Tilbake til søkeresultater
Tekststatus:
Kommentering pågår

1 forekomst av "mod dem paa den heele Jord, og at deres Historie er et kraftigt Beviis paa GUds Vrede og Prophetiernes Opfyldelse"
[Fjern søkemarkeringer]

previous icon no next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Den Jødiske Histories Femtende Bog, Befattende Den Tiid fra den store Forfølgelse i Spanien indtil denne Dag.
Cap. 1.
Jødernes Tilstand udi det 15te Seculo, sær i Spanien.
Man har seet af foregaaende Bog, Jødernes Tilstand udi det 15de Seculo.udi hvad Tilstand de adspredede Jøder have været, saavel udi Orienten som i Occidenten, og at man i nogle 100 Aar ikke har seet uden en Kiede af Forfølgelser  mod dem paa den heele Jord, og at deres Historie er et kraftigt Beviis paa GUds Vrede og Prophetiernes Opfyldelse . Jeg har viiset Anledning til de Haardheder, som have været øvede mod dem, saavel af Hedninger, som af Christne og |642Mahomedaner, og at, dette uanseet, deres Tall har heller tiltaget end formindsket, sær udi Europa, hvor alle Riger og Lande vrimlede af Jøder; thi, foruden Spanien, Frankrig, Engeland, Italien og Tydskland, var ogsaa en stor Mængde af dem udi Bøhmen og Ungarn. Men det Land, hvor de vare udi største Mængde, og hvor de havde ligesom deres Hoved-Sæde, var Spanien, hvilket sees af deres Forfølgelses Historie udi samme Rige, da de ved en nye Adspreedelse opfyldte de Nordligste Lande af Europa, hvor de endnu opholde sig udi stor Mængde, og nyde større Beskyttelse, end de nogensteds tilforn havde haft. Førend jeg træder til denne store Spanske Forfølgelse, vil jeg korteligen mælde om nogle foregaaende Ting udi det 15de Seculo, efterdi Forfølgelsen skeede ikke førend mod Udgangen deraf.
Udi Begyndelsen af det 15te Seculo søgte Anti-Pave Benedictus XIII, som da opholdt sig udi Aragonien, med stor Iver at arbeyde paa Jødernes Omvendelse, til hvilken Ende han oprettede adskillige Samtaler imellem Jødiske og Christne Lærere; Dertil blev han fornemmeligen opmuntred af Jeronymo de Sancta Fide, som havde Arbeyde i Spanien med Jødernes Omvendelse.forladt den Jødiske Troe, og var bleven hans Liv-Medicus. Den samme forsikkrede Paven, at han vilde omvende Jøderne alleene af deres egen Thalmud, og viise dem af Sprog, som derudi fandtes, at JEsus var Christus. En stor Conference blev derpaa holden udi Pavens Nærværelse, og lode da de lærdeste Jøder sig indfinde for at disputere mod bemældte Jeronymum og hans Anhang.
Jeronymus, som havde paataget sig at omvende Jøderne af Rabbinernes egen Lærdom, viiser deraf, at Messias var kommen, efterdi de selv foregive, at der skulde være 2000 Aar under Messia. Men, saasom han liden Kundskab havde udi Chronologien, blev han confunderet, da Jøderne foregave, at de første 4000 Aar vare ikke opfyldte, da JEsus blev fød. Jeg vil ikke tale om de andre Argumenter, som Jeronymus anførte, for at viise, at Christus efter Jødernes egen Lærdom alleene maatte være kommen. Rabbinerne vare paa deres Side og udi Klemme, naar de vilde viise, at CHristus var ikke kommen. Der bleve ellers adskillige Relatio|643ner giorte over denne Conference; Jøderne foregave, at de derudi triumpherede. De Christne derimod tilskreve sig Seyeren, og lagde dette dertil, at henved 5000 Jøder bleve siden omvendte ved Jeronymi Skrifter, saa at Joseph Albo, som frygtede, at Synagogerne gandske vilde blive forladte, maatte derfore sammenskrive nogle Troes Artikle for at styrke Folket udi Religionen. (a)
Efter Jeronymum de Sancta Fide kom den bekiendte Vincentius Ferrarius paa Skuepladsen, og søgte at omvende de Spanske Jøder. Der fortælles om ham, at han giøede udi Moders Liv, hvoraf man sluttede, at han vilde blive en stor Prædikant. Der siges videre, at, endskiøndt han forstod kun sit Moders Maal, saa kunde dog alle Nationer forstaae ham, naar han prædikede. Med denne store Kiempe finge Jøderne at bestille, og blev Udfaldet saaledes, at 200000 af dem bleve omvendte. Hvis Tallet er rigtigt, kunde det ikke være skeed ved Prædikener alleene, hvorfor man har foregivet Foregivne Mirakler.Mirakler derved at have været opererede. Blant andet fortælles, at, da han eengang kom ind udi en Synagoge med et Kors i Haanden og begyndte at prædike, blev man vaer, at der havde satt sig Kors paa alle de nærværendes Klæder, hvoraf de alle bleve omvendte og Synagogen blev forvandlet til en Christen Kirke, som fører Navn af Hellig Korses Kirke. Videre siges, at den store Kiempe St. Christopher gik Vincentio til Haande, og aabenbarede sig ofte for Jøderne med Formaning, at de skulde omvende sig.
Betænkning derover.Men disse Mirakler saavel som frivillige Omvendelse ere heel mistænkte, eendeel eftersom Historien vidner, at Kong Ferdinandi Myndighed coopererede med Vincentii Prædiken, eendeel ogsaa, efterdi man seer, at Jøderne strax fulde til deres egen Troe igien, og udraabte Vincentium som deres Forfølger. Derpaa bleve haarde Forordninger udgivne mod dem. 1700 Jøder antoge da Christendommen, og 2000 bleve brændte. Man sparede da ikke de Døde; thi deres Legemer bleve opgravne, deres Been brændte, og deres Gods confisqveret. Nogle af dem holdes dog for alvor-
(a) Barthol. Biblioth. Rabbin. Tom. III.
|644ligen at være blevne omvendte, blant dem er Salomon Ben Levi, hvilken af Thomæ Aqvinatis Skrift, kaldet Summa, blev Christen, lod sig døbe, og fik Navn af Paul de Burgo, det samme ikke lidet har contribueret dertil.
Forfølgelser.Nogen Tiid derefter bleve Jøderne beskyldte for at have haft Deel udi den Opstand, som skeede til Toledo, hvorudover bleve mange ilde medhandlede, og strænge Love bleve publicerede, hvorved endogsaa de nys omvendte bleve udelukkede fra Bestillinger og Værdigheder. Geistligheden, som rart var, tog denne gang Jødernes Partie, skiøndt forgieves, saa at Pave Nicolaus V. maatte bemænge sig derudi, og Religions-Conference i Portugal.ved en Bulle excommunicere dem, som exeqverede disse strænge Love. Udi Portugal anrettede Alfonsus Kongen af Portugal en Samtale mellem Jøder og Christne om Religionen. Men den havde lige saadan Virkning, som de fleeste andre Disputatzer. En Rabbiner søgte da at drive aabenbare Spott med den Christelige Troe; thi, da man viisede ham, at den 22 Psalme sigtede paa Messiam allegerede han en Historie om en Jødisk Lærer, hvilken blev vred paa sin Hane, efterdi den vækkede ham for tiiligen op om Morgenen, og kastede ham derfor udi en Kiædel, og, som Hanen blev alligevel ved at gale, bildte Herren sig ind at finde denne Hændelse udi Jeremiæ Spaadom. Rabbinerne beleer denne Imagination, men siger derhos, at, naar man vil dreje Prophetierne, kand man finde alting derudi, og at man maatte giøre ligeledes med den 22 Psalme for derudi at finde Messiam, efterdi CHristus, som frivilligen underkastede sig Død og Lidelse, kunde ikke klage sig over, at GUd havde forladt ham.
Man seer heraf denne Rabbiners Dristighed, til hvilken Opponentium Svaghed og Ukyndighed har givet Anleedning; thi Psalmerne og Prophetierne ere ellers saa klare, at de gamle Jøder selv have tilstaaet, at de sigte paa Messiam, og de yngere Rabbiner have ikke kunnet rede sig ud deraf, uden ved at fingere en dobbelt CHristum. Det er ellers uvist, hvorledes denne Conference løb af, efterdi Acterne ere borte. Uanseet de Forfølgelser, som Jøderne een og anden Gang have udstaaet i Spanien, saa |645kand man dog sige, at der er intet Land, hvor de have været udi større Mængde, og levet udi større Velstand og Ære. Adskillige af dem vare ogsaa udi anseelige Æmbeder og Kongelige Raad, hvilket den Italienske Jøde Luzzato vidner med disse Ord. Blant dem vare store Politici og Stats-Raad saasom Abravanello. (a) Kong Alfonsus, den store Alfonsi Sønne-Søn, havde betroet de vigtigste Betieninger udi Riget til Jøder. En Jøde, ved Navn Joseph, var satt til Forvalter over alle Kongelige Indkomster. Samme Joseph brugte de fornemste Spaniers Sønner til sine Opvartere, og, naar han gik ud, havde han 50 Drabantere med sig, og lod sig see udi Kongelig Stads. Da han døde, lod Kongen den heele Krigshær geleide hans Liig til Cordua. (b) En anden Jøde, ved Navn Samuel, som af Profession var en Medicus, blev giort til Kongelig Raad. R. Moses Aboriel var Kongelig Secretaire, og blev ophøyet til den største Værdighed udi Castilien. Men, da deres Velstand var paa den høyeste Spidse, opreisede sig en Storm, som styrtede dem udi yderste Fordervelse.
Cap. 2.
Om Jødernes store og sidste Forfølgelse i Spanien.
Foregaaende Capitel viiser, Aarsag til den store Forfølgelse udi Spanien.udi hvad Tilstand de Spanske Jøder vare udi det 15de Seculo. Man skulde tænke, at det var u-mueligt, at en Nation efter saa megen Trængsel og Gienvordighed kunde blive ved Magt, hvorudover man maa falde udi des større Forundring, naar man seer, at de udi saadan Tilstand have tilvoxet udi Tall, Magt og Riigdom, item at store og anseelige Lærere have floreret iblant dem. Hvor talrig
(a) Luzatto considerat. 14. Fra qvali vi furono huomini, di gran Spirto e Conseglieri di stato come fu Abravanello.
(b) Shev. Jehud. pag. 98.
|646og bemidlet den Jødiske Nation mod Enden af dette Seculo var, viises af den paafølgende U-lykke, som vederfoer dem under Ferdinando Catholico og Isabelle, og som jeg her omstændigen vil beskrive.
De Spanske Jøder havde udi de forrige Seculis haft Fordeel af Spaniens Deeling udi separate Riger og Stater; thi, foruden at Morerne besadde en stor Deel af Landet, saa havde det øvrige, som tilhørdte de Christne, staaet under adskilte Konger. Disse førte nu indbyrdes Krig med hinanden, nu havde de at bestille med Morerne, saa at de derfore havde hverken Tiid eller Evne at foretage noget vigtigt mod Jøderne. Jøderne kunde ey heller udi denne Tilstand frygte sig for nogen total Ødelæggelse; thi, naar de bleve forfuldte udi en Province, kunde de flygte til en anden, og, naar en Paroxysmus kom over de Christne, retirerede de sig til Morerne, hvor de bleve imodtagne med begge Hænder.
Men, da de tvende Hoved-Riger udi det Christne Spanien, nemlig Castilien og Aragonien, ved Ægteskab mellem Ferdinandum og Isabelle bleve foreenede, og Ferdinandus ved Granadæ Erobring giorde Ende paa Morernes Herredom i Spanien, Ferdinandi Catholici stærke Forordning mod Jøderne.ophørede disse favorable Conjuncturer for Jøderne, og merkede de strax Virkningen af denne Forandring; thi Ferdinandus lod udi det Aar 1492 udgaae den bekiendte Forordning, hvorved alle Jøder befoeles inden 4 Maaneder at forlade Riget, eller at antage den Christelige Troe. Den Kongelige Skrifte-Fader Turecremata raadede Kongen til at forkorte Tiiden, hvilket og skeede.
De fordrives af Riget.Den Spanske Skribent Mariana vidner, at 70000 Familier eller 80000 Jøder da forlode Spanien. Jødiske Skribentere giøre Tallet af Familierne end langt større, og sees deraf hvilken Mængde af Jøder der har været i Spanien.
Hvad deres Midler angaaer, da, hvor megen Umage Spanierne giorde sig for at beholde det meeste deraf, saa practiserede de dog 30000 Million Ducater (a) ud med sig. De fleeste af dem
(a) For denne Sum, som findes hos Banage, vil jeg dog ikke garantere.
|647vare Babylonske Jøder, hvilke udi de store Forfølgelser i Persien var flygtede til Europa, og havde satt sig ned udi Spanien. Blant disse Flygtige var den bekiendte lærde Abravanel, hvilken havde staaet i stor Naade hos Kongen og Dronningen. Man giorde sig all Umage for at overtale ham til at antage Troen, men forgieves, hvorudover han maatte beqvemme sig til Landflygtighed med de andre. Samme Abravanel paastod at nedstige af Davids Huus, og var anseet blant alle andre Jøder i Henseende til hans store Rigdom og de vigtige Betieninger, Abravanels Historie.han stod udi; thi han forvaltede de Kongelige Financer udi Spanien. Han havde i sin Ungdom været ved det Portugisiske Hoff, og der nydet stor Faveur af Kong Alfonso; Men hans Søn Joh. II. var ikke saa vel sindet mod ham; thi han fattede Mistanke til ham at ville forraade Riget til Kongen af Castilien, hvorudover Abravanel maatte redde sig med Flugten, og var det da, at han tabte alle sine Skrifter, hvoriblant var en Forklaring over femte Mosis Bog, hvis Forliis gik ham meest til Hiertet. De fleeste holde for, at denne Mistanke var ilde grundet, nogle derimod ville ikke gandske undskylde ham; (a) vist nok er det, at han forlod Portugal, og begav sig til Castilien, hvor han fik Directionen over de Kongelige Financer, og ved den Leylighed samlede overmaade store Midler. Men hvad som har giort denne Mand meest bekiendt, var hans Lærdom; thi han holdes for een af de stærkeste Jødiske Skribentere, og bryste Jøderne sig deraf, at han har givet de Christne Objectioner, som de ikke have kundet besvare. Hans Commentarier over Bibelen ere mange, og bortdrev han heele Nætter med Studeringer.
Han retirerede sig først til Neapolis, hvor han ved adskillige vigtige Tienester insinuerede sig hos den Neapolitanske Konge: Men, da de Franske bemægtigede sig samme Riige, flygtede han med Kongen til Sicilien. (b)
Efter den Neapolitanske Konges Død var han nu udi Corfu, nu udi Apulien, og endelig satt sig ned udi Venedig, hvor han
(a) Vid. Bartolocci Bibl. Rabbin. Tom. III.
(b) Nic. Ant. Bibl. Hispan. Tom. I.
|648døde 1508. Hans Legeme blev ført til Padua, og geleidet af mange Venetianske Edelmænd, hvilket viiser, udi hvilken Agt han har været. Der ere ingen Rabbinske Skrifter, hvoraf man meer kand profitere end af denne Abravanels. Hans Stiil er reen og tydelig. Han forklarer Sensum Literalem af Skriften, og de vigtigste Qvæstioner. Hans Omgiængelse var behagelig, og var han heel omgiængelig med de Christne. Dog beskyldtes han for udi sine Skrifter at være haard mod Paven og Geistligheden. Nogle foregive, at han agerede Professor udi det Hebraiske Sprog til Padua 1510, og at han af Had til de Christne begav sig til Orienten, hvor han kunde have Frihed til at skrive mod den Christelige Religion, men Aarstallet om hans Død nemlig 1508 viiser, at denne Berettning er uden Grund. Det er ellers troeligt, at den haarde Medfart med Jøderne udi Spanien og Portugal, har drevet ham til den Bitterhed mod den Christen Religion, som han har ladet see udi sine Skrifter. De samme Skrifter ere saa fulde af Gift mod Religionen, mod Paven og de Geistlige, samt mod alle Christne i Almindelighed, at P. Bartolocci har holdet for, at man ogsaa burte forbyde Jøderne deres Læsning. (c)
Blant de andre lærde Jøder, som da ogsaa maatte tage Flugten, var Isaac Aramæ Søn, en stor Philosophus og Cabbalist, item hans Søn R. Meir, som har giort Forklaringer over Jobs Bog. Isaac Karo, som flygtede til Portugal, og derfra til Jerusalem. Abraham Zacuth, Autor til Juchasin, og andre.
En stor Deel Jøder bleve tilbage udi Landet, og stillede sig an, som de antoge den Christelige Religion, udi hvilken Simulation mange af deres Børn og Børne-Børn have continueret, saa at der foregives at have været Bispe udi Spanien, som have været hemmelige Jøder.
De fordrevne Jøders Elendighed. De andre, som agtede deres Religion meere end deres Midler, flygtede af Riget, og udstode adskillige Ulykker: Nogle leede Skib-
(c) Bartoloc. Bibl. Rabbin. Tom. III. in his etiam pluribus in locis canino dente Christianam religionem mordet ac lacerat; ideoqve meritò illorum lectio Judæis interdicta est.
|649brud, og omkomme paa Havet, enten ved Skibs-Folkenes Forseelse eller forsættlige Ondskab: andre bleve angrebne af Pest, og de, som undginge Sygdommen, omkomme af Hunger. Eendeel landede til Fez udi Africa. Men Indbyggerne vilde i Henseende til deres store Mængde ikke indlade dem udi Stæderne, hvorfore de maatte oprette Telte ude paa Marken, og opholde sig af Urter. Dette var ikke nok, de bleve ogsaa insulterede af Indbyggerne. Een af dem krænkede en Jødes Dotter, og strax derpaa tog Livet af hende. En Matros blev ved Strandbredden nogle Jøde-Børn var, som samlede Skiæl, dem lokkede han paa sit Skib ved at give dem Brød. Men, da han ved det Middel havde faaet en Mængde af andre Børn, lettede han Anker og saalte Børnene. En Spansk Styrmand tog sig for at myrde alle de Jøder, som han overførte, sigende, at han vilde hævne CHristi Blod, som deres Forfædre havde udøset. Man forestillede ham da, at JEsus, som havde udøset Blod for andre, vilde ingen Synderes Død. Deraf bevægedes han, og lod sig nøye med alleene at udplyndre dem, og at kaste dem nøgne paa Land. Nogle af dem omkomme af Hunger: andre bleve synderrevne af vilde Dyr. Over de øvrige forbarmede sig een meer medlidende Søemand; thi han tog dem paa sit Skib, og skar sine Seil i Stykker, for derved at skiule deres nøgne Legemer. De, som begave sig til Italien, arriverede til Genua, hvor de komme gandske forhungrede, havde ey heller Penge til at kiøbe Brød for. Genueserne derfore ginge dem i Møde, holdende et Kors udi den eene Haand, og et Brød udi den anden, og offererede de Udhungrede Brødet, med de Vilkor, at de skulde tilbede Korset. Derover antoge mange Christendommen, saa at de, som tilforn udi Spanien havde holdet Stand, og forladet deres Midler og Boeliger, kunde ikke modstaae denne sidste Fristelse; Historien af denne Forfølgelse findes antegnet af adskillige Christne Skribentere, og af Jøderne særdeeles udi det Skrift, kaldet Schebet Juda. (a)
Betænkning over denne Spanske Nidkiærhed.Disse Historier ere ingen Ziirat udi den Christen Kirke-Historie. Man seer heraf, hvad en blind Nidkiærhed kand bringe tilveye. Det forunderligste er, at Spanierne tør brøste sig af deslige Gier-
(a) Schebet Juda pag. 38. 39. 40. apud Gantz Chronolog. pag. 149.
|650ninger, og anføre dem til Beviis paa deres Orthodoxie; Man kunde ikke begribe, at en Konge, der var saa stor Statmand som Ferdinandus, kunde lade sig overtale til at blotte sit Land, og skille det ved saa mange rige og duelige Indbyggere: ikke at tale om, at han derved kunde exponere det til Undergang ved at bringe 800000 Mennesker til Fortvivlelse. Vel er sandt, at Kongen havde taget en slags Præcaution til at hindre Opstand. Men, naar Folk bringes til Desperation, giøres alle deslige Anstalter til intet. Det er derfore ikke uden Aarsag, at Abravanel herudi berømmer Jøderne for deres Troeskab mod Regieringen, efterdi de ikke greebe til Gevær mod deres Forfølgere. Men Dronning Isabellæ Devotion var her stærkere end Kongens Politique; thi samme Dronning meenede ved saadan Orthodox Gierning at aftoe alle sine Synder, og at aabne sig Vey til Himmelen. Det er ubekiendt, hvor hun efter Døden er henkommen, man kand alleene sige, at, hvis hun er kommen til Himmelen, som man vil haabe, saa kand det ikke være paa saadant Fundament. Det er ellers troeligt, at Ferdinandus har meent at omvende de fleeste Jøder ved dette Middel, helst de Rige, som han ikke kunde indbilde sig, af Kiærlighed til Religionen at ville forlade all deres Velfærd. R. Salomon siger ellers, at Aarsagen til denne Forfølgelse kand tilskrives et Løfte, Kongen giorde ved den Moriske Hovedstads Granadas Beleyring. Han lovede da, at, naar han erobrede samme Stad, og giorde Ende paa Morernes Herredom udi Spanien, vilde han uddrive Jøderne som CHristi Fiender af det heele Riige. (b)
Formedelst denne Gierning bekom han af Pave Alexander VI. Titul af Catholico, hvilken Titul de Spanske Konger føre til denne Dag. Adkomsten er ikke saa herrlig, som de Spanske meene, saasom den grunder sig paa een af de u-christeligste og blodigste Actioner, som nogen Tiid ere foretagede: Og Gaven kommer fra en Pave, der holdes rettere for et Monstrum end et Menneske, saa at man kand sige, at ligesom Gaven var, saa var og Giveren. Hvis Kongen ved denne Gierning erhvervede Berømmelse blant visse Geistlige, saa forskaffede han sig kun liden Reputation blant
(b) R. Salom. in Schevet Jud. pag. 319.
|651politiske Folk, hvilke ansaae som en Hoved-Stats feyl at skille sit Rige ved saa mange bemidlede Folk; thi man har siden den Tiid merket en stor Mangel paa Indbyggere udi Spanien. Paven selv, som gav Kongen den prægtige Titul af Catholico, lod see i Gierningen, hvad han meenede dermed, i det at han imodtog 15000 af de fordrevne Jøder, og tillod dem at boe udi Hoved-Staden Rom. (c)
Man beskylder ellers Cardinal Ximenes at have haft stor Deel udi denne Forfølgelse, og at han formaaede Kongen mod sin Villie at foretage den; Hvis saa er, er det ikke en liden Plett udi denne store Mands Levnet. Det er gandske troeligt, at han har meget contribueret dertil, saasom han vilde giøre sig en Ære af Jødernes Omvendelse; thi det var i samme Henseende, at han uddrev Morerne af Spanien; Men det eene lykkedes ligesaa lidet som det andet; thi de fleeste flygtede bort med store Midler, og de, som bleve tilbage, bleve Hypocriter og falske Christne.
Cap. 3.
De fordrevne Jøders Ankomst udi Portugal, og deres Skiebne udi samme Rige.
Paa samme Tiid, som denne store Forfølgelse skeede udi Spanien, regierede Kong Johannes II. udi Portugal. De fordrevne Jøders Skiebne i Portugal.Den samme søgte at profitere af den Spanske Konges Feyl, og at imodtage de fordrevne Jøder udi sine Lande. Men denne Modtagelse skeede ikke uden med de Vilkor, at enhver af de Flygtige skulde betale 8 Gulddaler for Frihed at boe udi Landet. Videre indskrænkede han denne Frihed til en vis Tiid, inden hvil-
(c) Schudt Histor. Jud. Libr. IV. Cap. 9.
|652ken de enten maatte forlade Riiget eller blive Slaver. Disse Conditioner bleve imodtagne af en stor Mængde af de Flygtige. Og som de fleeste ikke kunde beqvemme sig til at forlade Portugal inden foreskrevne Tiid, bleve de bragte i Trældoms Stand. Og siger den Portugisiske Rabbi, at det Portugisiske Fængsel skeede 6 Aar efter den Spanske Landflygtighed. (a) Udi denne Stand bleve mange skikkede til øde Øer at bebygge, hvor de ynkeligen omkomme. Saadan var Jødernes Skiebne i Portugal udi Kong Johannis II. Tiid.
Kong Emanuels Opførsel mod dem.Emanuel, som succederedesuccederede]succederede] sucederede A; sucederede SS succederede] sucederede A; sucederede SS ham i Regiering, ynkedes strax over deres Tilstand, og gav dem Friehed igien. Men, som han siden kom i Svogerskab med Ferdinando Kongen af Spanien, erklærede den devote Dronning Isabelle, at hun ikke vilde have den til sin Sviger-Søn, der taalede GUds Fiender, nemlig Jøder, udi sine Lande. Man meener, at herunder stak ogsaa en Politisk Aarsag, nemlig en Jalousie over den Velstand, som saa mange bemidlede Jøder bragte med sig til Portugal, hvorved samme Riige blev bestyrked. Emanuel stod i beraad herudi, hvad han skulde giøre. Paa den eene Side stod ham for Øyne den Forliis, Landet vilde lide ved at skille sig ved Jøderne, paa den anden Side derimod det fordeelagtige Svogerskab i Henseende til den Spanske Princesse. Endeligen fandt han for got at opoffre Jøderne for samme Svogerskab, og derfore satte saavel dem som de flygtige Morer en Tiid for, inden hvilken de Flygtige maatte forlade Landet. Han holdt sit Løfte i Henseende til Morerne, efterdi han frygtede, at man i Africa ellers vilde giøre Repressalier. Mod Jøderne derimod brød han sin Parole paa tvende Maader; Thi 1) betog han dem Frihed at bortføre deres Børn, som vare over 14 Aar, hvilket bragte dem til saadan Fortvivlelse, at nogle omkomme sig selv, og andre bleve deres egne Børns Bødler. 2) Da han havde tilstedet dem 3 Havne, hvorudi de kunde indskibes, forundte han dem siden ikkun een eeneste Havn, hvorved de bleve forvildede, og mange maatte giøre en dobbelt Reyse. Uretfærdigheden var herved saa aabenbar, at Biskop Osorius, som ellers opløfter denne Kon-
(a) Isaac Karro in Præfat Toledot Isaac.
|653ge til Skyerne, tør ingen Farve sætte herpaa; thi han siger, at man af Nidkiærhed for Christendommen glemte, at man var Christen. (b)
Dette lægges dog denne Konge til Roes; da han hørte, at de Jøder, som havde indskibet sig, vare blevne ilde medhandlede af Søe-Folkene, hvilke havde krænket deres Hustruer, og udpresset store Penge af dem, befoel han, at man skulde handle skikkeligen med dem, som vare tilbage blevne udi Landet, og som ikke havde haft Formue til at løse sig udaf Slaverie. Man siger, at bemældte Jøder bleve deraf saa bevægede til Taknemmelighed, at de sammenskiøde en maadelig Sum Penge efter deres da værende Tilstand for at offerere Kongen. Men Emanuel veigrede sig ved at imodtage samme Penge-Sum, og derved indtog dem saaledes, at mange antoge Christendommen for at blive hans Undersaatter. Men det synes, at visse Skribentere herved have villet besmykke Kongens øvede Haardhed mod Jøderne: thi det er ikke troeligt, at de af Kiærlighed til en Konge, der havde handlet saa ilde med deres Medbrødre, og bragt dem selv udi Trældoms Stand, skulde forlade deres Religion, for hvis skyld de havde underkastet sig saa mange Ulykker. Man maae ellers tilstaae, at der vare store Dyder hos denne Konge, men det holdtes dog for en Merite at forfølge Jøder, og er det troeligt, at Emanuel, som søgte at vinde Undersaatternes Hierte, haver vildet insinuereinsinuere]insinuere] sinuere A; sinuere SS insinuere] sinuere A; sinuere SS sig hos dem ved at plage et Folk, som de holdte for GUds Fiender.
