Epistola 485.
Til &c. &c.
Blandt alle Nationer paa Jorden, hvor nogen Historie haves, findes ingen større
Løgnere end Jøder, og er det merkeligt, at de lyve alleene for at lyve; Thi
deres Løgne sigte gemeenligen til intet uden at viise Prøver paa deres
Uforskammenhed udi at digte de meest vanskabte og u-rimelige Ting. Jeg vil ikke
tale om de Herligheder som tillægges deres Lærere, og om de Jærtegn, som de
samme tilskrives, thi de slags Fictioner kand sigte til at giøre deres Nation
stor; Saadanne Løgne og prægtige Fictioner findes ogsaa, om ikke i samme Grad
udi vore Munke-Krøniker. Men de fleeste Jødiske Løgne ere af anden Natur, og
have aldeeles intet Sigte. De nu værende lærde Jøder, som skiæmme sig ved de
ældre Rabiners vanskabte Digte, stræbe at giøre Allegoriske Forklaringer
derover, sigende, at de maa ikke forstaaes efter Bogstaverne, og at der under
ligge skiulte store og vigtige Sandheder: Men de fleeste Fictioner ere
saadanne, at de med ingen Kunst kand henføres til Allegorier. Jeg haver udi min
Kirke-Historie derpaa anført adskillige Exempler. Og vil her kun til Beviis
anføre tvende Fictioner, som findes i den Jødiske Talmud. Jeg maatte gierne
spørge, hvad Forklaring man kand |1 137giøre over
efterfølgende Digt. Talmudisterne foregive, at man har fundet det Sted, hvor
Himmel og Jord grændse sammen. Rabba en Sønnesøn af Channa fortæller udi det
Skrift kaldet Bava Bathra, at en Ismaelitisk Kiøbmand viisede ham Stedet, og
medens hand der giorde sin Bøn, hang hand sin Brød-Kurv ved Himmelens Vindue:
Efterat Bønnen var endet, kunde hand ikke finde Brød-Kurven igien, Kiøbmanden
gav da tilkiende, at saasom Firmamentet velter sig om, saa havde det ført Kurven
med sig, og sagde at hand maatte bie paa samme Stæd til den anden Dag, naar
Vinduet kom tilbage, da kunde hand faae sin Brød-Kurv igien. Over Rom findes udi
det Skrift kaldet Perachim saadan Beskrivelse, at Staden haver 365 Gader, at udi
hver Gade er 365 Palladser, til hvert Pallads 365 Trapper, og paa hver Trappe
saasaa]saa] satte A; saa Bruun saa] satte A; saa Bruun mange kostbare Steene, som man kand kiøbe heele Verden for, og udi et andet
Skrift, at Rom er 300 Miile lang. Hvis de udi Almindelighed havde sagt at Staden
var saa stor som Maanen eller Jødeland, kunde man ansee det som en Auxesis. Men
saasom de specificere Gader og Huuse og regne Trapperne derpaa, seer man at de
har villet binde Folk de meest vanskabte Løgne paa Ermene. Jeg forbliver
&c.