Det skulde vel synes ufornøden at giøre *Apologie for et Skrift af denne Natur; mange skulle, maa skee, ville bebrejde mig, at jeg uden Aarsag paatager mig saadan Umage; *endeel, eftersom det *fast af den heele Bye er bleven *approberet; endeel *og, saasom det er enhver tilladt at sige, hand finder afsmag i det, som *andre er behageligt, og mand icke kand eller maa *disputere om Folkes *Goût. Een elsker at læse alvorlige Bøger, andre finde Behag udi Lyst og Skiemt, ligesom udi Smagen, een vemmes ved det som er en delicatesse for andre, hvilket staar enhver friit for; Thi det er *ubilligt, at ville laste en Polaker og føre Krig med ham, fordi hand icke vil æde Sild uden de stinke og ere suure; At blive vreed paa een, om hand fandt større Smag udi en *Amadis, end *udi Seneca eller Platone. Ney saadane *differente Goûts ere de rette *Caracteres paa det Menniskelige Kiøns *bizarrerie, som icke staar til at *redressere hos mange Folk, hvilke foragte andre, som icke have samme *Inclination, som de self have. En *Me|)(4vtaphysicus holder alle andre for grove Folk, der icke henge udi *Transcendentalibus eller Subtiliteter; En *Astronomus, som er altid med sine Tanker udi Melkeveyen, *seer alle dem over Axelen, der *bemænge sig med de Ting, som ere paa Jorden, og foragter alt hvad som er *sublunare og under Maanen; En Jurist holder alting for blot *curiositet og Spille-verk, som er uden for dens *Sphæra; En *Antiqvarius ynkes over en *Nouvellist, og *tracterer ham som en *Læg-Mand: og en Nouvellist kand icke see en AntiqvariumAntiqvarium]Antiqvarium] Antiqvarlum B Antiqvarium] Antiqvarlum B uden Medlidenhed.

