Skjul alle
|641
Den Jødiske Histories Femtende Bog, Befattende Den Tiid fra den store Forfølgelse i
Spanien indtil denne Dag.
Cap. 1.
Jødernes Tilstand udi det 15te Seculo, sær i Spanien.
Man har seet af foregaaende Bog, Jødernes Tilstand udi det 15de Seculo.udi hvad Tilstand de
adspredede Jøder have været, saavel udi Orienten som i Occidenten, og at man i nogle
100 Aar ikke har seet uden en Kiede af Forfølgelser mod dem paa den heele Jord, og at
deres Historie er et kraftigt Beviis paa GUds Vrede og Prophetiernes Opfyldelse . Jeg har
viiset Anledning til de Haardheder, som have været øvede mod dem, saavel af Hedninger, som
af Christne og |642Mahomedaner, og at, dette uanseet, deres
Tall har heller tiltaget end formindsket, sær udi Europa, hvor alle Riger og Lande
vrimlede af Jøder; thi, foruden Spanien, Frankrig, Engeland, Italien og Tydskland, var
ogsaa en stor Mængde af dem udi Bøhmen og Ungarn. Men det Land, hvor de vare udi største
Mængde, og hvor de havde ligesom deres Hoved-Sæde, var Spanien, hvilket sees af deres
Forfølgelses Historie udi samme Rige, da de ved en nye Adspreedelse opfyldte de Nordligste
Lande af Europa, hvor de endnu opholde sig udi stor Mængde, og nyde større Beskyttelse,
end de nogensteds tilforn havde haft. Førend jeg træder til denne store Spanske
Forfølgelse, vil jeg korteligen mælde om nogle foregaaende Ting udi
det 15de Seculo, efterdi Forfølgelsen skeede ikke førend mod Udgangen deraf.
Udi
Begyndelsen af det 15te Seculo søgte Anti-Pave Benedictus XIII, som da opholdt sig udi
Aragonien, med stor Iver at arbeyde paa Jødernes Omvendelse, til hvilken Ende han
oprettede adskillige Samtaler imellem Jødiske og Christne Lærere; Dertil blev han
fornemmeligen opmuntred af Jeronymo de Sancta Fide, som havde Arbeyde
i Spanien med Jødernes Omvendelse.forladt den Jødiske Troe, og var bleven hans
Liv-Medicus. Den samme forsikkrede Paven, at han vilde omvende Jøderne alleene af deres
egen Thalmud, og viise dem af Sprog, som derudi fandtes, at JEsus var Christus.
En stor Conference blev derpaa holden udi Pavens Nærværelse, og lode da de lærdeste Jøder
sig indfinde for at disputere mod bemældte Jeronymum og hans Anhang.
Jeronymus, som havde
paataget sig at omvende Jøderne af Rabbinernes egen Lærdom, viiser deraf, at Messias var
kommen, efterdi de selv foregive, at der skulde være 2000 Aar under Messia. Men, saasom
han liden Kundskab havde udi Chronologien, blev han confunderet, da Jøderne foregave, at
de første 4000 Aar vare ikke opfyldte, da JEsus blev fød. Jeg vil ikke tale om de andre
Argumenter, som Jeronymus anførte, for at viise, at Christus efter Jødernes egen Lærdom
alleene maatte være kommen. Rabbinerne vare paa deres Side og udi Klemme, naar de vilde
viise, at CHristus var ikke kommen. Der bleve ellers adskillige Relatio|643ner giorte over denne Conference; Jøderne foregave, at de derudi
triumpherede. De Christne derimod tilskreve sig Seyeren, og lagde dette dertil, at henved
5000 Jøder bleve siden omvendte ved Jeronymi Skrifter, saa at Joseph Albo, som frygtede,
at Synagogerne gandske vilde blive forladte, maatte derfore sammenskrive nogle Troes
Artikle for at styrke Folket udi Religionen.
(a)
Efter Jeronymum de Sancta Fide kom den
bekiendte Vincentius Ferrarius paa Skuepladsen, og søgte at omvende de Spanske Jøder. Der
fortælles om ham, at han giøede udi Moders Liv, hvoraf man sluttede, at han vilde blive en
stor Prædikant. Der siges videre, at, endskiøndt han forstod kun sit Moders Maal, saa
kunde dog alle Nationer forstaae ham, naar han prædikede. Med denne store Kiempe finge
Jøderne at bestille, og blev Udfaldet saaledes, at 200000 af dem bleve omvendte. Hvis
Tallet er rigtigt, kunde det ikke være skeed ved Prædikener alleene, hvorfor man har
foregivet Foregivne Mirakler.Mirakler derved at have været
opererede. Blant andet fortælles, at, da han eengang kom ind udi en Synagoge med et Kors i
Haanden og begyndte at prædike, blev man vaer, at der havde satt sig Kors paa alle de
nærværendes Klæder, hvoraf de alle bleve omvendte og Synagogen blev forvandlet til en
Christen Kirke, som fører Navn af Hellig Korses Kirke. Videre siges, at den store Kiempe
St. Christopher gik Vincentio til Haande, og aabenbarede sig
ofte for Jøderne med Formaning, at de skulde omvende sig.
Betænkning
derover.Men disse Mirakler saavel som frivillige Omvendelse ere heel mistænkte,
eendeel eftersom Historien vidner, at Kong Ferdinandi Myndighed coopererede med Vincentii
Prædiken, eendeel ogsaa, efterdi man seer, at Jøderne strax fulde til deres egen Troe
igien, og udraabte Vincentium som deres Forfølger. Derpaa bleve haarde Forordninger
udgivne mod dem. 1700 Jøder antoge da Christendommen, og 2000 bleve brændte. Man sparede
da ikke de Døde; thi deres Legemer bleve opgravne, deres Been brændte, og deres Gods
confisqveret. Nogle af dem holdes dog for alvor-|644ligen
at være blevne omvendte, blant dem er Salomon Ben Levi, hvilken af Thomæ Aqvinatis Skrift,
kaldet Summa, blev Christen, lod sig døbe, og fik Navn af Paul de Burgo, det samme ikke
lidet har contribueret dertil.
Forfølgelser.Nogen Tiid
derefter bleve Jøderne beskyldte for at have haft Deel udi den Opstand, som skeede til
Toledo, hvorudover bleve mange ilde medhandlede, og strænge Love bleve publicerede,
hvorved endogsaa de nys omvendte bleve udelukkede fra Bestillinger og Værdigheder.
Geistligheden, som rart var, tog denne gang Jødernes Partie, skiøndt forgieves, saa at
Pave Nicolaus V. maatte bemænge sig derudi, og Religions-Conference i
Portugal.ved en Bulle excommunicere dem, som exeqverede disse strænge Love. Udi
Portugal anrettede Alfonsus Kongen af Portugal en Samtale mellem Jøder og Christne om
Religionen. Men den havde lige saadan Virkning, som de fleeste andre Disputatzer. En
Rabbiner søgte da at drive aabenbare Spott med den Christelige Troe; thi, da man viisede
ham, at den 22 Psalme sigtede paa Messiam allegerede han en Historie om en Jødisk Lærer,
hvilken blev vred paa sin Hane, efterdi den vækkede ham for tiiligen op om Morgenen, og
kastede ham derfor udi en Kiædel, og, som Hanen blev alligevel ved at gale, bildte Herren
sig ind at finde denne Hændelse udi Jeremiæ Spaadom. Rabbinerne beleer denne Imagination,
men siger derhos, at, naar man vil dreje Prophetierne, kand man finde alting derudi, og at
man maatte giøre ligeledes med den 22 Psalme for derudi at finde Messiam, efterdi
CHristus, som frivilligen underkastede sig Død og Lidelse, kunde ikke klage sig over, at
GUd havde forladt ham.
Man seer heraf denne Rabbiners Dristighed, til hvilken Opponentium
Svaghed og Ukyndighed har givet Anleedning; thi Psalmerne og Prophetierne ere ellers saa
klare, at de gamle Jøder selv have tilstaaet, at de sigte paa Messiam, og de yngere
Rabbiner have ikke kunnet rede sig ud deraf, uden ved at fingere en dobbelt CHristum. Det
er ellers uvist, hvorledes denne Conference løb af, efterdi Acterne ere borte. Uanseet de
Forfølgelser, som Jøderne een og anden Gang have udstaaet i Spanien, saa |645kand man dog sige, at der er intet Land, hvor de have været udi
større Mængde, og levet udi større Velstand og Ære. Adskillige af dem
vare ogsaa udi anseelige Æmbeder og Kongelige Raad, hvilket den Italienske Jøde Luzzato
vidner med disse Ord. Blant dem vare store Politici og Stats-Raad saasom Abravanello.
(a) Kong Alfonsus, den store Alfonsi Sønne-Søn, havde
betroet de vigtigste Betieninger udi Riget til Jøder. En Jøde, ved Navn Joseph, var satt
til Forvalter over alle Kongelige Indkomster. Samme Joseph brugte de fornemste Spaniers
Sønner til sine Opvartere, og, naar han gik ud, havde han 50 Drabantere med sig, og lod sig
see udi Kongelig Stads. Da han døde, lod Kongen den heele Krigshær geleide hans Liig til
Cordua.
(b) En anden Jøde, ved Navn Samuel, som af Profession var
en Medicus, blev giort til Kongelig Raad. R. Moses Aboriel var Kongelig Secretaire, og blev
ophøyet til den største Værdighed udi Castilien. Men, da deres Velstand var paa den høyeste
Spidse, opreisede sig en Storm, som styrtede dem udi yderste Fordervelse.
Cap. 2.
Om Jødernes store og sidste Forfølgelse i Spanien.
Foregaaende Capitel viiser, Aarsag til den store Forfølgelse udi Spanien.udi hvad Tilstand de Spanske Jøder
vare udi det 15de Seculo. Man skulde tænke, at det var u-mueligt, at en Nation efter saa
megen Trængsel og Gienvordighed kunde blive ved Magt, hvorudover man maa falde udi des
større Forundring, naar man seer, at de udi saadan Tilstand have tilvoxet udi Tall, Magt
og Riigdom, item at store og anseelige Lærere have floreret iblant dem. Hvor talrig |646og bemidlet den Jødiske Nation mod Enden af dette Seculo
var, viises af den paafølgende U-lykke, som vederfoer dem under Ferdinando Catholico og
Isabelle, og som jeg her omstændigen vil beskrive.
De Spanske Jøder havde udi de forrige
Seculis haft Fordeel af Spaniens Deeling udi separate Riger og Stater; thi, foruden at
Morerne besadde en stor Deel af Landet, saa havde det øvrige, som tilhørdte de Christne,
staaet under adskilte Konger. Disse førte nu indbyrdes Krig med hinanden, nu havde de at
bestille med Morerne, saa at de derfore havde hverken Tiid eller Evne at foretage noget
vigtigt mod Jøderne. Jøderne kunde ey heller udi denne Tilstand frygte sig for nogen total
Ødelæggelse; thi, naar de bleve forfuldte udi en Province, kunde de flygte til en anden,
og, naar en Paroxysmus kom over de Christne, retirerede de sig til Morerne, hvor de bleve
imodtagne med begge Hænder.
