Jeg nægter ikke at adskillige jo har også taget vort køn i forsvar, men er mestendels faldet i en anden *ekstremitet, har gjort kvinder til ædlere *creaturer end mænd og udøset slige *flatterier at fornuftige fruentimmer har heller anset deres skrifter som *subtile satires end *apologier. Thi hvad er mere latterligt end at bevise fruentimmerets herlighed deraf at de så net kan sy og brodere, som *en vis skribent har gjort, og tilskrive naturen *især det som kommer af vanen og optugtelsen? |E5rDet var jo lige så *dårligt som jeg ville sige til eders berømmelse at naturen har begavet eder frem for alle eders brødre med det *pund at brygge hvidtøl, da eders forældre alene i ungdommen har holdt eder til bryggeriet og ikke eders brødre.

Af samme natur er det argument som tages af kvindekønnets blufærdighed: at når en brud ser sin brudgom, bliver hun rød i ansigtet, hvilket *endelig må være tegn til en stor naturlig dyd, *besynderlig efterdi *en gammel poet har sagt:

Men, vil man sige, er det ikke vigtige argumenter om fruentimmerets herlighed (1) at *når en kvinde drukner i vandet, vender endog det døde legeme af blyfærdighed ryggen op? *Item *når en kvinde stikker sine hænder i rent vand, beholder det dog sin klarhed? Angående det første da må man |E5vførst *eksaminere om det er sandt, óg lader man sig *i det fald ikke nøje med *Plinii vidnesbyrd, som *allegeres, helst efterdi man kan bevise det sikrere af daglig *erfarenhed. Men lad være det var sandt, så kan det dog ikke være tegn til blyfærdighed når man er død; men *physici kan måske let finde andre årsager dertil. Der bliver også et spørgsmål om alt fruentimmer flyder således eller alene *honnette dames. Hvis alle, da er det ubegribeligt hvi visse kvinder skulle gøre sådant efter døden da de ej var så pæne i levende live; hvis alene honnette fruentimmer flyder således på vandet, da svarer jeg: Vær så god og bevis mig det først. Hvad det andet argument *belanger, da har jeg ej heller *eksperimenteret om det er sandt. *Agrippa, som fremfører sådant bevis, måske har gjort eksperiment på sig og en af sine søstre, om han havde nogen, men ikke erindret at *som han var en lærd mand, hans fingre gerne var *blækkede, og at deres derimod blev brugt kun til at brodere eller sy på ramme.

Andre beviser kønnets herlighed deraf at såsom den første mand blev skabt af jord, så blev den første kvinde skabt af menneske, og derfor er en kvinde mod en mand ligesom destilleret spiritus mod simpel brændevin. Det bevis synes godt nok, men jeg vil dog for sikkerheds skyld ikke bruge det, *helst såsom jeg har bedre. Med sådanne slags argumenter søger skribenter at ophøje kvindekøn over mandkøn. Andre går dog ikke så vidt, men *holder for at begge køn *in genere er lige gode, *mængende slette og gode *bevisligheder sammen, blandt andre |E6rdet at alt hvad Gud skabte, var såre godt, hvoraf følger dog ikke at alle *species er lige gode, men hvert *slag godt *for sig, *en løve vel skabt for en løve, en mand for en mand og en kvinde for at være en kvinde. Derfor svarede manden om ikke *grundigt, så dog *artigt *den skævbenede der brugte *det argument: “I er *vel nok skabt *for en skævbenet!”

Jeg derimod *fægter på den måde ikke for fruentimmeret, holder ej heller nødigt at sammenskrabe mange *bevisligheder, men fremfører kun få visse og *grundige som viser at mænd og kvinder er af *én slags *materie og én slags *machiner, at de sidste kunne være *bekvemme til mange *forretninger hvorfra de bliver udelukket, ja være lige så nyttige *lemmer i en republik som mænd. Sådant har jeg *udført i dette lidet *vers, som jeg håber skal behage begge køn, *helst efterdi jeg ikke *disputerer mænd deres ret, endskønt jeg alene grunder den på *hævd.

Hvad poesien er angående, da om nogen vil sige at satirisk materie efter reglerne ikke bør udføres i slige *korte vers, da svares at vi fruentimmer er ikke for *adagio, men mest for *tripeltakt. I *prosodien har jeg fulgt eders tvende satires, i hvilke jeg ser en stor *agtsomhed både i *accenten og *ortografien frem for andre vore poeter der bruger *fast samme frihed i accenten som de franske og derforuden sjældent *in verbis *distingverer *numerum singularem fra *plurali såvel når de skriver prosa som vers.

Jeg forbliver etc.

Ebeltoft, den 13. november 1721.