Nogle Skribentere tilskrive Jøderne deres egen Ulykke, sigende, at de selv tilveyebragte sig den, efterdi nogle, som offentligen havde antaget den Christelige Troe, og annammet Daaben, bleve strax derpaa befundne at have øvet Jødiske Ceremonier igien. Men Mariana, som herudi staar meest til troende, vidner anderledes, og sætter ingen Farve hverken paa Emanuels eller Ferdinandi Opførsel mod Jøderne. (c) Hvis nogle Jøder havde syn-
(b) Osorius de reb. gest. Emanuel. Christiani nominis, qvod usurpabant, obliti in omni genere immanitatis ac perfidiæ versabantur.
(c) Mariana Histor. Hispan. Libr. XXVIII.
|654det ved saadant Frafald til Troen igien, kunde man have straffet de samme, og ikke udstrakt Forfølgelsen over den heele Nation. Man kand dog ikke nægte, at de fleeste Jøder, som bleve tilbage udi Spanien og antoge Religionen, dog udi deres Hierter bleve de samme Jøder, som de vare: Men det er en naturlig Virkning af ald Vold, som øves i Religions-Sager, thi derved giøres Mennesker ellers til Øyenskalke, og i steden for Vildfarende blive GUds Bespottere.
Virkning af denne Religions Tvang.Intet Land viiser større Exempler derpaa end Spanien, hvor saadan Simulation har gaaet fra Slægt til Slægt, thi Munke, Nonner, Stats-Ministrer, Canonici, Bispe, ja Inqvisitores selv nedstamme fra disse med Magt omvendte Jøder; (d) Og kand det ikke andet end foraarsage en Skræk hos Spanierne, naar de eftertænke, at deres Sacramenter blive administrerede af Mænd, som udi Hiertet belee dem. Den navnkundige Jøde Orobio, som selv har været i den Stand, vidner derom. Den Spanske Inqvisition, hvormeget den end haver Øye paa de omvendte Jøder og deres Afkom, saa kand den dog ikke forekomme den Uheld, eftersom Simulationen paa Jødernes Side øves med yderste Konst.
R. Salomon anfører adskillige merkelige Exempler derpaa. (e) En saadan masqvered Jøde, da han udi Kirken engang saae Præsten at opløfte det indviede Brød, slog han sig vel for Brystet med de andre, men sagde derhos: Væ dem! som saadant troe og see: Han siger ogsaa, at han udi Spanien har kiendt saadan Jøde, der foregav sig i Henseende til sin svage Mave intet Suurdey at kunne fordrage, paa det han uden Mistanke kunde æde usyret Brød paa Paaske-Festen. Videre vidner han, at mange retirerede sig til Bierge og udi Huuler for uformerket i deres Horn at indblæse Jødernes Nye-Aars-Dag. Ja man har seet adskillige saadanne Jøder, der tilligemed deres Forfædre have fordult Religionen udi Spanien, at være omsider komne til andre Lande, hvor de ere blevne antagne udi Synagogen igien med saadanne Med hvilke Ceremonier de frafaldne Jøder antages i Synagogen igien.Ceremonier. Man
(d) Limborch Collat. cum. Jud. pag. 102.
(e) R. Salomon in Schevet Jehud. pag. 347. seqq.
|655fører dem til et rindende Vand, og spørger dem, om de af Hiertet bekiende sig til den Jødiske Troe igien;igien;]igien;] igien, A; igien, SS igien;] igien, A; igien, SS naar de saadant bekræfte, toer man dem med varmt Vand, og gnider Legemet med Sand, dernæst rage de Haaret af og afskiære deres Nægle paa Hænder og Fødder saa dybt, at Blodet deraf udflyder. Naar dette er skeed, blive de 3 gange dukkede under Vandet, og maa de da udsige disse Ord: Lovet være GUd, som helliger os med dine Bud, og som har ordineret Daaben. Endeligen ifører man dem nye Klæder, kysser dem, og giver dem nye Navne. (f) Saaledes blive de retskaffne Jøder igien af masqverede Jøder, som de tilforn havde været af Frygt for den Spanske Inqvisition, og seer man da ofte forunderlige Metamorphoses, nemlig Spanske Præste, Munke, ja Bispe og Inqvisitores selv forvandlede til Jøder igien. Orobio, som vidner herom, havde selv været en anseelig Lærer udi Spanien, og skriver om sin egen Simulation saaledes: Hvor ofte haver jeg elendige Synder ikke bøyet mine Knæe for Baal. Han siger videre, at Munke- og Nonne-Klostere ere fulde af Jøder, item at Canonici, Bispe, Inqvisitores udi Hiertet ere Jøder. (g) Og, saasom adskillige rige Jødinder blive giftede med Spanske Adelsmænd, kand man deraf slutte, hvordan Beskaffenhed der er med de Adelige Ahner, som Spanierne saa meget bryste sig af. Med hvilken Haardhed Inqvisitionen ellers drives udi Spanien mod de saa kaldne omvendte Jøder og Morer, derom har jeg omstændigen talt udi min Kirke-Historie, hvortil jeg Læseren vil henviise.
Da Ferdinandus Catholicus ved Døden var afgangen, og Carolus V. var kommen til Regieringen, affærdigede de omvendte Jøder nogle Deputerede til den nye Konge, forestillende ham den ulyksalige Tilstand, de vare bragte udi ved at tvinges til en Religion, som de udi deres Samvittighed ikke kunde bifalde; de bade ydmygeligen, Caroli V. Opførsel mod Jøderne.at Kongen vilde unde dem Religions Frihed, og lovede for saadan Frihed at aflægge 800000 Gulddaler. CarolusCarolus]Carolus] Corolus A Carolus] Corolus A V. tog naadigen mod disse Deputerede, og hans Raad fandt for gott at
(f) Wagenseil Pera Libr. Juv. Tom. II.
(g) Orob. apud Limborch ibid. Canonici, Inqvisitores, Episcopi in corde judaizant.
|656tage mod de tilbudne Penge, og at have Medynk med denne betrængte Nation. Men, da Cardinal Ximenes fik Kundskab derom, skikkedeskikkede]skikkede] skikke A skikkede] skikke A han strax en Coureer til Kongen, for at tilkiendegive, at det var ikke tilladt at trafiqvere med Religionen, og at sælge CHristum, at han burde følge sin Farbroders Ferdinandi Exempel, hvilken endogsaa udi sin Nød havde veigret sig ved at imodtageimodtage]imodtage] imodta A (ved linjeskift)imodtage] imodta A (ved linjeskift) 600000 Gulddaler, som Jøderne havde tilbudet ham for at nyde Frihed til at boe i Landet. Carolus blev bevæget af denne Erindring og præfererede Cardinalens Raad for sin egen Interesse. Hvor grundig ellers denne Erindring synes at være, seer man dog, naar man nøye examinerer den og eftertænker, at Samvittigheds Frihed er ikke det samme som at sælge CHristum, men at de synes heller at sælge CHristum og fornægte hans Lærdom, der med Sverd og Ild forfølge Vildfarende; og hvis det var en Dyd at efterfølge Ferdinandi Fodspor, saa har det alleene bestaaet derudi; thi man finder udi hans heele Liv ellers intet Tegn til Christendom.
Jøderne, for at celebrere deres Ihukommelse, som satte Livet til for Religionen, har derover forfattet en Martyr-Liste. Blant disse Martyres findes een, som blev brændt til Lisbona 1603. Dom Lopes de Vera, som var en fornemme Christen af Geburt, men antog den Jødiske Religion, og omskar sig selv, givende sig det Navn af Juda den Troende, blev ogsaa brændt, og døde med saadan Bestandighed, at Præses for Inqvisitionen selv maatte tilstaae, at han aldrig havde seet nogen gaae med saadan Frimodighed til Døden, som denne Person, der endda var udi sin Alders Blomster. Almeyda blev brændt udi Compostella Anno 1655. Ikke at tale om andre, som findes paa samme Martyrernes Liste. Rabbinerne sige, at GUd saadant tilsteder, efterdi han altiid vil have dem, som skulle over alt vidne om hans Eenighed. Saadan Ende fik Jødernes Magt udi Spanien og Portugal. De Flygtige af samme Rige bleve endnu distingverede fra de andre ved det Navn af Portugiser-Jøder. Blant dem, som udi sidste Forfølgelse i Portugal bortflygtede, var en Kongl. Secretaire, som antog den Jødiske Troe, og lod sig kalde (a) Salomon Malchu.
(a) Gantz Chronolog. pag. 152. Scriba Regis.
|657Den samme blev siden greben af de Christne, og brændt til Mantua.
Cap. 4.
Jødernes Historie i Orienten udi det 15de, 16de og 17de Seculis.
Udi Orienten maatte Jøderne udstaae adskilligt Ont, Jødernes Tilstand i Orienten i de sidste Seculis.da den store Seyer-Herre Tamerlan oversvæmmede Asien. De bekomme da et nyt Herskab under de Mogolske Konger, hvilket varede, indtil den bekiendte Ismael Sophi bemægtigede sig Persien. Imidlertiid var Styrken af den Jødiske Nation udi Persien og Medien. Men, som deres Academier vare blevne ødelagde, og Landet var underkastet idelig Krig og Uroelighed, saa fandtes der hverken Fængslets Førster eller lærde Mænd blant dem, men de fleeste levede her og der adspreedede udi en elendig Tilstand. Da den navnkundige Ismael Sophi, som er Stam-Fader til de Persiske Konger, der have regieret indtil denne Tiid, oprettede et nytt Herredom udi Persien, begyndte Jøderne at reise Hovedet i Veyret, holdende ham i Henseende til hans store Seyervindinger for deres forventede Messias. Udi denne Vildfarelse bleve de bestyrkede af tvende Omstændigheder. 1) Efterdi samme Ismael gav sig ud for at ville reformere den Mahomedanske Religion, som da var stadfæsted udi Persien; 2) Efterdi han sagde sig at være en Prophet, som var skikked af Himmelen. Men de merkede strax, at de vare bedragne, efterdi hans Reformation gik kun ud paa at fornye Alis Sect udi Persien, og i det øvrige at handhæve Mahomeds Lærdom, hvorudover, da de indstillede sig for ham og tilbøde deres Lydighed, de bleve kun med Kaaldsindighed modtagne, saa at det syntes han havde heller Afskye for dem, end godt Hierte imod dem.
Under de efterfølgende Konger af denne Sophis Stamme findes intet merkværdigt Den Persiske Konge Abbas søger at udrødde Jøderne.udi den Jødiske Historie, indtil den store Schak |658Abbas kom at sidde paa Thronen. Samme Abbas lod sig af en Spaadom bevæge til det Forsætt at omkomme alle Jøder udi Persien. Andre foregive, som er meere troeligt, at Kongen, ophidset af de Klagemaal over deres Aager, besluttede at udrødde dem: og, som han søgte efter Prætext til saadant at i Verk sætte, blev ham sagt, at Jøderne for længe siden havde forbrudt deres Liv, efterdi Alcoranen gav tilkiende, at, hvis de inden 600 Aar ikke antoge Mahomeds Lærdom, skulde de ødelægges. (a) Deres Undergang blev derfor af Kongen besluttet. Han havde ogsaa saadant fuldbyrdet, dersom den Persiske Seder eller Ypperste ey havde overtalet ham til at holde inde dermed, indtil han selv havde Hans Samtale med dem.examineret Jøderne. Schak Abbas adspurte dem fornemmeligen om Offringerne, hvi de havde cesseret fra Isai eller Jessæ Ankomst, hvilken Mahomed havde succederet. Man kand sige, at Kongen ved dette Spørsmaal satt dem Kniven paa Struben, saasom Offringernes og andre Ceremoniers Afskaffelse ved CHristi Ankomst er det stærkeste Argument, de Christne have mod Jøder. De svarede da Kongen paa dette Spørsmaal, at de ventede en Messiam, og at de ikke kunde antage den Christum, som deres Forfædre havde korsfæstet. Abbas fortørnedes over dette Svar, saasom Alcoranen taler med Ærbødighed om JEsu. Han spurdte dem derpaa videre, hvad Tanker de havde om Mahomed. Ved dette Spørsmaal stønnede de, saasom de af Frygt turde ikke sige, at han var en falsk Prophet. Efterat de havde confereret med hinanden om Svaret, erklærede de, at Moses var den store Prophet, og den eeneste, som dem var befalet at følge. De forkastede dog ikke Mahomed, efterdi han var Abrahams Søn ved Ismael. Til dette Svar føyede de ydmyge Bønner, og bade de Kongen vilde beskytte dem, efterdi de havde ikke satt sig ned udi hans Lande, uden i Forsætt at beviise ham all troe Tieneste.
Abbas bebreidede dem derpaa, at de under Prætext af deres forventede Messia forbleve udi deres Vantroe, og hindrede andre fra at antage den Mahomedanske Religion. Jøderne, efterat de havde raadslaget derom, gave da tilkiende, at deres Messias skulde
(a) Jacob Schudt de Reb. Jud. Libr. I. Cap. 2.
|659komme, naar 70 Aar vare forløbne, (b) ved hvilket subtile Svar de Underlig Accord sluttet med Jøderne.afvendede den overhængende Fare, efterdi de selv saavel som Kongen kunde ikke vente at leve saa længe. En Accord blev derpaa sluttet, hvorved Jøderne forbunde sig til at blive Mahomedaner, hvis Messias ikke kom til samme Tiid; hvis han derimod kom, forbandt Kongen sig til at blive Jøde. Og siges der, at samme Accord blev forvaret udi det Kongelige Archif. Man maa forundre sig over, at denne kloge Konge kunde lade sig saaledes snakke for: Men han tog dog en Ting derved udi Agt, nemlig at taxere Jøderne for tvende Millioner.
Denne merkelige Accord er siden ikke bleven udi 115 Aar omtalt til Jødernes store Lykke. Det er troeligt, at den enten af de efterfølgende Konger har været u-bekiendt, eller at de have henregnet den til Schak Abbas Kortsvilligheder. Den kunde ey heller egentligen forbinde uden de contraherende Personer: thi ingen kand forsikkre om, hvad hans Efterkommere skal troe. Men da Abbas II. udi det Aar 1642 kom paa Thronen, og han eengang bladede udi Archivet, fandt han den Accord, som Abbas I. havde sluttet med Jøder. Han blev strax heel bevæget derover, helst Stor Forfølgelse under Abbas II.saasom paa samme Tiid Zabathai Tzevi kom udi saadan Anseelse blant Jøderne, at de ansaae ham for deres Messias. Efterat han med sit Raad havde raadført sig derom, blev besluttet gandske at udrødde den Jødiske Nation, og Befalning blev strax given til at nedsable dem uden Forskiæl over det heele Riige. Dette Mord continuerede udi 3 Aar, saa at der udider udi]der udi] derudi A; derudi SS der udi] derudi A; derudi SS 5 Persiske Provincier blev ikke een Jøde tilbage. Nogle af dem reddede sig dog ved Flugten, enten til Tyrkiet eller Indien. Saaledes bliver Historien, grundet paa tvende reisende Personers mundtlige Relationer, gemeenligen fortalt, men man kand giøre adskillige Antegninger derudi; thi først kand man ikke regne meer end 60 Aar fra Schak Ankomst til Regieringen indtil det Aar 1642, da den store Forfølgelse gik for sig. Dernæst synes det ikke rimeligt, at en saa fornuftig Konge kunde lade sig forleede til at giøre en saa daarlig Contract. Jeg drister
(b) Ibidem pag. 29.
|660mig dog ikke gandske at forkaste Historien; thi der kand være Misregning udi Aarene, og Schak Abbas kand af Kortsvillighed have sluttet Accorden; Thi der findes mange saadanne skiemtsomme Ting udi hans Historie.
Andre vidne om Schak Abbas I. at han vel søgte at omvende Jøderne, men, da han merkede, at de, u-anseet deres Omvendelse, dog forbleve Jøder udi deres Hierte, forloed han sit Forsætt, hvilket bliver lagt ham til stor Berømmelse. (a) Hvad den almindelig Forfølgelse, som Abbas II. opvakte mod dem, angaaer, da kand den ikke have været saa total, som foregives; thi Thevenot, som nogle Aar derefter var udi Persien, vidner, at der vare endda mange Jøder udi Landet, skiønt de vare usle og fattige, og maatte bære et vist Merke paa deres Klæder, for at distingveres fra andre. (b) Det samme vidner og Tavernier, og meener Chardin, som udi det Aar 1677 var udi Persien, at af dem vare 9 til 10000 Jødiske Familier i samme Rige. (c) Rabbi Luzatto siger, at de leve der endnu udi stor Mængde, og maadelig Frihed, (d) og den bekiendte Jøde Orobio holder for, at de vigtigste Sager der blive forrettede ved Jødernes Middel. (e)
(a) Chardin Voiage.
(b) Thevenot Voyage Libr. III. part. 2.
(c) Chardin Tom. VI.
(d) R. Simon Luzatto Stato degl’ Ebrei.
(e) Orob. apud Limborch.
Cap. 5.
Zabathai Tzevis Historie.
Udi Syrien opreisede sig det Aar 1638 den navnkundige Bedrager Zabathai Tzevi, Zabathai Tzevis Historie.hvilken gav sig ud for Messias, den samme var fød af ringe Forældre udi Aleppo, og vidste at spille sin Rulle forunderligen, for at indbilde Folket, at han var den store forventede Forløser. Efterat han en Tiidlang havde prædiket for Jøder under aaben Himmel, og faaet et stort Anhang, gav han sig omsider ud for Prophet, og sagde, at han skulde opløftes i Skyerne, og var hans Dristighed saa stor, at han spurte Jøderne, om de ikke havde merket saadan Opløftelse, ja, da de nægtede sig saadant at have merket, straffede han deres Forblindelse. De fornuftigste Jøder merkede strax, at han vilde styrte Folket i U-lykke, og derfore citerede ham for Synagogen udi Smyrna, hvor han blev dømt fra Livet, men, som ingen vilde exeqvere Dommen, lod man sig nøye med at fordrive ham. Han begav sig derpaa til Thessalonica, hvor han begyndte at agere samme Person; Derfra blev han dreven til Athenen, og, efterat han havde passeret adskillige Stæder udi Grækenland, kom han omsider til Alexandria, hvor Hans Forløber.hans Navn er bleven meget bekiendt. Udi Gaza fandt han en anseelig Jøde ved Navn Levi, for hvilken han aabenbarede sit Forsætt. Levi tog sig for at understøtte ham, og gav sig ud for Propheten Elias, der skulde være Messiæ Forløber. Tiiden var da meget beqvem til at i Verk sætte saadant, efterdi Cabbalisterne af et Sprog hos Propheten Daniel havde udregnet Messiæ Ankomst til 1675. (a) Efterat dette Verk var overlagt, begav Levi sig til Jerusalem, hvor han forsamlede Jøderne, og afskaffede den Faste, som holdtes udi Junio, efterdi man ved Messiæ Ankomst ikke burdte sørge meere. Han forestillede dem da Tzevi som deres Messias, og lode de daarlige Jøder sig strax deraf bevæge, helst, som han betegnede en vis Tiid, nemlig November Maaned,
(a) Daniel Cap. XII. v. 11. 12.
|662udi hvilken den Tyrkiske Keyser skulde blive slagen, og hans Herredom Han excommuniceres af Jøderne.kuldkastes. De Fornuftigste derimod, som saae, hvad Udfald dette vilde have, satte sig strax op mod den nye Messias, og excommunicerede ham. Herudover blev Tzevi tvungen til at forlade Jerusalem, og begav han sig derfra først til Smyrna, siden til Constantinopel, hvor han meenede at finde et Anhang: Men 25 Rabbiner havde ved Skrivelser forekommet ham, og ladet Jøderne sammesteds vide, at det var en Bedrager, og hvo som kunde omkomme ham, giorde en god og gudelig Gierning. Han Han antages udi Smyrna.begav sig derpaa til Smyrna igien; hvor hans Nærværelse var nødig, efterdi han vidste, at Levi didhen havde skikket fire Gesandtere, hvilke der skulde imodtage ham, og erkiende ham for Messia. Ved denne Ambassade bleve Indbyggerne udi Smyrna bedragne, efterdi Levi var en Mand af stor Anseelse. De toge derfore med Ærbødighed mod ham, tilbare ham store Foræringer, hvormed han kunde underholde sin Værdighed, og erklærede ham for deres Konge. Udi denne Indbildning bestyrkede Levi dem, men sagde derhos, at Tzevi var deres rette Forløser, og at det Tyrkiske Herredom skulde falde under hans Anførsel. Han bød dem alleene at have Taalmodighed udi 9 Maaneder, udi hvilken Tiid Tzevi burde være skiult, og derved foraarsagede Folket stor Bedrøvelse: Men, naar den Tiid var forløben, skulde han lade sig see udi sin Herrlighed, ridende paa en Løve, og føre Folket til deres Fæderneland, hvor et Tempel skulde nedfalde af Himmelen.
De Jødiske Lærere forsamlede sig derpaa udi Smyrna for at overveye denne Sag paa nye. De Klogeste af dem funde da ikke Messiæ Characteer udi Tzevi ey heller Eliæ udi Levi, besluttede derfor at dømme ham til Døde; men dette Partie var ikke det stærkeste, hvorudover det mod den store Mængde intet kunde formaae. Tzevi lod da forsamle Folket i Synagogen, og celebrerede en nye Fest. De fleeste underkastede sig derpaa hans Magt, og troede at see noget Guddommeligt i hans Person. Endskiønt Rabbinerne fordømte ham trende gange til Døden, lod han sig dog deraf ikke afskrække, vel vidende, at ingen turde exeqvere Dommen. Hans Venner havde derforuden vundet Gouverneuren i Smyrna, hvil|663ken tog ham i Beskyttelse. Almuen lod udstrøe, at der gik Ild ud af hans Mund, naar han talede med Gouverneuren, og at en Ildstøtte, som blev seet, havde saaledes forskrækket ham, at han ikke turde lægge Haand paa Tzevis Person. Han blev derfor ført tilbage fra Slottet af Almuen, som intonerede de Ord af Psalmen: HErrens Haand har opløftet sig. (b)
Han oprettede derpaa en Throne for sig selv, og en anden for sin Dronning. Og forfattede en Troes-Formular, som alle skulde antage. Da en anseelig Jøde blev ved at sætte sig op mod hans Herredom, lod han af Synagogen forlange, at han skulde overleveres til Straff, og, da man veigrede sig ved at overgive ham, rykkede han selv med en Magt af 500 Mænd imod ham, saa at samme Mand maatte redde sig med Flugten.
Da hans Rige saaledes var bleven bestyrket, lod han af Bønnerne udslætte den Tyrkiske Keysers Navn, for at sætte sit eget i Steden derfor. Derpaa tog han sig for at undertvinge andre Nationer. Han uddeelede de høyeste Bestillinger til sine Venner, og lod sig kalde Israels Kongers Konge, givende sin Broder Titul af Juda Kongers Konge. Han begav sig selv paa et lidet Skib til Constantinopel, medens hans Krigsfolk giorde denne Reise til Lands. Reisen varede udi 30 Dage, udi hvilken Tiid den Tyrkiske Keyser blev advaret om denne Handel, og derfor gav Ordre til den store Vizier strax at bemægtige sig hans Person, og at regalere ham med Stok-slag efter den Tyrkiske Maade, hvilket og skeede.
Han fængsles udi Tyrkiet.Denne Hendelse kunde dog ikke aabne Øyene paa Jøderne. De erindrede sig, at Levi havde forud sagt, at Messias skulde være skiulet udi 9 Maaneder, og at Nationen imidlertiid skulde udstaae meget Ont. De troede, at Oraclet ved denne Haanhed var opfyldt og bestyrkedes end meere udi deres Vildfarelse; Messias selv, da han blev examineret for Retten, svarede, at han imod sin Villie havde taget Konge Titul, og at Jøderne med Magt havde tvunget ham dertil: Af hvilket Svar den store Viziers lod sig
(b) Psalm. CXVIII.
|664bevæge til Mildhed, og indsluttede ham paa Dardanellerne, hvor han lemfældigen blev medhandlet. Jøderne lode sig end deraf ikke bevæge, tvertimod de foregave, at den Tyrkiske Keyser ikke havde kunnet øve sin Magt mod ham, efterdi ham intet ont var vederfaret. De løbe udi HobetallHobetall]Hobetall] Habetall A Hobetall] Habetall A til Dardanellerne, gave store Foræringer til Fæstningens Gouverneur og end større til Messias, hvilken deraf blev saa opblæst, at han befoel dem at holde sin Fødsels Fest, lod ogsaa affærdige Gesantere til adskillige Steder, for at tilkiendegive, at han var Messias, og at underrette dem om de Mirakler, som han havde udvirket, og som endda skeede. Han gav Syndernes Forladelse til dem, som af Devotion besøgte hans Moders Grav, og beviisede Jøderne ham over alt Lydighed. Synagogen til Amsterdam forfattede en Bog, der indeholdt de Bønner, som alle de skulde recitere, der reysede til Adrianopel for at see denne Messiam.
Men med alt dette havde han dog Fiender iblant Jøderne. Nehemia Cohen, en Polsk Jøde, gik ind udi Fængslet til ham, og bebreidede ham hans Bedragerie, antog ogsaa den Mahomedanske Religion for at være desbedre i Stand til at agere imod Tzevi. Den Tyrkiske Keyser lod derpaa Messiam føre til Adrianopel, og befoel, at man skulde stikke ham igiennem med et Spiud, for at see, om han kunde saares. Dette indjog saadan Skræk udi Jødernes Konge, at han, for at undgaae denne Prøve, Han antager den Mahomedanske Troe.antog den Mahomedanske Troe, hvorudi hans Hustrue den formeente Dronning fuldte ham efter. Dette kunde ikke andet end foraarsage en stor Forvirrelse og Blusel blant JøderneJøderne]Jøderne] Jødernes A Jøderne] Jødernes A , efterdi de saae deres Messias forvandled til en Muselman. Ikke desmindre fandtes der dog nogle, som forbleve udi deres Vildfarelse, og foregave nogle Cabbalister, at Messias burte være en Tiidlang blant Tyrkerne, ligesom Dronning Esther havde været hos Kong Asverus.