Men, da de tvende Hoved-Riger udi det
Christne Spanien, nemlig Castilien og Aragonien, ved Ægteskab mellem Ferdinandum og
Isabelle bleve foreenede, og Ferdinandus ved Granadæ Erobring giorde Ende paa Morernes
Herredom i Spanien, Ferdinandi Catholici stærke Forordning mod
Jøderne.ophørede disse favorable Conjuncturer for Jøderne, og merkede de strax
Virkningen af denne Forandring; thi Ferdinandus lod udi det Aar 1492 udgaae den bekiendte
Forordning, hvorved alle Jøder befoeles inden 4 Maaneder at forlade Riget, eller at antage
den Christelige Troe. Den Kongelige Skrifte-Fader Turecremata raadede Kongen til at
forkorte Tiiden, hvilket og skeede.
De fordrives af Riget.Den
Spanske Skribent Mariana vidner, at 70000 Familier eller 80000 Jøder da forlode Spanien.
Jødiske Skribentere giøre Tallet af Familierne end langt større, og sees deraf hvilken
Mængde af Jøder der har været i Spanien.
Hvad deres Midler angaaer, da, hvor megen Umage
Spanierne giorde sig for at beholde det meeste deraf, saa practiserede de dog 30000
Million Ducater
(a) ud med
sig. De fleeste af dem |647vare Babylonske Jøder, hvilke udi
de store Forfølgelser i Persien var flygtede til Europa, og havde satt sig ned udi
Spanien. Blant disse Flygtige var den bekiendte lærde Abravanel, hvilken havde staaet i
stor Naade hos Kongen og Dronningen. Man giorde sig all Umage for at overtale ham til at
antage Troen, men forgieves, hvorudover han maatte beqvemme sig til Landflygtighed med de
andre. Samme Abravanel paastod at nedstige af Davids Huus, og var anseet blant alle andre
Jøder i Henseende til hans store Rigdom og de vigtige Betieninger, Abravanels Historie.han stod udi; thi han forvaltede de Kongelige Financer udi
Spanien. Han havde i sin Ungdom været ved det Portugisiske Hoff, og der nydet stor Faveur
af Kong Alfonso; Men hans Søn Joh. II. var ikke saa vel sindet mod ham; thi han fattede
Mistanke til ham at ville forraade Riget til Kongen af Castilien, hvorudover Abravanel
maatte redde sig med Flugten, og var det da, at han tabte alle sine Skrifter, hvoriblant var en
Forklaring over femte Mosis Bog, hvis Forliis gik ham meest til Hiertet. De fleeste holde
for, at denne Mistanke var ilde grundet, nogle derimod ville ikke gandske undskylde ham;
(a) vist nok er det, at han forlod
Portugal, og begav sig til Castilien, hvor han fik Directionen over de Kongelige Financer,
og ved den Leylighed samlede overmaade store Midler. Men hvad som har giort denne Mand
meest bekiendt, var hans Lærdom; thi han holdes for een af de stærkeste Jødiske
Skribentere, og bryste Jøderne sig deraf, at han har givet de Christne Objectioner, som de
ikke have kundet besvare. Hans Commentarier over Bibelen ere mange, og bortdrev han heele
Nætter med Studeringer.
Han retirerede sig først til Neapolis, hvor han ved adskillige
vigtige Tienester insinuerede sig hos den Neapolitanske Konge: Men,
da de Franske bemægtigede sig samme Riige, flygtede han med Kongen til Sicilien.
(b)
Efter den Neapolitanske Konges Død var han
nu udi Corfu, nu udi Apulien, og endelig satt sig ned udi Venedig, hvor han |648døde 1508. Hans Legeme blev ført til Padua, og geleidet af mange
Venetianske Edelmænd, hvilket viiser, udi hvilken Agt han har været. Der ere ingen
Rabbinske Skrifter, hvoraf man meer kand profitere end af denne Abravanels. Hans Stiil er
reen og tydelig. Han forklarer Sensum Literalem af Skriften, og de vigtigste Qvæstioner.
Hans Omgiængelse var behagelig, og var han heel omgiængelig med de Christne. Dog beskyldtes
han for udi sine Skrifter at være haard mod Paven og Geistligheden. Nogle foregive, at han
agerede Professor udi det Hebraiske Sprog til Padua 1510, og at han af Had til de Christne
begav sig til Orienten, hvor han kunde have Frihed til at skrive mod den Christelige
Religion, men Aarstallet om hans Død nemlig 1508 viiser, at denne Berettning er uden
Grund. Det er ellers troeligt, at den haarde Medfart med Jøderne udi Spanien og Portugal,
har drevet ham til den Bitterhed mod den Christen Religion, som han har ladet see udi sine
Skrifter. De samme Skrifter ere saa fulde af Gift mod Religionen, mod Paven og de
Geistlige, samt mod alle Christne i Almindelighed, at P. Bartolocci har holdet for, at man
ogsaa burte forbyde Jøderne deres Læsning.
(c)
Blant de andre lærde Jøder, som da ogsaa maatte tage Flugten, var
Isaac Aramæ Søn, en stor Philosophus og Cabbalist, item hans Søn R. Meir, som har giort
Forklaringer over Jobs Bog. Isaac Karo, som flygtede til Portugal, og derfra til
Jerusalem. Abraham Zacuth, Autor til Juchasin, og andre.
En stor Deel Jøder bleve tilbage
udi Landet, og stillede sig an, som de antoge den Christelige Religion, udi hvilken
Simulation mange af deres Børn og Børne-Børn have continueret, saa at der foregives at have
været Bispe udi Spanien, som have været hemmelige Jøder.
De fordrevne
Jøders Elendighed. De andre, som agtede deres Religion meere end deres Midler,
flygtede af Riget, og udstode adskillige Ulykker: Nogle leede Skib-|649brud, og omkomme paa Havet, enten ved Skibs-Folkenes Forseelse eller
forsættlige Ondskab: andre bleve angrebne af Pest, og de, som undginge Sygdommen, omkomme
af Hunger. Eendeel landede til Fez udi Africa. Men Indbyggerne vilde i Henseende til deres
store Mængde ikke indlade dem udi Stæderne, hvorfore de maatte oprette Telte ude paa
Marken, og opholde sig af Urter. Dette var ikke nok, de bleve ogsaa insulterede af
Indbyggerne. Een af dem krænkede en Jødes Dotter, og strax derpaa tog Livet af hende. En
Matros blev ved Strandbredden nogle Jøde-Børn var, som samlede Skiæl,
dem lokkede han paa sit Skib ved at give dem Brød. Men, da han ved det Middel havde faaet
en Mængde af andre Børn, lettede han Anker og saalte Børnene. En Spansk Styrmand tog sig
for at myrde alle de Jøder, som han overførte, sigende, at han vilde hævne CHristi Blod,
som deres Forfædre havde udøset. Man forestillede ham da, at JEsus, som havde udøset Blod
for andre, vilde ingen Synderes Død. Deraf bevægedes han, og lod sig nøye med alleene at
udplyndre dem, og at kaste dem nøgne paa Land. Nogle af dem omkomme af Hunger: andre bleve
synderrevne af vilde Dyr. Over de øvrige forbarmede sig een meer medlidende Søemand; thi
han tog dem paa sit Skib, og skar sine Seil i Stykker, for derved at skiule deres nøgne
Legemer. De, som begave sig til Italien, arriverede til Genua, hvor de komme gandske
forhungrede, havde ey heller Penge til at kiøbe Brød for. Genueserne derfore ginge dem i
Møde, holdende et Kors udi den eene Haand, og et Brød udi den anden, og offererede de
Udhungrede Brødet, med de Vilkor, at de skulde tilbede Korset. Derover antoge mange
Christendommen, saa at de, som tilforn udi Spanien havde holdet Stand, og forladet deres
Midler og Boeliger, kunde ikke modstaae denne sidste Fristelse; Historien af denne
Forfølgelse findes antegnet af adskillige Christne Skribentere, og af Jøderne særdeeles
udi det Skrift, kaldet Schebet Juda.
(a)
Betænkning over denne Spanske Nidkiærhed.Disse Historier ere
ingen Ziirat udi den Christen Kirke-Historie. Man seer heraf, hvad en blind Nidkiærhed
kand bringe tilveye. Det forunderligste er, at Spanierne tør brøste sig af deslige
Gier-|650ninger, og anføre dem til Beviis paa deres
Orthodoxie; Man kunde ikke begribe, at en Konge, der var saa stor Statmand som
Ferdinandus, kunde lade sig overtale til at blotte sit Land, og skille det ved saa mange
rige og duelige Indbyggere: ikke at tale om, at han derved kunde exponere det til
Undergang ved at bringe 800000 Mennesker til Fortvivlelse. Vel er sandt, at Kongen havde
taget en slags Præcaution til at hindre Opstand. Men, naar Folk bringes til Desperation,
giøres alle deslige Anstalter til intet. Det er derfore ikke uden Aarsag, at Abravanel
herudi berømmer Jøderne for deres Troeskab mod Regieringen, efterdi de ikke greebe til
Gevær mod deres Forfølgere. Men Dronning Isabellæ Devotion var her stærkere end Kongens
Politique; thi samme Dronning meenede ved saadan Orthodox Gierning at aftoe alle sine
Synder, og at aabne sig Vey til Himmelen. Det er ubekiendt, hvor hun efter Døden er
henkommen, man kand alleene sige, at, hvis hun er kommen til Himmelen, som man vil haabe,
saa kand det ikke være paa saadant Fundament. Det er ellers troeligt, at Ferdinandus har
meent at omvende de fleeste Jøder ved dette Middel, helst de Rige, som han ikke kunde
indbilde sig, af Kiærlighed til Religionen at ville forlade all deres Velfærd. R. Salomon
siger ellers, at Aarsagen til denne Forfølgelse kand tilskrives
et Løfte, Kongen giorde ved den Moriske Hovedstads Granadas Beleyring. Han lovede da, at,
naar han erobrede samme Stad, og giorde Ende paa Morernes Herredom udi Spanien, vilde han
uddrive Jøderne som CHristi Fiender af det heele Riige.
(b)
Formedelst denne Gierning bekom han af
Pave Alexander VI. Titul af Catholico, hvilken Titul de Spanske Konger føre til denne Dag.
Adkomsten er ikke saa herrlig, som de Spanske meene, saasom den grunder sig paa een af de
u-christeligste og blodigste Actioner, som nogen Tiid ere foretagede: Og Gaven kommer fra
en Pave, der holdes rettere for et Monstrum end et Menneske, saa at man kand sige, at
ligesom Gaven var, saa var og Giveren. Hvis Kongen ved denne Gierning erhvervede
Berømmelse blant visse Geistlige, saa forskaffede han sig kun liden Reputation blant |651politiske Folk, hvilke ansaae som en Hoved-Stats feyl at
skille sit Rige ved saa mange bemidlede Folk; thi man har siden den Tiid merket en stor
Mangel paa Indbyggere udi Spanien. Paven selv, som gav Kongen den prægtige Titul af
Catholico, lod see i Gierningen, hvad han meenede dermed, i det at han imodtog 15000 af de
fordrevne Jøder, og tillod dem at boe udi Hoved-Staden Rom.
