fornemme folk er det tidligt. Det er kun gårdskarle og andre *gemene *slyngler der står op med solen.
Arv
Herut af vinkælderen, du fyldehund, hvor du ligger og *sylter dig.
(Banker igen)
Henrik
Hvad pokker er det for alarm? Mener *dit bæst at du er på landet? *Fort,
*pak dig bort fra huset. Hvad har
du her at bestille?
|E2v
Arv
Luk kun op, så skal du straks få at vide hvad jeg har at bestille.
Henrik
Giv mig da lidt stunder.
(Han *slår en spand vand ned over
Arv)
Arv
Aaah! Din fortvivlede skælm.
Henrik
Det er *frokost, Arv. Jeg ved at du har
gjort en lang rejse og er blevet tørstig og støvet på vejen.
Arv (lugtende på sine klæder)
Henrik
Det var jo uhøfligt af mig om jeg ville traktere min gode ven og
medtjener med *slet vand. Jeg havde
denne gang intet andet ved hånden, derfor må du tage til takke hvad
som huset i en hast har kunnet formå.
Arv
Hvis du ikke får en ulykke før, så får du den dog når den gamle
herre kommer tilbage. Betænk engang hvor det vil gå når dine onde
gerninger kommer for dagen, og man får at vide hvorledes du har
forført *monsieur Leander til at *ødelægge alting og at *opæde sin gamle *ærlige fader i hans fraværelse.
Henrik
Det er landsbytale som man i købstæder ikke forstår: Hvorledes kan man *opæde nogen i hans fraværelse?
Tilmed trænger vi ikke til at æde en gammel mand, thi her er friskt kød
nok på torvet.
Arv
Og du taler som en *skælm og forræder
som ingen straf vil blive stor nok for.
Henrik
Hvad ondt har jeg da gjort?
Arv
Du har intet andet ondt gjort end at forføre den unge Leander, som
faderen *før sin rejse dig har betroet.
Han var *tilforn en *skikkelig ung herre, men du har forført ham til
galskab, ukyskhed og overdådighed så at han nu er blevet til en *fabel over den hele stad.
|E3r
Henrik
Du har i visse måder ret deri. Men hør, Arv, lad os tale lidt alvorligt.
Jeg vil råde dig, som en oprigtig ven, at førend du begiver dig på
hjemrejsen, du lader tørre dine klæder, thi fugtigheden kan ellers
slå ind og være skadelig for dit helbred. Sundhed er et kosteligt
*klenodie.
Arv
Gid du får en ulykke! *Spot og skade
følges ad. Men hør, skal jeg også denne gang rejse forgæves fra byen
igen?
Henrik
Der har jo ingen haft bud efter dig. Kan du ikke blive hjemme på
gården og passe på dine svin og køer?
Arv
Jeg kan sige dig dette at en stor del af vore svin er døde af
sult.
Henrik
Når et svin dør, Arv, så skal du lade det straks hæderligt begrave,
thi den tjeneste bør du at bevise *din
næste. Det samme bør også *fogeden at
gøre når en af gårdens stude dør. Men hvorfor giver du ikke
svinene ærter?
Arv
Jeg sagde jo sidst jeg var her i byen, at vi havde ikke en *tønde ærter tilbage. Jeg bad da om
penge til at købe nogen, men fik kun hånligt svar. Det er ikke alene
gårdens kreaturer som lider nød, men både *ladefogeden og jeg har mangel på føde.
Henrik
Mangel på føde? Laden er jo fuld af hø og halm.
Arv
Jeg ved at fogeden og jeg kan ikke æde hø og halm.
Henrik
Ikke det? I er jo *creaturer *tilsammen. Og hvis I ikke vil tage til
takke med samme kost som svin, får og stude nyder, så må I æde
noget andet.
Arv
Hør, sig mig med ét ord om I vil give mig penge til *fornødne tings indkøb eller ej?
|E3v
Henrik
Ha ha! Vi har andet at bruge penge til.