Man seer af denne Historie et merkeligt Exempel saavel paa disse Bedrageres Dumdristighed, som paa Jødernes Lettroenhed, hvilken blev ved, endskiøndt de saae deres formeente Prophet at have begaaet den skammeligste Action og apostaseret til en saa |665daarlig Religion som den Mahomedanske. Historien er omstændigen beskreven udi et Brev, som det Hollandske Raad udi Smyrna Aar 1703 skikkede til Cuper. (a) Halshugges.Sabbathai, efterat han var bleven en Mahomedaner, blev siden efter Keyserens Befalning halshuggen. Og tænkte man ikke siden paa ham. Alleene en Jøde ved Navn Daniel Israel, som var boesatt udi Smyrna, foregav, at han endda levede, og at han udi 40 Aar skulde være skiulet. Men, naar bemældte Tiid var forløben, skulde han komme for Lyset igien, og dreyede han een af Daniels Spaadomme didhen. Samme Daniel øvede adskilligt Koglerie, for derved at giøre sig anseelig blant Jøderne i Smyrna, udvirkede ogsaa derved, at mange ansaae ham som en Prophet, og troede, at Sabbathai endda levede, celebrerede hans Fødsels-Dag, som var den 26 Dag udi den Maaned Kasleu eller den 18 December. Dette blev dog længe holdet hemmeligt, saa at hverken Tyrkerne ey heller de Christne udi Smyrna havde nogen Kundskab derom. Men, da Sagen blev bekiendt, blev Daniel fordreven af Staden. Saaledes endtes denne Bedragers Historie, hvilken er en af de merkeligste af det slags Hendelser; thi ingen af de forrige falske Messiæ havde opvakt større Uroelighed, og giver det samme tilkiende, at han maa have haft et stort Talent til at sætte Folk Voxnæse paa.
(a) Lettre de Monsr. Hochepi à Monsi Cuper. 1703.
Cap. 6.
Jødernes Tilstand i Palæstina udi det sidste Seculo.
Man skulde tænke, Jødernes nu værende Tilstand udi det Hellige Land.at Palæstina var det Land, hvor de fleeste Jøder vare at finde, efterdi det er deres Fæderneland, og dem ikke er forbudet meer at sætte sig der ned end paa andre Steder. Men, saasom Landet flyder nu omstunder ikke for dem udi Melk og Honning, som i fordum Dage, saa er Kiærligheden bleven meget formindsket. De giøre vel af Devotion Pillegrims Reyser didhen, søge ogsaa der at blive begraven. Sandys vidner at have seet mange Jøder udi deres høye Alder at have reyset didhen for at døe udi Jerusalem, ja at de føre deres Forældres, Børns og Slægtingers Beene med sig. (b) Tevenot siger, at de udi hans Tiid betalede en Zeqvin for at nyde Gravsted udi Josaphats Dal. (c) Aarsagen, hvorfore Jøderne have saadan Begiærlighed til at begraves udi det hellige Land, er en Meening, at Opstandelsen alleene skal skee udi samme Land, og at de, som døe paa andre Steder, skulde veltes under Jorden didhen: Saasom nu denne Veltning, som de kalde Gilgul Hammesim ikke kand skee uden stor Smerte; saa søge de ved de Dødes Begravelse udi Opstandelsens Land saadant at forekomme. (d) Dog søge andre, blant hvilke R. Manasses at forklare dette Allegoricè; Men der ere faa, som have Lyst til at fæste Sapheta deres fornemste Boepæl.Boepæl udi Landet, saasom der liden Leylighed gives dem til at subsistere, langt mindre til at samle Midler. Sapheta er den Stad, som af dem meest er beboed. Der nyde de adskillige Fordeele, sær formedelst Stadens Situation paa et Bierg, som sætter den i Sikkerhed for Arabernes Streiffen.
(b) Sandys itin. Libr. II.
(c) Theven. Libr. II.
(d) Buxtorf. Syn. Jud. Cap. 3.
|667Jøderne blive og i samme Stad af Tyrkerne tracterede med større Lemfældighed end paa andre Stæder. En reysende Person forsikkrer, at den heele Stad udi forrige Seculo var alleene bebygt af Jøder: Men der findes kun to tredie Deel af dem og en 3die Deel af Tyrker udi Staden. Eugenius Roger siger, at Jøderne holde for, at Messias skal aabenbare sig udi Sapheta, og at det var udi den Henseende, at de udi det Aar 1633 begave sig i Hobetall til samme Stad for at modtage deres CHristum. (e)
Udi samme Sapheta er et Academie, som er anlagt udi de sidste Tiider; Thi, saasom Benjamin af Tudela mælder intet derom, kand man slutte, at det ikke var til udi det 12te Seculo. Samme Academie er bleven meget berømmeligt; thi, endskiøndt de Orientalske Jøder en Tiidlang have forsømt Videnskabe og Boglige Konster, saa ere dog der adskillige anseelige Lærere. Man skikker didhen Børn for at lære det Hebraiske Sprog udi sin Purhed, saa at Academiet af Sapheta er det samme, som fordum Academiet af Tiberias var, udi hvis Sted det er kommet. Blant Academiets Lærere regnes den navnkundige Cabbalist (f) Moses Cordoverus, saaledes kalden, efterdi han var fød udi den Stad Cordova i Spanien. Den samme forloed Spanien udi det 13de Seculo, og blev en af de fornemmeste Lærere eller maaskee Stifter af dette Academie.
Adskillige Lærere sammesteds.En anden Lærer udi Sapheta var Dominicus af Jerusalem, hvilken, efterat han der havde underviiset udi Thalmud, og practiceret udi Medicinen, blev kalden til Constantinopel for at være Keyserlig Medicus. Den samme levede indtil Begyndelsen af det sidste Seculo, og omsider blev Christen. Han har oversatt det Nye Testamente paa Hebraisk. Moses af Trany var udi stor Anseelse (g) paa dette Academie udi Begyndelsen af det 16de Seculo. Jøderne kaldtekaldte]kaldte] A; kalde SS kaldte] A; kalde SS ham Israels Lys og den Lærer, som rykker Biergene, efterdi han hæver alle de Vanskeligheder, som giøres over Loven.
(e) Rog. Descript. de la Terre sainte. libr. II. cap. 3.
(f) Barthol. Bibl. Rabbin. Tom. IV.
(g) Barthol. ibid.
|668En anden ikke mindre anseelig Lærer var Joseph de Karo, som blev kalden Verdens Vidunder.
Moses Alscheh florerede udi det 17de Seculo udi Sapheta, hvor han var fød. Han har forfatted adskillige Skrifter, hvis Titler ere forblommede. Et kaldet Mosis Øye, et andet Sarons Rose, og det 3die Dalernes Lilie. Han har skrevet med et slags Oprigtighed, nægter for Exempel ikke, at CHristus skal lide; Og merker man, at han er i Forvirrelse, naar han skal forklare Esaiam, efterdi han har tilstaaet, at det 53de Capitel sigter paa Messiæ Lidelse, dog applicerer han den endeligen paa en anden Person.
Samuel Onida, en anden anseelig Lærer, var ogsaa fød udi Sapheta. Blant de andre Saphetanske Professores regnes Moses af Nagiara og Judas Jonæ Søn. Den sidste af dem blev Christen, og den bekiendte Bartolocci Læremester, (a) hvilken han opmuntrede til at forfatte det Verk kaldet Bibliotheca Rabbinica. Han havde en saa stærk Ihukommelse, at, dersom Thalmud havde været forkommet, havde han af sit eget Hovet kundet restituere den igien.
Dette maa være nok talt om Academiet af Sapheta, som i lang Tiid har floreret, og endnu er udi fuld Blomster; Paa den høye Skole, hvoraf Jøderne bryste sig udi Jerusalem, derimod ere nu omstunder kun faa Jøder; thi man regner der ikke meer end 100 Familier, hvilke gemeenligen have deres Boelig paa Sions Bierg; Nogle af dem have Told-Betieninger, andre ere Gouverneurens Skrivere, og den største Aarsag hvi der ere faa Jøder i Jerusalem.Deel er Staadere. Aarsagen, hvorfore der findes saa faa Jøder, er, efterdi der gives lidet Middel til at subsistere: Nogle tilskrive det en anden Aarsag, efterdi en Deel holder for, at Jerusalem ved Messiæ Ankomst skal lægges i Aske og ved Ilden reenses fra de Ureenligheder, hvormed den af Christne og Mahomedaner har været besmittet. Men Hoved-Aarsagen er, efterdi Jøderne der blive holdne udi større Tvang end paa andre Steder; Thi, saasom Mahomedaner holde ogsaa
(a) Id. Tom. III.
|669Jerusalem for en hellig Stad, saa er den opfyldt med en stor Mængde af deres Devote og Geistlige, hvilke ere Jødernes store Fiender, og lade dem ikke i Roe. Saadan er Jødernes Tilstand udi Jerusalem efter Banages Berettning; Ovenmældte Roger vidner dog, at af 5000 Jøder, som findes udi Judæa, ere 4000 udi Jerusalem, endskiøndt i Kraft af en Keyserlig Tilladelse der maa ikke være meere end 500. Men de Tyrkiske Basser lade sig med Penge bestikke, for at see igiennem Fingre med dem. (b)
Merkeligt Exempel paa Simulation.Det var udi Jerusalem, at man udi det Aar 1665 saae et merkeligt Exempel paa Simulation, da en Jøde blev de Christnes Patriarch udi samme Stad. Den samme, efter han formedelst Fattigdom havde forladt sin Religion, og var bleven Christen, distingverede sig saaledes blandt de Christne, at han avancerede fra een Grad til en anden, og omsider blev Patriarch udi Jerusalem. Dette var ham ikke nok; thi, da det Patriarchalske Sæde udi Constantinopel blev ledigt, begav han sig didhen for at anholde om det samme. Men der faldt han i en dødelig Sygdom, og, da han merkede, at hans Leve-Tiid var ude, besluttede han at aftage den Maske, under hvilken han saa længe havde været skiulet; Han lod da til sig kalde adskillige Græske Bispe, tillige med en stor Mængde af Jøder, for hvilke han gav tilkiende, at han stedse havde holdet den Jødiske Troe for den beste, og at han hermed sagde sig af med Patriarchatet udi Jerusalem, for at døe udi sin gamle Religion, hvilken han aldrig havde fornægtet uden med Munden. Dette foraarsagede en stor Forundring og ikke mindre Forargelse.
Man saae deraf, hvad Religions Tvang kand foraarsage, og hvorvidt Simulation kand drives. Om samme Mand strax døde derpaa, taler Historien intet. Hans Navn findes ey heller nævnt.
(b) Roger Libr. II. Cap. 1.
Cap. 7.
Jødernes Historie udi Æthiopien, Ægypten, Africa og Grækenland.
Endskiønt visse Skribentere tale meget om Jødernes store Mængde udi Africa, og sige, at heele Lande deraf med dem ere besatte, saa ere de dog rarere der end udi Asia, og er det ikke uden i Ægypten, Æthiopien og Barbariet, hvor man finder noget tilstrækkeligt Antall af Jøder; thi udi heele Lybien veed man ikke af Jøder at sige, ey heller i Monomotapa og Terra Nigritarum. Müller og Bosman, som have beskrevet de Guineiske Kuster, melde ey heller om Jøder sammesteds. De findes og ikke paa den Insul Maltha, som holdes for en Africansk Øe. (c) Udi Æthiopien derimod, Ægypten og Barbariet, findes en stor Mængde af dem. Æthiopiske Jøder.
Æthiopien er det Land, hvor Jøderne have levet udi allerstørste Sikkerhed, efterdi der er megen Overeensstemmelse mellem dem og de Æthiopiske Christnes hellige Ceremonier, saasom Jøderne æde ikke Svine-Kiød, og helligen iagttage Sabbaten. De Æthiopiske Konger holde og selv for, at de ere af Jødisk Stamme, (d) og derfore udi deres Vaaben bære en Løve, som holder et Kors, med disse Ord: Løven af Juda har vundet. Udi det Brev, som den Æthiopiske Konge David tilskrev Pave Clemens VII. fandtes saadan Titul: Jeg David, Troens-Støtte, nedstiger af Juda Stamme &c. Hvad som ydermeere contribuerer til god Forstaaelse mellem dette Lands Jøder og Æthioperne, er, at de Æthiopiske Jøder have ikke antaget Thalmud, men holde sig alleene til den skrevne Lov.
(c) Schudt de Reb. Jud. Libr. II. Cap. 1.
(d) Ludolf Æthiop. Libr. II.
|671Jøderne paastaae, at de vare meget mægtige i dette Land, og at de en Tiidlang havde heele Provincier blant nogle Bierge til Eye, hvorudi de beskyttede deres Frihed mod de Æthiopiske Konger under deres egen Øvrighed. Thevenot siger efter en Abissinisk Gesandts Berettning, at Jøderne der havde tvende Bierge, af hvilkehvilke]hvilke] hvilket A hvilke] hvilket A det eene førede Navn af Semain, det andet af Sallemt, og at de der under deres Anfører Gedeon bragte sig udi stor Anseelse; (e) hvoraf nogle have taget Leylighed at viise, at Zepteret var enda hos Juda, men det er daarligt at ville beviise saadant af nogle Jøder, som have flygtet til Biergene. Derforuden, endskiønt det Argument har kundet være paa en vis Tiid af nogen Vigtighed, har det nu omstunder dog tabt sin Kraft formedelst den Forandring, som skeede udi det forrige Seculo, og det paa saadan Maade.
Deres Skiebne udi Æthiopien.Jøderne conserverede deres Anseelse udi Æthiopien indtil Begyndelsen af det forrige Seculo, saa at de undertiiden komme de Abysinske Konger selv til at skielve; thi de havde endda moxen tre heele Provincier inde, og Stedernes Situation forvarede dem mod all fiendtlig Magt. Dette varede indtil det Aar 1611, da den Æthiopiske Konge Susneus endeligen forcerede Passagen til Biergene, og drev dem reent derfra, saa at de siden den Tiid have levet adspredede blant de Abysinske Christne. Nogle af dem ere Vævere, andre Smede, og overlode Æthioperne dem det sidste Haandverk, efterdi de selv have Afskye derfor, og de Jødiske Smede forsyne dem med alle slags Gevær, som de forarbeide. De have der deres Synagoger, og nyde fuldkommen Religions Frihed. En stor Mængde af dem følger ogsaa Hoffet. En Araber forsikkrede Ludolf, at der mod Enden af det sidste Seculo vare hen ved 60000 Jøder, (f) som fuldte Hoffet, men denne Regning er noget resolut. Man kand alleene sige dette, at de omgaaes gandske fortroeligen med de Abysinske Christne.
I Ægypten.Udi Ægypten har altiid været en stor Mængde af Jøder, ligesom der endnu er. Der foregives, at udi forrige Seculo vare li-
(e) Thevenot Voyage Libr. II. Cap. 69.
(f) Ludolf Libr. II. Cap. 7.
|672gesaa mange af dem som udi Mosis Tiid: men paa de sidste Tiider er deres Tall bleven meget forringet; thi reisende Personer vidne, at de nu omstunder ere boesatte alleene udi Cairo og Søe-Stæderne. Midt i Landet derimod er ingen. De blive ey heller tilladte der at komme. Naar derfor nogen Jøde har Ærende paa Landet, maa han forklæde sig, for ikke at blive ilde medhandlet af Bønderne.
I Barbariet.Udi Barbariet findes ogsaa mange Jøder, som udi Tunis, Tripoli, Salée, Alzier, Tetuan, &c. og regner en vis Autor i Alzier deres Tall der til 10000. (a) De blive der vel haandhævede, saasom de give Tribut, drive stor Handel, og lade sig bruge til Søe-Røvernes Spioner. Den Franske Gesandte St. Olon, regner udi det Maroccanske Herredom 1600. Den største Mængde af dem siges at være udi det Kongerige Fez, hvor de have 8 Synagoger, og beregnes til 80000 Siæle. Nogle have regnet de Barbariske Jøders Tall til 160000 Familier. (b) Eftersom de der agere Mahomedanernes Spioner, ere de i den Henseende besynderligen af de Christne forhadte. Dog stræber R. Luzatto at til intet giøre den Beskyldning imod dem. (c) Banage siger, at Jøderne have fornemmeligen deres Ophold udi den Province af Suz, som tilforn dependerede af det Kongerige Marocco. Der havde de Skoler, Synagoger, item deres egne Dommere. De fleeste ere Haandverks-Folk, men nogle af dem ere udi vigtige Hoff-Tienester. Kongen af Marocco skikkede udi Begyndelsen af forrige Seculo en Jøde som Ambassadeur, til de foreenede Provincier. Udi det Kongerige Fez bleve deres Synagoger nedrevne udi det Aar 1660, men Muley Mahomed lod dem siden igien opbygge, han giorde ogsaa en Jøde til sin Skattmester og første Minister.
Hvor stor Mængde af Jøder der er udi Constantinopel, sees deraf, at der er neppe nogen stor Herre eller Kiøbmand, som jo haver en Jøde udi sin Tieneste, hvilken forestaaer hans Huus, og
(a) Pierre Dan Hist. de Barbarie Libr. II. Cap. 2.
(b) Schudt Libr. II. Cap. 5.
(c) Luzatto Stat. Dei Hebr. Consid. 12.
|673driver
hans Handel. De blive ogsaa brugte af alle Udi Constantinopel.Ambassadeurs, som opholde sig i samme Stad. De boede tilforn udi Forstaden af Galata, men nu omstunder boe de udi Constantinopel selv ved Søekanten, hvor de have deres Synagoge. De, som ere udi Ambassadeurernes Tieneste, bære deres Livrées, de andre bære visse spidse Huer, som Sukker-Toppe, og Violet Skoe: hvilket dog er intet Haanheds-Tegn, efterdi enhver Nation der er distingueret ved egen Klæde-Dragt. De nyde Privilegium at sælge Viin, og holdes deres Viin for den bedste, saasom man meener, at de ikke forfalske den, efterdi Mosis Lov fordømmer saadan Blanding: Adskillige af de Constantinopolitanske Jøder antage Mahomeds Lærdom. Man har foregivet, at de samme maatte først blive Christne, (a) førend de kunde blive Muselmaner, men det er fundet at være en u-grundet Digt. De blive ey heller omskaarne, men lade sig nøye med den Jødiske Omskiærelse, som de tilforn har bekommet; Og, efterat man har examineret Motiven til Religionens Forandring, lader man dem udsige disse Ord: Der er ingen anden Gud end GUd, og Mahomed er hans Prophet.
Jøderne bekomme udi det Aar 1576 Frihed til at holde et Bogtrykkerie udi Constantinopel. Denne Bevilning foraarsagede stor Bevægelse blant Tyrkerne: og den store Mufti frygtede, at Alcoranen derover kunde blive trykt. Ikke desmindre blev denne Bevilling dog ved Magt, man forbød dem alleene at trykke Arabiske Bøger. Dette Bogtrykkerie forskaffede Jøderne stor Fordeel; thi Lovens Exemplarier, som vare blevne derover multiplicerede, komme udi alles Hænder. Man saae ogsaa derpaa en stor Mængde af lærde Jøder udi Constantinopel, blant dem vare (b) Salomon Japheh, Gedalia, Mardochæus og andre.
De Constantinopolitanske Jøder havde fordum Frihed at kiøbe Huuse og fast Gods. Men at den Frihed maa være dem siden betagen, sees af Sagredos Tyrkiske Historie. (c) Dog drive de en
(a) Thevenot Voyage du Levant Libr. I. Cap. 32.
(b) Bartoll. Bibl. Rabbin.
(c) Sagred Histor. Ottom. Libr. XI.
|674stor Handel, og derved samle stor Riigdom, saa at der findes Jøder, hvis Midler skatteres til 200000 Ducater: Dermed insinuere de sig hos de Tyrkiske Basser, til hvilke de giøre store Forskud af Penge: Men med alt dette ere de stedse forhadte og foragtede, saa at der ere faa Jødiske Renegader, som komme til nogen Værdighed. (d) De Tyrkiske Jøders Klæde-Dragt beskrives af den Engelske Skribent Sandys saaledes. Deres Underklæder differere lidet fra Tyrkernes. Derover bære de lange Kioler med hviide Ermer. Paa Hovedet bære de Purpurfarvede Huer, og lade de deres heele Hoved beskiære. (e) Adskillige af dem føre sig prægtigen op, besynderligen Qvinderne. Der mældes om en Qvinde, der bar et Baand om sin Hals af Perler og Ædelsteene, som blev skatteret til 40000 Ducater, (f) hvilket foraarsagede, at Sultanen Aar 1577 lod udgaae en Forordning mod de Christnes og Jødernes Pragt.
Item i de andre Tyrkiske Stæder.Udi de andre Græske Stæder findes overalt adspreedde Jøder, særdeeles udi Smyrna, hvor man regner 6000 af deres Nation, og en stor Mængde af Synagoger. Kort at sige, der er udi det Tyrkiske Herredom hverken Stad eller stor Lands-Bye, hvor man jo finder Jøder. De maa vel der meget ondt udstaae, formedelst de Tyrkiske Betienteres Gierrighed. Men det er en Uheld, som er tilfælles for de fleeste Undersaattere af dette store Monarchie.
(d) De Reb. Jud. Libr. I. Cap. 6.
(e) Sandys Itin. Libr. III.
(f) Gerlach Diar. Fol. 381.
Cap. 8.
Jødernes Tilstand udi Italien i de sidste Seculis.
Jeg har tilforn viiset, at Jøderne af ingen Potentater have været meer beskyttede De Romerske Pavers Forhold mod Jøderne.end af de Romerske Paver. Johannes XXIII. var dog deres store Fiende, thi han gav ikke alleene haarde Forordninger ud mod dem, men opmuntrede ogsaa andre Regentere, sær Dronningen af Spanien, til at tvinge dem med Magt til Religionen. Man maa forundre sig over denne Paves Nidkiærhed, efterdi han ingen Religion selv havde; thi det var formedelst hans Ugudelighed og grove Laster han blev afsatt paa det Costnitske Concilio. Pave Nicolaus modererede den Haardhed, som øvedes mod Jøder, og skrev i Faveur af dem til andre Regentere. Det samme kand og siges om Alexandro VI. skiøndt det er troeligt, at han giorde det ikke uden for Penge, han var Hiulet der drev alting udi hans Tiid. Han tog naadigen mod de flygtige Jøder, som Ferdinandus Catholicus uddrev af Spanien, og foraarsagede denne Faveur, at mange toge deres Tilflugt til Rom.
Udi andre Italienske Stæder havde de dog ikke den Lykke; thi Carolus V. arvede sin Morfaders Had mod dem, og derfor ikke vilde tillade dem at være udi Napoli og Sicilien. Samme Keyser hadede dem, og de Bedragerier, han havde fundet hos dem, bestyrkede ham i saadant Had. En Jøde havde den Dristighed offentligen udi hans Nærværelse at udgive sig for Messias, ham lod Carolus brænde. Men en anden Bedrager spillede en Tiidlang bedre sin Rulle. Den samme var en omvendt Jøde, som associerede sig een ved Navn David, hvilken gav sig Titul af Hoved for Israels Krigs-Magt: Han lod den unge Person med saadan Flid underviise, at Jøderne udi Italien holdte for, at Lærdommen var ham dicteret af Engle. Medens han prædikede for Jøderne, di|676stingverede David sig ved Fasten og Beden, og siges der, at han eengang hendrog 6 Dage uden at æde og drikke, dog dristede hverken han eller denne unge Person Malcho sig til at give sig ud for Messias, men alleene for hans Forløber. Malcho havde den Dristighed at begiære Audience hos Keyseren, hvilken ham og blev given, men, da han gik ud af Gemaket, blev han arresteret og kasted paa Ilden. David blev ogsaa fængslet, og bortført til Spanien. Jødernes Øyen kunde dog af den Hendelse ikke aabnes; thi de troede endda længe derefter, at Sagen havde sin Rigtighed.
Den her omtalte Malcho maa være den samme Salomon Malcho eller den Kongelige Portugisiske Secretaire, hvorom tilforn er mældet; thi Gantz siger, at han associerede sig med David Rubenita, og blev brændt til Mantua. Om David siger han, at han var kommen til det store Tartarie, hvor de 10 Stammer ere, (g) og at han siden omkom paa en voldsom Maade. (h)
Under Pave Paulo III. vare Jøderne saa mægtige, at mange knurrede derover, sær Cardinal Sadolet, hvilken beskyldte Paven for at elske meer Jøder end Christne. Han sagde sig ikke at kunne begribe, hvi man forfuldte med saadan Iver Lutheranerne paa samme Tiid, som saa stor Faveur saaes mod Jøderne. Videre sagde han, at det eeneste Middel til Promotion ved det Pavelige Hoff var at favorisere Jøderne. Disse og andre Klagemaal findes udi eet af SadoletsSadolets]Sadolets] Sodolets A Sadolets] Sodolets A Breve til Cardinal Farnese. (i) Hans Erindringer havde vel den Virkning, at Paven noget modererede sin Affection mod Jøderne, men han blev dog ved at beskytte dem, saasom han havde deres Tieneste nødig udi Finance-Sager. Julius III. havde faaet i Hovedet, at de Allegoriske Forklaringer, som fandtes udi Gemara, vare skadelige for Christendommen, og derfor lod Thalmud brænde. Der siges, at alle Exemplarier, som fandtes udi Italien, saaledes bleve opoffrede. Det var under den-
(g) Gantz Chronolog. Pag. 152.
(h) Chronic. Joseph Cohen Pag. 206.
(i) Sadolet. Libr. XII Epist. 5.
|677ne Pave, at den bekiendte R. Joseph Tzarphati antog den Christelige Religion. Man kand sige, at samme Mand blev meer end Christen, efterdi han foregav sig at kunne finde Paven i den hellige Skrift, hvilket er meer end nogen gammel Christen har kunnet præstere. Han skrev et Freds-Brev til Synagogen udi Rom, som han havde forladt, og derudi beviisede, at Messias var kommen. (k)
Blant andre berømmelige Jøder paa samme Tiid var Elias Levita een af de fornemste. Hans Grammatica, som han kalder den udvaldte Bog, er i stor Priis. Nogle holde for, at han blev Christen, efterdi han omgik ideligen med de Christne; Men han døde udi den Jødiske Troe, og takker han GUd i eet af sine Skrifter derfor, at han er en Jøde.
Pave Paulus IV. erklærede sig en Fiende af den Jødiske Nation, hvilket sees af De Romerske Jøder indsluttede udi et vist Qvarteer i Staden.de haarde Forordninger, han lod udgaae mod dem. Han tvang dem alle til at boe udi et vist Qvarteer af Rom, og forordnede, at Portene af samme Qvarteer alle Nætter skulde tilsluttes, og have de Romerske Jøder saaledes været indsluttede indtil denne Dag. Nogle indbildte denne Pave, at Jøderne, for at hevne sig over nogle af deres Qvinder, der havde antaget den Christelige Troe, havde bragt dem onde Aander paa Halsen for at plage dem. Man fandt 89 Jøde-Qvinder virkeligen udi Rom, der stillede sig an, som de vare besatte, og, naar man besværgede dem, sagde de, at Jøderne havde skikket onde Aander for at pine dem, efterdi de havde antaget Daaben; Paven som var en eenfoldig Mand, og derhos en Hader af Nationen, besluttede derfor at fordrive dem af sine Lande. Men en Jesuit forhindrede saadant ved at forestille hans Hellighed, at de onde Aander vare ikke saadanne Slaver af Jøderne, at de lode sig commandere af dem efter Tykke. Ved denne Erindring standsede Paven, og befoel, at Sagen skulde nøyere examineres. Ved første Pidske-Slag bekiendte de Besatte da, at de vare udsatte af nogle Hoffmænd til at lyve paa Jøderne, for at profitere af deres Ulykke og Midlers Confiscation.
