Tilbake til søkeresultater

   
   
Fortale

   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   


previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Fortale til læseren
I denne samling af breve vil findes at materien svarer til titlen såsom intet deri ses uden de ting som kan interessere en læser, da derimod mange andre trykte brevsamlinger indeholder mestendels intet uden ord og komplimenter. Stilen er heri ikke så pyntet som i mine Moralske tanker, bør |2vej heller så at være i epistler. Jeg har stedse underkastet mine meditationer i filosofi og moral skønsomme folks korrektion, hvilket jeg også gør i dette skrift. Jeg deciderer efter nogle andres eksempler ikke med myndighed i nogen omtvistet materie. Jeg tilkendegiver alene hvorledes jeg efter mit ringe begreb fatter en ting, og viser de argumenter hvorpå mine tanker grundes. I disse mine epistler findes dog kun ganske få ting som vedkommer den moralske teologi, og de som findes, er ikke uden forklaringer over visse i mine forrige skrifter anførte tanker som jeg holder for at nogle ikke har ret begrebet. Hvad det angår som i et af disse breve findes de futuris contingentibus, som af mig |3rtilforn ej har været omtalt, da anfører jeg kun historice hvad som i den materie siges pro og kontra, så at jeg intet deri deciderer, men holder mig heller til den mest antagne mening. Skriftet er i det øvrige verdsligt og befatter de materier som titlen tilkendegiver. Hvis jeg i visse filosofiske betænkninger kan have vildfaret, er det ikke at forundre sig over hos en mand der fast i 40 år har brugt pennen.
Jeg har således endelig ved dette sidste skrift nogenledes fuldført mit forsæt at moralisere på alle brugelige måder, óg må læseren selv dømme om hvilken metode kan holdes for den kraftigste. De differente måder hvoraf jeg til den ende har betjent mig, er ved lystige poe|3vmata, ved satires, ved refleksioner over helte- og heltindebedrifter, ved alvorlige moralske tanker, ved fingerede rejsebeskrivelser og endelig ved disse epistler, så at der fattes kun at udføre moralske materier ved samtaler, hvilket dog også kan siges at være sket ved mine skuespil, som består i dialoger og fast alle er moralske. De samme bliver nu igen på vor fornyede skueplads forestillet mestendels uforandret. Jeg siger mestendels uforandret efterdi man har fundet fornødent, for at rette sig efter visse folks pænhed, at udelade alle frie og naturlige talemåder, hvorved komedierne taber meget af deres fynd, men derved al prætekst betages samme delikate personer til at fremture i at disrekommandere vo|4rre skuespil og at ønske indførsel af andre komedier i fremmed sprog, hvori de bedre kan tåle at høre naturlige ekspressioner end i deres modersmål, som stedse har skurret i deres øren. At de kritikker som nu fældes over vore danske komedier, er ugrundede, ses deraf at de er de selv samme skuespil som for 20 år siden har uden nogens forargelse været spillet såvel til hove som i staden, og som er på adskillige sprog oversat og forestilles på fremmede skuepladser ikke alene uden forandring, men endogså ved tillæg af friere talemåder. Lad os forestille os at hvis Terentii eller Plauti komedier, som de ærbare romerske dames uden anfægtning har bivånet, nu blev |4vforestillet, hvilke bevægelser ville de ikke forårsage? Hvor mange hovedvandsflasker og hjertestyrkende balsambøsser ville ikke tømmes, hvor mange snørliv ikke opløses iblandt visse af vore fruentimmer som ikke kan høre det ord jomfrudom at nævnes på skuepladsen? Man skulle jo tænke at hr. Axel Thorsens og Skøn Valborgs tider igen var fornyede, da en jomfru enten dånede eller måtte stille sig an som hun dånede når hun hørte en ting nævnes ved rette navn. Dette siger jeg ikke for at plædere for grove talemåder, hvoraf jeg selv er en hader, men alene for at vise at man lige så vel ved al for megen pænhed som ved grovhed kan underkastes kritik.
 
 
 
xxx
xxx