Saadant derfore, saasom det er gandske almindeligt, saa haver *Author i andre slige Tilfælde aldrig *lagt saadanne raisonnemens paa Hiertet, thi et Skrift bliver i sig self icke bedre eller verre, fordi visse Folk rose eller laste det. *Molieres Ecole des femmes mister intet afaf]af] as B af] as B sin Kiønhed, om endskiønt *Lysander kaster paa Nak|)(5rken der af; Men her, hvor det angaar hans gode Nafn og Rygte, hans *Reputation, som hand haver været saa øm over at *conservere, her, siger jeg, kand ingen fortænke mig, om jeg taler noget lidet til hans Forsvar mod *visse Folk, der have stræbet at ville giøre dette uskyldige *Poëma til et forargeligt Skrift. Til saadanne Beskyldninger, vil jeg svare med største *Kaaldsindighed, og tale lidet først om *Materien, siden om Stiilen. Hvad Materien er angaaendeer angaaende]er angaaende] A a a² a³, angaaende B er angaaende] A a a² a³, angaaende B , da *contesterer Author, at ved dette Verck hans Forsæt icke har været andet end at fornøje got Folk, som finder Behag udi Skiemt og Lystighed, og at *moralisere paa en *comiqve maade over adskillige Laster og Skrøbeligheder, som findes iblant alle Nationer; Thi alle de *Caracteres, som blive udi dette *poemate *forestillet paa en og anden u-riimelig Person, ere saadanne, som icke angaar meere voris Nation end alle andre; saa dette Skrift i de Maader er meere uskyldigt end *Lucilii, *Horatii, *Juvenalis og *de fleeste moderne Satyricorum deris Skrifter, som forestille deris egne Nationers Caracteres, og icke undsee sig for *at nævne de u-rimelige Folck, som de criticere over, ved deris rette Navne. Dette u-anseet ere deris Skrifter dog altid bleven holdet for gode og nyttige Bøger. Peer Paarses Historie, *Messieurs, gaar *langt fra icke saa vit, det er dog et ont Skrift. |)(5v Lad os høre hvad der staar i denne skadelige Bog! Den criticerer over adskillige Folck : Nu forestiller den en *u-lærd Landsby-Præst *for hundrede Aar siden paa en liden Øe, hvor, som bekiendt er, Folck da gandske lidet var *moraliseret, og hvis *Caracter bliver saa outreret, at det icke kand sigte paa nogen nu omstunder; Nu taler denden]den] det A a B a² a³; den 1772-udg., det SS den] det A a B a² a³; den 1772-udg., det SS om en *u-riimelig Degn, som aldrig har været til *in rerum natura; Nu om en *stackels Landsby-Barbeer; Nu om en *uretfærdig opdigtet Foged; nu om *hans Fuldmægtig, nu om gamle *Kierlinger, som græde *mal a propos, nu om dem som *dræbe Folk i daglig Tale med Parentheser og Digressioner, om *gemeene Folck, som raisonere over Staten, *Superstition, om *Pedanterie, og andre U-riimeligheder, som udi samme Verck paa en lystig og behagelig Maade forestilles. Ja, sige de, den er dog meget forargelig; Ney, den er icke *Messieurs, men det er forargeligt, at høre slige *fattige raisonnemens udi en *poleret Bye. Men see, jeg *forløber mig! Jeg kommer icke ihu, at hand ej alleene har forestillet en og anden u-riimelig Persons Caractere, men satyriserer ogsaa over et heelt *Societet, et *Academie. Jeg bekiender, at det er sant, men, om det er *Kiøbenhavn, Rostock, Helmstad, Jena eller Cracou, det veed hand self icke; Det veed jeg at Pedanterie er aldeeles icke vores Academies *Caractere; thi derudi have vore Naboer altid kundet *disputere os Ran|)(6rgen: Hvorudaf kand sees hvor meget uskyldig dette Skrift er; thi hafde Poeten haft Forsæt at *raillere med dette Academie, hafde hand taget en gandske anden Materie dertil end Pedanterie, som allermindst hos os er i Moden: saa jeg derfor icke kand see, hvor meget mand snoer og vender sig, at mand kand finde ringeste Aarsag at *decriere dette Skrift, hvilket, om det skal kaldes en Satire, da er det fast en af de uskyldigste som nogensinde er kommen for Lyset. *Mr. Boileau holdes at have været den der haver sat Satiren paa en god Food, eftersom hand icke haver *outreret den saa meget som de gamle, saa at, naar mand ligner hans Verk med *Juvenalis, saa er det at ansee, som et fiint Morale mod *plumpe *Skandskrifter, hvorfore hand af sine Landsmænd er bleven anseet, æret og belønnet. Men, naar jeg ligner hans *Lutrin med Peer Paarses Historie, saa synes det at være meget *malicieux, thi *i den sted i det sidste gives *Caracterer paa en og anden ringe u-riimelig Person, som kand findes saa vel paa andre Stæder *som her, saa haver den første derimod *foretaget sig en particuliere materie, og giør ligesom en ComœdieComœdie]Comœdie] Comædie B; Comoedie SS (trykvariant) Comœdie] Comædie B; Comoedie SS (trykvariant) over Bispen udi Paris og *Chanoines de N. Dame, som er en *delicat Ting at *røre ved i *Pavedommet. Naar *Author til Per Paarses Historie taler om meget ringe Personer for hundrede Aar siden, som aldrig har været til, *næv|)(6vner den anden uden Forskiel sine *ridicule Personer ved deris rette Navne, hvilket er det som meest har *graveret samme Satyricum, og drevet et og andet *hissig Hovet at hvesse deris Sværd, skiønt forgiævis, imod ham. Min Meening er derfore, at jo meer *generaliter mand moraliserer, jo mindre kand det kaldes Satire. Saaledis er det meer *innocent at sige, Verden er ond, end at sige der ere onde Folk udi det Land, meer uskyldigt at sige, det Land, end den Bye er ond, og endnu meer at sige, den Bye er slem, end at sige, Hans Kudsk, Niels Vognmand, Jens *Kieldermand, etc. ere *vanartige, jo meere *special jo meere Satyrisk. Men *Auctor har herudi haft samme Skiæbne, som endeel andre, der have *moraliseret paa den maade, og seet deris Skrifter bleven saa ilde afmalede, saa længe de levede, men roset, ja fast opløftet til Skyerne efter deris Død. Aarsagen hvorfore saadanne Skrifter *gemeenligen blive meere forfuldte, end alvorlige Moralske Bøger, som dog ere af samme Indhold, er denne. Udi de sidste forestilles Fejl og Lyder selv, men udi de første afmales de under een og anden *fingeret Person; nu er det ingen Scribent mueligt, hvorvel hans Forsæt aldrig er at *røre nogen *in specie, at hand jo dog træffer eens *Caractere, meer end andens, hvilket giver adskillige Folk Anleedning til at tænke: Mon hand icke meener mig? Mon hand icke sigter paa dig? Nu |)(7rer det *og aldrig saa, *at jo Auctor, hvor uskyldig hand har levet i Verden, kand have sine Uvenner. Disse glemme ved saadan Lejlighed icke at kaste Olie udi Ilden, og ophidse de første til at forfølgeforfølge]forfølge] forføige B forfølge] forføige B *Auctorem, og bestyrke dem udi den falske *Suspicion, de have fattet. Saa gaar da Krigen an. I deris *Manifester blive aldrig indførte deris rette motiver, men der tages Anledning af andet, og glemmes da aldrig at bruge Guds hellige Navn. Saa er det gaaet denne gode Auctor.

