|2r
Fortale til læseren
I denne samling af breve vil findes at materien svarer til
titlen såsom intet deri ses uden de ting som kan interessere en læser, da derimod mange andre trykte brevsamlinger
indeholder mestendels intet uden ord og komplimenter. Stilen
er heri ikke så pyntet som i mine Moralske tanker, bør
|2vej heller så at være i epistler.
Jeg har stedse underkastet mine meditationer i filosofi og moral skønsomme folks
korrektion, hvilket jeg også gør i dette skrift. Jeg
deciderer efter nogle andres eksempler ikke med myndighed
i nogen omtvistet materie. Jeg tilkendegiver alene
hvorledes jeg efter mit ringe begreb fatter en ting, og viser de argumenter
hvorpå mine tanker grundes. I disse mine epistler findes dog kun ganske få ting som vedkommer den moralske teologi, og de som findes,
er ikke uden forklaringer over visse i mine forrige skrifter anførte tanker
som jeg holder for at nogle ikke har ret begrebet. Hvad det angår som i
et af disse breve findes de futuris contingentibus, som af
mig |3rtilforn ej har været omtalt, da anfører jeg kun historice hvad som i den materie siges
pro og kontra, så at jeg intet
deri deciderer, men holder mig heller til den mest
antagne mening. Skriftet er i det øvrige verdsligt og befatter de materier som titlen tilkendegiver. Hvis jeg i visse filosofiske betænkninger kan have vildfaret, er det ikke
at forundre sig over hos en mand der fast i 40 år har brugt pennen.
Jeg har således endelig ved dette sidste skrift nogenledes fuldført mit
forsæt at moralisere på alle brugelige måder, óg må
læseren selv dømme om hvilken metode kan holdes for den
kraftigste. De differente måder hvoraf jeg til den ende
har betjent mig, er ved lystige poe|3vmata, ved satires,
ved refleksioner over helte- og heltindebedrifter, ved alvorlige moralske tanker, ved fingerede
rejsebeskrivelser og endelig ved disse epistler, så at
der fattes kun at udføre moralske materier ved samtaler, hvilket dog også kan siges at være sket ved
mine skuespil, som består i dialoger og fast alle er
moralske. De samme bliver nu igen på vor fornyede
skueplads
forestillet mestendels uforandret. Jeg siger
mestendels uforandret efterdi man har fundet fornødent, for at rette sig
efter visse folks pænhed, at udelade alle frie og naturlige talemåder, hvorved
komedierne taber meget af deres fynd, men derved al prætekst betages samme delikate personer
til at fremture i at disrekommandere vo|4rre skuespil
og at ønske indførsel af andre komedier i fremmed sprog, hvori de bedre kan tåle at høre
naturlige ekspressioner end i deres modersmål, som stedse
har skurret i deres øren. At de kritikker som nu fældes
over vore danske komedier, er ugrundede, ses deraf at de
er de selv samme skuespil som for 20 år siden har uden nogens forargelse
været spillet såvel til hove som i staden, og som er på adskillige sprog
oversat og forestilles på fremmede skuepladser ikke alene uden forandring,
men endogså ved tillæg af friere talemåder. Lad os forestille os at hvis
Terentii eller Plauti komedier, som
de ærbare romerske dames uden anfægtning har bivånet, nu
blev |4vforestillet, hvilke bevægelser ville de ikke
forårsage? Hvor mange hovedvandsflasker og hjertestyrkende balsambøsser
ville ikke tømmes, hvor mange snørliv ikke opløses iblandt visse af vore
fruentimmer som ikke kan høre det ord jomfrudom at nævnes på skuepladsen?
Man skulle jo tænke at hr. Axel Thorsens og Skøn Valborgs tider igen var fornyede, da en jomfru enten
dånede eller måtte stille sig an som hun dånede når hun hørte en ting
nævnes ved rette navn. Dette siger jeg ikke for at plædere
for grove talemåder, hvoraf jeg selv er en hader, men alene for at vise at
man lige så vel ved al for megen pænhed som ved grovhed kan underkastes kritik.