Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Epistel 516
Jeg har på adskillige steder i mine skrifter, især i mine Heltehistorier, vist at den forskel som findes mellem nationer i henseende til dyd og tapperhed, ikke kan flyde af luften, føden og jordens egenskab, men af gode love og optugtelse, og at de indvendinger som derimod gøres, er af ingen betydelse. Jeg tilstår vel at luft og føde kan tilvejebringe stærke og føre mennesker. Men deraf flyder ikke andet end at af fysiske årsager i visse lande kan avles stærke og veltrivende poltrons.
Autor af Esprit des loix følger heri den almindelige mening, og såsom hans domme og betænkninger er af stor vægt, vil deres tal som holder dyder og lyder for at være locales, det er: luftens, jordens og fødens naturlige virkninger, blive end større. Samme berømmelige og anselige skribent handler alene om den materie i hans 17. bog, hvilken han begynder med disse ord:
Varmen svækker menneskets styrke og courage. De kolde lande giver såvel legemets som sindets styrke. Sådant mærkes ikke alene når man ligner én nation med en anden, men endogså i den selvsamme nation. Således er de nordiske indbyggere af Kina begavede med større courage end de sydlige, den nordlige part af Korea med |2 68større end den sydlige. Óg er det derfor ikke under, siger han, at folk i de varme lande er slaver og bekvemmer sig til at leve under despotisk regering, hvori de som lever i kolde lande ikke kan skikke sig. Sådant flyder derfor af naturlige årsager. Videre, siger han, tjener Amerika til bevis herpå. De despotiske eller uomskrænkede regeringer af Mexico og Peru var mod linjen, men mesten alle frie folk var og er mod polerne.
Jeg vil ikke anføre hvad jeg forhen herom har skrevet og med så mange historiske eksempler bevist at det synes uimodsigeligt. Jeg vil kun kortelig eksaminere disse anførte autoris ord. Man tilstår ham gerne at de kolde lande kan give legemets styrke, men ingenlunde at tapperhed, dyd og begærlighed efter frihed flyder af luft og føde; thi man fødes stærke, men dannes tapre og dydige.  Man mærker intet tegn til mod og tapperhed hos samojeder, grønlændere og andre mest nordiske folk . Russerne, førend de ved love blev kultiverede og ved eksempler opmuntrede, var tilforn agtet feje og ustridbare folk. Om de nordlige indbyggere af Amerika og Korea har mere courage end de sydlige, kan ikke siges, såsom dertil udfordres nøjere kundskab end som vi derom har. Han siger at folk i de varme lande er ligesom skabt til at leve i slaveri og under absolut herredømme. Man skulle der|2 69af slutte at få eller ingen eksempler kunne anføres på frie republikker i de sydlige jordens parter, da dog historien viser at de første persianske konger før Cyri tid regerede med mindre myndighed end de gamle nordiske fyrster, og at de var ansete heller som primi inter pares eller folkets forstandere end som monarker. Det samme kan siges om de gamle ægyptiske konger, hvilke undersåtterne elskede som børn kan elske deres fædre. Begge lande regeredes ved grundige, fornuftige og moderate love, som ikke kan læses uden forundring.
De indvendinger som autor gør mod den kinesiske regering, kan ikke tilintetgøre de beretninger som missionarii os derom har meddelt. I Amerika var ved spaniernes ankomst den tlascaltesiske republik, hvilken var så stor og mægtig at den kunne holde stangen til de mexicanske monarker. Medien, et stort landskab i Asien, regeredes længe som en republik. I Palæstina eller de filistres land var regeringen aristokratisk. De tyriere og fønikere var fordum republikanere. Karthago, som længe fægtede med Rom om verdens herredømme, var en afrikansk republik. Der havde solens hede anden virkning; thi intet folk har ladet se større begærlighed efter frihed og independence end det karthaginiensiske. Lykien, et stort landskab i Asien, bestod af 23 |2 70fristæder og ansås som et mønster hvorefter en sådan stor republik må indrettes. De græske stæder som grænser mod Asien, hvor kulden ikke trykkede dem, anså frihed som det største klenodie for mennesker. Óg kan man sige at aldrig noget koldt og nordisk land har elsket mere independence. Bosman, Arthus, Barbot og andre rejsebeskrivere taler om aristokratier ved guldkysten i Afrika og om små konger som regerer på visse steder der har ingen myndighed. Jeg kunne til bevis herpå anføre flere eksempler, men dette kan være nok for at vise at mod autors slutninger kan gøres adskillige vigtige antegnelser.
Intet bevis herimod er klarere end det som tages af de forandringer som de selvsamme nationer har været underkastede, hvoraf ses at dyd og tapperhed, ligesom lærdom, politesse og sæder, vælter sig fra et land til et andet. Ja, ethvert land har sin flod og ebbe. En slet regent kan gøre en hel nation uduelig, og en fornuftig regering er som Medeæ kur der kan gøre tørre træpinde til blomstrende grene. Persianerne har nu været stridbare, nu feje, nu igen stridbare. Al dyd, manddom og videnskab syntes tilforn at være koncentreret i Grækenland. Nu derimod er de gamle kvaliteter forvandlet til vankundighed og fejhed. Om Rom kan man nu om stunder ikke andet sige end: Her var fordum Rom, |2 71hic seges ubi Troja fuit. Russerne lod sig i forrige seculo drive som får, nu strider de som løver.
Jeg vil ikke anføre flere eksempler for ej at gentage hvad som jeg tilforn herom har skrevet. Man ser tilstrækkeligt heraf at solens hede og Nordens kulde kontribuerer lidt hertil.
Jeg forbliver etc.
 
 
 
xxx
xxx