Arv
Jeg tror det nok, nemlig til at *smovse, drikke og hore.
Henrik
Jeg har ikke stunder til at tale videre med dig. Gå kun bort og *formeld min respekt til ladefogeden samt
de andre gårdens svin og stude, og sig dem at nu er ingen penge *per cassa.
Arv
Du skal være ansvarlig til al den *uheld
som deraf vil flyde.
Henrik
Gak bort, siger jeg. Du lugter så stærkt af *hvidløg, jeg kan ikke fordrage den stank. Fy for
en ulykke! Hvidløgen står det bæst af halsen.
Arv
Og brændevinen står dit bæst af halsen.
Henrik
En lykkelig rejse, Arv.
Arv
*Scene 2
Arv (alene)
Ak, ak! Jeg kan ikke mere. Jeg tror ikke at der i det hele land er
sådan en *fortvivlet skælm som denne
Henrik. Ak, du ulyksalige Jeronimus, hvor vil du blive til mode når
du ved din hjemkomst finder dit hus i sådan *forvirrelse, din eneste søn at være forfalden til
yderste *liderlighed, dine midler
skammeligt *fordøjet og din gård
på landet således forfalden at den ikke kan istandsættes igen.
Men der ser jeg *fogeden kommer. Jeg
må fortælle ham hvad mig er hændt.
*Scene 3
Jesper, Arv
Jesper
Arv, *hvor bliver du så længe
borte?
|E4r
Arv
Henrik har opholdt mig, thi han ville ikke at jeg skulle gå førend jeg
havde fået *frokost.
Jesper
Var han da denne gang så *skikkelig?
Arv
Det er et godt stykke karl.
Jesper
Hvad fik du da til frokost?
Arv
Jesper
Foruden sukker? Det måtte *pokker drikke.
Arv
Det var dog ikke ganske rent vand, thi det havde en saltagtig smag. Med
et ord at sige, hr. foged, han slog en natpotte over mit hoved. Se her
engang hvorledes min kjole er tilredt.
Jesper
Ak, ak! Er det muligt? Fik du da ingen penge?
Arv
Han sagde at der er ingen penge i kassen, og at jeg denne gang måtte
lade mig nøje med de varer som jeg havde fået.
Jesper
Hvad varer fik du da?
Arv
Jeg har jo sagt hvad varer jeg fik, nemlig *varmt vand med tre bogstaver.
Jesper
Arv
Hvad? Er nu noget nyt igen?
Jesper
Du var ikke så snart gået bort førend vi fik *eksekverere på halsen for skatterne.
Arv
Hillemænd! Den ene ulykke er større end den anden.
|E4v
Jesper
Derfor måtte jeg straks begive mig hid for at *anholde om penge hos *monsieur Leander. Bank kun på porten, Arv.
Arv
Jeg *skøtter hverken om at banke eller
at blive banket; fogeden må selv banke. Jeg fik min frokost, nu får
vi at se hvorledes I bli'r trakteret.
(Fogeden banker)
*Scene 4
Henrik, Jesper, Arv
Henrik
Jesper
*Niels Korporal med 4 *musketerer, som *er skikkede på gården *i
eksekution, lader *formelde deres
respekt og derhos tjenstligt vide at hvis de ikke får penge, så ...
Henrik
Fogeden kan takke dem for deres hilsen og formelde dem *monsieur Leanders og min respekt igen. Det er ellers
en sag som går jer an og kommer os ikke ved.
Jesper
Kommer det jer ikke ved som hr. Jeronimus har betroet alting i *hans fraværelse?
Henrik
Hør, hr. foged, kender I ikke *jøden
Ephraim?
Jesper
Jo, jeg kender ham nok. Men hvad ...