(c)
Man beskylder ellers Cardinal Ximenes
at have haft stor Deel udi denne Forfølgelse, og at han formaaede Kongen mod sin Villie at
foretage den; Hvis saa er, er det ikke en liden Plett udi denne store Mands Levnet. Det er
gandske troeligt, at han har meget contribueret dertil, saasom han vilde giøre sig en Ære
af Jødernes Omvendelse; thi det var i samme Henseende, at han uddrev Morerne af Spanien;
Men det eene lykkedes ligesaa lidet som det andet; thi de fleeste flygtede bort med store
Midler, og de, som bleve tilbage, bleve Hypocriter og falske Christne.
Cap. 3.
De fordrevne Jøders Ankomst udi Portugal, og deres Skiebne udi samme Rige.
Paa samme Tiid, som denne store Forfølgelse skeede
udi Spanien, regierede Kong Johannes II. udi Portugal. De fordrevne
Jøders Skiebne i Portugal.Den samme søgte at profitere af den Spanske Konges
Feyl, og at imodtage de fordrevne Jøder udi sine Lande. Men denne Modtagelse skeede ikke
uden med de Vilkor, at enhver af de Flygtige skulde betale 8 Gulddaler for Frihed at boe
udi Landet. Videre indskrænkede han denne Frihed til en vis Tiid, inden hvil-|652ken de enten maatte forlade Riiget eller blive Slaver. Disse
Conditioner bleve imodtagne af en stor Mængde af de Flygtige.
Og som de fleeste ikke kunde beqvemme sig til at forlade Portugal inden foreskrevne Tiid,
bleve de bragte i Trældoms Stand. Og siger den Portugisiske Rabbi, at det Portugisiske
Fængsel skeede 6 Aar efter den Spanske Landflygtighed.
(a) Udi denne Stand bleve mange skikkede
til øde Øer at bebygge, hvor de ynkeligen omkomme. Saadan var Jødernes Skiebne i Portugal
udi Kong Johannis II. Tiid.
Kong Emanuels Opførsel mod dem.Emanuel,
som succederedesuccederede]succederede] sucederede A; sucederede SS succederede] sucederede A; sucederede SS
ham i Regiering, ynkedes strax over deres Tilstand, og gav dem
Friehed igien. Men, som han siden kom i Svogerskab med Ferdinando Kongen af Spanien,
erklærede den devote Dronning Isabelle, at hun ikke vilde have den til sin Sviger-Søn, der
taalede GUds Fiender, nemlig Jøder, udi sine Lande. Man meener, at herunder stak ogsaa en
Politisk Aarsag, nemlig en Jalousie over den Velstand, som saa mange bemidlede Jøder
bragte med sig til Portugal, hvorved samme Riige blev bestyrked. Emanuel stod i beraad
herudi, hvad han skulde giøre. Paa den eene Side stod ham for Øyne den Forliis, Landet
vilde lide ved at skille sig ved Jøderne, paa den anden Side derimod det fordeelagtige
Svogerskab i Henseende til den Spanske Princesse. Endeligen fandt han for got at opoffre
Jøderne for samme Svogerskab, og derfore satte saavel dem som de flygtige Morer en Tiid
for, inden hvilken de Flygtige maatte forlade Landet. Han holdt sit Løfte i Henseende til
Morerne, efterdi han frygtede, at man i Africa ellers vilde giøre Repressalier. Mod
Jøderne derimod brød han sin Parole paa tvende Maader; Thi 1) betog han dem Frihed at
bortføre deres Børn, som vare over 14 Aar, hvilket bragte dem til saadan Fortvivlelse, at
nogle omkomme sig selv, og andre bleve deres egne Børns Bødler. 2) Da han havde tilstedet
dem 3 Havne, hvorudi de kunde indskibes, forundte han dem siden ikkun een eeneste Havn,
hvorved de bleve forvildede, og mange maatte giøre en dobbelt Reyse. Uretfærdigheden var
herved saa aabenbar, at Biskop Osorius, som ellers opløfter denne Kon-|653ge til Skyerne, tør ingen Farve sætte herpaa; thi han siger, at man
af Nidkiærhed for Christendommen glemte, at man var Christen.
(b)
Dette lægges dog denne Konge til
Roes; da han hørte, at de Jøder, som havde indskibet sig, vare blevne ilde medhandlede af
Søe-Folkene, hvilke havde krænket deres Hustruer, og udpresset store Penge af dem, befoel
han, at man skulde handle skikkeligen med dem, som vare tilbage blevne udi Landet, og som
ikke havde haft Formue til at løse sig udaf Slaverie. Man siger, at bemældte Jøder bleve
deraf saa bevægede til Taknemmelighed, at de sammenskiøde en maadelig Sum Penge efter
deres da værende Tilstand for at offerere Kongen. Men Emanuel veigrede sig ved at imodtage
samme Penge-Sum, og derved indtog dem saaledes, at mange antoge
Christendommen for at blive hans Undersaatter. Men det synes, at visse Skribentere herved
have villet besmykke Kongens øvede Haardhed mod Jøderne: thi det er ikke troeligt, at de
af Kiærlighed til en Konge, der havde handlet saa ilde med deres Medbrødre, og bragt dem
selv udi Trældoms Stand, skulde forlade deres Religion, for hvis skyld de havde
underkastet sig saa mange Ulykker. Man maae ellers tilstaae, at der vare store Dyder hos
denne Konge, men det holdtes dog for en Merite at forfølge Jøder, og er det troeligt, at
Emanuel, som søgte at vinde Undersaatternes Hierte, haver vildet
insinuereinsinuere]insinuere] sinuere A; sinuere SS insinuere] sinuere A; sinuere SS
sig hos dem ved
at plage et Folk, som de holdte for GUds Fiender.
Nogle Skribentere tilskrive Jøderne
deres egen Ulykke, sigende, at de selv tilveyebragte sig den, efterdi nogle, som
offentligen havde antaget den Christelige Troe, og annammet Daaben, bleve strax derpaa
befundne at have øvet Jødiske Ceremonier igien. Men Mariana, som herudi staar meest til
troende, vidner anderledes, og sætter ingen Farve hverken paa Emanuels eller Ferdinandi
Opførsel mod Jøderne.
(c) Hvis nogle Jøder havde syn-|654det ved saadant Frafald til Troen igien, kunde man have
straffet de samme, og ikke udstrakt Forfølgelsen over den heele Nation. Man kand dog ikke
nægte, at de fleeste Jøder, som bleve tilbage udi Spanien og antoge Religionen, dog udi
deres Hierter bleve de samme Jøder, som de vare: Men det er en naturlig Virkning af ald
Vold, som øves i Religions-Sager, thi derved giøres Mennesker ellers til Øyenskalke, og i
steden for Vildfarende blive GUds Bespottere.
Virkning af denne
Religions Tvang.Intet Land viiser større Exempler derpaa end Spanien, hvor saadan
Simulation har gaaet fra Slægt til Slægt, thi Munke, Nonner, Stats-Ministrer, Canonici,
Bispe, ja Inqvisitores selv nedstamme fra disse med Magt omvendte Jøder;
(d) Og kand det ikke andet end foraarsage
en Skræk hos Spanierne, naar de eftertænke, at deres Sacramenter blive administrerede af
Mænd, som udi Hiertet belee dem. Den navnkundige Jøde Orobio, som selv har været i den
Stand, vidner derom. Den Spanske Inqvisition, hvormeget den end haver Øye paa de omvendte
Jøder og deres Afkom, saa kand den dog ikke forekomme den Uheld, eftersom Simulationen paa
Jødernes Side øves med yderste Konst.
R. Salomon anfører adskillige merkelige Exempler
derpaa.
(e) En saadan masqvered Jøde, da
han udi Kirken engang saae Præsten at opløfte det indviede Brød, slog han sig vel for
Brystet med de andre, men sagde derhos: Væ dem! som saadant troe og see: Han siger ogsaa,
at han udi Spanien har kiendt saadan Jøde, der foregav sig i Henseende til sin svage Mave
intet Suurdey at kunne fordrage, paa det han uden Mistanke kunde æde
usyret Brød paa Paaske-Festen. Videre vidner han, at mange retirerede sig til Bierge og
udi Huuler for uformerket i deres Horn at indblæse Jødernes Nye-Aars-Dag. Ja man har seet
adskillige saadanne Jøder, der tilligemed deres Forfædre have fordult Religionen udi
Spanien, at være omsider komne til andre Lande, hvor de ere blevne antagne udi Synagogen
igien med saadanne Med hvilke Ceremonier de frafaldne Jøder
antages i Synagogen igien.Ceremonier. Man |655fører
dem til et rindende Vand, og spørger dem, om de af Hiertet bekiende sig til den Jødiske
Troe igien;igien;]igien;] igien, A; igien, SS igien;] igien, A; igien, SS
naar de saadant bekræfte, toer man dem med varmt Vand, og gnider Legemet med
Sand, dernæst rage de Haaret af og afskiære deres Nægle paa Hænder og Fødder saa dybt, at
Blodet deraf udflyder. Naar dette er skeed, blive de 3 gange dukkede under Vandet, og maa
de da udsige disse Ord: Lovet være GUd, som helliger os med dine Bud, og som har ordineret
Daaben. Endeligen ifører man dem nye Klæder, kysser dem, og giver dem nye Navne.
(f) Saaledes blive de retskaffne Jøder igien
af masqverede Jøder, som de tilforn havde været af Frygt for den Spanske Inqvisition, og
seer man da ofte forunderlige Metamorphoses, nemlig Spanske Præste, Munke, ja Bispe og
Inqvisitores selv forvandlede til Jøder igien. Orobio, som vidner herom, havde selv været
en anseelig Lærer udi Spanien, og skriver om sin egen Simulation saaledes: Hvor ofte haver
jeg elendige Synder ikke bøyet mine Knæe for Baal. Han siger videre, at Munke- og
Nonne-Klostere ere fulde af Jøder, item at Canonici, Bispe, Inqvisitores udi Hiertet ere
Jøder.
(g) Og, saasom adskillige rige Jødinder blive giftede med Spanske
Adelsmænd, kand man deraf slutte, hvordan Beskaffenhed der er med de Adelige Ahner, som
Spanierne saa meget bryste sig af. Med hvilken Haardhed Inqvisitionen ellers drives udi
Spanien mod de saa kaldne omvendte Jøder og Morer, derom har jeg omstændigen talt udi min
Kirke-Historie, hvortil jeg Læseren vil henviise.
Da Ferdinandus Catholicus ved Døden var
afgangen, og Carolus V. var kommen til Regieringen, affærdigede de omvendte Jøder nogle
Deputerede til den nye Konge, forestillende ham den ulyksalige Tilstand, de vare bragte
udi ved at tvinges til en Religion, som de udi deres Samvittighed ikke kunde bifalde; de
bade ydmygeligen, Caroli V. Opførsel mod Jøderne.at Kongen
vilde unde dem Religions Frihed, og lovede for saadan Frihed at aflægge 800000
Gulddaler. CarolusCarolus]Carolus] Corolus A Carolus] Corolus A V. tog naadigen mod disse Deputerede, og hans Raad fandt for gott at
|656tage mod de tilbudne Penge, og at have Medynk med denne
betrængte Nation. Men, da Cardinal Ximenes fik Kundskab derom, skikkedeskikkede]skikkede] skikke A skikkede] skikke A
han strax en
Coureer til Kongen, for at tilkiendegive, at det var ikke tilladt at trafiqvere med
Religionen, og at sælge CHristum, at han burde følge sin Farbroders Ferdinandi Exempel,
hvilken endogsaa udi sin Nød havde veigret sig ved at imodtageimodtage]imodtage] imodta A (ved linjeskift)imodtage] imodta A (ved linjeskift) 600000
Gulddaler, som Jøderne havde tilbudet ham for at nyde Frihed til at boe i Landet. Carolus
blev bevæget af denne Erindring og præfererede Cardinalens Raad for sin egen Interesse.