(k) Bartoll. Bibl. Rabbin. Tom. III.
|678Disse Hoffmænd bleve derpaa strax arresterede, og henrettede Natten derefter. Da denne Execution var skeed, raabte Paven, hvis ikke min gode Jesuit havde været, havde jeg begaaet en fordømmelig Gierning ved at omkomme saa mange uskyldige Jøder. Siden den Tiid var Paven mildere mod den Jødiske Nation.
Paa det Mejlandske Concilio, som blev holdet kort derefter, nemlig Aar 1565. blev forordnet, at Jøderne maatte ikke lade sig offentligen see uden Hatt eller et guult Dække paa Hovedet, (a) iligemaade, at de udi alle Stæder skulde boe i visse Qvarteer for sig selv. De bleve ogsaa tilholdne at lade sig indfinde paa visse Tiider udi Christne Kirker for der at høre Prædikener, hvilket practiceres endnu udi Rom, hvor de een Dag udi Ugen under Straff maa lade sig indfinde udi en Christen Kirke, hvilket dog har ingen Frugt; thi jeg har selv merket, med hvor liden Attention og Andagt saadant skeer. Disse og andre Anordninger bleve giorte paa samme Concilio.
Pius V. var stræng mod Jøderne; thi han beskyldte dem for mange Laster, og fordrev dem af den heele Kirke-Stat, undtagen af Rom og Ancona, hvilket var vanskeligt at begribe; Thi, hvis de vare saadanne, som han afmalede dem at være, burte de ikke have været tolererede udi Rom, som holdtes for Religionens Sæde, og Pavens egen Residence. De Raisons, som Paven gav til saadan underlig Forordning, holde ikke Stik, saa at man seer, at han alleene for en vis slags Interesse har beholdet dem i Hoved-Staden.
Sixtus V. gik meer oprigtigen til Verks herudi; Thi han tilstoed offentligen, at man maatte tolerere Jøderne formedelst den Fordeel og Profit man havde af dem.
Clemens VIII. derimod var dem ikke favorable; Thi han fornyede den Bulle, som Pius V. havde ladet udgaae mod Jøderne, at de skulde forviises af Kirke-Staten. Aarsagen, hvi han lod dem forblive udi Rom, foregives denne, efterdi han vilde, at
(a) Concilium Mediolan. Cap. 14.
|679de skulde blive under Pavens Opsyn, hvorved deres Omvendelse kunde befordres. (b) Men efter det Principium burte han ogsaa give alle Kiettere Frihed til at boe i samme Stad, hvilken Frihed dog ikke tillades, saa at man deraf seer, at egen Interesse har udvirket denne Faveur hos Paven i Henseende til Jøderne.
Jødernes Tilstand god udi Venedig.Hvad de andre Italienske Stater angaaer, da er Jøderne ingensteds bedre antagen end udi Republiqven Venedig. De bryste sig af at have erhvervet saadan Faveur ved de store Tienester, de have beviiset Republiqven, sær udi den Candiske Krig. De ere der Inqvisitionen ikke underkastede. Og grunder Regieringen sig herudi paa Apostelens Pauli Ord, som sige, at Kirkens Myndighed ikke strækker sig til dem, som ikke have været indlemmede i Kirken. Dog maa de der bære et Kiendemærke for at distingveres fra de Christne. Derom taler R. Gantz saaledes: (c) Vore Folk ere befalede udi Venedig at bære paa deres Hoveder en guul Hue, som paa Tydsk heder Geel. (d) Der holdes for at være hen ved 2580 Jøder udi samme Stad. De ere alle indsluttede udi et vist Qvarteer, og, saasom Grunden er trang for saadan Mængde, ere deres Huuse høye af 6 til 7 Etager. Sær udi det Florentinske.Udi de andre Italienske Stæder findes og Jøder, men de ere ingensteds udi større Agt end udi det Florentinske, og kand man see, at de spille Mester udi Handelen til Livorno, hvor de og have en herlig Synagoge. Og, saasom de blive saa vel medhandlet udi dette Land, bære de og stor Affection for Regieringen, hvorpaa de lode see Prøve, da Arve-Prindsen Ferdinandus udi det Aar 1709 var svag; thi da lode de paabyde en Fastedag, og deelede Penge ud til Fattige. Det er alleene udi de Italienske Stater, som have tilhørt Spanien, hvor Jøderne ingen Tilladelse have at boe. Om de ved de sidste Forandringer har fæstet Foed der igien, er mig ubekiendt. Udi de fleeste andre store Stæder i Italien findes Jødiske Synagoger og anseelige lærde Mænd. Det er ellers merkeligt,
(b) Clem. Constit. 19. 20.
(c) R. Gantz Chronolog. pag. 150.
(d) Amelot de la Hussai Hist. de Gouvernement de Venise Tom. I.
|680at ligesom den Romerske Bispe-Stoel har taget sig Myndighed over alle andre, saa tilegner den Romerske Synagoge sig ogsaa en slags Jurisdiction over andre Jødiske Synagoger, hvilket sees af et Exempel udi forrige Seculo. R. Tribotti avancerede udi det Aar 1644 nogle Propositioner, som de andre Jødiske Lærere udi Italien stødte sig over. Dette foraarsagede Ueenighed iblant dem; thi der vare og adskillige, som toge Tribotti Partie. Den Jødiske Synagoge til Rom tilegner sig Myndighed over andre Synagoger.Den Jødiske Synagoge udi Rom tog sig for at kiende udi Sagen, feldede Dom over alle de omtvistede Propositioner, og frikiendte Tribotti. Ved denne Kiendelse lode alle sig nøye, og alting blev derpaa stille. Af dette skulde man slutte, at den Romerske Synagoge holdes ikke mindre infallibel end det Pavelige Sæde. Man regner nu omstunder hen ved 15000 Jøder udi Rom, som alle ere indsluttede udi det Stadens Qvarteer, som kaldes il Ghetto. De blive regierede af 3 Mænd, som de kalde Memmonim eller Gouverneurs. Disse 3 Mænd decidere udi alle de Tvistigheder, som reise sig mellem dem, og søge at haandhæve de Privilegier, som dem af Paverne ere forundte. De forandres alle Aar, paa det, at de ikke skulle misbruge deres Myndighed. De leve ellers udi saadan Fortrolighed med de Christne, at de sidste tage ikke i Betænkning ofte at besøge Jødiske Synagoger, og det undertiiden i saadan Mængde, at Pave Innocentius II. omsider under Straf saadant maatte forbyde. Jøderne have et Academie udi Rom, som de kalde Thalmud Thora, det er Lovens Studium. Der underholdes Professores, og var den bekiendte Joseph Kimki, som florerede udi det Aar 1071, een af dem.
Bemældte Pave Innocentius II. arbeydede ellers stærkt paa deres Omvendelse. De maa ugentligen høre en Christen-Prædiken udi Rom.Pave Gregorius XIII. havde anordnet alle Uger en Christen-Prædiken for Jødernes Omvendelse. Dertil skulde bruges en habile Prædikant, for at viise dem, at Messias var kommen. Samme Pave forbandt den 3die Deel af de Romerske Jøder at assistere ved saadan Prædiken, og vare alle Jøde-Børn, som havde naaet deres 12te Aar indrullerede udi Tilhørernes Tall. Men denne Anstalt havde kun en slett Fremgang; Thi en Dominicaner holdt alle Løverdage en kold Prædiken for |681Folk, som ingen Attention havde dertil. Innocentius II. forordnede, at disse Prædikener ikke meere skulde holdes udi en indviet Kirke, efterdi han havde fornummet, at Jøderne ved adskillige Usømmeligheder vanhelligede Stedet. Han tilholdt Prædikanten at giøre en Bøn til GUd, dog saaledes, at han nævnede JEsu og Mariæ Navn gandske *sagte, paa det at Jøderne ikke skulde støde sig derover. Han beskikkede ogsaa en Inspector, som skulde holde Styr paa dem, der sladrede, medens Prædiken varede. Og seer man endnu en Mand med en lang Stang udi Haanden, som slaaer dem paa Fingerne, som sladre eller lee. Men man hører sielden nogen Omvendelse at være udvirket ved dette Middel; saa at man kand slutte, at denne Anstalt er kun giort for et Skin, og at Jøderne tolereres udi Rom, ikke saa meget udi den Forhaabning, man har til deres Omvendelse, som formedelst den Profit, Paverne kand have af bemidlede Folk; thi derpaa grunder sig gemeenligen Geistlighedens Opførsel. Der fortælles om en vis Romersk Prælat, at, naar nogen forlangede en Velgierning af ham, forelagde han ham dette Spørsmaal: Hvo var Melchisedecs Fader? og at de, som ikke kunde svare til Spørsmaalet, maatte gaae trøsteløse bort; Endeligen lod sig een indfinde med tvende Penge-Punge, hvoraf han satt først den eene paa Bordet, og sagde: Det er Melchisedecs Fader, og siden den anden, sigende: Det er Melchisedecs Moder. (a)
Naar en Jøde antager Daaben, er en Cardinal gemeenligen hans Fadder, og udi 14 Dage fører ham om med sig udi sin Carosse, klædet udi hvit Satin. Men siden paatager han Klæder som andre Christne. Dersom en Jøde nu tager den Jødiske Troe, bliver han dømt til at brændes.
Dette maa være nok talt om de Italienske Jøders Tilstand indtil denne Tiid. Man seer deraf, at der er en stor Mængde af dem udi Italien. Og vil man vide et nøje Antall over Synagogerne, som findes udi Pavens Lande, da kand man giøre Beregningen af Taxationerne. Deraf regner man 9 udi Rom, 19 udi
(a) Schup Teutsche Lehrmeister. pag. 913.
|682Campanien, 36 udi Marca Anconitana, 12 udi Patrimonio Petri, 11 udi Bologne, og 13 udi Romaniola, hvilke alle ere taxerede til 700 Rixdlr. som de aarligen aflægge. Paven beder for dem alle Langfredage, ligesaa vel som for alle andre Kiettere. Det er derved merkeligt, at man ingen Knæe bøje, naar man beder for Jøderne, efterdi Kirken vil derved tilkiende give den Afskye, de haver for de gamle Jøders Gierning, der paa Spott bøjede Knæe for JEsu: rett ligesom den Ærbødighed, man er GUd skyldig, dependerede udaf Jødernes Opførsel mod CHristum.
En særdeles Hendelse med et Jøde Barn i Turin.Jeg vil til Slutning anføre en merkelig Hendelse med Jøderne udi Turin, hvilken giver tilkiende, at, endskiønt de have Religions-Frihed, saa dog blive de ved alle Leyligheder chicanerede. Et Jøde-Barn gik udi det Aar 1671 over en Bek, og ved Børne-Leeg blev døbt af et Christen-Barn udi Navn Faders, Søns, og Hellig Aands. Udi Kraft af denne Daab lod den store Vicarius Barnet bortføre, og paastoed, at det tilhørte Kirken, efterdi det var døbt. Saasom alle ikke kunde saadant bifalde, consulerede man den høye Skoele af Sorbonne, og erklærede da Abbeden Lameth, som da var samme Collegii Oracle, i Faveur af den store Vicario, holdende for, at Barnet tilhørede de Christne, og grundende sin Meening paa nogle Decreta, som vare giorte paa det Concilio af Toledo. Andre derimod kunde ikke approbere saadant, foregivende, at saasom Jøderne ved Stadens Love have Religions-Frihed, saa kunde et gammelt Concilii Sluttning, som i Henseende til Jøderne efter Tiidernes Beskaffenhed ofte forandredes, ikke til intet giøre saadant: skiøndt det giordtes ikke nødigt at betiene sig af slige Argumenter, thi Acten udi sig selv var ikke andet end Børne Leeg, saa at man kand sige, at ligesaa lidet som een bliver virkelig Doctor, som man udi en Comœdie sætter en Doctor-Hatt paa, saa lidet kunde dette Jøde-Barn siges virkeligen at være døbt. Denne Handel gik ellers saa vidt, at Jøderne appellerede til Rom, men man veed ikke, om Paven afsagde nogen Dom derudi.
Der disputeres ellers, om det af Paverne har været de Romerske Jøder tilladt at have meer end een Hustrue paa eengang. |683Nogle sige ja dertil, og til Beviis derpaa citere R. Leo Mutin Skrift, hvor saadant skal findes: Andre nægte det, saasom det ikke findes udi de fleeste Exemplarier af samme Skrift. Blandt de første er Seldenus, hvilken vidner udi et Italiensk Exemplar at have fundet saadan Pavelig Dispensation. (b) Det er ellers merkværdigt, at, naar Paven giver en Jøde Audience, bliver det Jøden ikke tilladt at kysse hans Fod, men Jorden, hvorpaa Foden har staaet, som Paven trækker tilbage. Der siges, at Pave Urbanus VIII. har været Autor til den Ceremonie. (c) Jøderne tage sig ellers her Frihed at gifte sig udi de blant Christne forbudneforbudne]forbudne] forbundne A forbudne] forbundne A Leed: Det samme øve de ogsaa paa andre Stæder, og vidner Schudt, at Ægteskab med Broders eller Søsters Dotter ikke er rart hos ham udi Frankfurt, citerer ogsaa et Exempel derpaa udi Jacob Cassel, hvilken i det Aar 1715 blev gift med sin Søster-Dotter. (d)
Cap. 9.
Jødernes Tilstand udi Tydskland.
Udi Tydskland fandtes ogsaa en Mængde Jøder udi disse Seculis, Deres Skiebne udi Tydskland i de sidste Tider.og deriblandt adskillige lærde Mænd. Deres Fata vare der, som paa andre Stæder, hvorudover jeg ikkun gandske løsligen vil mælde derom. Mod Enden af det 15de Seculo David Leimlein.Aar 1499 lod sig see en Bedrager ved Navn David Leimlein, hvilken forsikkrede, at Messias skulde komme udi det Aar 1500. Han befoel derfore Jøderne at nedrive deres Bager-OvneBager-Ovne]Bager-Ovne] Bager-Øvne A; Bager-Øvne SS Bager-Ovne] Bager-Øvne A; Bager-Øvne SS , hvorudi de bagede u-syrede Brød, sigende, at det var ikke meere til Nytte, efterdi de Aaret derefter skulde æde u-syret Brød udi Jerusalem. Man præparede sig strax til Reisen. En anseelig Rabbi vidner,
(b) Hist. de gli riti hebraici part. IV. cap. 2. hanno usitato pigliar dispenza del Papa.
(c) Schudt Libr. IV. Cap. 17.
(d) Schudt contin. Libr. IV. Cap. 17.
|684at han selv havde ladet sin Ovn nedrive med de andre, han siger ogsaa, at Leimlein giorde virkelige Mirakler, og at Præses udi Synagogen af Frankfurt havde forsikkret ham derom. David Leimlein merkede strax, at han havde taget for kort Tiid til Messiæ Aabenbarelse, hvorudover han lod publicere, at den af GUd var opsatt formedelst Folkets Synder. Jøderne, i Steden for at bringes derved af Vildfarelse, forsamlede sig ved Jerusalem, og der holdte en stor Faste, for at stille GUds Vreede, og at haste deres Befrielse.
En omvendt Jøde ved Navn Phefferkorn, opvakte udi det Aar 1519 stor Tvistighed blant de Lærde. Den samme raadede Keyser Maximilianum til at opbrænde alle Jødiske Bøger, saasom dem, der indeholdte Bespottelser mod CHristum. Han associerede sig tvende Theologos udi Cöln, hvoriblant var den bekiendte Hochstrathen, som siden skrev saa hæftig mod Luther. Alle devote og vankundige Folk understøttede Phefferkorn, og Keyseren lod sig af dem forblinde, saa at han svarede velvilligen paa den Supplic mod Jøderne, som blev ham overleveret: Men saasom dette Foretagende foraarsagede stor Bevægelse, søgte man at høre andre lærde Mænds Betænkende, i sær Capnions eller Reuchlini. Denne Mand, som af Geburt var Tydsk, og havde i Grund Disput med Reuchlino om de Rabbinske Bøger.ud-studeret det Hebraiske Sprog, fandt ingen Behag udi de andres Hidsighed: Han distingverede imellem tvende slags Jødiske Skrifter, hvoraf nogle handlede om Religion, Morale og Jødernes Ceremonier, andre derimod vare opfyldte med Bespottelser mod Christum. Han holdt for, at man kunde brænde de sidste Bøger, i sær tvende, nemlig Nizzachon og Toldos Jeschu, men lade de andre blive. Han viisede derforuden, at, endskiønt alle Jødernes Skrifter burte ødelægges, saa kunde de dog ikke ødelægges, eftersom de vare adspredede over den heele Jord, ja at saadant kunde end ikke udi Tydskland alleene have nogen Virkning, eftersom Riiget var deelt udi mange Stater. Ikke at tale om, at Jøderne da allerede for nogle Aar siden havde begyndt at betiene sig af Bogtrykkerie, og derved havde multipliceret Exemplarierne af deres hellige Bøger; |685thi Gantz (a) vidner, at deres Bøger ved Daniel Bambergs Flid begyndte at trykkes udi Venedig Anno 271. af Jødernes sidste Millenario, som svarer til Aar CHristi 1511. Hvor grundige end disse Reuchlini Raisons vare, bleve de dog lagde ham til Last, og Theologi begyndte at opvække Forfølgelse mod ham, afmalede ham som en Kietter, skiøndt der intet andet Beviis kunde anføres paa hans Kietterie, end at han var lærdere end de andre; thi, saa snart han paa de Tiider distingverede sig ved Lærdom, maatte han passere enten for en Troldmand eller Atheist. Den Stad Cöln tillige med Universitetet af Paris, tog Theologorum Partie mod Reuchlinum. Reuchlinus derimod appellerede til Paven, hvilken beordrede Biskopen af Spir at kiende udi Sagen. Hochstrath blev da dømt til at betale Processens Omkostning, og forbudet at oprippe den Sag meere. De Cölnske Theologorum Erklæring blev ogsaa agtet at være u-grundet: men, dette u-agtet, brændte de dog Reuclini Skrifter.
Alting kom derpaa udi fuld Flamme igien; hvorudover Sagen blev ført til Rom. Der lod Hochstrath sig indfinde med adskillige Førstens Recommendations-Breve; og forglemte han da intet, som kunde tiene til at sværte Jøderne og deres Beskytter Reuchlinum. Ja da han merkede, at Paven ikke vilde blive ham favorable, truede han med at appellere fra hans Dom til et Concilii Kiendelse. Men alt, hvad han udvirkede, var dette, at ingen Dom blev afsagd, saa at han reisede med u-forrettet Sag tilbage, og kort derefter bekom en banket Trøye af den bekiendte Hutter, der mødte ham paa Veyen. Phefferkorn, som havde opvakt denne Tvistighed, blev ogsaa brav igiennemheglet og afmalet efter sine Fortienester, hvilket blant andet sees af det Verk, som begynder saaledes:
A piperis grano germanum nomen adeptus &c.
Sagen faldt derpaa af sig selv, og blev Forfølgelsen mod Jøderne meere vanskelig udi Tydskland formedelst Lutheri Reformation, da fik Christendommen en anden Jødernes Tilstand forbedret ved Lutheri Reformation.Skikkelse; thi ikke alleene de,
(a) Gantz Chronolog. pag. 151.
|686som antoge Lutheri og andre Reformatorum Lærdom, men endogsaa de fleeste Roman-Catholske selv have haft meere moderate Principia udi Religionen, og mindre Overtroe. Siden den Tiid have tillige med den tykkeste Vankundighed ophøret adskillige Beskyldinger, som tilforn giortes mod Jøderne, som om Christne Børns Mord, der har opvakt saa mange Forfølgelser mod dem, item Historier om de blodige Oblater, hvilke opkaagedes ideligen i de Lande, hvor den Meening om Transubstantiationen herskede; saa at Jøderne herudi have profiteret af samme Reformation: Man haver ey heller siden den Tiid hørt tale om slige Forfølgelser som tilforn. Derimod have de Christne, som fra den Tiid begyndte at lægge sig meer efter Sprog og Lærdom, været udi bedre Stand til at igiendrive Jøderne af deres egne Skrifter, saa at, hvad de have vundet paa den eene Side, have de tabt paa den anden Side. Jeg siger, at ved Lutheri Reformation foraarsagedes, at Forfølgelserne mod Jøderne ophørede; thi de faa Persecutioner, som de siden den Tiid have udstaaet, have reiset sig af andre verdslige Aarsager: Saaledes, da under Keyser Ferdinando adskillige store Ildebrande skeede udi Bøhmen, bleve Jøderne uddrevne af det heele Rige, saa at der efter Gantz Sigelse blev ikkun nogle faa Personer tilbage udi Prag. (a) Dog bleve de kort derefter kiendte u-skyldige, og kaldne tilbage igien. Tvende Aar derefter berøvede man alle Jøder deres Bøger udi Prag, saasom man foregav, at de udi deres Bønner ønskede Forbandelse over de Christne. Men, da Jøderne skikkede en Formular af deres Bønner tilligemed 80000 Rxdlr. til Paven, ophørede Forfølgelserne, og Bøgerne bleve dem tilbage givne. (b) Udi Ungarn havde de udi de sidste Tiider udstaaet meget ondt, og det fornemmeligen i Anledning af de Krige, som der ere førte imellem Keyseren og Tyrken. Saaledes, da Ofen af de Keyserlige blev indtagen Anno 1684, bleve de ilde medhandlede, og efter Belgrads Erobring 1686 bleve de tvungne til at reense Staden fra de døde Kroppe. (c)
(a) Gantz Chronolog. pag. 153.
(b) Gantz ibidem pag. 154.
(c) Schudt de Reb. Jud. Libr. IV. Cap. 6.
|687Hvorledes Lutherus var sindet mod Jøderne.Lutherus var ellers Jøderne ikke goed, hvilket sees af hans heftige Declarationer mod dem, hvorudover de og paa deres Side søgte ved alle Leyligheder at ophidse Regentere mod ham. Og, saasom Lutheri Disciple udi Disputationer ginge dem stærkere paa Klingen, end de forrige Tiiders Lærere, søgte de og at bevæbne sig mod dem. Een af deres største Kiæmper vare da R. Isaac Abrahams Søn, hvilken havde adskillige Conferencer mod dem, og til Forsvar for den Jødiske Religion skrev den Bog, kalden Troens-Støtte. Af samme Skrift have Jøderne giort stort Væsen, og kand man sige, at dets Autor raisonnerer med større Skiønsomhed end de fleeste Rabbiner.
Halve Jøder.Kort efter Reformationen opreisede sig i Siebenburgen en nye Sect, som man kaldte halve Jøder. Seidelius, som var Hoved for samme Sect, foregav, at Messias var ikke lovet Hedningerne, men alleene Jøderne, han holdt ogsaa for, at de Mosaiske Ceremonier henhørede ikke egentligen til Religionen, men at den alleene bestoed udi de 10 GUds Bud. Man kand slutte, at hvis denne Sect havde faaet Overhaand, den havde blevet vanskeligere at disputere med end andre Jøder. Men Seidelius giorde sig forgieves Umage ved at vinde saa vel Christne som Jøder: Og, da han merkede, at det var ham u-mueligt at faae noget stort Anhang, forlod han sit Fæderneland, og begav sig til Polen.
Cap. 10.
Om det store Jødiske Concilio, holdet udi Ungarn 1650.
Saasom Jøderne nu i saa mange 100 Aar forgieves havde ventet paa deres Messias, begyndte endeligen en Scrupel at reyse sig derover, saa at de holdte fornødent at examinere Prophetierne nøyere, og ved deres Lærere at lade decidere, om Messias allereede var kommen eller ey. Til den Ende besluttede de at holde et stort Rabbinsk Concilium, og blev Ungarn af dem udvalt som det beqvemmeste Sted Det Jødiske almindelige Concilium.dertil og Forsamlings Pladsen at være paa den slette Mark af Ageda udi samme Rige. Dette Concilium, som var usædvanligt blant Jøderne, blev holdet udi det Aar 1650. Der mødte da 300 Rabbiner af allehaande Lande, og havde man forsynet Stedet med en stor Mængde af Levnets Midler til saa mange Mænds Underholdning. De camperede alle under aaben Himmel udi Telte, hvoraf det største var beskikket til Conferencerne. Dette var saaledes en Imitation af de Christne Kirke-Moder, hvormed de angrændsende Regentere saae igiennem Fingre. Man admitterede til dette Concilium ikke uden dem, som kunde tale Hebraisk, og som kunde viise deres Slægte-Register, hvilket foraarsagede, at mange Personer, som vare did henkomne fra Synagogerne udi Italien, Frankrig og Spanien, bleve udelukkede. Og nøde de samme ikke uden Frihed at opholde sig paa en vis Distance fra det store Telt, hvor Dets Præses og Lemmer.Concilium holdtes. En af Levi Stamme, ved Navn Zacharias, blev udvaldt til Concilii Præses. Han sad for et Bord lige over den Øster Port, og alle Lærerne rangerede sig omkring ham. Acta af dette Concilio ere udgivne af Samuel Brettio, som bivaanede det samme, og ere de samme at finde udi den saa kaldne Phoenice Scriptorum. (d) Men udi disse Actis ere adskillige Ting, som viise Brettii Vankundighed i Jødiske Sager.
(d) Phœnix Script. Volum. I. Num. 14.
|689Den første Dag blev bortdreven med Hilsen og Complimenter, item ved at examinere de Ankommendes Qvalitet, og bleve da ved samme Examen 5 til 600 Personer udelukkede, efterdi de ikke kunde beviise deres Herkomst. Den anden Dag blev en Proposition giort saa lydende: Vi maa examinere, om Messias er kommen, Qvæstio examineres, om Messias var kommen.eller om vi endnu bør vente ham. Nogle fulde da paa den Meening, at han maatte allereede være kommen, og det i Henseende til den elendige Tilstand, Nationen i saa mange 100 Aar havde været udi: Thi, sagde de, man kand ikke tilskrive den Elendighed vor Afguderie, efterdi vi siden det Babyloniske Fængsel aldrig have været henfaldne dertil. Vi maa derfore udlede en anden Aarsag til vor Ulykke. Efterat derover var raadslaget, blev endeligen efter de fleeste Stemmer besluttet, at Messias endda ikke var kommen, og at Nationens Synder vare Aarsag til saa lang Forhaling. Derpaa tog man sig for at eftersøge, paa hvad Maade Messiæ Aabenbarelse skulde skee: og blev man eenig udi disse 3 Poster, 1) at han skulde lade sig see som en Konge og stor Seyer-Herre, der skulde befrie Nationen fra Fremmedes Aag. 2) At han ingen Forandring skulde giøre udi den Religion, som var stiftet af Mose, og 3) at han skulde fødes af en Jomfrue, og at denne Fødsel af en Jomfrue skulde være et Kiendetegn paa hans Person for Fremmede.
Concilium tog sig derefter for at foreene sig med Meenigheden, som vare faldne paa andre Tanker, og havde holdet for, at Messias maatte være kommen. Man adspurdte dem, hvorledes de kunde forsvare saadan underlig Meening. De svarede dertil, at, hvis Messias var kommen, kunde det ikke være andet end Propheten Elias, Decision.1) efterdi han havde været begavenbegaven]begaven] begraven A; begavet SS begaven] begraven A; begavet SS med en stor Magt, hvilken han øvede ved at omkomme de falske Propheter, 2) at han havde lidet Forfølgelse af Achab og Jesabel, hvilket var ogsaa Messiæ Characteer, efterdi Spaadommene tale om hans Lidelser, 3) at han var meere end andre Mennesker og større i GUds Øyen, efterdi han blev optagen levende til Himmelen. 4) Efterdi han havde en besynderlig Omsorg for Nationen, ladende Elisæum efter sig for at opfylde hans Prophetiske Æmbede.
|690Spørsmaal om JESUS kand være den rette Messias.Den samme Natt blev foretaget det vigtige Spørsmaal, om JEsus, som deres Forfædre havde korsfæstet, ikke kunde være den rette Messias. De af den Pharisæiske Sect, hvis Myndighed var størst udi denne Forsamling, gave saadant Svar Dagen derefter 1) at JEsus kunde ikke være CHristus, efterdi han var kommen fattig og ringe til Verden, da derimod Messiæ Ankomst skulde være herlig, og ved hvilken Mosis Lov skal bestyrkes.