Henrik
Den samme har vi dagligt på halsen, thi han har *krediteret monsieur Leander en stor sum penge, som
han kræver. Han lader også *formelde
sin respekt til fogeden og til alle gårdens andre creaturer, små og
store, og derhos lader tjenstligt vide at hvis han ingen penge får ...
Jesper
Gid du får en ulykke, din spottefugl! Hvad har jeg med jeres gæld at
bestille? Jeg har jo i mit sidste regnskab vist at der er ikke en
skilling i gårdens kasse.
|E5r
Henrik
Jesper
Hvortil har I da anvendt så mange penge?
Henrik
Det behøves ikke at gøre jer regnskab derfor. Dog for at stille jeres
*curiositet, så skal jeg oplæse for
jer sidste måneds udgifter: Den 1. januar foræret *jomfru Helene en *adrienne som kostede *70 rigsdaler ...
Jesper
Ha ha, den første udgift er god nok, men hr. Jeronimus vil nok ved sin
hjemkomst *gøre en streg derover.
Henrik
Ej snak. Vi kan *belægge udgiften med
kræmmerens og skrædderens kvitteringer.
Jesper
Derom tvivles ikke, men ...
Henrik
Den 6. *ejusdem forærede jeg på min
herres behag til lille Ellen, som I ved at jeg holder noget af, en *smække som kostede 6 rigsdaler 3 mark.
Jesper
Derpå er intet at sige. Du kan vel også belægge den udgift med
kræmmerens kvittering?
Henrik
Ja, hvad andet? Det var også det ringeste som jeg kunne til nytår give
den stakkels pige for et helt års tjeneste.
Jesper
Det er sandt nok. Nu videre.
Henrik
Den 13. ejusdem *prænumereret til *bemeldte lille Ellen for tilkommende
års små *villigheder, som hun har
*forbundet sig til, 3 *speciedukater.
Jesper
Og det for et helt års villigheder? Det er min tro ganske
billigt.
Henrik
|E5v
Jesper
Videre, videre.
Henrik
Den 21. ejusdem købt 2 *ankre *rhinskvin, som min herre Leander
tilligemed monsieur Octavius og andre gode venner fortærede dagen derefter
i vort hus. Det var en vin som vi ikke blev bedraget med, thi den
var pur og smagte af druerne.
Jesper
Når den smagte af druerne, så er derpå intet at sige. Videre,
videre.
Henrik
Den 24. ejusdem foræret til *ovenmeldte
jomfru Helene en rød fløjlskåbe, som kostede 36 rigsdaler, og til hendes
kammerpige Nille, som monsieur Leander i jomfruens fraværelse har en
og anden tjeneste af, et par broderede tøfler, som hun skulle slide *på herrens sundhed.
Jesper
Det er alt nok, Henrik. Mine udgifter er ikke nær så store. Den 30.
ejusdem købte jeg denne stok, som jeg vil *fly hr. Jeronimus, at han ved sin ankomst kan
slide den på din sundhed.
Arv
Det var synd at han skulle slippe så let hr. *foged.
Henrik
Hør, du *hvidløgs-fresser, jeg begærer
ikke din ryg til låns. Hvad jeg gør, skal min egen ryg *forsvare. Du vil vel have mere *frokost?
Arv
Du gi'r frokost som du er mand til.
*Scene 5
*Ephraim jøde, personerne af forrige
scene
Ephraim
Henrik
Nu har fanden ført os denne jøde på halsen igen.
Ephraim
*Konte ik nur den Herren selbs i tale
kriegen, den mit den slyngel Henrik vill ik nit haben at bestillen.
|E6r
Jesper
Jeg mærker nok, Henrik, at han kender dig.
Henrik
Og I kan også heraf mærke at der kan ingen penge være at vente for
jer, thi at have en jøde til kreditor er værre end 10 *korporaler.
Ephraim
Men der ser *ik Henrik.
Henrik
Godmorgen, mester Ephraim. Hvad er hans forlangende?