Hvor grundig ellers denne Erindring synes at være, seer man dog, naar man nøye examinerer
den og eftertænker, at Samvittigheds Frihed er ikke det samme som at sælge CHristum, men
at de synes heller at sælge CHristum og fornægte hans Lærdom, der med Sverd og Ild
forfølge Vildfarende; og hvis det var en Dyd at efterfølge Ferdinandi Fodspor, saa har det
alleene bestaaet derudi; thi man finder udi hans heele Liv ellers intet Tegn til
Christendom.
Jøderne, for at celebrere deres Ihukommelse, som satte Livet til for
Religionen, har derover forfattet en Martyr-Liste. Blant disse Martyres findes een, som
blev brændt til Lisbona 1603. Dom Lopes de Vera, som var en fornemme Christen af Geburt,
men antog den Jødiske Religion, og omskar sig selv, givende sig det Navn af Juda den
Troende, blev ogsaa brændt, og døde med saadan Bestandighed, at Præses for Inqvisitionen
selv maatte tilstaae, at han aldrig havde seet nogen gaae med saadan Frimodighed til
Døden, som denne Person, der endda var udi sin Alders Blomster. Almeyda blev brændt udi
Compostella Anno 1655. Ikke at tale om andre, som findes paa samme Martyrernes Liste.
Rabbinerne sige, at GUd saadant tilsteder, efterdi han altiid vil have dem, som skulle
over alt vidne om hans Eenighed. Saadan Ende fik Jødernes Magt udi Spanien og Portugal. De
Flygtige af samme Rige bleve endnu distingverede fra de andre ved det Navn af
Portugiser-Jøder. Blant dem, som udi sidste Forfølgelse i Portugal bortflygtede, var en
Kongl. Secretaire, som antog den Jødiske Troe, og lod sig kalde
(a) Salomon Malchu. |657Den samme blev siden greben af de Christne, og brændt til Mantua.
Cap. 4.
Jødernes Historie i Orienten udi det 15de, 16de og 17de Seculis.
Udi Orienten maatte Jøderne udstaae adskilligt Ont,
Jødernes Tilstand i Orienten i de sidste Seculis.da den
store Seyer-Herre Tamerlan oversvæmmede Asien. De bekomme da et nyt Herskab under de
Mogolske Konger, hvilket varede, indtil den bekiendte Ismael Sophi bemægtigede sig
Persien. Imidlertiid var Styrken af den Jødiske Nation udi Persien og Medien. Men, som
deres Academier vare blevne ødelagde, og Landet var underkastet idelig Krig og Uroelighed,
saa fandtes der hverken Fængslets Førster eller lærde Mænd blant dem, men de fleeste
levede her og der adspreedede udi en elendig Tilstand. Da den navnkundige Ismael Sophi,
som er Stam-Fader til de Persiske Konger, der have regieret indtil
denne Tiid, oprettede et nytt Herredom udi Persien, begyndte Jøderne at reise Hovedet i
Veyret, holdende ham i Henseende til hans store Seyervindinger for deres forventede
Messias. Udi denne Vildfarelse bleve de bestyrkede af tvende Omstændigheder. 1) Efterdi
samme Ismael gav sig ud for at ville reformere den Mahomedanske Religion, som da var
stadfæsted udi Persien; 2) Efterdi han sagde sig at være en Prophet, som var skikked af
Himmelen. Men de merkede strax, at de vare bedragne, efterdi hans Reformation gik kun ud
paa at fornye Alis Sect udi Persien, og i det øvrige at handhæve Mahomeds Lærdom,
hvorudover, da de indstillede sig for ham og tilbøde deres Lydighed, de bleve kun med
Kaaldsindighed modtagne, saa at det syntes han havde heller Afskye for dem, end godt
Hierte imod dem.
Under de efterfølgende Konger af denne Sophis Stamme findes intet
merkværdigt Den Persiske Konge Abbas søger at udrødde Jøderne.udi
den Jødiske Historie, indtil den store Schak |658Abbas kom at sidde paa Thronen. Samme Abbas lod sig af en Spaadom bevæge til det Forsætt at
omkomme alle Jøder udi Persien. Andre foregive, som er meere troeligt, at Kongen, ophidset
af de Klagemaal over deres Aager, besluttede at udrødde dem: og, som han søgte efter
Prætext til saadant at i Verk sætte, blev ham sagt, at Jøderne for længe siden havde
forbrudt deres Liv, efterdi Alcoranen gav tilkiende, at, hvis de inden 600 Aar ikke antoge
Mahomeds Lærdom, skulde de ødelægges.
(a) Deres Undergang blev derfor af
Kongen besluttet. Han havde ogsaa saadant fuldbyrdet, dersom den Persiske Seder eller Ypperste ey
havde overtalet ham til at holde inde dermed, indtil han selv havde Hans Samtale med dem.examineret Jøderne. Schak Abbas adspurte dem fornemmeligen
om Offringerne, hvi de havde cesseret fra Isai eller Jessæ Ankomst, hvilken Mahomed havde
succederet. Man kand sige, at Kongen ved dette Spørsmaal satt dem Kniven paa Struben,
saasom Offringernes og andre Ceremoniers Afskaffelse ved CHristi Ankomst er det stærkeste
Argument, de Christne have mod Jøder. De svarede da Kongen paa dette Spørsmaal, at de
ventede en Messiam, og at de ikke kunde antage den Christum, som deres Forfædre havde
korsfæstet. Abbas fortørnedes over dette Svar, saasom Alcoranen taler med Ærbødighed om
JEsu. Han spurdte dem derpaa videre, hvad Tanker de havde om Mahomed. Ved dette Spørsmaal
stønnede de, saasom de af Frygt turde ikke sige, at han var en falsk Prophet. Efterat de
havde confereret med hinanden om Svaret, erklærede de, at Moses var den store Prophet, og
den eeneste, som dem var befalet at følge. De forkastede dog ikke Mahomed, efterdi han var
Abrahams Søn ved Ismael. Til dette Svar føyede de ydmyge Bønner, og bade de Kongen vilde
beskytte dem, efterdi de havde ikke satt sig ned udi hans Lande, uden i Forsætt at beviise
ham all troe Tieneste.
Abbas bebreidede dem derpaa, at de under Prætext af deres forventede
Messia forbleve udi deres Vantroe, og hindrede andre fra at antage
den Mahomedanske Religion. Jøderne, efterat de havde raadslaget derom, gave da tilkiende,
at deres Messias skulde |659komme, naar 70 Aar vare forløbne,
(b) ved hvilket subtile Svar de Underlig Accord sluttet med Jøderne.afvendede den overhængende Fare, efterdi de
selv saavel som Kongen kunde ikke vente at leve saa længe. En Accord blev derpaa sluttet,
hvorved Jøderne forbunde sig til at blive Mahomedaner, hvis Messias ikke kom til samme
Tiid; hvis han derimod kom, forbandt Kongen sig til at blive Jøde. Og siges der, at samme
Accord blev forvaret udi det Kongelige Archif. Man maa forundre sig over, at denne kloge
Konge kunde lade sig saaledes snakke for: Men han tog dog en Ting derved udi Agt, nemlig
at taxere Jøderne for tvende Millioner.
Denne merkelige Accord er siden ikke bleven udi
115 Aar omtalt til Jødernes store Lykke. Det er troeligt, at den enten af de efterfølgende
Konger har været u-bekiendt, eller at de have henregnet den til Schak Abbas
Kortsvilligheder. Den kunde ey heller egentligen forbinde uden de contraherende Personer:
thi ingen kand forsikkre om, hvad hans Efterkommere skal troe. Men da Abbas II. udi det
Aar 1642 kom paa Thronen, og han eengang bladede udi Archivet, fandt han den Accord, som
Abbas I. havde sluttet med Jøder. Han blev strax heel bevæget derover, helst Stor Forfølgelse under Abbas II.saasom paa samme Tiid Zabathai
Tzevi kom udi saadan Anseelse blant Jøderne, at de ansaae ham for deres Messias. Efterat han med
sit Raad havde raadført sig derom, blev besluttet gandske at udrødde den Jødiske Nation,
og Befalning blev strax given til at nedsable dem uden Forskiæl over det heele Riige.
Dette Mord continuerede udi 3 Aar, saa at der udider udi]der udi] derudi A; derudi SS der udi] derudi A; derudi SS
5 Persiske Provincier blev ikke een Jøde
tilbage. Nogle af dem reddede sig dog ved Flugten, enten til Tyrkiet eller Indien.
Saaledes bliver Historien, grundet paa tvende reisende Personers mundtlige Relationer,
gemeenligen fortalt, men man kand giøre adskillige Antegninger derudi; thi først kand man
ikke regne meer end 60 Aar fra Schak Ankomst til Regieringen indtil det Aar 1642, da den
store Forfølgelse gik for sig. Dernæst synes det ikke rimeligt, at en saa fornuftig Konge
kunde lade sig forleede til at giøre en saa daarlig Contract. Jeg drister |660mig dog ikke gandske at forkaste Historien; thi der kand være
Misregning udi Aarene, og Schak Abbas kand af Kortsvillighed have sluttet Accorden; Thi
der findes mange saadanne skiemtsomme Ting udi hans Historie.
Andre vidne om Schak Abbas
I. at han vel søgte at omvende Jøderne, men, da han merkede, at de, u-anseet deres
Omvendelse, dog forbleve Jøder udi deres Hierte, forloed han sit Forsætt, hvilket bliver
lagt ham til stor Berømmelse.
(a) Hvad den almindelig Forfølgelse, som Abbas II. opvakte mod
dem, angaaer, da kand den ikke have været saa total, som foregives;
thi Thevenot, som nogle Aar derefter var udi Persien, vidner, at der vare endda mange Jøder
udi Landet, skiønt de vare usle og fattige, og maatte bære et vist Merke paa deres Klæder,
for at distingveres fra andre.
(b) Det samme vidner og Tavernier, og
meener Chardin, som udi det Aar 1677 var udi Persien, at af dem vare 9 til 10000 Jødiske
Familier i samme Rige.
(c) Rabbi Luzatto siger, at de leve der endnu udi stor Mængde,
og maadelig Frihed,
(d) og den bekiendte Jøde Orobio holder
for, at de vigtigste Sager der blive forrettede ved Jødernes Middel.
(e)
|661
Cap. 5.
Zabathai Tzevis Historie.
Udi Syrien opreisede sig det Aar 1638 den navnkundige
Bedrager Zabathai Tzevi, Zabathai Tzevis Historie.hvilken gav
sig ud for Messias, den samme var fød af ringe Forældre udi Aleppo, og vidste at spille
sin Rulle forunderligen, for at indbilde Folket, at han var den store forventede Forløser.