R. Abrahams Objection i Faveur af JEsu.En Rabbi, ved Navn Abraham, som ikke fandt denne Decision at være grundig nok, reysede sig derpaa op, og forholdt dem CHristi Mirakler, adspørgende Pharisæerne, ved hvilken Magt han kunde have giort saa mange underlige Ting. En ved Navn Zebedæus, som var Hoved for denne Sect, svarede dertil, at JEsus havde giort Mirakler ved den sorte Konst, og, da bemældte Abraham forekastede ham Miraklernes Storhed, som bestoed i at giøre dem, som vare fødde døve, dumme og blinde, hørende, talende og seende igien, og at saadant ikke kunde udvirkes ved den sorte Konst, svarede Zebedæus dertil, at de samme ved Troldmænds Konster vare saaledes blevne dannede udi Moders Liv, og ligesom forhexede, og var det ikke andet end saadant Hexerie, som JEsus havde hævet. Dette Svar, hvor elendigt det end var, blev af alle bifaldt, og foreenede Sadducæerne sig samme Dag med den anden Sect, for at til intet giøre JEsu Mirakler.
Man finder ellers ikke, at de forsamlede Jødiske Fædre paa dette Concilio have benævnet nogen vis Tiid, paa hvilken Messias skulde lade sig see, hvilket var Skade; Thi man havde deraf bekommet Leylighed til at viise, at de Jødiske Concilia ere ligesaa lidet infallible, som de Christnes have været, og at en Decision, som var giort af 300 Rabbiner collegialiter paa eengang, er ligesaa uefterretlig, som mangen Canon, der har været giort af 300 Bispe. Thi de samme Reqvisita vare her, som paa de Christne Conciliis; Tallet var stort, og bestoed af de anseeligste Lærere, Concilium var og Oecumenisk og almindeligt, efterdi Lærerne vare sammenkaldne fra adskillige Riger og Lande, der var ogsaa en Præses, som maaskee havde ligesaa store Tanker om sin Infallibilitet som den Romerske Pave.
|691Betænkning over dette Concilium.Den Fordeel alleene havde dette Jødiske Concilium, at det bestoed udaf udkaarne Mænd, der ikke alleene kunde tale Hebraisk, og vare kyndige udi Skriften, men endogsaa kunde viise deres Slægte-Register, da derimod paa adskillige Romerske Kirke-Moder er funden en Hob Bispe og andre Geistlige, der bedre have forstaaet deres Kaarde end deres Bibel, og som i fleng have været admitterede, alleene fordi de have været i Æmbeder. Man kand i det øvrige giøre mange vigtige Betænkninger over dette Concilium. Man seer deraf, at mange Jøder have været udi Tvivlsmaal, om Messias var kommen eller ey. Man seer, at de have ikke kunnet begribe Aarsagen, hvi han har forhalet saa længe. Man seer, at de have holdet for, at CHristus skulde lide. EndeligEndelig]Endelig] A; Endeligen SS Endelig] A; Endeligen SS seer man det, som merkeligst er, at JEsu eller de Christnes Messiæ tilskrives store Mirakler, som nogle af dem holde for ikke at kunne henføres til Magiske Operationer, saa at dette Concilium forsyner de Christne med Argumenter til at Concilii Udfald.overbeviise og igiendrive Jøderne af deres egne Tilstaaelser. Concilium havde ellers saadant Udfald. Efterat det havde varet udi 6 Dage, lode sig indfinde 6 Christne Geistlige, som vare skikkede fra Rom. De samme stillede sig for Forsamlingen, hvor de lode sig ikke nøye med at ville beviise Messiæ Ankomst, men talede ogsaa om den Romerske Kirkes Lærdom og Myndighed, og viisede, at Paven er Messiæ Statholder og Vicarius. Hvis de alleene vare blevne ved den første Post, og havde forklaret den grundigen, havde de maaskee kommet endeel af Jøderne til at vakle, saasom man seer af de Taler, der vare holdne paa Forsamlingen, at de vare ikke alle eenige. Men ved at udbrede den Romerske Kirkes Slutninger og Pavernes Myndighed fordervede de alting, saa at Jøderne eenstæmmigen raabte med Tumult: Ingen CHristus, ingen GUd og Mand, ingen Helgenes Intercession, ingen Billeders Dyrkelse, ingen Bønner til Jomfrue Maria! (a) Ja de hylede og synderreve deres Klæder, besluttende at ophæve Modet: Thi da de forsamlede sig igien Dagen derefter, skeede det alleene for at tage Afskeed med hinanden, og at beramme et andet Concilium, som inden 3 Aar skulde holdes i Syrien.
(a) Oweni History of Images.
|692Saaledes endtes dette Concilium, hvilket er en merkværdig Hændelse udi den Jødiske Historie, og alting blev brudt overtvert formedelst de Romer-Catholske Geistliges Importunitet og bagvendte Maade, som de betienede sig af til Jødernes Omvendelse. Det er troeligt, at, hvis Protestantske Geistlige havde ladet sig indfinde i steden for de Romerske, noget gott deraf havde kunnet blevet udvirket, allerhelst, eftersom de forsamlede Jøder tilkiendegave, at de havde Lyst til at conferere med Evangeliske Lærere, som vare eenige med dem udi Dyrkelsen, at den tilkom GUd alleene. Man kand ogsaa holde for, at de Romerske Geistlige af dem have været anseete som Spioner, der vilde antegne, hvad som blev forhandlet paa Concilio, og blive deres Anklagere, hvorved en nye Forfølgelse kunde opreyse sig imod dem udi Roman-Catholske Lande, og at det samme var ikke liden Aarsag til Concilii hastige Ophævelse.
Cap. 11.
Jødernes Etablissement udi Holland.
Udi alle Europæiske Stater er ingen, hvorudi Jøderne leve roeligere og sikkerere end Hollandske Jøder deeles udi Tydske og Portugiser.udi Holland, og, som Handel og Vandel der fornemmelig florerer, saa have mange af dem der erhvervet store Midler. Der ere to slags Jøder udi Holland; Nogle ere Tydske, andre ere Portugisiske Jøder; blant dem er nogen Tvistighed udi Ceremonierne, hvilket foraarsager, at de hade hinanden. De Tydske Jøder ere fattige og udi ringe Anseelse, og blive de samme gemeenligen paa Spott kaldne Schmautzer. Den bekiendte Zieglerus var en af disse Tydske Jøder. Den samme kom udi det Aar 1624 til Amsterdam, og der foregav at have seet Messiam, hvilken skulde lade sig indfinde, saasnart Jøderne omvendte sig. Han forvarede et Zepter og et Sværd for at overlevere det udi Messiæ Hænder, naar han ankom. Han |693sagde, at Anti-Christus og det Tyrkiske Herredom da skulde forstyrres, og et stort Concilium skulde holdes til Costnitz, som skulde vare udi 12 Aar, og da skulde alle Religioner foreenes. Men denne Messias blev borte saavel som de andre.
De samme hade hinanden.Aarsagen til den Foragt, de Spanske og Portugisiske Jøder have for de saa kaldne Schmautzer, det er Tydske og Polske Jøder, reyser sig ikke saa meget deraf, at de første ere meere bemidlede, som efterdi de indbilde sig at være af Davids Stamme; thi det er derfore, at de afsondre sig fra de sidste, saa at de have deres egne Synagoger, egne Kirkegaarde og egne Skikke.
De distingvere sig ogsaa fra dem udi Klæde-Dragt, Huusholdning og reenlig Levemaade. (b) Der findes ogsaa Forskiæl imellem dem udi visse Religions Puncter, som udi de Sabbatiske Lectioner af Propheterne, hvilket sees af de Registere, som ere føyede til de Hebraiske Bibler. (c) De Tydske Jøder, for at hevne sig, viise og Foragt mod de andre, hvilke de kalde halve Jøder, saa at de hverken ville forbinde sig med dem i Ægteskab ey heller søge deres Synagoger, hvilket Rogerius og vidner at iagttages De Portugisiske Jøders Hoffmod.i det Hellige Land mellem dem. (d) Schudt anfører en særdeeles Prøve paa de Portugisiske Jøders Hoffmod. Han siger, at en Portugisiske Jøde fortaalte ham, at enhver af dem, hvor fattig han end var, de første 7 Dage efter hans Bryllups-Høytiid blev en Tiime alle Dage tilbage med sin Brud siddende under en Throne, til Erindring, at de vare af Kongelig Stamme: og synes det, at de derudi efterabe de Spanier, som man kalder Titulados, hvilke oprette en Himmel over den Stoel, som de sidde paa. (e) Saa at man kand holde for, at den langvarige Boelig, Jøderne have haft udi Spanien, ikke lidet har contribueret til den Foragt, de lade see mod deres Medbrødre, fra hvilke de distingvere sig ogsaa udi deres Signeter; thi, ligesom de andre Jøder have et Himmel-Tegn
(b) Benthem Holländischer Kirchen-Staat Part. I. pag. 624.
(c) Schudt Libr. IV. Cap. 9.
(d) Rog. de Scription de la terre Sainte Libr. II. cap. 2.
(e) Schudt ibidem Sect. Cap. 6.
|694udi deres Signeter, saa betiene disse sig af en Løve, for at tilkiende give, at de ere de rette af Juda Stamme. (f)
Dette kand man dog sige de Spanske og Portugisiske Jøder til Berømmelse, at de udi Lærdom og Studeringer langt overgaae de Polske og Tydske Jøder; thi de læse ikke alleene Christne og Hedenske Bøger, men endogsaa lægge Vind paa det Græske og Latinske Sprog, og haver R. Manasses Ben Israel forfærdiget adskillige Skrifter paa Latin. Saaledes seer man, at Jøderne nu omstunder ere deelt udi tvende Hoved-Classer.
De Spanske eller Portugisiske, som giøre den anden Deel, retirerede sig til Holland efter den store Forfølgelse. Hollænderne, som da vare udi Krig med Spanien, havde dem i Begyndelsen mistænkte, og meenede, at de kunde være forklædde Spanier, men, da man af de Hebraiske Bøger, som fandtes hos dem, merkede, at de vare Jøder, og man fornam, at de beqvemmede sig til at bede for Landets Velfærd, gav man dem Frihed at sætte sig ned udi Landet, og var det da, at de udi Amsterdam oprettede deres første Synagoge, som de kaldte Jacobs Huus, hvorpaa fuldte tvende andre.
Den prægtige Synagoges Stiftelse i Amsterdam.Men udi det Aar 1675 blev anlagt den store og prægtige Bygning, som endnu sees udi Amsterdam, og som tiener til Beviis paa Jødernes Velstand sammesteds; Derover har en Christen Poët, nemlig Barlæus, giort efterfølgende Vers:
Sævit in omne tuam, fisco, ferro, igne, Tyrannis.
Censorum, O Juda, non latuisse sat est.
Non Seqvana non tuta Tago: prudentior Amstla.
Templa palam in gremio scitqve fovetqve suo.
Denne Amsterdamske Synagoge er ikke mindre navnkundig af de lærde Mænd, den har bragt tilveye, end af dens herrlige Bygning.
(f) Meyer Annot. ad Seder Olam Cap. XIV.
|695Jødernes Velstand udi Holland.De Hollandske Jøder opholde sig udi Amsterdam, Rotterdam og Hag; udi de andre Stæder eller Lands-Byer ere faa eller ingen af dem. De agtede først at sætte sig ned udi den Stad Middelburg i Zeeland, men, saasom samme Stads Geistlighed satt sig derimod, begave de sig til Amsterdam, hvor de bleve imodtagne. (a) De Portugisiske Jøder ere der de ældste: thi de Tydske komme ikke til Holland, førend længe derefter, nemlig udi det Aar 1646, da Krigen blev ført mellem Sverrig og Polen. Den Frihed, de nyde udi Holland, er saa stor, at adskillige have holdet for, at Regieringen derudi gaaer for vidt, og siger derfor Uriel Acosta, at, hvis JEsus af Nazareth kom til Amsterdam, og Jøderne der vilde korsfæste ham, vilde saadant staae dem frit for. (b) De ere der ikke distingverede fra Christne, hverken udi Omgiængelse eller Klædedragt, da de dog fast udi alle andre Lande maa bære visse Kiendetegn, som udi Italien guule eller røde Huer, udi Tydskland Kraver og lange Kioler, udi Engeland guule Huuer, &c. (c) Hvor stor deres Frihed er udi Holland, sees fornemmeligen deraf, at Christne der uden Hinder kand antage den Jødiske Troe, og lade sig omskiære, hvilket under Livs Straff er forbuden i andre Lande; thi man seer, at den bekiendte Reformerede Præst Nicol. Antonius derudover maatte miste Livet. Eisenmænger vidner, at, da han var udi Amsterdam, 1681, tvende Christne, blant hvilke en Student fra Prag, lode sig omskiære. (d) Udi det Aar 1697 lod Johan. Pet. Speth sig og omskiære i Amsterdam, og lod sig kalde Moses Germanus.
Deres Rigdom.De Amsterdamske Jøders Rigdom er saa stor, at nogle holdes rigere end visse Europæiske Førster. Man har talet om en Jøde i samme Stad, der lod belægge Gulvet udi en Sall med Ducatoner: og siges der, at han vilde giøre sine Vindues Traller af støbt Sølv, men at Øvrigheden raadede ham derfra, af Frygt, at Huuset af Almuen skulde plyndres.
(a) Benth. Holland. Kirchen-Staat Part. I. cap. 17.
(b) Acosta in exemplari vit. human. pag. 353.
(c) Brown Itin. part. III. cap. 18.
(d) Entdecktes Judenthum. Part. II. cap. 18.
|696Videre regnes blant de Hollandske Jøders Herrligheder dette, at det er dem tilladt at holde et offentligt Bogtrykkerie, og er det af saadant Bogtrykkerie R. Manassis giftige Skrift, kaldet Conciliator, er udkommet: iligemaade dette, at dem tillades at straffe deres egne, hvorpaa haves et besynderligt Exempel udi den bekiendte Uriel Acosta, der anfægtede Pharisæernes Lærdom: thi den samme blev af dem Acostæ Historie.offentligen hudstrøgen udi Synagogen. (e) Historien er merkelig, og fortiener korteligen at anføres. Denne Mand var fød til Porto udi Portugal af Adelige Forældre, som have været tvungne til at antage den Christelige Troe. Han var bleven opdragen i den Christelige Religion; Men ved Theologiske Bøgers Læsning faldt han først paa det TvivlsmaalTvivlsmaal]Tvivlsmaal] Tvilvsmaal A Tvivlsmaal] Tvilvsmaal A , at han med god Samvittighed ikke kunde bigte og lade sig absolvere efter den Romerske Kirkes Skik, derefter begyndte han udi sin Alders 20 Aar at tvivle om et Liv efter dette Liv. Endelig slog han sig til Jødiske Bøgers Læsning, og derudi fordybede sig saa, at han præfererede den Jødiske Troe for den Christelige, forlod alting, og begav sig til Amsterdam, hvor han lod sig omskiære. Men han havde ikke længe været indlemmet udi den Jødiske Meenighed, førend han begyndte at tale mod Pharisæernes Lærdom og Traditioner, og faldt paa Karaitiske og Sadducæiske Meeninger, hvilket da Jøderne merkede, truede de ham med Excommunication. Udi denne Tilstand skrev han en Bog mod Pharisæerne, og derudi søgte at igiendrive den Meening om Siælens U-dødelighed; (f) hvorpaa Jøderne udraabede ham for en Epicuræer, ja deres Bitterhed gik saavidt, at de samlede sig for hans Huus, og vilde steene ham, og som denne hans Lærdom var ogsaa mod den Christelige Troe, blev han kastet udi Fængsel, hvoraf han dog kom løs paa Caution.
Men disse Forfølgelser kunde ikke bringe ham paa rette Vey igien: Tvertimod han gik videre frem udi sine Vildfarelser, og foregav, at Mosis Lov var ikke uden Menneskelig Paafund. Hvorfor Jøderne paastoede, at han skulde giøre offentlig Afbigt, og underkaste sig Synagogens Discipline, som bestoed i at pidskes, samt træ-
(e) Uriel Acost. Exemplar vit. human. apud Limborch.
(f) Müllers Judaism. Detect.
|697des under Fødder, og faste udi nogle Dage. Saasom nu Acosta ikke vilde underkaste sig denne Straf, blev han anden gang excommunicered, og, hvor Jøderne mødte ham paa Gaden, spyttede de paa ham, havde ogsaa steenet ham, hvis det havde været tilladt. Dette varede udi 7 Aar, da lod han sig omsider overtale til at underkaste sig deres Dom. Executionen skeede saaledes. Han steeg op paa et høyt Sted udi Synagogen, som man kalder Almemor, og der bekiendte sin Forseelse, derpaa steeg han ned, og klædede sig nøgen af indtil Beltet, lod sig binde til en Støtte, som han omfavnede, og bekom 39 Slag af Lærrimme. Imidlertiid blev siungen en Psalme, hvorpaa han faldt paa Knæe, og fik Absolution. Da dette var skeed, lagde han sig Hans sørgelige Endeligt.ved Dørren af Synagogen, hvor alle traade paa ham. Denne Spott gik ham siden saa haardt til Hiertet, at han indsluttede sig i sit Huus, og endeligen omkom sig selv. Da fandt man hos det døde Legeme det bekiendte Skrift, nemlig Exemplar Vitæ Humanæ, som vi endnu have med Limborchs Fortale. Doct. Müller siger, at dette Mord skeede udi Aprili Aar 1640. (a)
Af dette sees Jødernes store Frihed udi Holland. Wulff vidner, at, da en Jøde udi Amsterdam engang sagde, at JEsus af Nazareth havde været en forstandig og from Mand, tilholdte Jøderne ham at tilbage kalde sine Ord, og, da han saadant ikke vilde giøre, excommunicerede de ham. (b) Holland kand derfor kaldes Jødernes Paradiis, saavel i Henseende til deres Frihed, som den store Velstand, de leve udi. Det er i den Henseende, at de bære saadan Affection til Regieringen, at de undertiiden testamentere Penge til Christne Kirker og anden publiqve Brug, hvilket sees af den rige Portugisiske Jødes de Pinedo Testament, saaledes:
Den rige Jødes Pinedos merkelige Testament.Først testamenterer han til Staden 5 Tønder-Guld.
2) Laaner han uden Interesse paa 10 Aar halv anden Million.
3) Til hver Christen Kirke udi Amsterdam og Hag giver han 10000 Gylden.
(a) Judaism. Detect. Prolegom. pag. 71.
(b) Wulff Animadv. ad R. Zevi Ther Jud. Cap. II.
|6984) Til Suyder Kirken i Amsterdam 20000 Gylden.
5) Til hvert Christen Weysen-Huus i begge Stæder giver han 10000 Rixdlr.
6) 40 Skibs-Ladninger af Tørv til de Fattige.
7) For det første Waysen-Huus-Barn, som kommer ud, beskikker han 1000 Gylden, og for det andet 600.
8) Til den Portugisiske Synagoge udi Amsterdam giver han to og en halv Tønde-Guld.
9) Til det Portugisiske Weysen-Huus testamenterer han 30000 Rixdlr.
10) Laaner han Regieringen paa Interesse mod 6 pro cento, for Jøderne udi Jerusalem, uden at restituere Capitalen, 10 Tønder-Guld.
11) Til den Tydske Synagoge giver han 5000 Gylden.
12) Til hans Forvandt, Peter Oris, 31 Tønder-Guld med Huus og Hoff.
13) Til hans efterladte Enke 10 Tønder-Guld.
14) Til nogle andre Paarørende 10000 Rixdlr.
15) Til enhver af Naboerne, som assisterede ved hans Liig-Begængelse, 100 Ducatons.
16) Til enhver frie Karl og Pige 100 Gylden.
17) Til hver Præst i Amsterdam og Hag 100 Rixdlr., og til hver Klokker 50.
Dette Testament anføres udi Schudts Historie, hvorfor han selv maa være garand; (c) thi Summen synes u-troelig, og Autor selv vidner udi Skriftets Continuation, at nogle Hollandske Præste nægtede sig at have faaet Penge efter den afdøede Jøde, hvorvel man alleene deraf ikke kand forkaste Historien, saasom det er troeligt, at de have undseet sig ved at tilstaae saadan Gaves Modtagelse.
(c) Schudt Memorab. Judaic. Libr. IV. Cap. 18.
|699Blant de lærde Mænd udi Amsterdam er den bekiendte Manasses. Den samme var af Geburt en Spanier, af Abravanels Familie. Han blev udi sit 18de Aar antagen udi Amsterdam til at forklare Thalmud, og fuldfærdigede han udi sit 20de Aar R. Manassis Skrifter.den første Part af sin Conciliator; Derudi søger han at foreene alle de til syne værende Contradictioner udi Skriften. Verket i sig selv passerer for et Mesterstykke blant Jødiske Skrifter. Nogen Tiid derefter forfattede han et Skrift over Skabelsen, hvilket har erhvervet ham Titul af en guddommelig Skribent. En Christen Poët har berømt Manasses udi saadant Vers.
Si sapimus diversa Deo, vivamus Amici,
Doctaqve mens pretio constet ubiqve suo.
Hæc fidei vox summa mea est: Hoc crede Manasse:
Sic ego Christiades, sic eris Abramides.
Den lærde Grotius raadførede sig med ham udi de vanskelige Skriftens Sprog, og af ham bekom adskillige nyttige Oplysninger, hvorudover han opmuntrede ham til at fremture udi sit Arbeyde. Manasses var ellers heel omgiængelig med de Christne, og havde end de allerfornemste Bestillings-Mænd til Venner. Men just det samme bevæbnede nogle Lærde og Theologos mod ham, og formerede de samme Barlæo Process, efterdi han havde publiceret Vers til Manassis Berømmelse. Manasses forfærdigede og adskillige andre Skrifter, han havde ogsaa Forsætt at skrive en Continuation af den Jødiske Historie, hvor Josephus ender, hvilket Arbeide Banage siden har fuldbyrdet. Manasses døede udi Amsterdam 1652, og efterlod sig en Søn, hvilken arvede hans Bogtrykkerie, og betienede sig deraf til at publicere nogle af hans Faders Skrifter.
Een af Manassis fornemste Venner var den berømte Medicus Zacuth, hvilken, efterat han i 30 Aar havde i Spanien passeret for en Christen, flygtede til Amsterdam, hvor han døede 1642.
Andre lærde Amsterdamske Jøder.Abraham Israel Pilzaro er bekiendt af et Manuscript, som fører Titul af Zepteret udi Juda, hvilket Banage vidner sig at have |700læset, og opregner Indholden deraf; Autor viiser, at det Ord Zepter har mange Betydelser udi det Hebraiske Sprog.
Mortera, en anden Jøde, som florerede ved den Amsterdamske Synagoge udi det Aar 1645, har blant andre Skrifter forfattet eet, som kaldes Tratado de la Verdad de la ley de Moseh, hvorudi han viiser den Mosaiske Lovs Sandhed, og GUds forunderlige Forsyn for hans Folk.
Athias regnes og blant de Amsterdamske lærde Jøder; Den samme var fød udi Spanien, docerede en Tiidlang udi Hamborg, og endeligen satt sig ned udi Amsterdam, hvor han lod trykke et gammelt Testament, som er udi stor Priis.
Man kand og sætte iblant disse Jøder den navnkundige Spinoza. Den samme var fød til Amsterdam 1632, af Portugisiske Forældre. Han var saa disinteresseret, at han af all den Arvedeel, hans Forældre havde efterladt sig, tog intet uden en Sæng, og levede stedse udi frivillig Armod.
Hvad han ellers nærede sig med, var at slibe Glas; thi han vilde ikke trænge til nogens Hielp, og, da een af hans Venner tilbød ham en anseelig Sum Penge til hans Fornødenhed, veigrede han sig ved at imodtage den, ladende sig alleene nøye med en liden Deel deraf. Han lod sig underviise i det Latinske Sprog af van den Ende, og meenes der, at samme Mand indprentede ham de Atheistiske Principia, som han siden udi sine Skrifter udspreedede; Den Cartesianske Philosophies Læsning gav ham Afskye for Rabbinernes Lærdom, eftersom han udi deres Skrifter ikke kunde finde de klare Sandheder, som Cartesius recommenderede sine Disciple. Da Jøderne merkede, at han blev kaaldsindig udi Religionen, og forsømte Sabbaterne og Synagogen, søgte de ved en Pension af 1000 Gylden at vinde ham. Men han veigrede sig derved, hvilket opvakte saadan Forbittrelse mod ham, at de besluttede at myrde ham. Da han eengang gik ud af den gamle Portugisiske Synagoge udi Amsterdam, blev han vaer en Mand med en Dolk udi Haanden. Spinoza veeg da strax til Side, og undgik |701den overhængende Fare; thi Dolken gik alleene igiennem hans Kiole, og han selv kom u-skad derfra.
Da han efter saadan Hendelse mærkede sig ikke sikker udi Amsterdam, retirerede han sig til Leiden og endeligen til Hag. Derpaa blev han af Jøderne excommunicered ved den store Excommunication, men han protesterede mod saadan Dom, som var fælden over ham uhørt og i hans Fraværelse, og lod Protestationen, som var Den navnkundige Spinozæ Historie.forfatted paa Spansk, skikke til Rabbinerne af Synagogen. Derpaa publicerede han sine Geometriske Demonstrationer efter Cartesii Principia og endelig det navnkundige Skrift kaldet Tractatus Theologico Politicus, hvorudi han har sammensmedet et nytt Systema af Atheisterie. Prinsen af Conde, som fattede Affection for alle dem, hos hvilke fandtes noget, som var extraordinaire, fik Lyst til at see ham; og var det for at fornøye samme Prindses Curiositet, at Spinoza giorde en Reyse til Utrecht, skiøndt han kom forsilde, efterat Prindsen var reyst, saa at denne Reyse tienede til intet uden at giøre ham mistænkt udi Holland. Churførsten af Phaltz tilbød ham siden en Professors Plads udi Heidelberg, men han veigrede sig derfor, saasom han merkede, at man vilde indskrænke hans Frihed i at philosophere.
Han døde udi Holland Aar 1677, efterat han havde naaet en Alder af 44 Aar. Man siger, at, da han merkede sin Døds Tiime at være forhaanden, han forbød alle at komme til sig, paa det at ingen skulde plage ham med Disputer, og at han kunde døe roeligen. Nyeligen, før han opgav sin Aand, udsukkede han disse Ord: GUd forbarme sig over mig arme Synder! Hvoraf man skulde slutte en slags Omvendelse, men hans Skrifter saavel de, som udi hans levende Live bleve publicerede, som de, der komme for Lyset efter hans Død, viise ingen Prøver paa Religion. Udi hans Philosophiske Skrifter, som han efterlod sig, confunderer han Materien med GUd, sigende, at den heele Verden er GUd, og at Mennesker, Dyr, Træer ere ikke uden Modificationer deraf. Han efterlod sig en Sect, som fører Titul af Spinozister. Der siges, at han havde foretaget sig en Oversæt|702telse af det gamle Testamente, og at de 5 Mosis Bøger allereede vare forfærdigede, men at han nogle Dage for sin Død kastede dem selv paa Ilden. Derudi har han søgt at forklare Miraklerne naturlig Viis og at svække CHristi Opstandelse paa det Fundament, at han aabenbarede sig alleene for sine Tilhængere og ikke for det Jødiske Raad. Man seer deraf, at Spinoza var hverken Jøde eller Christen, men saadan en, som man kalder Deist, der troer GUd, men forkaster all Revelation; Da hans Vertinde raadførede sig med ham udi Religionen, svarede han: Eders Troe er god, naar I fører et gudeligt og stille Levnet.