Ephraim
Henrik
Arv (*korsende sig)
500 rigsdaler! Han la'r sig nok ikke afspise med sådan *frokost som jeg fik.
Ephraim
Henrik
Jeg ved jo at en *ærlig mand kan have
nogen kredit et par dage.
Ephraim
Arv
Talmud, er det jødernes gud, hr. *foged?
Jesper
Det må vel så være.
Henrik
Hør, Ephraim! Her står også folk som skal have penge. Nu er det
spørgsmål hvem man først skal betale, enten kristne mennesker eller en
*jøde som har forrådt Vorherre.
Ephraim
|E6v
*Scene 6
Leander, Octavius, personerne af forrige scene
Leander (løbende efter Octavius med en *bouteille i hånden)
Ej, bi dog, *monfrere. Du må endnu have et
glas førend du går.
Octavius
Det er nok denne gang. Gem noget til i eftermiddag.
Leander
Vi skal nok få råd til mere i eftermiddag.
Octavius
Nu har jeg mere lyst til at danse end at drikke. Jeg var tilfreds at vi
havde vore *fruentimmer her, så skulle
jeg lystig svinge dem om.
Leander
Henrik, der har du bouteillen. Skænk et glas i for monfrere Octavius.
(Henrik skænker og drikker selv først ud *på sundhed, skænker siden for Octavius)
Leander
Men hvad vil alle disse folk her?
Ephraim
Leander
Det er jo ikke hele verden, et par sko. Men hvad vil I andre her?
Henrik
Det er folk fra gården. Jeg tror de har sat jøden stævne for at plage
os alle på en gang.
Leander
Skænk nok et glas for Ephraim.
Ephraim
Leander
Vil I ikke have vin, så må I have noget andet.
|E7r
Ephraim
Jesper
Og jeg er kommet for at lade herren vide at vi har *eksekution.
Leander
Ikke andet, Jesper?
Jesper
Mig synes at det er alt nok.
Henrik
I ser jo at herren nu har andet i hovedet end at høre på jeres snak.
Jesper
Jeg ser at I alle har vin i hovedet. Men hvis vi ikke får penge, så
vil det se galt ud.
Leander
Ej, Jesper, I skal ikke *lægge bagateller
på hjertet. *Frisk mod er en halv
tæring. *Spil op en lystig *polsk dans derinde, I herrer
musikanter. Vi må *lade *fiolen sørge.
(Han tager fogeden op til dans, Octavius tager Arv, og Henrik Ephraim og
danser lystigt om med dem. Henrik *spænder
Ephraim for rumpen når han ej vil *fort. Han råber:
“Ach *waj, ach waj”)
Leander
Ser I nu vel, børnlille. Gik det ikke godt? Hvad vinder I ved at sørge og
klynke?
Jesper
Ak, herre, jeg kan ikke være her i tjeneste længere.
Leander
*Hvi så?
Jesper
Jeg er *færdig at dø af sorg.
Arv
Man kan købe mit liv for en skilling.
Ephraim
Ach waj mir, ach waj mir!
Leander
Nu kommer den forbandede *melankoli
igen. *Spil|E7v nok op et andet stykke, som er mere lystigt, og som
kan have bedre virkning.
(De danser igen på samme måde og omsider danser ud af *theatro så at Leander og Henrik kommer
alene tilbage)
*Scene 7
Leander, Henrik
Leander
Henrik, hvad udfald mener du dog dette vil få når min far kommer
engang hjem, og han får ende på sin *proces derude?
Henrik
Ende på sin proces? Det vil vare længe om jeg ellers ret kender *de tyske processer.
Leander
Det kan dog ikke vare evindelig.
Henrik
Jovist, alle processer i Tyskland er evige.
Leander
Men, Henrik, jeg falder undertiden i tanker som plager mig: Jeg
forestiller mig mit forrige levned og *ligner det med det nuværende. Jeg holdtes *før min faders bortrejse for en af de *skikkeligste og *sædeligste personer her i staden. Nu derimod
anser man mig som eksempel på *liderlighed.