Efterat han en Tiidlang havde prædiket for Jøder under aaben Himmel, og faaet et stort
Anhang, gav han sig omsider ud for Prophet, og sagde, at han skulde opløftes i Skyerne, og
var hans Dristighed saa stor, at han spurte Jøderne, om de ikke havde merket saadan
Opløftelse, ja, da de nægtede sig saadant at have merket, straffede han deres
Forblindelse. De fornuftigste Jøder merkede strax, at han vilde styrte Folket i U-lykke,
og derfore citerede ham for Synagogen udi Smyrna, hvor han blev dømt fra Livet, men, som
ingen vilde exeqvere Dommen, lod man sig nøye med at fordrive ham. Han begav sig derpaa
til Thessalonica, hvor han begyndte at agere samme Person; Derfra blev han dreven til
Athenen, og, efterat han havde passeret adskillige Stæder udi Grækenland, kom han omsider
til Alexandria, hvor Hans Forløber.hans Navn er bleven meget
bekiendt. Udi Gaza fandt han en anseelig Jøde ved Navn Levi, for hvilken han aabenbarede
sit Forsætt. Levi tog sig for at understøtte ham, og gav sig ud for Propheten Elias, der
skulde være Messiæ Forløber. Tiiden var da meget beqvem til at i Verk sætte saadant,
efterdi Cabbalisterne af et Sprog hos Propheten Daniel havde udregnet Messiæ Ankomst til
1675.
(a) Efterat dette Verk var overlagt, begav Levi sig
til Jerusalem, hvor han forsamlede Jøderne, og afskaffede den Faste, som holdtes udi
Junio, efterdi man ved Messiæ Ankomst ikke burdte sørge meere. Han
forestillede dem da Tzevi som deres Messias, og lode de daarlige Jøder sig strax deraf
bevæge, helst, som han betegnede en vis Tiid, nemlig November Maaned, |662udi hvilken den Tyrkiske Keyser skulde blive slagen, og hans Herredom
Han excommuniceres af Jøderne.kuldkastes. De Fornuftigste
derimod, som saae, hvad Udfald dette vilde have, satte sig strax op mod den nye Messias, og
excommunicerede ham. Herudover blev Tzevi tvungen til at forlade Jerusalem, og begav han
sig derfra først til Smyrna, siden til Constantinopel, hvor han meenede at finde et
Anhang: Men 25 Rabbiner havde ved Skrivelser forekommet ham, og ladet Jøderne sammesteds
vide, at det var en Bedrager, og hvo som kunde omkomme ham, giorde en god og gudelig
Gierning. Han Han antages udi Smyrna.begav sig derpaa til
Smyrna igien; hvor hans Nærværelse var nødig, efterdi han vidste, at Levi didhen havde
skikket fire Gesandtere, hvilke der skulde imodtage ham, og erkiende ham for Messia. Ved
denne Ambassade bleve Indbyggerne udi Smyrna bedragne, efterdi Levi var en Mand af stor
Anseelse. De toge derfore med Ærbødighed mod ham, tilbare ham store Foræringer, hvormed
han kunde underholde sin Værdighed, og erklærede ham for deres Konge. Udi denne
Indbildning bestyrkede Levi dem, men sagde derhos, at Tzevi var deres rette Forløser, og
at det Tyrkiske Herredom skulde falde under hans Anførsel. Han bød dem alleene at have
Taalmodighed udi 9 Maaneder, udi hvilken Tiid Tzevi burde være skiult, og derved
foraarsagede Folket stor Bedrøvelse: Men, naar den Tiid var forløben, skulde han lade sig
see udi sin Herrlighed, ridende paa en Løve, og føre Folket til deres Fæderneland, hvor et
Tempel skulde nedfalde af Himmelen.
De Jødiske Lærere forsamlede sig derpaa udi Smyrna for
at overveye denne Sag paa nye. De Klogeste af dem funde da ikke Messiæ Characteer udi
Tzevi ey heller Eliæ udi Levi, besluttede derfor at dømme ham til Døde; men dette Partie
var ikke det stærkeste, hvorudover det mod den store Mængde intet kunde formaae. Tzevi lod
da forsamle Folket i Synagogen, og celebrerede en nye Fest. De fleeste underkastede sig
derpaa hans Magt, og troede at see noget Guddommeligt i hans Person. Endskiønt Rabbinerne
fordømte ham trende gange til Døden, lod han sig dog deraf ikke afskrække, vel vidende, at
ingen turde exeqvere Dommen. Hans Venner havde derforuden vundet Gouverneuren i Smyrna,
hvil|663ken tog ham i Beskyttelse. Almuen lod udstrøe,
at der gik Ild ud af hans Mund, naar han talede med Gouverneuren, og at en Ildstøtte, som
blev seet, havde saaledes forskrækket ham, at han ikke turde lægge Haand paa Tzevis
Person. Han blev derfor ført tilbage fra Slottet af Almuen, som intonerede de Ord af
Psalmen: HErrens Haand har opløftet sig.
(b)
Han oprettede derpaa en Throne for sig selv, og en anden for
sin Dronning. Og forfattede en Troes-Formular, som alle skulde antage. Da en anseelig Jøde
blev ved at sætte sig op mod hans Herredom, lod han af Synagogen
forlange, at han skulde overleveres til Straff, og, da man veigrede sig ved at overgive
ham, rykkede han selv med en Magt af 500 Mænd imod ham, saa at samme Mand maatte redde sig
med Flugten.
Da hans Rige saaledes var bleven bestyrket, lod han af Bønnerne udslætte den
Tyrkiske Keysers Navn, for at sætte sit eget i Steden derfor. Derpaa tog han sig for at
undertvinge andre Nationer. Han uddeelede de høyeste Bestillinger til sine Venner, og lod
sig kalde Israels Kongers Konge, givende sin Broder Titul af Juda Kongers Konge. Han begav
sig selv paa et lidet Skib til Constantinopel, medens hans Krigsfolk giorde denne Reise
til Lands. Reisen varede udi 30 Dage, udi hvilken Tiid den Tyrkiske Keyser blev advaret om
denne Handel, og derfor gav Ordre til den store Vizier strax at bemægtige sig hans Person,
og at regalere ham med Stok-slag efter den Tyrkiske Maade, hvilket og skeede.
Han fængsles udi Tyrkiet.Denne Hendelse kunde dog ikke aabne
Øyene paa Jøderne. De erindrede sig, at Levi havde forud sagt, at Messias skulde være
skiulet udi 9 Maaneder, og at Nationen imidlertiid skulde udstaae meget Ont. De troede, at
Oraclet ved denne Haanhed var opfyldt og bestyrkedes end meere udi deres Vildfarelse;
Messias selv, da han blev examineret for Retten, svarede, at han imod sin Villie havde
taget Konge Titul, og at Jøderne med Magt havde tvunget ham dertil: Af hvilket Svar den
store Viziers lod sig |664bevæge til Mildhed, og indsluttede
ham paa Dardanellerne, hvor han lemfældigen blev medhandlet. Jøderne lode sig end deraf
ikke bevæge, tvertimod de foregave, at den Tyrkiske Keyser ikke havde kunnet øve sin Magt
mod ham, efterdi ham intet ont var vederfaret. De løbe udi HobetallHobetall]Hobetall] Habetall A Hobetall] Habetall A til Dardanellerne,
gave store Foræringer til Fæstningens Gouverneur og end større til Messias, hvilken deraf
blev saa opblæst, at han befoel dem at holde sin Fødsels Fest, lod ogsaa affærdige
Gesantere til adskillige Steder, for at tilkiendegive, at han var Messias, og at
underrette dem om de Mirakler, som han havde udvirket, og som endda skeede. Han gav
Syndernes Forladelse til dem, som af Devotion besøgte hans Moders Grav, og beviisede
Jøderne ham over alt Lydighed. Synagogen til Amsterdam forfattede en Bog, der indeholdt de
Bønner, som alle de skulde recitere, der reysede til Adrianopel for at see denne Messiam.
Men med alt dette havde han dog Fiender iblant Jøderne. Nehemia Cohen, en Polsk Jøde, gik
ind udi Fængslet til ham, og bebreidede ham hans Bedragerie, antog ogsaa den Mahomedanske
Religion for at være desbedre i Stand til at agere imod Tzevi. Den Tyrkiske Keyser lod
derpaa Messiam føre til Adrianopel, og befoel, at man skulde stikke ham igiennem med et
Spiud, for at see, om han kunde saares. Dette indjog saadan Skræk udi Jødernes Konge, at
han, for at undgaae denne Prøve, Han antager den
Mahomedanske Troe.antog den Mahomedanske Troe, hvorudi hans Hustrue den
formeente Dronning fuldte ham efter. Dette kunde ikke andet end foraarsage en stor
Forvirrelse og Blusel blant JøderneJøderne]Jøderne] Jødernes A Jøderne] Jødernes A , efterdi de saae deres Messias forvandled til en
Muselman. Ikke desmindre fandtes der dog nogle, som forbleve udi deres Vildfarelse, og
foregave nogle Cabbalister, at Messias burte være en Tiidlang blant Tyrkerne, ligesom
Dronning Esther havde været hos Kong Asverus.
Man seer af denne Historie et merkeligt Exempel saavel paa disse Bedrageres
Dumdristighed, som paa Jødernes Lettroenhed, hvilken blev ved, endskiøndt de saae deres
formeente Prophet at have begaaet den skammeligste Action og apostaseret til en saa |665daarlig Religion som den Mahomedanske. Historien er
omstændigen beskreven udi et Brev, som det Hollandske Raad udi Smyrna Aar 1703 skikkede
til Cuper.
(a)
Halshugges.Sabbathai, efterat han var bleven en Mahomedaner,
blev siden efter Keyserens Befalning halshuggen. Og tænkte man ikke siden paa ham. Alleene
en Jøde ved Navn Daniel Israel, som var boesatt udi Smyrna, foregav, at han endda levede,
og at han udi 40 Aar skulde være skiulet. Men, naar bemældte Tiid var forløben, skulde han
komme for Lyset igien, og dreyede han een af Daniels Spaadomme didhen. Samme Daniel øvede
adskilligt Koglerie, for derved at giøre sig anseelig blant Jøderne i Smyrna, udvirkede
ogsaa derved, at mange ansaae ham som en Prophet, og troede, at Sabbathai endda levede,
celebrerede hans Fødsels-Dag, som var den 26 Dag udi den Maaned Kasleu eller den 18
December. Dette blev dog længe holdet hemmeligt, saa at hverken Tyrkerne ey heller de
Christne udi Smyrna havde nogen Kundskab derom. Men, da Sagen blev bekiendt, blev Daniel
fordreven af Staden. Saaledes endtes denne Bedragers Historie, hvilken er en af de
merkeligste af det slags Hendelser; thi ingen af de forrige falske Messiæ havde opvakt
større Uroelighed, og giver det samme tilkiende, at han maa have haft et stort Talent til
at sætte Folk Voxnæse paa.
|666
Cap. 6.
Jødernes Tilstand i Palæstina udi det sidste Seculo.
Man skulde tænke, Jødernes nu
værende Tilstand udi det Hellige Land.at Palæstina var det Land, hvor de fleeste
Jøder vare at finde, efterdi det er deres Fæderneland, og dem ikke er forbudet meer at
sætte sig der ned end paa andre Steder. Men, saasom Landet flyder nu omstunder ikke for
dem udi Melk og Honning, som i fordum Dage, saa er Kiærligheden bleven meget formindsket.
De giøre vel af Devotion Pillegrims Reyser didhen, søge ogsaa der at blive begraven.
