Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
|1
*Deres Højvelbårenhed!

Intet er der, jeg hellere påtager mig end det, som De pålægger mig at gøre. Men det, De her befaler mig, er at føre mine livsforhold i pennen – *selv om jeg ikke er en af dem, Himlen har beskåret at udrette noget, der fortjener at nedskrives. *De afkræver mig bagateller, som næppe engang folk med al verdens tid til deres rådighed vil ofre to minutter på; De bestiller en historie af mig, en bog,
*som lige nu er blank af cederolie,
men snart bli’r klamt papir omkring en flynder
eller kræmmerhus om røgelse og peber.
*Jeg ved, at for mig er det lige så vanskeligt at udrette noget, der fortjener at nedskrives, som at skrive noget, der fortjener at læses, og af den grund har jeg altid bestemt afvist alle andre, når de, igen og igen, tilskyndede mig til at nedskrive de banaliteter, der her er tale om. Men så snart jeg fik nys om Deres ønske og om Deres bedømmelse af mig og mine skrifter, frygtede jeg, at det kunne se ud som vrangvilje, hvis jeg fortsatte med at stritte imod, når en så fremragende mand kautionerede for mig. *Derfor føjer jeg mig efter Deres vilje,
*da De begærer så stærkt at erfare, hvad livet har budt mig,
og her har De den sending *klingklang, De så længe har rykket for. Af bedrifternes sløjhed vil De indse, at det, De befaler mig at nedfælde, *ikke fortjener offentliggørelse; af stilens magerhed vil De forstå, at jeg burde dysses ned snarere end muntres op. For når selv de |2mest bemærkelsesværdige ting påhøres med lidet velvillige øren, ifald de mangler en indtagende ydre form, hvad må man så ikke vente her, hvor både stil og indhold er golde, og hvor der hverken er noget vægtigt eller noget prægtigt at berette? Derfor er dette brev henvendt til Dem, og ikke til andre; og hvis de argumenter, jeg har anført, ikke formår at afskrække Dem fra at offentliggøre det, vil jeg oveni tilføje, at så bliver det i givet fald udgivet på Deres regning og risiko mere end på min: De kommer til at fortryde Deres idé, jeg blot min føjelighed.
For ikke længe siden skrev jeg Peder Paars’ historie, fire bøger i alt. Satiren i dette digt er rettet imod dem, der maser på med at skrive om ingen verdens ting, og som søger at udødeliggøre netop det, der allermest bør begraves i en stille, mørk afkrog. Jeg er bange for, at jeg selv skal få de spyd, jeg dér har udslynget imod andre, retur med samme ret.
Jeg er også bange for, at man skal sige om mig, at jeg her har skrevet historien om *den spanske adelsmand – Don Juan – der rejste til Rom og lejede et værelse. Her henlå han nogle dage i ro og mag, og rejste så sporenstregs tilbage til sit fædreland, hvor en heltemodtagelse ventede ham. Så hvis De skulle finde på at udgive disse vindtørre bagateller, bliver det Dem, der, som den ansvarlige ordregiver, bliver trukket i retten, og det bliver Dem, man udtager stævning imod, hvorimod jeg kan undskylde mig med føjelighedens nødvendighed, da jeg jo ikke turde modsætte mig en sådan stormands herskerbud. *Og eftersom stoffet frembyder alt for lidt, som jeg kan udbrede for Deres eftertanke og forståelse, og en prolog ikke bør være mere ordrig end selve skuespillet, vil jeg uden tøven skride til værket.
 
 
 
xxx
xxx