Spinoza fik mange Modstandere blant Jøder, blant dem var den fornemste Orobio. Samme Orobio var en Medicus af Profession, og en af de saa kaldne omvendte Spanske Jøder; men af dem, der simulerede af Frygt for Inqvisitionen, for hvilken han omsider blev mistænkt, og derfore arrestered udi Sevilien. Han sad derpaa udi 3 Aar udi et hæsligt Fængsel, hvorudi han udstod saa meget ont, at han omsider glemte sig selv, og spurdte, om han var Orobio.
Orobii Historie.Efter et saa langvarigt Fængsel blev han lagt paa Piinebænken, men, hvor hæftig han end blev torqveret, kunde man dog ikke bringe ham til Bekiendelse; thi han paastoed stedse, at han var en Christen, hvorudover man maatte lade ham løs. Orobio forloed derpaa Spanien, og kom til Thoulouse i Frankrig, hvor han saaledes distingverede sig ved sin Lærdom, at han blev antagen til Professor Metaphysices paa samme Sted. Endeligen, saasom han kiededes ved at simulere længer udi Religionen, begav han sig til Amsterdam, hvor han lod sig omskiære og kalde Isaac.
Da han fik Spinozæ Skrift at see, foragtede han det strax, saasom han holdt det for mørkt at kunde forstaaes af Almuen, og for ugrundet til at giøre nogen Virkning hos lærde Folk: Men han tog sig siden paa at igiendrive det. Hvad som ellers meest Hans Conference med Limborch.har giort Orobio bekiendt, var den merkelige Conference, som han havde med den store Armenianske Lærer Limborch. Udi ingen Samtale er bleven disputeret med større Subtilitet om Religio|703nen, efterdi begge Personer udi Erudition og Capacitet havde faa deres Lige paa samme Tiid. Orobio spurdte, hvordan det kunde være mueligt, efterdi GUd havde villet, at det menneskelige Kiøns Salighed skulde dependere af Messia, at Moses og Propheterne ikke havde talet meere tydeligen om ham. Han søgte videre at svække det nye Testamentes Autoritet, foregivende, at det var skrevet af Græker, efterdi det Hebraiske Sprog var Jødernes Tale.
Videre sagde han, det Argument, som tages af Apostlernes Eenfoldighed til et Beviis paa deres Oprigtighed, kand intet gielde, efterdi Paulus var en habil Mand og Lucas var envar en]var en] A; en SS var en] A; en SS Medicus. At de opoffrede alle Ting for Religionen, sagde han, vilde ikke meget sige, efterdi fattige Fiskere havde intet at miste. Derforuden havde de sig intet at frygte for Romerne, hvilke bekymrede sig ikke meget over den Forskiæl, som var udi Religionerne, og derforuden confunderede de Christne med Jøder: Endeligen sagde han, at, naar Apostlerne bleve indstævnede for Sanhedrin at forsvare deres Lærdom, foregave de, at de intet talede mod Mosis Lov, skiøndt de dog udi Gierningen søgte at til intet giøre den.
Limborch blev sin Modstander herudi intet skyldig; han viisede, at GUd ikke alleene havde lovet Messiam, men endogsaa Characteriseret ham ved Prophetierne; Og saasom Jøderne selv derudi ere eenige med de Christne, og selv udi Anledning af Prophetierne forvente en Messiam, saa burte Orobio ikke have fremført saadan Objection. Han viisede derefter, ved at ligne det gamle Testamente ved det Nye, at de Christne havde langt sterkere Prøver paa, at deres Skrifter vare guddommelige end Jøderne: angaaende det, som Orobio anførte om St. Paulo, da var det falskt, efterdi han ikke var en af Evangelisterne; Det er de, som have vidnet om CHristi Gierninger. Den Objection, som giøres imod Sproget, besvares saaledes, at, saasom Evangelium blev ikke skrevet alleene for Jøder, men endogsaa for Hedninger, saa var fornødent, at Evangelisterne betienede sig af det Grædske Sprog, som da var almindeligt. Endeligen tilstoed han vel, at Apostler|704ne i Henseende til deres Fattigdom havde intet at miste, men de exponerede sig Piinsler og Døden, hvilket fattige ere ligesaa bange for som rige.
Disse og andre Materier bleve forhandlede udi denne merkelige Samtale. Orobio døde kort derefter til Amsterdam 1687 og efterlod sig adskillige Skrifter, hvorudi han heftigen disputerer mod de Christne, søger at igiendrive deres Lærdom om den arvelige Synd, item om den Umuelighed at kunne efterleve GUds Bud. Han stræber videre at besvare de Sprog, som de Christne toge af det gamle Testamente for at viise CHristi Fyldestgiørelses Fornødenhed. Endeligen forklarer han Prophetierne, og stræber at viise, at de ikke sigte paa de Christnes Messiam. Men disse Skrifter ere ikke komne for Lyset.
Udi de andre Hollandske Stæder ere ogsaa fundne anseelige lærde Mænd iblant Jøderne, iblant dem er Juda Leo, som har distingveret sig ved at beskrive Salomons Tempel. Jøderne have en Synagoge udi Hag, hvor de mægtigste og riigeste af Nationen opholde sig, og leve de der udi saadan Pragt og Velstand, at de derved kunde opvække Jalousie hos de andre Indbyggere; Men dem vederfares intet ont formedelst det Principium, som den Hollandske Regiering haver, at man ikke bør tvinge nogens Samvittighed, og at enhver maa svare for sin Troe.
Men, hvor fornøyede Jøderne end leve udi Holland, saa staae dog deres Tanker ideligen henvendte til det Hellige Land, hvorhen de af deres tilkommende Messia skulde føres, og saae man derfor de Engelske saavelsom Hollandske Jøder, da Sabatai Tsevis Navn begyndte at udspreede sig over Europa, at giøre sig reyse-færdige. Man spidsede og Ørene ved et falskt Rygte, som uden Tvivl af nogle Christne udi Engeland blev udspreedet for at drive Spott med Jøderne, nemlig, at man ved Skottland havde seet et Skib, hvis Tov og Seil vare af Silke, og hvis Folk talede Hebraisk, og førede udi deres Flagge disse Ord: De 12 Israels Stammer.
Cap. 12.
Om de Engelske, Polske, og Ungarske Jøder til denne Tiid.
Jeg har tilforn viiset, hvad Skiebne Jøderne udi Engeland havde udi Henrici II. og Richardi Tiid. De sidste Jøder i Engeland.Henricus III. førte sig meere Christeligen op mod dem; thi han søgte at omvende dem med det gode, og stiftede til London et eget Huus for de omvendte Jøders Underholdning, hvorved han bevægede mange til at antage Troen. (a) Andre Konger derimod tracterede dem med yderste Foragt og Haardhed, Kong Johannes berøvede dem deres Midler, og lod af en riig Jøde udi Bristol, som ikke vilde tilkiende give sine Penge, hver Dag udi Fængslet udtrække en Tand, hvilket Jøden holdt ud udi 7 Dage, og da omsider aabenbarede sit Liggendefæe. Saasom Forfølgelser der i Landet toge meer og meer overhaand mod dem, begave de fleeste sig frivilligen ud af Landet under Kong Edvard I. De Haardheder man øvede mod dem, vare des ubilligere, eftersom de holdes for at være indkaldne udi Engelland af RegieringenRegieringen]Regieringen] Rgieringen A Regieringen] Rgieringen A selv.
De Prætexter, som Engelænderne betienede sig af til Forfølgelse, vare eendeel, at de beskyldte Jøderne, for at forfalske Mynten, eendeel, at de omskare nogle Christne. Kong Edvard, som var deres store Forfølger, lod ved Strandbredden oprette to Telte, paa det eene stod Mosis, og paa det andet CHristi Billede; Da dette var giort, blev Jøderne tilkiende givet, at det skulde staae dem frit for, at søge hvilket Telt de vilde, alleene Kongen vilde see, hvilke af dem vare ivrige Jøder. Da nu de fleeste forføyede sig til Mosis Telt, lod man dem gribe og kaste udi Stranden.
Paa denne Haardhed sigter R. Manasse Ben Israel udi det Brev, han tilskrev en god Ven udi Engeland udi forrige Seculo, da
(a) Math. Paris ad Anno 1233.
|706Landet var bragt udi yderste Forvirrelse, (b) holdende for, saadant at være en GUds Straff formedelst det øvede Tyrannie mod Jøderne. Denne Historie om Telterne vil vel Banage ikke antage for fulde, efterdi den ikke findes hos de gamle Engelske Skribentere, dog er det vidst, at alle Jøder under Edvardo I. maatte flygte af Landet, og blev deres Tilbagekomst ved en offentlig Lov forbudet, (c) og Forbudet paa et Engelsk Concilium stadfæsted. (d) Cromvels Opførsel mod Jøderne.
Udi de sidste Tiider have Jøderne dog anvendet stor Umage paa at komme til Engeland igien. Og var det i den Henseende, at den bekiendte R. ManassesManasses]Manasses] A; Manasse SS Manasses] A; Manasse SS Ben Israel med nogle Jødiske Deputerede blev skikket til London udi Cromvels Tiid, for at anholde derom. Cromvel syntes ikke at være dem u-villig, men, som Geistligheden satt sig derimod, maatte Manasses med u-forrettet Sag reise tilbage. Man meener dog, at, hvis Cromvel havde levet længere, at Jøderne havde erholdet den forlangede Frihed. Men deres Haab forsvandtes ved hans Død, som skeede 1658. Den Affection, som samme store Mand lod see imod dem, item de forunderlige Sindets Gaver, han besad, og hans store Bedrifter og lykkelige Regiering foraarsagede, at Jøderne begyndte at ansee ham som deres forventede Messias: Ja der siges, at Deputerede bleve affærdigede til ham for at fornemme, om han var Christus, hvilket gav Anledning til den Satire, giort i Engeland, nemlig: Cromvel Løven af Juda.
Til denne Tanke bleve Jøderne forledede af en Bedrager, som foregav, at Cromvel var af Jødisk Blod, efterdi hans Moder havde haft hemmelig Omgiængelse med en Jøde. Men, saasom det gav Anledning til Raillerie, og giorde hans Fødsel Mistænkt, forsvandtes ikke alleene den Affection, han havde baaret mod Jøderne, men den blev ogsaa forvandlet til Had. (e) Saaledes bliver Historien fortaalt af Gregorio Leti udi Cromvels Liv og Levnet.
(b) Schudt Libr. IV. Cap. 11.
(c) Brerevood de Scrutin. Relig. Cap. 4.
(d) Concil. Lond. Anno 1291.
(e) Greg. Leti Vita Cromv. Part. II. Libr. 7.
|707Deres Boepæl udi Engeland efter Cromvels Død.Efter Cromvels Død indsnege sig strax udi hans Søns Richards Tiid nogle Jøder, og, saasom dermed blev igiennem Fingre seet, indfunde sig strax fleere, saa at deres Tall meere og meere tilvoxede, og kom omsider en stor Mængde didhen fra Polen og Lithauen og Preussen, som den grasserende Krig uddrev af samme Lande. De opholde sig der endnu udi Frihed og Sikkerhed, og ere udi London ligesom udi Amsterdam deelt udi Portugisiske og Tydske Jøder, hvoraf enhver Classe har sin egen Synagoge. Man veed ikke, at der er at finde Jøder paa andre Stæder udi Engeland end udi London, hvor deres Antall beregnes til 60 à 70 Familier. Der leve de udi all Frihed, uden at være distingverede udi Klædedragt, da derimod de forrige Engelske Jøder maatte bære guule Huuer for at kiendes fra de Christne. Udi Irrland og Schottland ere ingen Jøder at finde, og vidner Schudt ved flittig Eftersøgning saadant ikke at have kunnet opspørge.
Af alle Europæiske Riger og Lande er intet, hvorudi Jøderne findes udi større Mængde end udi Polen. Det er alleene i Hoved-Staden Warschau, hvor dem ikke er tilladt at boe, men de øvrige Stæder vrimle af Jøder; Boglige Konster blive ogsaa der af dem meest øvede, og er det af den Aarsag, at Jøder fra alle Europæiske Lande strømme didhen, sær til det berømte Jødiske Universitet, som er til Brzisc udi Litthauen. (a)
Jøderne ere i stor Anseelse i Polen.Aarsagen, hvi Jøderne ere udi saadan Anseelse udi Polen, og besynderligen udi Litthauen, foregive nogle at reise sig deraf, at Litthauer nedstamme fra Jøder. Men Aarsagen er egentlig den Tienstfærdighed, hvormed de gaae den Polske Adel til Haande; thi en hver Ædelmand har sin Liv-Jøde, som forretter hans Commissioner, og driver hans Handel, og ere de Polske Jøder desvilligere til saadanne Forretninger; efterdi de gemeenligen ere fattige. De dependere udi Rettergang, som andre indfødde og fremmede Indbyggere, ikke af Stædernes Øvrighed, men staae u-middelbarligen under Woywoderne: Og, saasom de ikke forsømme at forgylde Hænderne paa de samme, saa nyde de under deres Beskyttelse stor
(a) Schudt Libr. IV. Cap. 13.
|708Fordeel, og ere befriede fra ordinaire Paalæg og Byrder. (b) De forpagte der de fleeste Kroer og Verts-Huuse, og vidner Tannerus, at han allevegne udi Polen fandt Jødiske Kroehuus-Mænd. (c)
Ikke desmindre blive de dog ofte insulterede af Almuen, item af de Polske Studentere. Man seer, at udi den Stad Lublin, hvis Forstad er alleene besatt med Jøder, at Studenterne udi det Aar 1665 handlede saa ilde med dem, at Stads-Portene udi 8 Dage maatte være tilsluttede, og Formanden for dette Oprør maatte halshugges. Herman Suden vidner ellers, at Jøderne udi Polen have bragt det saa vidt, at de kand blive nobiliterede. (d) Dog kand saadant ikke skee, førend de først have antaget den Christelige Troe, og dernæst signaliseret sig udi Krig.
Item i Bøhmen.Næst Polen er Jødernes Antall størst udi Bøhmen, sær udi den Stad Prag, hvoraf en anseelig Deel er besatt med denne Nation, og derfore kaldet Jødernes Stad; I hvilken Mængde de der findes, sees af deres Tall, som der døde af Pest udi det Aar 1713; thi man regnede 12019 Døde, 10000 havde forhen retireret sig af Staden, og 12000 var endda tilbage, saa at Tallet beløb sig til 30000 Jøder i samme Stad, Aarsag dertil.førend Pesten begyndte. Den Beskyttelse, som de nyde udi Prag, tilskrives fornemmeligen den Iver, med hvilken de forsvarede Staden, da den Anno 1648 var beleyred af den Svenske General Königsmarck. Samme Beleyring er beskreven af en Jøde, nemlig R. Juda, og fører den Titul: Krig udi Fred. Den Skandse, som de da anrettede paa det hvide Bierg ved Prag, fører endnu Navn af Jøde-Skandsen. De bekomme da til Belønning blant andet Frihed til at betiene sig af en Klokke, hvilken de ringe med, naar de komme sammen, for at deliberere om deres Sager. Det er dem ogsaa tilladt at have udi een af deres Synagoger et Orgel, hvorpaa bliver spillet hver Fredags Aften. Men, saasom Handel og Vandel er kun liden udi
(b) Pistorius Histor. Pol. Libr. II.
(c) Tann. in Legat. Pol. Moscov. Cap. 4. Caupones ubiqve invenimusinvenimus]invenimus] in venimus A invenimus] in venimus A solos & meros Judæos.
(d) Critic. Part. I. Qvæst. 81.
|709Bøhmen, saa ere Jøderne der gemeenligen fattige, saa at de have intet andet at bryste sig af, uden den U-mildhed, hvormed de af Regieringen tracteres, hvilken er saa stor, at de deraf forledes til Hoffmod og adskillige dristige Gierninger; thi man seer dem ofte at forfølge dem af deres Nation, som antage Christendommen, og det aabenbare, uden at straffes. Den Frihed, som de nyde i Bøhmen, er desmerkeligere; efterdi dem i det øvrige ikke er tilladt at boe udi andre Østerrigske Arve-Lande. Det er vanskeligt at sige, naar de først ere komne til Bøhmen, man seer alleene, at det maa være for nogle 100 Aar siden, og vidner R. Gantz, at en Jøde udi det Aar 1112 af Kong Vladislao blev giort til Stadtholder over det heele Rige. (e) Udi det forrige Seculo udstode de vel en stor Forfølgelse, hvilken gik saa vidt, at de af Keyser Ferdinando I. bleve reent uddrevne af Bøhmen: men det varede ikke længe, førend de bleve tilbage kaldne igien. Keyser Leopoldus lod vel ogsaa udi det Aar 1680 nogle 1000 Jøder fordrive af Prag, og Stadens Magistrat begiærede efter den store Ildebrand, at de maatte alle forjages, men man kunde ikke formaae Hans Keyserlige Majestet dertil, saa at de siden have levet udi forrige Frihed, og været beskyttede som tilforn; dog viise oven anførte Hændelser, at de maa ideligen leve i Frygt, for at see sig eengang udjagede, og har Jovet den Tanke om de Bøhmiske Jøder. (f) Dog er ikke troeligt, at saadan Execution letteligen vil skee; efterdi de aflægge en Tribut af 100000 Rixdlr. til Regieringen. Af de Bøhmiske Jøder er ingen meer bekiendt end Mardocai Meuschel. Den samme oprettede paa sin egen Bekostning en kostbar Synagoge udi Prag, item en Badstue, et Hospital og andre skiønne Bygninger, lod ogsaa Gaderne i den saa kaldede Jødernes Stad broelægge, og gav nogle 1000 Rixdlr. til studerende Personer og Fattige. (g)
(e) Gantz Tzemach David. pag. 181.
(f) Jovet religion du monde Tom. I. pag. 165165]165] 565 A 165] 565 A . ils sont tous les joursjours]jours] A; sours SS jours] A; sours SS à la veille d’etre chassés.
(g) Gantz Tzemach David Libr. I. pag. 160.
Cap. 13.
Om de Hamburgiske og Altonaiske Jøder.
Da den store Forfølgelse skeede udi Spanien og Portugal, Deres Tilstand udi Hamborg og Altona.retirerede de fornemste og riigeste Jøder sig til Holland, som sagt er: En anseelig Hob kom siden til Hamborg, da Kong Philippus III. paa nye udi det Aar 1603 lod dem eftersøge, og nogle 1000 af de hemmeligen tilbage værende uddrive af Riget. Der siges, at de samme af Øvrigheden udi Hamborg bleve modtagne med de Vilkor, at de skulde lade deres Børn gaae i Christne Skoler, og der underviises udi den Christelige Troe: dog saaledes, at, naar de vare komne til Skiels-Aar og Alder, skulde det staae dem frit for, enten de vilde være Christne eller Jøder. Schudt vidner dog sig ikke saadant at have seet, og meener, at, hvis Jøderne saadanne Vilkor havde indgaaet, man da strax havde fundet Leylighed at dispenseres derfra; thi de komme strax udi saadan Anseelse, at nogle af dem skreve deres Venner til paa andre Stæder, at Hamborg var fast halv Jødisk og halv Christen; saa at den Hamborgske Theologus Doct. Mayer, ivrede sig derover, og den bekiendte R. Luzato vidner ogsaa, at de udi hans Tiid bleve tracterede med stor Godhed. (a)
De Portugisiske Jøders Ankomst til Hamborg reiser sig saaledessaaledes]saaledes] saale-ledes A saaledes] saale-ledes A af den sidste Spanske Forfølgelse under Philippo III. Deres fornemste Boepæl var paa den, saa kalden, Dreckwall, hvor de anrettede en liden Synagoge. Udi Staden findes ogsaa Tydske Jøder, hvilke ligesom udi Holland distingveres fra de Portugisiske. Roman-Catholske udi Tydskland have besværget sig over den Faveur, den HamborskeHamborske]Hamborske] A; Hamborgske SS Hamborske] A; Hamborgske SS Øvrighed lod see mod Jøder, og findes et af Keyser Ferdinandi II. Decretis, hvorudi det lægges Hambor-
(a) Luzzato Discorso Consideration 18. pag. 91. sono con grandissima carità trattati.
|711gerne til Last, at de tillade Jøderne at holde offentlige Synagoger, da de derimod ikke unde Roman-Catholske Religions Frihed. (b) Men Hamborgerne kunde svare dertil, at de derudi efterfuldte de Romerske Paver, som beskytte Jøder og forfølge Protestanter. Øvrigheden udi Hamborg har vel een og anden gang søgt at indskrænke Jødernes Frihed, og kom det udi det Aar 1648 saavit, at dem blev befalet at forlade Staden, saa at der maatte kun være nogle faae tilbage, som kunde tiene til Meglere paa Børsen. Men Jøderne funde Leylighed til at hindre Executionen og at beholde deres forrige Frihed, og det udi saadan Grad, at de have dristed sig til offentligen at pidske en ung Person udi Synagogen, efterdi han havde nævnet JEsu Navn. Og er det over saadan Dristighed D. Müller, som paa samme Tiid var Senior udi Hamborg, har besværget sig. (c)
Manuel Texeira.Blant de PortugiskePortugiske]Portugiske] A; Portugisiske SS Portugiske] A; Portugisiske SS Jøder udi Hamborg, var ingen udi større Anseelse end den bekiendte Manuel Texeira. Den samme var Dronning Christinæ Resident, kiørede udi en kostbar Carosse, og havde mange Christne Opvartere. Schudt, som kiendte ham der udi det Aar 1684 vidner (d) at, naar han kiørede over det nye Torv, stod den heele Vagt i Gevær for ham. Dronning Christina giorde saadant Væsen af ham, at, da hun Aar 1667 kom til Hamborg, da i steden for at tage ind udi det prægtige Logement, som Magistraten havde tillavet for hende, tog hun sit Herberg i denne Jødes Huus.
Hvad de Tydske Jøder angaaer, da boe de udi temmelig Mængde udi den nye Stad blant de Christne. De samme have listet sig ind udi Staden uden Øvrighedens Bevilling, saa at man alleene har seet igiennem Fingre med dem, hvorudover ogsaa Borgerskabet har drevet paa, at de maatte forviises Staden. Herom var stor Strid Anno 1690. Men, da Jøderne truede, at de vilde sætte sig ned udiudi]udi] ndi A udi] ndi A Altona, og trække Handelen didhen, blev
(b) Decret Ferdinand. Dat. 28 Julii 1627.
(c) Müll. Judaism. Detect. Part. I. Lib. I. Cap. 1.
(d) Schudt Libr. V. c. 18.
|712dem mod en vis aarlig Penge tilladt at forblive i Staden som tilforn. Dog have de der ingen fri Religions Øvelse, men maa søge Synagogen udi Altona, hvor de og have deres Kirkegaard, som tiener saavel dem som de Portugisiske Jøder til Begravelse. Den Hamborgske Geistlighed har idelige tordnet mod den Frihed, som tillades Jøder, besynderligen D. Müller, D. Mayer og Licentiat Edzard, og siges den sidste at have omvendet adskillige Jøder. Schudt observerer herved en merkelig Vildfarelse hos Banage, i det han har taget bemældte Edzard En merkelig Vildfarelse hos Banage.eller Esdras, som han kalder ham, for en, omvendt Rabbiner; Thi han siger, at han har omvendt mange af hans Brødre, (e) da dog Edzardus var en fød Christen og en Søn af Jodoco Edzard, som havde været Pastor udi Hamborg.
Jeg har tilforn talet om den Æstime, den riige Jøde Texeira stod udi hos Dronning Christina af Sverrig. Samme Dronning havde udi sin Tieneste en Italiensk Margræve, som kaldtes Horatius del Monte, hvilken spillede Texeira et hæsligthæsligt]hæsligt] hæsligs A hæsligt] hæsligs A Et Pubs spillet Texeiræ.Puds, og det paa saadan Maade. Texeira havde forpagtet Dronningens heele Gods og derved vant store Penge, helst saasom Dronningen var gemenligen Pengeløs, og han giorde hende idelige Forskrækning paa høy Interesse. Del Monte, som vidste, hvilke store Contanter han havde, holdt det ikke for at være imod hans Italienske Samvittighed at betrække en Jøde. Han giorde sig bekiendt med Texeiræ Fetter Abraham, som Texeira havde meget kier, og da han ved idelige Caresser havde giort den samme sig gandske fortroelig, lod han ham engang ved 6 Ryttere enlevere til det Brunsvigske. Texeira, som savnede sin Fetter, blev over hans Udeblivelse bragt udi Uroelighed. Han lod ham allevegne eftersøge, og stillede sig ingen meer bekymret an end del Monte selv. Dronningen, som var uvidende i dette Bedragerie, lovede Belønning til den, som kunde finde Abraham igien: Endeligen kom en Tidende, at han var bleven opsnappet af nogle fattige Officiers, hvilke ikke vilde lade ham løs uden imod 20000 Rixdalers Erlæggelse. Denne Sum syndtes Texeira at være noget stor, dog,
(e) Banage Histoir. des Juifs Libr. VII. Cap. 31. Il a converti plusieurs de ses Freres.
|713saasom han inderligen elskede sin Fetter, og han frygtede, at disse Røvere kunde skille ham ved Livet, lod han sig beqvemme til at give 10000 Rixdlr. for hans Rancon. Saasnart Pengene vare taalte, hvoraf Margræven fik en Broder-Lod, kom Abraham frisk og sund tilbage igien, men opførte sig siden med stor Varlighed, paa det, at ham saadant ikke oftere skulde vederfare. Denne Historie anføres af Schudt, som har taget den af det Skrift om Dronning Christinæ Liv og Levnet publiceret til Leipzig 1705. (d)
Udi Holsteen findes adskillige adspredede Jøder, fornemmeligen udi den Stad Altona, hvor de hamborgske Jøder have deres Begravelser. Der deeles de ogsaa mellem Portugisiske og Tydske Jøder, hvilke ligesom paa andre steder afsondre sig fra hinanden, og, som Synagogen er anlagt af de Tydske, saa holde de Portugisiske Jøder deres GUds Tieneste i et privat Huus. Intet er forunderligere end at finde saadan Hoffmod blant et betrængt Folk, helst, saasom de ere eenige med hinanden udi alle Religionens Hoved-Puncter, og der er liden anden Forskiæl imellem dem, uden at de eene skrive sig af en anden Stamme, hvilket dog ikke kand beviisligt giøres.