Sandys vidner at have seet mange Jøder udi deres høye Alder at have reyset didhen for at døe udi Jerusalem, ja at de føre deres Forældres, Børns og
Slægtingers Beene med sig.
(b) Tevenot siger, at de udi hans Tiid betalede en
Zeqvin for at nyde Gravsted udi Josaphats Dal.
(c) Aarsagen, hvorfore Jøderne have saadan Begiærlighed til
at begraves udi det hellige Land, er en Meening, at Opstandelsen alleene skal skee udi
samme Land, og at de, som døe paa andre Steder, skulde veltes under Jorden didhen: Saasom
nu denne Veltning, som de kalde Gilgul Hammesim ikke kand skee uden stor Smerte; saa søge
de ved de Dødes Begravelse udi Opstandelsens Land saadant at forekomme.
(d) Dog søge andre, blant hvilke R. Manasses at
forklare dette Allegoricè; Men der ere faa, som have Lyst til at fæste Sapheta deres fornemste Boepæl.Boepæl udi Landet, saasom der
liden Leylighed gives dem til at subsistere, langt mindre til at samle Midler. Sapheta er
den Stad, som af dem meest er beboed. Der nyde de adskillige Fordeele, sær formedelst
Stadens Situation paa et Bierg, som sætter den i Sikkerhed for Arabernes Streiffen.
|667Jøderne blive og i samme Stad af Tyrkerne tracterede med
større Lemfældighed end paa andre Stæder. En reysende Person forsikkrer, at den heele Stad
udi forrige Seculo var alleene bebygt af Jøder: Men der findes kun to tredie Deel af dem
og en 3die Deel af Tyrker udi Staden. Eugenius Roger siger, at Jøderne holde for, at
Messias skal aabenbare sig udi Sapheta, og at det var udi den Henseende, at de udi det Aar
1633 begave sig i Hobetall til samme Stad for at modtage deres CHristum.
(e)
Udi samme Sapheta er
et Academie, som er anlagt udi de sidste Tiider; Thi, saasom Benjamin af Tudela mælder
intet derom, kand man slutte, at det ikke var til udi det 12te Seculo. Samme Academie er
bleven meget berømmeligt; thi, endskiøndt de Orientalske Jøder en Tiidlang have forsømt
Videnskabe og Boglige Konster, saa ere dog der adskillige anseelige Lærere. Man skikker
didhen Børn for at lære det Hebraiske Sprog udi sin Purhed, saa at Academiet af Sapheta er
det samme, som fordum Academiet af Tiberias var, udi hvis Sted det er kommet. Blant
Academiets Lærere regnes den navnkundige Cabbalist
(f) Moses Cordoverus, saaledes kalden, efterdi
han var fød udi den Stad Cordova i Spanien. Den samme forloed Spanien udi det 13de Seculo,
og blev en af de fornemmeste Lærere eller maaskee Stifter af dette Academie.
Adskillige Lærere sammesteds.En anden Lærer udi Sapheta var
Dominicus af Jerusalem, hvilken, efterat han der havde underviiset udi Thalmud, og
practiceret udi Medicinen, blev kalden til Constantinopel for at være
Keyserlig Medicus. Den samme levede indtil Begyndelsen af det sidste Seculo, og omsider
blev Christen. Han har oversatt det Nye Testamente paa Hebraisk. Moses af Trany var udi
stor Anseelse
(g) paa dette Academie udi Begyndelsen af det 16de Seculo.
Jøderne kaldtekaldte]kaldte] A; kalde SS kaldte] A; kalde SS ham Israels Lys og den Lærer, som rykker Biergene, efterdi han hæver alle de
Vanskeligheder, som giøres over Loven.
|668En anden ikke
mindre anseelig Lærer var Joseph de Karo, som blev kalden Verdens Vidunder.
Moses Alscheh
florerede udi det 17de Seculo udi Sapheta, hvor han var fød. Han har forfatted adskillige
Skrifter, hvis Titler ere forblommede. Et kaldet Mosis Øye, et andet Sarons Rose, og det
3die Dalernes Lilie. Han har skrevet med et slags Oprigtighed, nægter for Exempel ikke,
at CHristus skal lide; Og merker man, at han er i Forvirrelse, naar han skal forklare
Esaiam, efterdi han har tilstaaet, at det 53de Capitel sigter paa Messiæ Lidelse, dog
applicerer han den endeligen paa en anden Person.
Samuel Onida, en anden anseelig Lærer,
var ogsaa fød udi Sapheta. Blant de andre Saphetanske Professores regnes Moses af Nagiara
og Judas Jonæ Søn. Den sidste af dem blev Christen, og den bekiendte Bartolocci
Læremester,
(a) hvilken han opmuntrede til at forfatte det Verk kaldet
Bibliotheca Rabbinica. Han havde en saa stærk Ihukommelse, at, dersom Thalmud havde været
forkommet, havde han af sit eget Hovet kundet restituere den igien.
Dette maa være nok
talt om Academiet af Sapheta, som i lang Tiid har floreret, og endnu er udi fuld Blomster;
Paa den høye Skole, hvoraf Jøderne bryste sig udi Jerusalem, derimod ere nu omstunder kun
faa Jøder; thi man regner der ikke meer end 100 Familier, hvilke gemeenligen have deres
Boelig paa Sions Bierg; Nogle af dem have Told-Betieninger, andre ere Gouverneurens
Skrivere, og den største Aarsag hvi der ere faa Jøder i
Jerusalem.Deel er Staadere. Aarsagen, hvorfore der findes saa faa Jøder, er,
efterdi der gives lidet Middel til at subsistere: Nogle tilskrive det en anden Aarsag,
efterdi en Deel holder for, at Jerusalem ved Messiæ Ankomst skal lægges i Aske og ved
Ilden reenses fra de Ureenligheder, hvormed den af Christne og Mahomedaner har været
besmittet. Men Hoved-Aarsagen er, efterdi Jøderne der blive holdne udi større Tvang end
paa andre Steder; Thi, saasom Mahomedaner holde ogsaa |669Jerusalem for en hellig Stad, saa er den opfyldt med en stor Mængde af deres Devote og
Geistlige, hvilke ere Jødernes store Fiender, og lade dem ikke i Roe. Saadan er Jødernes
Tilstand udi Jerusalem efter Banages Berettning; Ovenmældte Roger vidner dog, at af 5000
Jøder, som findes udi Judæa, ere 4000 udi Jerusalem, endskiøndt i
Kraft af en Keyserlig Tilladelse der maa ikke være meere end 500. Men de Tyrkiske Basser
lade sig med Penge bestikke, for at see igiennem Fingre med dem.
(b)
Merkeligt Exempel paa Simulation.Det var udi Jerusalem, at
man udi det Aar 1665 saae et merkeligt Exempel paa Simulation, da en Jøde blev de Christnes
Patriarch udi samme Stad. Den samme, efter han formedelst Fattigdom havde forladt sin
Religion, og var bleven Christen, distingverede sig saaledes blandt de Christne, at han
avancerede fra een Grad til en anden, og omsider blev Patriarch udi Jerusalem. Dette var
ham ikke nok; thi, da det Patriarchalske Sæde udi Constantinopel blev ledigt, begav han
sig didhen for at anholde om det samme. Men der faldt han i en dødelig Sygdom, og, da han
merkede, at hans Leve-Tiid var ude, besluttede han at aftage den Maske, under hvilken han
saa længe havde været skiulet; Han lod da til sig kalde adskillige Græske Bispe, tillige
med en stor Mængde af Jøder, for hvilke han gav tilkiende, at han stedse havde holdet den
Jødiske Troe for den beste, og at han hermed sagde sig af med Patriarchatet udi Jerusalem,
for at døe udi sin gamle Religion, hvilken han aldrig havde fornægtet uden med Munden.
Dette foraarsagede en stor Forundring og ikke mindre Forargelse.
Man saae deraf, hvad
Religions Tvang kand foraarsage, og hvorvidt Simulation kand drives. Om samme Mand strax
døde derpaa, taler Historien intet. Hans Navn findes ey heller nævnt.
|670
Cap. 7.
Jødernes Historie udi Æthiopien, Ægypten, Africa og Grækenland.
Endskiønt visse Skribentere tale meget om Jødernes
store Mængde udi Africa, og sige, at heele Lande deraf med dem ere besatte, saa ere de dog
rarere der end udi Asia, og er det ikke uden i Ægypten, Æthiopien og Barbariet, hvor man
finder noget tilstrækkeligt Antall af Jøder; thi udi heele Lybien veed man ikke af Jøder
at sige, ey heller i Monomotapa og Terra Nigritarum. Müller og Bosman, som have beskrevet
de Guineiske Kuster, melde ey heller om Jøder sammesteds. De findes og ikke paa den Insul
Maltha, som holdes for en Africansk Øe.
(c) Udi Æthiopien derimod, Ægypten og
Barbariet, findes en stor Mængde af dem. Æthiopiske Jøder.
Æthiopien
er det Land, hvor Jøderne have levet udi allerstørste Sikkerhed, efterdi der er
megen Overeensstemmelse mellem dem og de Æthiopiske Christnes hellige Ceremonier, saasom
Jøderne æde ikke Svine-Kiød, og helligen iagttage Sabbaten. De Æthiopiske Konger holde og selv for, at de ere af Jødisk Stamme,
(d) og derfore udi deres Vaaben bære en Løve, som
holder et Kors, med disse Ord: Løven af Juda har vundet. Udi det Brev, som den Æthiopiske
Konge David tilskrev Pave Clemens VII. fandtes saadan Titul: Jeg David, Troens-Støtte,
nedstiger af Juda Stamme &c. Hvad som ydermeere contribuerer til god Forstaaelse
mellem dette Lands Jøder og Æthioperne, er, at de Æthiopiske Jøder have ikke antaget
Thalmud, men holde sig alleene til den skrevne Lov.
|671Jøderne paastaae, at de vare meget mægtige i dette Land, og at de en Tiidlang havde
heele Provincier blant nogle Bierge til Eye, hvorudi de beskyttede deres Frihed mod de
Æthiopiske Konger under deres egen Øvrighed. Thevenot siger efter en Abissinisk Gesandts
Berettning, at Jøderne der havde tvende Bierge, af hvilkehvilke]hvilke] hvilket A hvilke] hvilket A det eene førede Navn af Semain,
det andet af Sallemt, og at de der under deres Anfører Gedeon bragte sig udi stor
Anseelse;
(e) hvoraf nogle have taget Leylighed at
viise, at Zepteret var enda hos Juda, men det er daarligt at ville beviise saadant af
nogle Jøder, som have flygtet til Biergene. Derforuden, endskiønt det Argument har kundet
være paa en vis Tiid af nogen Vigtighed, har det nu omstunder dog tabt sin Kraft
formedelst den Forandring, som skeede udi det forrige Seculo, og det paa saadan Maade.