Henrik
Det er gået mig ikke et hår bedre, herre. Den ene af os har intet at
bebrejde den anden.
Leander
Det er forunderligt hvorledes et menneske i kort tid kan blive sig selv
så ulig.
Henrik
Vil herren blive ved at filosofere, så går jeg min vej.
Leander
Det gør vel ingen gode at filosofere, thi så snart jeg ser Octavius
med hans fruentimmer, så har fi|E8rlosofien straks ende. Men hvordan mener du vel at det vil gå os når min fader kommer hjem?
Henrik
Hvordan det vil gå herren, kan jeg ikke sige: Jeg og *min ryg vil få en ulykke; den har jeg *óg *lavet mig på.
Leander
En far har også stor magt over sin søn. Han kan jo gøre mig
arveløs.
Henrik
Ej, det kan man nok *sætte en pind
for.
Leander
*Hvi så?
Henrik
Herren kan jo altid mage det så at der bliver intet at arve.
Leander
Det er sandt nok, og jeg tror at vi allerede har bragt det så vidt.
Ak, ak!
Henrik
Ej, herre, I opmuntrede nylig andre til lystighed, og nu *falder I selv i staver.
Leander
Disse *onde tanker falder mig ind, som
jeg ofte ikke kan hindre. Men der ser jeg at Octavius kommer
igen.
Henrik
Og med ham ser jeg at filosofien *drives på dør.
*Scene 8
Octavius, Leander, Henrik
Octavius
*Ved du hvad, *monfrere? Nu talte jeg *en passant med *jomfru *Helene og Lucretia. De
lovede begge at ville besøge dig i eftermiddag.
Leander
De skal være mig meget velkomne. Hør, Henrik, du kan bestille
musikanterne at komme hid igen om et par timer.
|E8v
Henrik
Octavius
Hvorfor kalder du mig doktor?
Henrik
Jeg kalder den doktor som i en hast kan kurere en syg, thi så snart
monsieur Octavius kom tilbage, forlod *feberen min herre.
Octavius
Hvad! Har han da haft *anstød af
feber?
Henrik
Javist, men nu mærker jeg at den er ganske kureret. Den recept som
monsieur Octavius gav ham, er langt sikrere mod feber end *kina.
Octavius
Jeg forstår ikke sådan *forblommet
tale.
Henrik
Recepten består i en *tinktur og
fører sådan titel: *Recipe en halv
*drachma af jomfru Helena og en
lige *kvantitet af jomfru Lucretia;
bland dem vel sammen i god *rhinskvin, drik deraf et godt *spidsglas,
og tag derpå en god motion som allerbedst kan gøres i en dans.
Octavius
Ha ha ha! Nu forstår jeg hvad du vil sige.
Leander
Han har ret. Det er også den kraftigste recept for sindets feber. Der
kommer nogle små *beængstelser over
mig iblandt når jeg tænker på min husholdning og på min faders
hjemkomst.
Octavius
Hvem siger at du skal tænke på sådant? Så snart sådanne tanker falder
mig ind, *driver jeg dem straks på dør
for at give plads til andre tanker, som forfrisker sindet.
Leander
*Monfrere er ikke i den tilstand som
jeg. Du har store midler, og såsom du ingen forældre har, så har du
ingen at gøre regnskab for din opførsel. Men jeg ...
|F1r
Octavius
“Men jeg, men jeg.” Jeg vil ikke høre det men.
Henrik
Leander
Vi vil ikke tale mere derom. *Lad os
gå ind, monfrere. Du er så god at spise med mig til middag og at
blive indtil vore jomfruer kommer.
Octavius
Jeg forsager aldrig et godt måltid.
Henrik
Jeg min tro ikke heller. Kom da kun ind, I gode herrer.