|53
Epistola LXXXIX.
Til * *
Du forundrer dig over, at en saa pen
Jomfrue, som N. N. haver kunnet fatte Kiærlighed til M. M., og indladet sig i Ægteskab med en Person af saa slette
Qvaliteter, og om hvilken intet andet kand siges, end at
han er een af de største Tabacs-Smøgere udi Landet. Jeg
derimod forundrer mig ikke derover; Det kand just være derfor hun haver fattet
Kiærlighed til ham; Thi man seer jo, mange Mennesker at
finde større Smag udi røget end udi ferskt Kiød; Iligemaade, at mange fatte
Kiærlighed til det, som andre have Afskye for. Derpaa vil jeg anføre tvende
mærkelige Exempler; et af den gamle, og et af den nye Historie. En fornemme
Jomfrue, ved Navn Hipparchia, forelskede sig saaleedes udi
den skidne Cyniske Philosopho Crates, at
hun præfererede ham for alle kiønne, fornemme og rige
Beilere: Ja hendes Elskov gik saa vidt, at hun lod sine Forældre tilkiendegive,
at, hvis hun ikke maatte bekomme Crates til Ægtefælle, vilde
hun omkomme sig selv. Forældrene bade Crates selv, at han
vilde raade hende fra saadant Forsæt; hvilket han og giorde: og, saasom hans
Formaning var forgieves, visede han |54alle sine
Pialter og Elendigheder, sigende, at hun maatte beqvemme sig til samme
Skidenfærdighed og usele Levnet, hvis hun vilde være hans Ægtefelle. Dette tog
Hipparchia ikke udi Betænkning; men iførte sig Cyniske Pialter, og omflakkede allevegne som en Stodder med
Crates, efterfuldte hans Levnet udi alting, og undsaae
sig ikke ved aabenbare at øve alle de Usømmeligheder, og at underkaste sig all
den Haanhed og Foragt, som den Cyniske Philosophie med sig fører. Et andet Exempel af vor Tids Historie er
udi en Høy-Adelig Dame, hvilken havde en u-overvindelig
Afskye for hendes første Ægtefælle, skiønt han blant alle Undersaattere var den
fornemmeste og tilligemed den galanteste Herre udi Riget; og
varede dette indtil paafulte Skilsmisse, da efter et nyt Ægteskab, som ogsaa
havde et ulykkeligt Udfald, hun omsider tredie Gang begav sig udi Ægteskab med
en gemeen Matrods; med hvilken, endskiønt han dagligen
handlede ilde med hende, hun sagde, sig at leve langt meere fornøyet, end udi
det første Ægteskab. Og haver jeg saadant hørt af hendes egen Mund, da jeg var i
hendes Huus, som var ved et Færgested udi Falster, paa samme
Tiid, da hendes Mand var arresteret formedelst en
Misgierning. Saa at det synes, at just det, som kunde være afskyeligt for andre,
var Tønder til Elskov og Fornøyelse hos hende. Jeg kunde anføre adskillige andre
Exempler paa saadan fordærvet Smag; men jeg lader mig alleene nøye med disse
tvende: Forundrer mig derfore ikke, naar jeg hører tale om selsomme Ægteskab.
Thi det er her|55med bestillet, som med Mad og
Drikke, hvorudi een finder Vellyst i det selv samme, som hos de fleeste
foraarsager Væmmelse. Derfore siger man, at den foranderlige Smag foraarsager,
at hver Jomfrue bliver gift, hver Mad ædt, og hver Bog læset. Jeg forbliver
&c.