Saa jeg troer icke Indbyggerne self paa samme lille Øe kand fortryde paa, om mand siger, at de for *meere end hundrede Aar siden icke vare saa gode og saa *polerede Folck, som de ere nu omstunder, *besynderlig, efterdi man *skinbarligen kand see, at det som er talt om dem i Paarses Historie, er icke af nogen *Animositet mod dem: thi Sagen er denne, den gode Kræmmer skulde strande *til et Land, hvorfor mand har maat *fingere denne Øe, hvor Indbyggerne paa de Tider gave sig aldelis icke ud for polerede Folck: saa, langtsaa, langt]saa, langt] B, saa langt A a a² a³; saa langt Christensen saa, langt] B, saa langt A a a² a³; saa langt Christensen fra at denne Post *graverer, den jo heller tiener til et synderligt Beviis paa hvor liden *Malice der findes udi samme Verck, og at Autor har arbeydet paa, at giøre denne Satire saa *innocente som mueligt.

Angaaende de Ord, som de sige ere icke Danske; Da kand der til fornemmelig svares tvende Ting: Først, at, naar for Exempel, der rejser sig *dispyt mellem tvende, om det er *rettere at sige, derfra end der ifra, da kand mand fast disputere sig ihiel derpaa, saalænge som voris Sprog *fluctuerer saaledis, og vi ingen *Authentiqves *Grammaires eller Lexica have, som kand løse Knuden, thi vil mand *conferere endogsaa de beste Danske Skrifter mod hinanden,hinanden,]hinanden,] B3, hinanden B1 (muligvis med svagt spor af skråstreg)hinanden,] B3, hinanden B1 (muligvis med svagt spor af skråstreg) da skal mand finde hvor liden *conformitet der er udi *Orthographien. For det Andet, *udfodres saadan acuratesse icke saa meget i *Burlesqve Vers, som i andre, hvor Autores mestendeelen skriver, som enhver taler i sin *dialect; saa at end ogsaa saadant undertiden holdes for *Elegancer udi deslige Vers; hvilket de som give sig ud for gode Censores maa i agt tage, saa vel som meget andet, forend de fælde nogen Dom.