Deres Skiebne udi Æthiopien.Jøderne conserverede deres
Anseelse udi Æthiopien indtil Begyndelsen af det forrige Seculo, saa at de undertiiden
komme de Abysinske Konger selv til at skielve; thi de havde endda moxen tre heele
Provincier inde, og Stedernes Situation forvarede dem mod all fiendtlig Magt. Dette varede
indtil det Aar 1611, da den Æthiopiske Konge Susneus endeligen forcerede Passagen til
Biergene, og drev dem reent derfra, saa at de siden den Tiid have levet adspredede blant
de Abysinske Christne. Nogle af dem ere Vævere, andre Smede, og overlode Æthioperne dem
det sidste Haandverk, efterdi de selv have Afskye derfor, og de Jødiske Smede forsyne dem
med alle slags Gevær, som de forarbeide. De have der deres Synagoger, og nyde fuldkommen
Religions Frihed. En stor Mængde af dem følger ogsaa Hoffet. En Araber forsikkrede Ludolf,
at der mod Enden af det sidste Seculo vare hen ved 60000 Jøder,
(f) som fuldte Hoffet, men denne Regning er noget
resolut. Man kand alleene sige dette, at de omgaaes gandske fortroeligen med de Abysinske
Christne.
I Ægypten.Udi Ægypten har altiid været en stor
Mængde af Jøder, ligesom der endnu er. Der foregives, at udi forrige Seculo vare
li-|672gesaa mange af dem som udi Mosis Tiid: men paa
de sidste Tiider er deres Tall bleven meget forringet; thi reisende Personer vidne, at de nu omstunder ere boesatte alleene udi Cairo og
Søe-Stæderne. Midt i Landet derimod er ingen. De blive ey heller tilladte der at komme.
Naar derfor nogen Jøde har Ærende paa Landet, maa han forklæde sig, for ikke at blive ilde
medhandlet af Bønderne.
I Barbariet.Udi Barbariet findes
ogsaa mange Jøder, som udi Tunis, Tripoli, Salée, Alzier, Tetuan, &c. og regner en
vis Autor i Alzier deres Tall der til 10000.
(a) De blive der vel
haandhævede, saasom de give Tribut, drive stor Handel, og lade sig bruge til Søe-Røvernes
Spioner. Den Franske Gesandte St. Olon, regner udi det Maroccanske Herredom 1600. Den
største Mængde af dem siges at være udi det Kongerige Fez, hvor de have 8 Synagoger, og
beregnes til 80000 Siæle. Nogle have regnet de Barbariske Jøders Tall til 160000 Familier.
(b) Eftersom de der agere Mahomedanernes Spioner, ere
de i den Henseende besynderligen af de Christne forhadte. Dog stræber R. Luzatto at til
intet giøre den Beskyldning imod dem.
(c) Banage siger, at Jøderne have
fornemmeligen deres Ophold udi den Province af Suz, som tilforn dependerede af det
Kongerige Marocco. Der havde de Skoler, Synagoger, item deres egne Dommere. De fleeste ere
Haandverks-Folk, men nogle af dem ere udi vigtige Hoff-Tienester. Kongen af Marocco
skikkede udi Begyndelsen af forrige Seculo en Jøde som Ambassadeur, til de foreenede
Provincier. Udi det Kongerige Fez bleve deres Synagoger nedrevne udi det Aar 1660, men
Muley Mahomed lod dem siden igien opbygge, han giorde ogsaa en Jøde til sin Skattmester og
første Minister.
Hvor stor Mængde af Jøder der er udi Constantinopel, sees deraf, at der
er neppe nogen stor Herre eller Kiøbmand, som jo haver en Jøde udi sin Tieneste, hvilken
forestaaer hans Huus, og|673driver hans Handel. De blive ogsaa
brugte af alle Udi Constantinopel.Ambassadeurs, som opholde
sig i samme Stad. De boede tilforn udi Forstaden af Galata, men nu omstunder boe de udi
Constantinopel selv ved Søekanten, hvor de have deres Synagoge. De, som ere udi
Ambassadeurernes Tieneste, bære deres Livrées, de andre bære visse spidse Huer, som
Sukker-Toppe, og Violet Skoe: hvilket dog er intet Haanheds-Tegn, efterdi enhver Nation
der er distingueret ved egen Klæde-Dragt. De nyde Privilegium at sælge Viin, og holdes
deres Viin for den bedste, saasom man meener, at de ikke forfalske den, efterdi Mosis Lov
fordømmer saadan Blanding: Adskillige af de Constantinopolitanske Jøder antage Mahomeds
Lærdom. Man har foregivet, at de samme maatte først blive Christne,
(a) førend de kunde blive
Muselmaner, men det er fundet at være en u-grundet Digt. De blive ey heller omskaarne, men lade sig nøye med den Jødiske Omskiærelse, som de tilforn har
bekommet; Og, efterat man har examineret Motiven til Religionens Forandring, lader man dem
udsige disse Ord: Der er ingen anden Gud end GUd, og Mahomed er hans Prophet.
Jøderne
bekomme udi det Aar 1576 Frihed til at holde et Bogtrykkerie udi Constantinopel. Denne
Bevilning foraarsagede stor Bevægelse blant Tyrkerne: og den store Mufti frygtede, at
Alcoranen derover kunde blive trykt. Ikke desmindre blev denne Bevilling dog ved Magt,
man forbød dem alleene at trykke Arabiske Bøger. Dette Bogtrykkerie forskaffede Jøderne
stor Fordeel; thi Lovens Exemplarier, som vare blevne derover multiplicerede, komme udi
alles Hænder. Man saae ogsaa derpaa en stor Mængde af lærde Jøder udi Constantinopel,
blant dem vare
(b) Salomon Japheh, Gedalia, Mardochæus og andre.
De
Constantinopolitanske Jøder havde fordum Frihed at kiøbe Huuse og fast Gods. Men at den
Frihed maa være dem siden betagen, sees af Sagredos Tyrkiske Historie.
(c) Dog drive de en |674stor Handel, og derved samle stor Riigdom, saa at der findes Jøder, hvis
Midler skatteres til 200000 Ducater: Dermed insinuere de sig hos de Tyrkiske Basser, til
hvilke de giøre store Forskud af Penge: Men med alt dette ere de stedse forhadte og
foragtede, saa at der ere faa Jødiske Renegader, som komme til nogen Værdighed.
(d) De Tyrkiske Jøders Klæde-Dragt beskrives af
den Engelske Skribent Sandys saaledes. Deres Underklæder differere lidet fra Tyrkernes.
Derover bære de lange Kioler med hviide Ermer. Paa Hovedet bære de Purpurfarvede Huer, og
lade de deres heele Hoved beskiære.
(e) Adskillige af dem føre sig prægtigen op,
besynderligen Qvinderne. Der mældes om en Qvinde, der bar et Baand om sin Hals af Perler og
Ædelsteene, som blev skatteret til 40000 Ducater,
(f) hvilket foraarsagede, at Sultanen Aar 1577 lod
udgaae en Forordning mod de Christnes og Jødernes Pragt.
Item i de
andre Tyrkiske Stæder.Udi de andre Græske Stæder findes overalt adspreedde
Jøder, særdeeles udi Smyrna, hvor man regner 6000 af deres Nation, og en stor Mængde af
Synagoger. Kort at sige, der er udi det Tyrkiske Herredom hverken Stad eller stor
Lands-Bye, hvor man jo finder Jøder. De maa vel der meget ondt udstaae, formedelst de
Tyrkiske Betienteres Gierrighed. Men det er en Uheld, som er tilfælles for de fleeste
Undersaattere af dette store Monarchie.
|675
Cap. 8.
Jødernes Tilstand udi Italien i de sidste Seculis.
Jeg har tilforn viiset, at Jøderne af ingen
Potentater have været meer beskyttede De Romerske Pavers Forhold mod
Jøderne.end af de Romerske Paver. Johannes XXIII. var dog deres store Fiende, thi
han gav ikke alleene haarde Forordninger ud mod dem, men opmuntrede ogsaa andre Regentere,
sær Dronningen af Spanien, til at tvinge dem med Magt til Religionen. Man maa forundre
sig over denne Paves Nidkiærhed, efterdi han ingen Religion selv havde; thi det var
formedelst hans Ugudelighed og grove Laster han blev afsatt paa det Costnitske Concilio.
Pave Nicolaus modererede den Haardhed, som øvedes mod Jøder, og skrev i Faveur af dem til
andre Regentere. Det samme kand og siges om Alexandro VI. skiøndt det er troeligt, at han
giorde det ikke uden for Penge, han var Hiulet der drev alting udi hans Tiid. Han tog
naadigen mod de flygtige Jøder, som Ferdinandus Catholicus uddrev af Spanien, og
foraarsagede denne Faveur, at mange toge deres Tilflugt til Rom.
Udi andre Italienske
Stæder havde de dog ikke den Lykke; thi Carolus V. arvede sin Morfaders Had mod dem, og
derfor ikke vilde tillade dem at være udi Napoli og Sicilien. Samme Keyser hadede dem, og
de Bedragerier, han havde fundet hos dem, bestyrkede ham i saadant Had. En Jøde havde den
Dristighed offentligen udi hans Nærværelse at udgive sig for Messias, ham lod Carolus
brænde. Men en anden Bedrager spillede en Tiidlang bedre sin Rulle. Den samme var en
omvendt Jøde, som associerede sig een ved Navn David, hvilken gav sig Titul af Hoved for
Israels Krigs-Magt: Han lod den unge Person med saadan Flid underviise, at Jøderne udi
Italien holdte for, at Lærdommen var ham dicteret af Engle. Medens han prædikede for
Jøderne, di|676stingverede David sig ved Fasten og
Beden, og siges der, at han eengang hendrog 6 Dage uden at æde og drikke, dog dristede
hverken han eller denne unge Person Malcho sig til at give sig ud for Messias, men alleene
for hans Forløber. Malcho havde den Dristighed at begiære Audience hos Keyseren, hvilken
ham og blev given, men, da han gik ud af Gemaket, blev han arresteret og kasted paa Ilden.
David blev ogsaa fængslet, og bortført til Spanien. Jødernes Øyen kunde dog af den Hendelse
ikke aabnes; thi de troede endda længe derefter, at Sagen havde sin Rigtighed.
Den her
omtalte Malcho maa være den samme Salomon Malcho eller den Kongelige Portugisiske
Secretaire, hvorom tilforn er mældet; thi Gantz siger, at han associerede sig med David
Rubenita, og blev brændt til Mantua. Om David siger han, at han var
kommen til det store Tartarie, hvor de 10 Stammer ere,
(g) og at han siden omkom paa en voldsom Maade.
(h)
Under Pave Paulo III. vare Jøderne saa
mægtige, at mange knurrede derover, sær Cardinal Sadolet, hvilken beskyldte Paven for at
elske meer Jøder end Christne. Han sagde sig ikke at kunne begribe, hvi man forfuldte med
saadan Iver Lutheranerne paa samme Tiid, som saa stor Faveur saaes mod Jøderne. Videre
sagde han, at det eeneste Middel til Promotion ved det Pavelige Hoff var at favorisere
Jøderne. Disse og andre Klagemaal findes udi eet af SadoletsSadolets]Sadolets] Sodolets A Sadolets] Sodolets A Breve til Cardinal Farnese.
(i) Hans Erindringer havde vel den Virkning, at
Paven noget modererede sin Affection mod Jøderne, men han blev dog ved at beskytte dem,
saasom han havde deres Tieneste nødig udi Finance-Sager. Julius III. havde faaet i
Hovedet, at de Allegoriske Forklaringer, som fandtes udi Gemara, vare skadelige for
Christendommen, og derfor lod Thalmud brænde. Der siges, at alle Exemplarier, som fandtes
udi Italien, saaledes bleve opoffrede. Det var under den-|677ne Pave, at den bekiendte R. Joseph Tzarphati antog den Christelige
Religion. Man kand sige, at samme Mand blev meer end Christen, efterdi han foregav sig at
kunne finde Paven i den hellige Skrift, hvilket er meer end nogen gammel Christen har
kunnet præstere. Han skrev et Freds-Brev til Synagogen udi Rom, som han havde forladt, og
derudi beviisede, at Messias var kommen.