De Tydske Jøders Synagoge i Altona.De Tydske Jøder lode udi Altona en stor kostbar Synagoge bygge af lutter Qvader-Steene med skiønne Pillarer og holdes samme Synagoge næst den Amsterdamske den bedste, som Jøderne have, hvorvel den haver ikke den Anseelse, som den burte have, eftersom den ligger ligesom skiulet blant andre Huuse, hvilket man meener at de Tydske Jøder have giort med Flid, paa det at den ikke skulde stikke formeget udi Øyene og opvække Misundelse. Denne prægtige Synagoge blev udi den Svenske Krig Aar 1711 den 11 November tilligemed den heele Stad lagt i Aske. Den slette Tilstand, de Altonaiske Jøder ved samme Ildebrand geraadede udi, sees af deres Afmægtighed ved samme Synagoges Reparation, som gik heel langsom for sig. Jøderne leve ellers udi stor Frihed udi Altona, ja saa stor, at man udi det Aar 1689 saae dem at betiene sig af en Christen Borger til at tende deres Lys, og at gaae
(d) Vita Christinæ pag. 133.
|714dem til Haande udi andre Forretninger i Synagogen. Schudt vidner, at han eengang derfore talede samme Borger haardt til, og bebreydede ham saadan uanstændig Gierning, men at han blev derudover kun beleed, eftersom Borgeren nød for saadan Tieneste aarligen 40 Rixdlr. hvilke han i Henseende til sin slette Tilstand ikke kunde miste. (a)
Cap. 14.
Om de saa kaldne Ziegener eller omløbende Tatere.
Saasom visse lærde Mænd have været af den Tanke, Om de Ziegener ere af Jødisk Udspring.at de saa kaldne Ziegener eller omløbende Tatere have deres Oprindelse af Jøderne, saa har jeg i den Henseende fundet nødigt udi dette Capitel at *røre noget om de samme.
Disse omløbende Folk have adskillige Navne. De Franske kalde dem les Ægyptiens eller Ægyptier, saasom de holde for, at de maa være komne fra Ægypten. Nogle af dem kalde samme Folk ogsaa Bohemiens Bøhmer, maaskee, eftersom de først maa være komne til Frankrige fra Bøhmen. Udi de Nordiske Lande kaldes de Tatere; Og tales derom udi den Danske Lov, hvor de udi et Capitel indsluttes med Jøder. Lovens Ord ere disse: Tatere, som omløbe, og besvige Folk med deres Bedragerie, Løgn, Tyverie og Troldom, skulde af Stædernes Øvrighed paagribes &c. (b) De blive af andre kaldne Hedninge; men det almindelige Navn, som gives dem, ere Cingari eller Ziegener.
Det første de have ladet sig see udi Christendommen var under Keyser Sigismundi Regiering. (c) Da foregave de at være
(a) Schudt Memorab. Jud. Libr. V. Cap. 7.
(b) Leg. Dan. Libr. III. Cap. 20. Art. 3.
(c) Aventin. Chr. Libr. VIII.
|715komne fra Ægypten, hvorfra endeel af dem alle 7 Aar bleve fordrevne og det til Straf, efterdi deres Forfædre ikke havde villet imodtage Jomfrue Maria, da hun med Barnet JEsu flygtede til Ægypten. Men, saasom dette Foregivende er viiset at være gandske falskt, har man bemøyet sig videre at efterforske deres Oprindelse. Men alt, hvad som derom er skrevet, bestaaer kun udi ilde grundede Gisninger: Og er ingen Meening selsommere, end deres, der holde dem for Cingaleyer eller Indbyggere af den Øe Ceilon; thi dette grunder sig alleene paa den Overeensstemmelse udi Navnet af Cingaleyer og Ziegener: skiøndt der findes ikke ringeste Overeensstemmelse imellem det Ceilonske og Ziegeniske Sprog.
Wagenseils Meening herom.Den lærde Wagenseil haver en særdeles Meening om deres Oprindelse, han holder for, at de første Ziegener ere Tydske Jøder, hvilke midt udi de store Forfølgelser udi Tydskland have flyttet til Skove og Udørkener, og endelig ere blevne til Straten-Røvere. Dette søger han at giøre beviisligt af deres Sprog, som synes at være en Blanding af Tydsk og Hebraisk, og haver til den Ende af et lidet Register, som han har samlet, af det Ziegeniske Sprog samled 48 Hebraiske Ord; Intet er efter hans Meening klarere Beviis paa dette Folks Herkomst; thi hvor skulde ellers de mange Hebraiske Ord komme fra, helst paa en Tiid, da det Hebraiske Sprog var gandske ubekiendt blant andre Nationer? Da disse Folk saaledes længe havde ligget skiulte udi Skove og Udørkener, og Forfølgelserne mod Jøderne ophørede, komme de for en Dag igien, og, saasom de vare gandske fattige, søgte de at vinde deres Brød ved adskillige Konster og Spaadomme, som de endnu practicere. Til dem sloge sig adskillige liderlige Christne, hvilke lærde deres Sprog og Konster, og med dem formerede et Corps. (d)
Igiendrives.Saavit Wagenseil, hvis Meening synes ikke at være ilde grundet: Men andre have søgt at igiendrive den, og det med saadanne Argumenter. 1) Siger man, findes intet mældet i Historien om Jødernes Flugt til Bierge og Ørkener, end ikke hos David Gantz, som har skrevet om Jødernes Forfølgelser. 2) Hvad
(d) Wagenseil Pera Libror. Juven. Tom. II. Part. 2. Cap. 2.
|716det Beviis angaaer, som han tager af SprogetSproget]Sproget] Sporget A Sproget] Sporget A , da holder man for saadant at være ilde grundet, saasom man har merket, at det Ziegeniske Sprog er ikke andet end en Blanding af allehaande Tungemaal, saa at deraf alleene kand viises, at Folket er et Misk Mask af alle slags Nationer, og at der blant kand ogsaa være nogle Jøder: thi de, som ideligen saaledes omflakke fra et Land til et andet, kand ikke andet end faae et sammenblandet Sprog: Man finder derfore udi det Ziegeniske Sprog Ungarske, Bøhmiske, Italienske og Tydske Ord, hvilket viiser, at de have flakket om i samme Lande, og, saasom de udi saadan bestandig Omvandring have allevegne fundet Jøder for sig, have de enten af deres Omgiengelse ogsaa lært nogle Hebraiske Ord, eller nogle Tigger-Jøder have slaget sig til deres Hob.
Det er derfore endnu uvist, af hvilket Folk de Ziegener have deres Oprindelse: thi hvad som Elias Levita har foregivet, nemlig, at de første have været Samaritaner, er uden Tvivl opdigtet af det Had, som Jøderne bære til Samaritanerne. (a) Alt, hvad man med Vished kand sige om Ziegenerne, er dette, at de bestaae af en Hob liderlige Mennesker, som have slaaet sig sammen for at bestiæle og optrække andre Folk, og at adskillige dovne Betlere dagligen slaae sig til dem, hvorpaa Schudt anfører et merkeligt Exempel udi den Stad Frankfurt; Da en Bager for nogle Aar siden gik og spadserede med nogle gode Venner, mødte ham en Ziegener, hvilken bad ham om Almisse, og nævnede ham ved hans Navn: Bageren forundrede sig derover, og spurdte, hvorledes hans Navn var bleven ham bekiendt: Ziegeneren svarede: Kiender I ikke eders gamle Tiener Paul, som har arbeydet hos eder udi nogle Aar: Bageren kiendte ham da igien, og spurte, hvorledes han var kommen udi den Tilstand: Han svarede dertil, at, saasom han var bleven kied af at arbeyde, har han slaget sig til Ziegenerne, oversmurt sit Ansigt med Spek-Sværte for at ligne de andre, og, efterat han var bleven vant til deres Levemaade, har han stedse levet fornøyet, og skiøtter ikke om at forandre sin Tilstand. (b)
(a) Elias Levit. in Tisb. pag. 43.
(b) Schudt Memorab. Jud. Libr. V. Cap. 13.
|717Ziegenerne blive ikke tilladt at komme ind udi Kiøbstæder, hvorudover de flakke omkring udi Landsbyer, og der nære sig med Tyverie, Rov og Spaadomme. Der jager Øvrigheden allevegne efter dem, skiønt ofte forgieves; Schudt meener, at det var bedst i steden for Forfølgelse at fordeele dem, og holde dem til Arbeyde, og det efter de Danskes Exempel, hvilke han siger, betienede sig udi det Aar 1686 af 2 til 3 Compagnier Ziegener udi deres Leyer for Hamborg.
Ziegenernes Handteering.De Ziegeniske Qvinder bilde Folk gemeenligen ind, at de kunde sige dem deres Lykke ved at see dem udi Hænderne. Andre bruge andre Konster og Koglerier. Saasom adskillige af deres Spaadomme af Hendelse træffe, og der findes nogle af de Ziegener, der nøye informere sig om Folks Tilstand, førend de spaae for dem, saa ansee Almue og Bønder dem som Warsagere, og betale dem for deres Spaadom. Adskillige række dem ogsaa Haanden udaf Frygt, efterdi de holde dem for Folk, der ved Troldoms Konster kand tilføye dem og deres Qvæg Skade. Jeg erindrer mig, at jeg for et par Aar siden en Aften silde bankede længe paa en Bondes Port, som tilhørede mig, førend man vilde indlade mig, og, da jeg spurdte, hvorfor man lod mig staae saa længe, svarede Bonde-Karlen: Jeg var bange, at Huusbonden var en Tater: Og fornam jeg da, at Ziegenerne da paa samme Tiid virkeligen grasserede udi Landet.
De fleeste ere udi Siebenburgen.Der er ellers intet Land, hvor man finder fleere Ziegener end udi Siebenburgen. Derom findes udi en Svensk Reyse-Beskrivelse fra Pultava til Bender saadan Berettning. Fra Marmaros hidtil og videre i Ungarn have de Ziegener deres Ophold. Det bliver dem vel ikke tilladt at boe udi Stæder og Landsbyer, men vel uden for, saa at de kand oprette sig Telte og drive en slags Handel: De øve her gemeenligen Smidde-Handverk, saa at man spørger efter en Ziegener, naar man vil have Smidde-Arbeyde. Schudt vidner, at da Temesvar udi det Aar 1716 blev overgiven, Ziegenernes frie Udtog blant andre Ting blev betinget. (c) Det-
(c) Schudt. Cont. ad Libr. V. Cap. 13.
|718te maa være nok talet om Ziegener eller Tatere, hvoraf sees, at deres Oprindelse er endnu uvis.
Cap. 15.
Om den stedse vandrende Jøde Asvero, eller Jerusalems Skoemager.
Det kunde vel lægges til Last at anvende et heelt Capitel af et saa alvorligt Skrift paa denne Materie. Men, saasom ikke alleene læge, men ogsaa mange lærde Folk have fæstet Troe til denne Historie, saa har jeg ikke gandske kunnet forbigaae at tale om den omtvistede Jerusalems Skoemager, som siges fra CHristi Tiider at løbe Verden omkring og at have ladet sig see udi adskillige Lande.
Historie om denne Skoemagers Oprindelse.Aarsagen til hans stedsevarende Omvandring fortælles at være denne. Da Christus af det Jødiske Raad var overlevered til Døden, og Indbyggerne af Jerusalem strømmede til at see Executionen, lod sig blant andre indfinde en Skoemager, hvilken, da JEsus, som selv bar sit Kors, vilde hvile sig paa Veyen ved samme Skoemagers Verksted, slog ham med sin Lest, som han havde udi Haanden, og bød ham at gaae fort: Hvorpaa JEsus ansaae ham med et fortørned Ansigt og sagde: Jeg vill vel hvile mig her, men du skal stedse gaae, indtil jeg kommer igien. Asverus fortrød derpaa strax sin Gierning, blev en Christen, og lod sig døbe: Men CHristi Ord bleve opfyldte, saa at han stedse fra den Tiid indtil nu intet blivende Sted har haft, men har omflakket fra et Land til et andet.
Denne Historie, hvor urimelig den er, er dog bleven troed af adskillige lærde Mænd, blant hvilke af den bekiendte Engelske Historie-Skriver Matthæo Parisio. (a) Blant nyere Skribentere,
(a) Math. Paris Hist. Angl. pag. 339.
|719som tale om samme Mand, ere Dudulæus og Hadeck, og har den første satt hans Portrait paa Titul-Bladet af hans Skrift med dette Vers.
Nubibus in altis crucifixum cernis Jesum
Asverus dignum clamitat ante crucem.
Andre tvivle om Historien, skiøndt de ikke gandske forkaste den, blant dem er Thomas Bartholinus, hvilken, efterat han har fortaalt Historien, siger, at han drister sig ikke til at sige noget vist derom. (b) Ligeledes dømmer derom adskillige andre lærde Mænd.
Forkastes af de fleeste.Men de fleeste forkaste Historien, og holde den for en urimelig Fabel. Deriblant er Schudt, hvoraf jeg dette har taget. Den samme stræber vitløftigen at igiendrive denne Legende, og tager fornemmeligen sit Beviis af CHristi Taalmodighed i sin Lidelse og hans Formaninger til Apostlerne ikke at hevne sig. Men man kand sige, at dette var ingen Straf for Skoemageren, som derved er bleven en berømmelig og udødelig Mand: De andre Beviisligheder, som han tager af Evangelisternes og Josephi Taushed, ere af meere Vigtighed, skiøndt man kand sige, at det er ikke Umagen værd at bryde sit Hovet med at igiendrive en Legende, som igiendriver sig selv. Vidnesbyrd herom examineres.Historien grunder sig fornemmeligen paa Matthæi Parisii Vidnesbyrd: Men der findes mange andre Legender hos bemældte Autor, som ikke behøve at igiendrives: Tilmed taler Parisius ikke om nogen omløbende Skoemager, saadan en som denne Asverus siges at være, men om Pilati Dørvogter, som stedse var bleven udi Jerusalem. (c)
Andre giøre af een Person tvende, hvoraf den eene skal være en Hedning, den anden en Jøde. Dudulæus, som udi de sidste Tiider har været den største Forfægter af denne Historie, beraaber sig paa Vidner, som have seet og talet med Asvero, anfører ogsaa et urimeligt Vidnesbyrd herom af den bekiendte Slesvigske
(b) Bartholin. de latere Chr. aperto Cap. 7.
(c) Math. Par. ibid. Ostiarius Pilati, cum per ostium exiret JEsus, pepulit eum pugno &c.
|720Biskop Paulo von Eitzen, hvilken udi sin Ungdom skal have seet bemældte Skoemager udi en Kirke i Hamborg, og der have talet vidtløftigen med ham, ja at have hørt af hans egen Mund den heele Legende, saasom den siden er bleven fortaalt. Antonius Colerus vidner, at samme Mand var udi det Aar 1603 til Lübeck. Men det er forunderligt, at ingen uden Paulus von Eitzen alleene skulde have seet ham udi Hamborg, og ingen uden Colerus udi Lübeck, thi saadant alleene røber Historien. Men, endskiønt oven anførte Autores virkeligen have talet med saadan Mand, og han virkeligen har fortaalt dem saadan Historie, saa flyder deraf intet andet, uden at det enten har været en Bedrager eller en Mand af en forvirret Hierne; thi derpaa har man mange Exempler udi Historien. At han har talet mange Sprog, viiser intet andet, end at han maa have opholdet sig udi adskillige Lande, saa at det samme kunde skee uden Mirakel. Colerus kand herudi saaledes være bedragen ved for hastig at fæste Troe til een, som gav sig ud for at være Jerusalems evige Skoemager, og hvad Paulus von Eitzen angaaer, da er det underligt, at han udi sine Skrifter intet mælder derom.
Men der staaer endnu tilbage et Argument at besvare, som synes det vigtigste; thi man har mod Enden af forrige Seculo, nemlig Aar 1694, seet en omstændig Berettning om denne u-dødelige Jøde, som siges at have været udi Engeland, og der nøye at have været examineret af de Engelske Lærde. Der gav han sig ud for at have været en Betient af Raadet udi Jerusalem, og at have stødet JEsum ud af Salen, hvorfor han til Straff intet blivende Sted havde. Universiteterne af Oxford og Cambridge, skikkede deres Lærere for at giøre ham Spørsmaal, men de kunde ikke faae ham til at imodsige sig selv. Han foregav sig at have været udi Rom, da Keyser Nero satt Ild paa Staden, item at have haft Omgiængelse med Mahomeds Fader til Ormus udi Persien, og andet deslige. Denne Historie findes saavel udi Theatro Europæo, som udi Tentzels Monatliche Unterredungen: Men det er ingen Tvivl paa, at jo begge disse Autores have ladet sig bedrage af et falskt Rygte: thi Schudt vidner, at een af hans Venner, (a) som
(a) Schudt Libr. V. Cap. 14.
|721udi det Aar 1710 var i Engeland, eftersøgede den Sag nøye, besynderlig udi Cambridge, og spurdte blant andre Covel, Bentley, og Baker derom, men ingen af dem vidste noget deraf, forsikkrede ogsaa, at Hvad Tanke man kand giøre sig herover.Historien var gandske u-bekiendt udi Engeland. Man kand derfore slutte, at det enten er en puur Digt, eller at der have været nogle Fanatici eller Bedragere, der have givet sig ud for saadan Person. Hvo som har Lyst til at læse meere herom, vil jeg henviise til offt citerede Schudt. Jeg for min Part lader mig nøye med denne korte Berettning, og synes mig, at den endnu er for lang.
Cap. 16.
Om Jødernes Tilstand udi alle Verdens Parter.
Jeg har tilforn giort et Udtog af Benjamins de Tudela samt Petachiæ Reiser, og deraf viiset, udi hvad Tilstand Jøderne vare udi det 12te Seculo: Andre have siden efter deres Exempel giort almindelige Beskrivelser over de adspredede Stammer, men deres Berettninger ansees ikke andet end som raae og u-grundede Fabler, som de have opspundet, for at viise, at Zepteret er endnu udi Israel, og at der her og der findes store Israelitiske Riger og Herredomme. Blant disse fabelagtige Skribentere regnes først David Rubenita, hvis Berettning findes hos Abraham Peritzol, (a) og R. Gantz, og er anført af Manasse Ben Israel. (b)
Anno Christi 1534. lod sig indfinde en Mand, som gav sig Navn af David Salomons Søn, og sagde sig at være af Rubens Stamme. Den samme var liden af Statur, samt loden, og kunde ikke tale uden Hebraisk. Han foregav sig at være fra En Beretning om de 10 Stammer.den Ørk Chabor udi store Asien, og sagde, at paa den anden Side af sam-
(a) Orehot Olam Cap. 14.
(b) Manasse Ben Israel, Spes Israel. Cap. 8.
|722me Ørk boede de 10 Israels Stammer, hvilke der findes udi saadan Mængde, som Sand udi Havet. Disse Folk førte Krig med en mægtig Ismaelitisk Nation, og affærdigede denne David som Gesandt til de Christnes store Konge, for at erholde Kundskab om den Maade, som de Christne bruge at føre Krig paa. Han opholdt sig 8 Maaneder udi Rom, og anholdt om saadant hos Paven. Han giorde siden samme Proposition udi Portugal, hvor han omvendede en Kongl. Secretaire til den Jødiske Religion: Men Carolus V. lod ham føre fangen til Spanien, hvor han kort derefter døde.
Fabel om den Flod Sambation.En anden Jøde, nemlig R. Gerson Eliezers Søn, som levede midt udi forrige Seculo, har giort en Beskrivelse over den forunderlige Flod af Sambation, hvorom tilforn er talet; item over de 10 Israels Stammer. Han fortæller sin Reise didhen R. Gersons Reise-Beskrivelse. saaledes, (c) at han udi det Aar 1631 reisede udi Følge af en Caravane med adskillige, og endelig kom til den Ørk af Chabor, hvor han fandt adskillige underlige Dyr, som havde tre Øyen, item en stor Mængde af Jøder. Paa hin Side af den Ørk af Calicut fandt han den berømte Flod Sambation, ved hvilken der fandtes saa mange Jøder, som Sand udi Havet. Midt iblant dem boer en Ismaelitisk Nation, som fører Krig med Jøderne. Da han kom nær ved Floden, hørte han et stort Bulder, som et Torden-Skrald, og, da han spurte, hvad saadant kunde foraarsage, blev ham svaret, at det var af Floden Sambation. Tilgangen af Floden blev vogtet af Prester Jans Soldater, som ere Ismaeliter, og stedse holde der Vagt uden paa Sabbaten, da de ere forsikkrede, at Jøderne ikke passere Floden. Det Bulder, som Sambation foraarsager, ophører to Timer for Sabbatens Begyndelse. Derpaa beskriver Autor det Land paa hin Side Sambation, som Jøderne beboe, og hvor de leve under 24 differente Konger, hver Konge har sit Land at regiere over, men de staae dog alle under een, som kaldes den store Regent. Den samme, naar han gaaer ud, er geleidet af 150000 bevæbnede Israeliter. Den store Konge, som da regierede, kaldtes Eliezer. Den samme er 6 Alen lang. Naar han gaaer udi Krig, har han de andre 23 Konger med sig, hvilke alle ere store Stridsmænd. Derforuden er en anden Konge blant dem, som kal-
(c) Gerson Ben Eliezer iter in terras Israel.
|723des den viise Daniel. Den samme er saa stærk, at han kand slaae 1000 Mænd ned paa Jorden. Med saadanne og andre selsomme Historier er R. Gersons Reise-Beskrivelse opfyldt. Rabbinerne udi Lublin stødte sig saa meget derover, at de giorde Autori Process, og dømte Skriftet til at brændes. (a) Men, u-anseet denne Execution, blev dog Skriftet igien oplagt tvende gange. Baratier, som har oversatt Benjamin af Tudela, (b) og hvoraf jeg dette har taget, lægger hertil en passage af Andre selsomme Relationer.Joseph Ben Gorion, hvilken har Overeensstemmelse med R. Gersons Fabler. Han siger, at Alexander Magnus marcherede udi tvende Dage, og kom til Mørkhedens Bierg, hvor Solen ikke skinner, og hvor en Deel af de 10 Israels Stammer boede. Ham mødte der nogle Fugle med Menneske-Hoveder, som bade ham gaae tilbage, og ikke at foruroelige de Steder, hvor GUds Helgene boede. (c)
Den tredie Berettning om de adspredede Israeliters Regiering udi langt bortliggende Lande er af Eldad den Daniter. Samme Rabbi siger, at han af en Storm blev dreven til de Æthiopiske Kuster, og kom til den Flod Sambation, saa at man seer, at han sætter denne Flod i Africa, som de andre have foregivet at være udi Asia. Eldads Skrift holdes for at værevære]være] været A være] været A forfattet udi Benjamins Tiid. Det blev trykt til Venedig Anno 1544. og indeholder ikke uden 8 Paginas in Octavo. Han siger, at Dans Stamme retirerede sig til Æthiopien 131 Aar for det første Tempels Ødelæggelse, efterdi Jeroboam vilde tvinge dem til at paaføre Juda Konge Krig. De andre Stammer bleve vel tilbage. Men eendeel af Nephtali, Gad og Ascer fuldte siden Daniterne efter, og tillige med dem satte sig ned udi det gamle Chavila, som giver Guld, og der undertvunge alle deres Fiender. De føre ideligen Krig med 7 differente Kongeriger. Deres Konge heder Uziel, som kand bringe udi Feldten 120000 Ryttere, og 100000 Fodfolk. Stammerne deele sig saaledes ad, at enhver af dem fører Krig udi 3 Maaneder vexelviis. En stor Deel af disse Daniter nedstige fra den stærke Samson, og ere de samme saa mangfoldige som Sand udi Havet. Samt-
(a) R. Manasse Ben Israel Fol. XL.
(b) Baratier in Benjam. Dissertat. V.
(c) Joseph Ben Gorion Libr. II. Cap. 10.
|724lige Stammer have Bibelen, Misna, Gemara og Aggada, ved hvilken sidste Jøderne betegne en Tale, som er uddragen af Skriften. (d) Floden Sambation beskriver han saaledes, at den er 200 Alen breed. Den er fuld af Sand og Steen, og uden Vand: Steenene foraarsage stort Bulder ligesom Torden eller Havets Bølger. Dette Bulder varer alle Dage i Ugen, undtagen Sabbaten eller Fredag Aften, da hører det op, men paa samme Tiid reiser sig en Ild omkring Floden, som brænder den heele Sabbat, saa at ingen imidlertiid tør nærme sig til Floden, og fortærer alt, hvad som derved findes.
Det er, siger han, ved Floden Sambation, at Mosis Stamme boer. Hvorledes Mosis Børn did ere forflyttede, fortæller R. Gedalia (e) saaledes. Da Jerusalem var ødelagt af Babylonierne, og Jøderne vare bragte til Babylon, bleve Mosis Børn bortførte af en Skye om Natten til Chavila, hvor GUd formerede en Flod, som veltede Steene og Sand, hvilket continuerer til denne Tiid. Og er dette Oprindelse til den Flod Sambation.
Disse Berettninger, hvor vanskabte og u-rimelige de end ere, saa ere de dog blevne troede af Jøder, og det ikke alleene af Almuen, men endogsaa af anseelige Lærere. Man har seet, hvad Joseph Ben Gorion, og Benjamin de Tudela derom have skrevet. Adskillige andre Rabbiner have ogsaa antaget sig disse Fabler om Jødernes Rige og den Flod Sambation. Det, som man meest maa forundre sig over, er, at en saa fornuftig Mand, som Manasses Ben Israel, er forfalden til det samme. (f) Den samme, som levede i forrige Seculo, og havde idelig Omgiængelse med de Christne, anfører med stor Alvorlighed og Andagt disse Fabler, og blant andet betiener sig af Mardochai Japhets Vidnesbyrd om den Flod Sambation, og sætter den ved det Caspiske Hav, af hvilken Meening ogsaa adskillige andre Lærere ere.
Berettning om Americanske Israeliter.Jøderne gaae end videre herudi, og tale ogsaa om Israelitiske Herredommer og Regieringer udi America. Og er det saadant ovenmældte Manasses søger at beviise af en Spansk Jødes Berettning,
(d) Baratier ibid. Dissertat. V.
(e) Schalschelet Hakkabala Fol. 28.
(f) Manasses Ben Israel spes Israelis.
|725ved Navn Aaron Levi, hvilken, endskiønt han af Frygt for Inqvisitionen bekiendte offentligen den Christelige Religion, og havde forandret sit Navn til Montesinos, var dog i Hiertet en Jøde. Den samme kom udi det Aar 1644 til Amsterdam, og der berettede for Manasses, at, da han eengang reisede til Chili udi America, havde han til Veyviiser en Indianer af Peru, som lod sig kalde Franciscum, og som iligemaade var en hemmelig Jøde: thi den samme aabenbarede ham, at han var af Abrahams Afkom, og tilbad den eeneste GUd, som kaldtes Adonai. Denne Indianske Jøde førte Montesinos paa den anden Side af de store Bierge udi Chili, nemlig Andes og Cordilleras, hvor han fandt et Jødisk Herredom, som han beskriver. Han beretter blant andet, at, da han var kommen paa hin Side af Biergene, fandt han en Flod, bag hvilken boede et Jødisk Folk. Men han kunde ikke tale med dem, saasom de havde et andet Sprog, saa det var alleene ved Tegn de tilkiende gave sig at være Jøder. Montesinos reisede derpaa tilbage, og da han kom til Amsterdam, som sagt er, giorde han denne Berettning for Manasses, hvilken har satt den i Begyndelsen af sin Tractat, kaldet Mikveh Israel, eller Israels Haab.