Saadan otiosus homo var *Cervantes, som dog ved *Don Qvichots latterlige Historie fast haver dempet de Spaniers *dominante Passion at læse u-riimelige Romaner. Ja saadanne *otiosi viri have Socrates og *Plato self været, der ved *plaisante *Dialoguer have meere udrettet, end andre ved deris *austere Philosophie: Ney, om I ville vide ret, *Messieurs*Messieurs]*Messieurs] Mesfieurs B *Messieurs] Mesfieurs B , hvad ørkesløse Menniskers Skrifter ere, og uden Fortrydelse høre det, da er det de paa de høye Skoler kaldte lærde og Academiske Skrifter, nu *om et Ord, nu om en Bogstav, nu *om de gamles Skoe, Tøfler, Buxer, Ringe, Halsbaand, etc. etc. hvorover mand seer saa mange lærde, men u-nyttige *Dissertationer. Mon *Nicanor Grammaticus icke heller burdte heede otiosus homo, der skrev 6 Bøger de puncto Grammatico, *Messala Corvinus, der skrev en heel Bog om den Bogstav S, og *Martinus Fogelius, der giorde det samme over den Bogstav B, item, den der skrev en vitløftig Tractat om *hvorledis det Ord Paracletus burde *pronunceris? Mon de icke heller maa føre saadan Titul der have opvagt store Tvistigheder, nu om et *Verbum Cerno, nu om en *particul Car, etc.etc.]etc.] ect. B etc.] ect. B der legge deris Hoveder i blød paa at udfinde hvilket *endeligt Aristoteles fik, om hand døde til Lands eller Vands, i *hvilket Land Homerus var fød, om *Ilias var skreven før |)()(3vaf Homeroaf Homero]af Homero] Homero B (med af i kustoden)af Homero] Homero B (med af i kustoden) end Odyssea. De saa kaldte *Doctores Angelici, Seraphici, Cherubini, hvis Skrifter blive tyggede paa de høye Skoler, have været *otiosi homines, *og kand man med *Billighed beklage dem, som finde Behag udi saadant, med Poeten *Lucretio:

Ja til Slutning, *Panegyrister ere *otiosi homines, og icke de, der skrive moralske ComœdierComœdier]Comœdier] Comædier B; Comoedier SS Comœdier] Comædier B; Comoedier SS , ja hine *ruinere Verden lige saa meget ved deris *flatterier, som disse opbygge den.

Jeg meener derforuden, at de icke ere bedre Folck end saadanne slags *Satyrici; Thi saa vit man kand |)()(4rfatte, haver *Juvenalis, *Boileau, *Moliere og adskillige andre, der have *moraliseret paa den Maade, været med de beste og honneteste Folk i deris Tider.

heller *placide at give Skribentere tilkiende de Feil |)()(4vde kand have begaaet, end for Bagateller, og undertiden ingen Ting, søge at *prostituere dem, hvor ved man maa afskræckes fra at giøre noget andet, ja hvorved *Studia gandske blive hemmede. Det var en *Daarlighed af mig, om jeg vilde sige, der var ingen Feil ved disse Vers, i sær, som de ere temmeligen *vitløftige, og ere giorde i hast. Men det veed man, at *qvo animo een læser et Skrift, saa finder han det got eller ont: Saaledis, omendskiønt *Boileaux Satyræ og *Corneilles TragœdierTragœdier]Tragœdier] Tragædier B; Tragoedier SS Tragœdier] Tragædier B; Tragoedier SS ere *Chefsdœuvres*Chefsdœuvres]*Chefsdœuvres] Chefsdæuvres B; Chefsdoeuvres SS *Chefsdœuvres] Chefsdæuvres B; Chefsdoeuvres SS , saa dog have de, som udi ond *Intention have læset dem, fundet saa mange Feil og U-riimeligheder derudi, at man skulde tænke de vare *liderlige Skrifter, naar man *alleene saa deris *crisin, tvert imod, naar man i god Intention læser en Bog, som er *langt fra icke saa god, kand man finde Mesterstycker udi hver Linie: Saaledis kand de, der have sat sig for at giøre *Homerum til deris GUd, finde udi hans Skrifter alle Konster og Videnskaber begravne.

Saadant er icke noget, som kaldes *Obscenitet, hvorfore de gamle Poeter har icke undseet sig for at bruge saadane *expressioner, endogsaa naar de tale |)()(6rom Guder og Gudinder, som *Aristophanes, naar han legger disse Ord udi *Bacchi mund.

Ja Autor kand derfor udi den fald sige med *Martiali.