Disse anførte Berettninger søger Benjamins Oversætter Baratier at igiendrive, (g) hvilket dog ikke var Umagen værd, saasom Historien igiendriver sig selv. Man kand ellers sige i Almindelighed, at Jøderne have spreedet sig ud over heele Jordens Klode, uden at giøre alle Mennesker til Jøder; thi visse Skribenteres Gisninger gaae saa vit, og deres Decouverter voxe saa til, at det er troeligt, de omsider villeville]ville] A; vilde SS ville] A; vilde SS finde de 10 Israels Stammer i Maanen eller de andre Planeter.
Udi den Nordiske Part af Europa er Jødernes Antall kun lidet, og ere der visse store Lande, hvorudi slett ingen af dem findes. Man har vel talet om Moscovitiske Jøder; men Autor til den Moscovitiske Kirke-Stat, som saadant bedst burte være bekiendt, nægter det udtrykkeligen. (h) Det er særdeeles, at, endskiønt Polen og Lithauen have vrimlet af Jøder, saa have der dog ingen af den Nation været i Churland; thi Joh. Arnold von Brandt, som An. 1673 reisede udi samme Land, vidner, at der ingen Jøder der maatte være. (i)
(g) Baratier Dissertat. VI. in Benjamin de Tudela.
(h) Schudt Libr. IV. Cap. 2.
(i) Brandt Itin. pag. 86.
|726Udi Sverig.Sverrig lider ey heller Jøder; og seer man derfor, at den Svenske Konge Carolus XI. en Tiid søgte at faae nogen Underretning om den Jødiske Nations Tilstand, hvorom han ingen Kundskab havde. Derom giver Wagenseil saadan Beretning: Denne Konge, endskiøndt udi hans Rige og Lande ingen Jøder vare, havde han dog Begiærlighed efter at faae nogen Kundskab om dette adspreedede Folks Tilstand. Da hans Majestet havde fornummet, at der vare to Secter blant Jøderne, een af Thalmudister, som foruden den hellige Skrift havde adskillige Traditioner, og en anden af Karaiter, som alleene holdte sig til det skrevne Ord, befoel han Gustav Peringer Lilienblas at erkyndige sig fornemmeligen om de Caraiter, hvorledes de differerede fra andre Jøder udi Lærdom og Ceremonier. (a) Dette blev efterlevet, hvilket sees af bemældte Peringers Skrivelse til Job Ludolf derom. (b)
Udi DannemarkHvad Dannemark angaaer, da har udi forrige Seculo været strænge Forbud mod Jøderne, hvilket sees af Christiani V. Lov-Bog, hvor der saaledes tales derom: (c) Ingen Jøde maa sig her i Riiget begive eller sig finde lade uden Kongens særdeles Lejdebrev under 1000 Rixdalers Straf: item hvo, som nogen Jøde angiver og Kongens Amtmand anviiser, skal have derfor hver gang et halv hundrede Rixdlr. Men den bekiendte Jøde Texeira de Mætos, som var i stor Anseelse, udvirkede hos Høyl. Ihukommelse Christian V. at der udgik en Forordning den 30 Junii 1684 i Faveur af Jøderne. Fra den Tiid ere adskillige Jøder komne til Kiøbenhavn, hvor de endnu have deres Religions frie Øvelse, og blive beskyttede som andre Undersaattere. Udi Altona have de besynderlig Privilegium paa at holde Synagoger, som forhen er viiset, item i Fridericia, som kand sees af Fridericiæ Stads-Privilegier publicerede 1682 den 15 Martii.
Ingen Jøder i Frankrig.Udi Frankrig ere vel ingen aabenbare Jøder, men adskillige hemmelige, endskiøndt adskillige Konger sær Ludovicus XIII. udi det Aar 1615 lod befale, at man skulde nøye efterlede alle de masqverede Hebræer, og drive dem reent udaf Riiget. Endskiøndt
(a) Wagenseil Spes liberat. Israel. Cap. 4.
(b) Epistola Pering. ad Ludolf 15 April. 1691.
(c) Leg. Dan. Libr. III. Cap. 20.
|727de Franske Konger med saadan Iver have søgt at rense Landet fra denne Nation, maa de dog taale dem mit udi Riiget, nemlig udi det Græveskab Avignon, som tilhører Paven, og hvor de have offentlige Synagoger. De blive af Kongerne selv tilladte at boe udi de conqveterede Stæder, som udi Strasburg Metz &c.
Item i Spanien og Portugal.Hvorledes Jøderne bleve uddrevne af Spanien og Portugal, derom er tilforn talt. Siden den Tiid have ingen aabenbare Jøder været i samme Riiger, men mange hemmelige; thi den Spanske Konge Philippus III. lod paa nye udi det Aar 1603 forviise mange tusinde af dem, og flygtede da nogle af dem til Constantinopel og Thessalonica, andre til Italien og Holland: Nogle begave sig og til Hamborg, hvis Efterkommere have satt sig ned udi den nær hos liggende Stad Altona. Dette er dog mærkværdigt, at, endskiøndt Spanier og Portugiser saa meget hade Jøderne, betiene de sig dog af dem til Agenter og Residenter udi Amsterdam: Dette er iligemaade merkværdigt, at, endskiøndt Jøderne have udstaaet saa gruelige Forfølgelser udi Spanien, de dog paa alle Stæder udi Europa, Asia og Africa, hvor de have taget deres Tilflugt, conservere det Spanske Sprog som deres Moders Maal, og forplante det paa deres Børn.
Hvad Jødernes Tilstand udi Almindelighed over heele Jordens Klode angaaer, har R. Simon Luzzati en Italiensk Jøde beskrevet den saaledes: Det er vanskeligt nøye at viise de adspreedede Jøders Tall. (a) Man har ingen Kundskab om de 10 Stammer, som Salmanazar bortførede. Hvad Jøderne angaaer, da for at begynde ved Orienten, veed man, at der er en temmelig Mængde af dem udi Persien, hvorvel de der have liden Frihed. Det Tyrkiske Herredom er deres fornemmeste Retraite: thi de have der ikke alleene opholdet sig fra gammel Tiid, men de, som bleve fordrevne fra Spanien, have og søgt deres Tilflugt didhen. Der ere fleere Jøder udi Constantinopel og Salonichi end paa noget andet Sted. Man regner meere end 80000 Jøder udi disse tvende Stæder, og over en Million udi det heele Tyrkiske Herredom. (b) En stor Mængde af Pillegrime reyse til Jerusalem fra alle Verdens Hiørner.
(a) Simon Luzzati Discorso circa il stato de Hebrei Cap. 18.
(b) Id. Sotto l’imperio Turco passano li miglioni.
|728Luzzati Beskrivelse over de nu værende Jøders Tal og Tilstand.Udi Tydskland findes mange Jøder, men fleere udi Lithauen og Rysland. Det er der, hvor vi have Academier og Disciple udi tusinde Tall, hvilke studere de Borgerlige og Canoniske Love, efterdi vi i samme Lande have Rett til at dømme udi civile og criminelle Sager, som angaae Nationen. Der ere ikke saa mange Jøder udi de Protestantiske Lande. Men de, som der ere, blive tracterede med stor Mildhed, sær udi Amsterdam, Rotterdam, Hamborg. Alle Italienske Førster beskytte Jøderne, og holde dem deres Privilegier ubrødelige. Jeg troer, at der er i det ringeste 25000 Jøder udi Italien. Udi Fez og Marocco er deres Antal desstørre, efterdi de did kand retirere sig fra Spanien og Portugal, som ligge nær derved. Der ere og andre Steder udi Africa ved Søekanten, som beboes af Jøder, men, som de ere os ubekiendte, kand deres Tall ikke siges.
Betænkning derover.Saadan Regning giorde denne Italienske Rabbi over Jøderne. Listen er ikke accurat, saasom den grunder sig alleene paa Gisninger. Det er og ikke mueligt i Henseende til deres Adspreedelse at giøre nogen tilforladelig Beregning over dem. Banage meener, at der kand findes 3 Millioner af Mennesker, som endnu bekiendte den Jødiske Troe, og ansee sig som GUds Folk og vente paa et nyt Riige, og en Konge, som skal bringe dem udi Herligheds Stand. Under disse 3 Millioner kand befattes de Jøder, som aabenbar bekiende den Jødiske Religion: thi, vil man regne dem med, som simulere, da bliver Tallet langt større. Ingen tvivler paa, at der jo endnu er en anseelig Hob hemmelige Jøder, saavel blant Christne, som Hedninger, og at de samme have saa stærk udstuderet den Konst at simulere, at Inqvisitionen udi Spanien med all dens Omhyggelighed ikke kand komme under Veyr dermed. Man maa ey heller befatte under dette Tall Chinesiske Jøder, hvoraf Jesuiterne vidne at have fundet mange udi China. De samme differere fra andre Jøder derudi, at de ingen Kundskab have om det Hebraiske Sprog, at de vide ikke at tale uden om Abraham, Isaac og David, item at de ingen Idée have om Messia, hvoraf man slutter, at de ere komne udi samme Land for CHristi Tiider. De selv foregive sig at have været boesatte udi China over to hundrede Aar for CHristus, og at have blandet deres Religion med den Chinesi|729ske, saa at de ære den store Philosophus Confusius fast paa samme Maade som Chineserne.
Om Americanske Jøder.Der findes ogsaa Jøder udi America, som nogle meene at være Levninger af de 10 Stammer, skiøndt uden Grund; thi vil man finde de 10 Israels Slægte, saa maa man alleene efterlede dem ved Bredden af Euphrates, udi Persien og angrændsende Lande. Det er troeligt, at de Americanske Jøder ere ikke andet end Kiøbmænd, som for Handelens skyld did ere henkomne, siden den Tiid at America af Spanierne blev funden. De leve der som paa andre Stæder under Christne Førsters Beskyttelse. Hvad andet, som findes skrevet om gamle Americanske Jøder, er uden Grund; thi, hvis de 10 Stammer, som foregives, skulde have peupleret America, maatte der findes nogle Levninger af Religionen og Sæder. At Americanerne kand ikke nedstamme fra Israeliterne eller Jøder, viiser Joh. Acosta af efterfølgende Aarsager, 1) efterdi Jøderne have altiid brugt Skrifter og Bogstave, hvoraf man finder intet Kiendetegn hos Americanerne, 2) at Jøderne ere Pengegierrige, hvilket Americanerne aldrig have været. 3) At Jødernes Omskiærelse er gandske ubekiendt udi Vestindien, og endeligen 4) at man finder der ingen Overeensstemmelse med Jødernes Sprog, Love, Ceremonier og Lærdomme om Messia. (a)
Cap. 17.
Slutning af dette Verk, hvorudi giøres adskillige Reflexioner over denne forunderlige Nation.
Af alle Nationer, Betænkning over Jøderne i Almindelighed.som ere fundne paa Jorden, er den Jødiske den allerforunderligste; Dens Historie begynder fra Verdens Skabelse, og gaaer lige til vor Tiid, da 100 andre store Nationer imidlertiid ere adspredede, og igien uddøed. Deres Fata ere selsomme, og saadanne, som ikke findes hos noget an-
(a) Joh. Acosta Libr. I. Cap. 6.
|730det Folk; Thi man seer derudi intet, som er middelmaadigt, men lutter Extremiteter. Nu seer man dem at være en Favorit-Nation, og, (om det er tilladt saaledes at tale,) GUds Kiæledegge, saa at deres Historie er ikke andet endend]end] en A end] en A en Kiæde af Mirakler, og Verden synes at være skabt for deres Skyld alleene; Nu igien seer man dem nedsiunkne udi saadan Elendighed, saa at intet Folk paa Jorden kand lignes med dem, saa at de, som tilforn var misundede af alle Folk, blive forvandlede til Verdens Skumpelskud, forhadte, forfuldte og forhaanede af andre Mennesker, og dog, dette u-anseet, ere ikke allene endnu bleven ved lige, men opfylde alle Jordens Ekker og Hiørner. Alt dette er saadant, hvorpaa intet Exempel kand viises, saa at man seer, at den Jødiske Nation er skabt som et Speyl paa GUds forunderlige Forsyn, og giver os Materie til den frugtbareste Morale. Heele Verden har udi mange 100 Aar ligesom conspireret til Jødernes Undergang, og dog bliver Nationen den langvarigste af alle, saa at den ikke alleene conserverer sit Navn, men endogsaa sit Sprog, sin Lov, sine Sæder, ja mindste Ceremonier. Dette er et Paradox for alle Nationer, men en Trøst for de Christne, og et Hovet-Beviis paa CHristi Lærdoms Sandhed, efterdi de Christne derudaf seer Prophetierne til Punct og Prikke at opfyldes; Thi, hvis enten Jøderne vare blevne til et samlet Folk igien, eller de vare blevne ødelagde, skulde de Christne have tabt det stærkeste Argument til deres Troes Beviis. Jødernes bestandige Adspreedelse, tilligemed deres Conservation, er derfor intet Paradox for de Christne, men et Beviis paa Spaadommernes Fuldbyrdelse. De Christne have heller maat ansee det som Ting, der burte og skulde skee til deres Lærdoms Bestyrkelse, og en Execution af den Dom, som GUd i den hellige Skrift har ladet afsige mod dette Folk. Denne afsagde Dom over den Jødiske Nation er saaledes den rette Aarsag til dens forunderlige Skiebne, og af alle Christne ansees saaledes at være, hvorvel man ogsaa, naar man nøye betragter Nationens Art og Egenskab, kand finde visse Bi-aarsager, hvilke jeg her vil anføre, samt andre Omstændigheder.
Alle Nationers Motiver til Jødernes undertrykkelse.Christne, Mahomedaner og Hedninger, ere alle eenige udi at undertrykke Jøderne, men alle have ikke de samme Motiver dertil. De Christne holde for, at de have fortient all den Gienvordighed, |731som de ere nedsiunkne udi, efterdi deres Forfædre have korsfæstet CHristum, ja nogle holde det for en Pligt og Merite at forfølge dem formedelst samme Aarsag. Dog kand man ikke sige, at alle Christne have saadant Principium; thi der er altiid funden en liden Hoob blant dem, og endnu findes, som haver Afskye for saadan Haardhed. Endeel anseer Forfølgelser mod Jøder, som retfærdige Repressalier formedelst deres Opførsel mod alle andre Nationer, mod hvilke de stedse have baaret et bestandigt Had og Foragt. Andre holde for, at det er den Christen Kirke, som alleene bør regiere, og at det er dens Pligt at bestride og undertrykke alle dem, som ikke ere samme herskende Kirke underdanige. Dette er et fast Principium udi alle Roman-Catholske Lande, hvis Virkning ikke alleene Jøder, men Folk af alle andre Religioner og Meeninger finde.
De Christnes.Udi dette Principio ere alle Roman-Catholske eenige, skiønt nogle af dem søge at formilde det ved en og anden Farve, som sættes derpaa, saa at det skal hedde, at Strængheden er en Medicine, og at Tvangen bruges for at føre de Vildfarende paa den rette Vey. Og siges derfor: Ecclesia non vult sangvinem sed emendationem. Men man kand meere undskylde de første, som gaae lige til Verks, end de sidste; thi intet er Kirken mindre anstændigt end slige masqverede og dobbelt lydende Expressioner.
Man beskylder ellers Jøderne at paadrage sig selv alle de Ulykker, som dem vederfares, i Henseende til deres Opførsel mod de Christne. Man foregiver, at de ilde medhandle, ja omkomme dem, som forlade deres Religion, for at antage den Christne, og var det derfor, at Constantinus Magnus dømte Jøder til Ilden, efterdi de øvede deres Grumhed mod Omvendte, og steenede dem, efterdi de havde antaget Christendommen. Det kand vel ikke nægtes, at Jøderne have øvet saadan Grumhed mod dem, som have antaget en anden Religion. Men man kand derhos sige, at de derved intet andet have giort, end at imitere de fleeste Christne, der ikke lade see mindre U-barmhiertighed imod dem, som falde fra Troen. Den Beskyldning derfore, som herudi giøres imod Jøderne, er ikke saa grundig hos en Christen, der med Fængsel, Sværd og Ild forfølger de Frafaldne, som hos en Hedning, der tillader enhver at troe, hvad han begriber.
|732Jøderne have stedse været beskyldte for at slagte Christne Børn, og seer man, at dem endog fra Justini Martyris Tiid saadant har været forekastet. (a) Man siger, at de Paaske Aften korsfæste Christne Børn, for derved at fornye deres Forfædres Misgierning, som korsfæstede CHristum. Man troer ogsaa, at de bestænke det til Nadveren indviede Brød med samme Christne Børns Blod, og betiene sig deraf til Magiske Operationer. Til at bestyrke denne Beskyldning ere anførte mange Mirakler, men man kand holde fore, at Miraklerne ere ligesaa ilde grundede, som Beskyldningerne. Jøderne have ved adskillige Leyligheder viiset, at deslige Historier have været opdigtede af Munke og andre Christne, og at de have kastet døde Børns Kroppe ind udi Jødernes Huuse, for at ophidse Almuen mod dem. De Jødiske Skribenter, anføre til deres Befrielse den Afskye Nationen har for Blod og Menneske-Offer, iligemaade, at det er dem forbudet at røre ved et dødt Legem imod Paaskens Holdelse. Endeligen viise de, hvor daarligt det var for dem at øve et og andet saadant hemmeligt Mord, som tienede til intet uden at opirre de Christne, under hvis Herredom de leve, og at befodre Nationens heele Ødelæggelse.
Der ere derforuden andre Raisons, som giøre deslige Beskyldninger mistænkte. 1) Finder man ikke, at Jøderne have været tillagde saadanne Misgierninger udi den første Christen Kirke, da Jødernes Had mod de Christne var langt hæftigere, end det nu omstunder er. Og, hvis de saadant ikke øvede paa de Tiider, da de uden Frygt og Fare kunde giøre det, i Henseende til de Christnes Afmægtighed, saa er det klart, at de ikke kand være henfaldne til saadan Dristighed, da den Christelige Troe blev den Herskende, og de dependerede af Christen Øvrighed. Det var allerførst udi det 13de Seculo, da man begyndte at debitere de Historier om de korsfæstede Børn, det er just paa den Tiid, da Jøderne levede under den største Oppression, og de blinde Christne giorde sig en Merite af at myrde Jøder. Ingen har med større Fynd forsvaret Jøderne herudi end R. Manasses. Han anfører adskillige Sprog af Loven; item af Lovens Forklaringer, som forbyde Mord. Han viiser, at Jødernes Aag er haardere under den Mahomedanske end den Chri-
(a) Just. Mart. Apolog. 2.
|733sten Regiering, og dog bebreider ingen dem udi de Mahomedanske Lande saadanne Misgierninger: Han fremfører endelig adskillige Beviis paa Historier, som siden ere befundne at være Nationen paadigtede.
Deres Beskyldninger examineres.En anden Beskyldning mod Jøderne, som har opvakt blodige Forfølgelser mod dem, er denne, at de have igiennemstunget indviede Oblater, og derved ligesom villet korsfæste CHristum paa nye. Men, som denne Beskyldning kom allerførst paa Banen paa den Tiid, da Transubstantiationen blev en Troes-Artikel blant de Christne, og man ikke har hørt tale derom tilforn, ey heller udi de Protestantiske Lande, hvor Brødets Forvandling til CHristi Legeme ikke troes, saa er det klart, at disse Historier om de igiennemstungne Oblater, og det Blod, som er flydt deraf, ere opdigtede, for at bestyrke Almuen udi den Meening om Transubstantiationen, helst saasom man seer, at mange andre miraculeuse Historier i samme Henseende fra den Tiid have været fortaalte. Ovenmældte R. Manasses svarer ogsaa til den Beskyldning, og viiser, at udi det Aar 1631 en Præst beskyldte en ung Jøde at have frastaalet ham en Sølv-Daase, hvorudi han gemeenligen forvarede det indviede Brød for Syge. Jøden blev derover brændt. Men et Aar derefter bekiendte en anden Misdæder, sig at være Gierningsmanden.
Man maa dog tilstaae, at, endskiøndt adskilligt af Had er Jøderne paadigtet, saa haver deres Opførsel dog været saadan, at de ofte maa takke sig selv for de Ulykker, dem ere vederfarne; thi man seer, at de ingen Leylighed have forsømt til at lade see deres Bitterhed mod de Christne: Saaledes, da de saae sig favoriserede af Keyser Juliano, nedreve de Christne Kirker paa adskillige Stæder. De have ogsaa under Hedenske Konger een og anden gang machineret mod de Christne og arbeydet paa deres Undergang, og derved tilstrækkeligen givet tilkiende, at, hvis de engang vilde faae Overhaand, all Haardhed skulde øves mod de Christne. Jøderne svare vel dertil, at Nationen udi alle de Lande, hvor de beskyttes, viiser yderste Troskab imod Regieringen, og at de bede for samme Landes Velfærd. Men det er ikke troeligt, at de bede af Hiertet.
Hvad den Beskyldning angaaer, at de udi visse Bønner ønske ont over Christne Regentere, da nægte de vel ikke, at noglenogle]nogle] nøgle A nogle] nøgle A Bønner |734jo ere saaledes indrettede, at de kunde give Anledning til ond Udtolkning: thi de bede GUd, at det hoffærdige Riige maa kuldkastes, item at Kiettere maa straffes med Undergang, hvilket nogle hentyde paa de Christne; men Jøderne svare dertil: At de samme Bønner ere giorte af Esdra og Malachia længe for de Christnes Tiider. 2) At de følge Propheternes Stiil, som bruge samme Expressioner, uden derved at sigte paa nogen i Særdeeleshed. 3) At GUd har befalet dem at elske endogsaa Ægyptier, uanseet alt det onde, de have giort dem. Dette Forsvar vil jeg lade staae ved sit Værd. Dette er dog vidst, at Jøderne ved deres utaalige Aager ophidse saavel Christne som Mahomedaner imod sig, skiøndt derved ikke kand forsvares de store og blodige Executioner, som saa ofte ere skeede mod dem. Det er troeligt, at, hvis Jøderne vare tracterede paa lige Fod med andre Undersaattere, de skulde blive langt billigere og retfærdigere udi Handel og Vandel; thi Ondskab avles ofte af Oppression, og ingen Tiener, der bliver ilde medhandlet, bær gott Hierte til sin Herre. Erfarenhed viiser, at Jøderne ere meere onde udi Orienten, hvor de tracteres, som Slaver, end udi Europa, og meere onde udi de fleeste Europæiske Lande end udi Holland og Engeland, hvor de leve udi fuldkommen Sikkerhed. Vel er sandt, at de udi deres Velstand have seet alle andre Folk an med yderste Foragt, ja at deres Afskye for Fremmede har gaaet saavit, at de, som Poëten siger, ikke have villet viise Vandrende paa rette Vey.
Non monstrare viam eadem nisi sacra colenti.
Dette foraarsagede, at de gamle Israeliter ingen Kundskab kunde faae om Konster og Videnskaber, skiøndt de samme hos deres Naboer vare udi fuld Flor, og at Jøderne stedse siden have været forhadte og anseede som en misantrope Nation. Vel er sandt, at de have GUds Befalning til at leve skildte fra andre; thi der staaer: Jeg er HErren eders GUd, som har skilt eder fra alle andre. (a) Men de have pousseret dette Forbud forvidt, saa at de have holdet det for en Misgierning at æde med Fremmede, eller at træde ind udi et fremmed Huus, og var det derfore, at CHristus søgte at bestride deres Overtroe ved sin Omgiængelse med de Romerske Toldere,
(a) Levit. XX. v. 24. 25. 26.
|735som vare Hedninger. Men denne Characteer passer sig ikke paa Jøderne siden Jerusalems Ødelæggelse og Adspredelsen; thi de have siden den Tiid været saa ydmygede, at de udi 1600 Aar har beqvemmet sig til de ringeste og foragteligste Forretninger under Christen og Mahomedansk Regiering. De holde sig vel endnu besmittede ved en vis slags Omgiængelse og Spiise med Christne. Men saadant reyser sig alleene af Religions Principiis og ikke af Hoffmod, hvilken naturligen ikke kand prædominere hos betrængte og forhaanede Folk.
Jeg haver paa et andet Sted viiset, hvad som efter mine Tanker meest har contribueret til den Opression, Jøderne frem for alle andre Nationer leve under, nemlig deres Lærdom og bestandige Haab om en Verdslig Messiæ hastige Ankomst, hvorved de have ladet sig forlede af falske Propheter, og spidset Ørene ved hver merkelig Forandring, som er skeed: Saaledes for Exempel, da Tartarerne havde saadan Fremgang udi Ungarn og Tydskland, bildte de sig ind, at de samme vare Descendenter af de 10 Israels Stammer, og at deres Messias var iblant samme Folk, hvorudover de corresponderede med dem, og forsynede dem med Gevær. Deslige og andre Hændelser have foraarsaget, at de ere blevne anseede som uroelige Undersaatter, hvilke Regentere maa have Øye med; thi man seer, at efter enhver Bevægelse, som er foraarsaget ved deres falske Propheter, deres Aag er bleven giort svarere. Det er derfore troeligt, at, hvis Jøderne ikke havde hængt saa meget ved denne daarlige Meening, og fødet sig med dette forfængelige Haab, de havde paa mange Steder været tracterede anderledes, ja paa den samme Fod, som andre Undersaatter.
Hedningers og Mahomedaners Motiver.Ovenanførte Aarsager, saavel grundede, som ugrundede, have foraarsaget de store og mange Forfølgelser udi de ChristneChristne]Christne] A; Christnes SS Christne] A; Christnes SS Lande. Hedninge og Mahomedaner derimod have stødt sig over deres Misantropie, deres alt for store Activitet udi Handel og Vandel, samt deres Aager, hvorved de have trækket Landets Riigdom til sig. Jødernes Haab om en nye Konge har ogsaa haft samme Virkning udi de Mahomedanske og Hedenske, som udi de Christne Lande. Det samme Haab befordrede deres totale Adspredelse under Keyser Adriano, og foraarsagede, at de stedse siden bleve anseede som u-roelige Folk; udi hvilken Mistanke alle andre Nationer siden ere blevne be|736styrkede formedelst de mange falske Messiæ, som have opreist sig, og bragt Jøderne udi Harnisk.
DenDen]Den] A; Denne SS Den] A; Denne SS rette og grundigste Aarsag til Jødernes Oppression og Adspreedelse.Men alle disse anførte Aarsager havde ikke kunnet udvirke en saa langvarig Adspreedelse og Oppression, hvis GUds besluttede Raad og en over Nationen fældet Sententz, som af Propheterne og CHristo er tilkiende givet, ikke saadant havde effectueret. Vil man sige, at alle Christne Regentere have foreenet sig udi Jødernes Undertrykkelse og Adspreedelse, for at bestyrke deres egen Religion, og at verificere Spaadomme, saa spørges, hvi man stedse haver seet, og endnu seer Jøder i samme Tilstand under Regentere af anden Religion, som aldeeles saadant Sigte ikke kand have dermed? Endeligen, hvis end slige Aarsager og Henseender kand gives til deres elendige Tilstand og bestandige Adspreedelse, saa kand aldeeles ingen gives til deres bestandige Conservation; Thi, at see et adspreedet, forhaanet, og med Sverd og Ild forfuldt Folk endnu at udgiøre et Antall af nogle Million Mennesker, der have conserveret deres gamle Sprog, Love, Sæder, Religion og Ceremonier, er et Paradox, som ikke kand begribes, og en Knude, som ved Menneskelige Raisons og Historiske Exempler ikke kand løses, saa at man ikke kand reede sig ud heraf, uden at erkiende GUds Finger.

ENDE.
 
Icon Kommentarer        icon clearLukk
 
 
 
xxx
xxx