(k)
Blant andre berømmelige Jøder paa samme
Tiid var Elias Levita een af de fornemste. Hans Grammatica, som han kalder den udvaldte
Bog, er i stor Priis. Nogle holde for, at han blev Christen, efterdi han omgik ideligen
med de Christne; Men han døde udi den Jødiske Troe, og takker han GUd i eet af sine
Skrifter derfor, at han er en Jøde.
Pave Paulus IV. erklærede sig en Fiende af den Jødiske
Nation, hvilket sees af De Romerske Jøder indsluttede udi et vist
Qvarteer i Staden.de haarde Forordninger, han lod udgaae mod dem. Han tvang dem
alle til at boe udi et vist Qvarteer af Rom, og forordnede, at Portene af samme Qvarteer
alle Nætter skulde tilsluttes, og have de Romerske Jøder saaledes været indsluttede indtil
denne Dag. Nogle indbildte denne Pave, at Jøderne, for at hevne sig over nogle af deres
Qvinder, der havde antaget den Christelige Troe, havde bragt dem onde Aander paa Halsen
for at plage dem. Man fandt 89 Jøde-Qvinder virkeligen udi Rom, der stillede sig an, som
de vare besatte, og, naar man besværgede dem, sagde de, at Jøderne havde skikket onde
Aander for at pine dem, efterdi de havde antaget Daaben; Paven som
var en eenfoldig Mand, og derhos en Hader af Nationen, besluttede derfor at fordrive dem
af sine Lande. Men en Jesuit forhindrede saadant ved at forestille hans Hellighed, at de
onde Aander vare ikke saadanne Slaver af Jøderne, at de lode sig commandere af dem efter
Tykke. Ved denne Erindring standsede Paven, og befoel, at Sagen skulde nøyere examineres.
Ved første Pidske-Slag bekiendte de Besatte da, at de vare udsatte af nogle Hoffmænd til
at lyve paa Jøderne, for at profitere af deres Ulykke og Midlers Confiscation.
|678Disse Hoffmænd bleve derpaa strax arresterede, og henrettede Natten
derefter. Da denne Execution var skeed, raabte Paven, hvis ikke min gode Jesuit havde
været, havde jeg begaaet en fordømmelig Gierning ved at omkomme saa mange uskyldige Jøder.
Siden den Tiid var Paven mildere mod den Jødiske Nation.
Paa det Mejlandske Concilio, som
blev holdet kort derefter, nemlig Aar 1565. blev forordnet, at Jøderne maatte ikke lade
sig offentligen see uden Hatt eller et guult Dække paa Hovedet,
(a) iligemaade, at de udi alle Stæder skulde boe i
visse Qvarteer for sig selv. De bleve ogsaa tilholdne at lade sig indfinde paa visse
Tiider udi Christne Kirker for der at høre Prædikener, hvilket practiceres endnu udi Rom,
hvor de een Dag udi Ugen under Straff maa lade sig indfinde udi en Christen Kirke, hvilket
dog har ingen Frugt; thi jeg har selv merket, med hvor liden Attention og Andagt saadant
skeer. Disse og andre Anordninger bleve giorte paa samme Concilio.
Pius V. var stræng mod
Jøderne; thi han beskyldte dem for mange Laster, og fordrev dem af den heele Kirke-Stat,
undtagen af Rom og Ancona, hvilket var vanskeligt at begribe; Thi, hvis de vare saadanne,
som han afmalede dem at være, burte de ikke have været tolererede udi Rom, som holdtes for
Religionens Sæde, og Pavens egen Residence. De Raisons, som Paven gav til saadan underlig
Forordning, holde ikke Stik, saa at man seer, at han alleene for en vis slags Interesse
har beholdet dem i Hoved-Staden.
Sixtus V. gik meer oprigtigen til Verks herudi; Thi han
tilstoed offentligen, at man maatte tolerere Jøderne formedelst den Fordeel og Profit man
havde af dem.
Clemens VIII. derimod var dem ikke favorable; Thi han fornyede den Bulle, som
Pius V. havde ladet udgaae mod Jøderne, at de skulde forviises af Kirke-Staten. Aarsagen,
hvi han lod dem forblive udi Rom, foregives denne, efterdi han vilde, at |679de skulde blive under Pavens Opsyn, hvorved deres Omvendelse kunde
befordres.
(b) Men efter det Principium burte han ogsaa give alle
Kiettere Frihed til at boe i samme Stad, hvilken Frihed dog ikke tillades, saa at man
deraf seer, at egen Interesse har udvirket denne Faveur hos Paven i Henseende til Jøderne.
Jødernes Tilstand god udi Venedig.Hvad
de andre Italienske Stater angaaer, da er Jøderne ingensteds bedre antagen end udi
Republiqven Venedig. De bryste sig af at have erhvervet saadan Faveur ved de store
Tienester, de have beviiset Republiqven, sær udi den Candiske Krig. De ere der
Inqvisitionen ikke underkastede. Og grunder Regieringen sig herudi paa Apostelens Pauli Ord, som sige, at Kirkens
Myndighed ikke strækker sig til dem, som ikke have været indlemmede i Kirken. Dog maa de
der bære et Kiendemærke for at distingveres fra de Christne. Derom taler R. Gantz
saaledes:
(c) Vore Folk ere befalede udi Venedig at bære
paa deres Hoveder en guul Hue, som paa Tydsk heder Geel.
(d) Der holdes for
at være hen ved 2580 Jøder udi samme Stad. De ere alle indsluttede udi et vist Qvarteer,
og, saasom Grunden er trang for saadan Mængde, ere deres Huuse høye af 6 til 7 Etager. Sær udi det Florentinske.Udi
de andre Italienske Stæder findes og Jøder, men de ere ingensteds udi større Agt end udi
det Florentinske, og kand man see, at de spille Mester udi Handelen til Livorno, hvor de
og have en herlig Synagoge. Og, saasom de blive saa vel medhandlet udi dette Land, bære de
og stor Affection for Regieringen, hvorpaa de lode see Prøve, da Arve-Prindsen Ferdinandus
udi det Aar 1709 var svag; thi da lode de paabyde en Fastedag, og deelede Penge ud til
Fattige. Det er alleene udi de Italienske Stater, som have tilhørt Spanien, hvor Jøderne
ingen Tilladelse have at boe. Om de ved de sidste Forandringer har fæstet Foed der igien,
er mig ubekiendt. Udi de fleeste andre store Stæder i Italien findes Jødiske Synagoger og
anseelige lærde Mænd. Det er ellers merkeligt, |680at ligesom
den Romerske Bispe-Stoel har taget sig Myndighed over alle andre, saa tilegner den
Romerske Synagoge sig ogsaa en slags Jurisdiction over andre Jødiske Synagoger, hvilket
sees af et Exempel udi forrige Seculo. R. Tribotti avancerede udi det Aar 1644 nogle
Propositioner, som de andre Jødiske Lærere udi Italien stødte sig over. Dette foraarsagede
Ueenighed iblant dem; thi der vare og adskillige, som toge Tribotti Partie. Den Jødiske Synagoge til Rom tilegner sig Myndighed over andre
Synagoger.Den Jødiske Synagoge udi Rom tog sig for at kiende udi Sagen, feldede
Dom over alle de omtvistede Propositioner, og frikiendte Tribotti. Ved denne Kiendelse
lode alle sig nøye, og alting blev derpaa stille. Af dette skulde man slutte, at den
Romerske Synagoge holdes ikke mindre infallibel end det Pavelige Sæde. Man regner nu
omstunder hen ved 15000 Jøder udi Rom, som alle ere indsluttede udi det Stadens Qvarteer,
som kaldes il Ghetto. De blive regierede af 3 Mænd, som de kalde Memmonim eller
Gouverneurs. Disse 3 Mænd decidere udi alle de Tvistigheder, som reise sig mellem dem, og
søge at haandhæve de Privilegier, som dem af Paverne ere forundte. De forandres alle Aar,
paa det, at de ikke skulle misbruge deres Myndighed. De leve ellers udi saadan
Fortrolighed med de Christne, at de sidste tage ikke i Betænkning
ofte at besøge Jødiske Synagoger, og det undertiiden i saadan Mængde, at Pave Innocentius
II. omsider under Straf saadant maatte forbyde. Jøderne have et Academie udi Rom, som de
kalde Thalmud Thora, det er Lovens Studium. Der underholdes Professores, og var den
bekiendte Joseph Kimki, som florerede udi det Aar 1071, een af dem.
Bemældte Pave
Innocentius II. arbeydede ellers stærkt paa deres Omvendelse. De maa
ugentligen høre en Christen-Prædiken udi Rom.Pave Gregorius XIII. havde anordnet
alle Uger en Christen-Prædiken for Jødernes Omvendelse. Dertil skulde bruges en habile
Prædikant, for at viise dem, at Messias var kommen. Samme Pave forbandt den 3die Deel af de
Romerske Jøder at assistere ved saadan Prædiken, og vare alle Jøde-Børn, som havde naaet
deres 12te Aar indrullerede udi Tilhørernes Tall. Men denne Anstalt havde kun en slett
Fremgang; Thi en Dominicaner holdt alle Løverdage en kold Prædiken for |681Folk, som ingen Attention havde dertil. Innocentius II. forordnede, at
disse Prædikener ikke meere skulde holdes udi en indviet Kirke, efterdi han havde
fornummet, at Jøderne ved adskillige Usømmeligheder vanhelligede Stedet. Han tilholdt
Prædikanten at giøre en Bøn til GUd, dog saaledes, at han nævnede JEsu og Mariæ Navn
gandske *sagte, paa det at Jøderne ikke skulde støde sig derover. Han beskikkede ogsaa en
Inspector, som skulde holde Styr paa dem, der sladrede, medens Prædiken varede. Og seer
man endnu en Mand med en lang Stang udi Haanden, som slaaer dem paa Fingerne, som sladre
eller lee. Men man hører sielden nogen Omvendelse at være udvirket ved dette Middel; saa
at man kand slutte, at denne Anstalt er kun giort for et Skin, og at Jøderne tolereres udi
Rom, ikke saa meget udi den Forhaabning, man har til deres Omvendelse, som formedelst den
Profit, Paverne kand have af bemidlede Folk; thi derpaa grunder sig gemeenligen
Geistlighedens Opførsel. Der fortælles om en vis Romersk Prælat, at, naar nogen forlangede
en Velgierning af ham, forelagde han ham dette Spørsmaal: Hvo var Melchisedecs Fader? og
at de, som ikke kunde svare til Spørsmaalet, maatte gaae trøsteløse bort; Endeligen lod
sig een indfinde med tvende Penge-Punge, hvoraf han satt først den eene paa Bordet, og
sagde: Det er Melchisedecs Fader, og siden den anden, sigende: Det er Melchisedecs Moder.
(a)
Naar en Jøde antager Daaben, er en
Cardinal gemeenligen hans Fadder, og udi 14 Dage fører ham om med sig udi sin Carosse,
klædet udi hvit Satin. Men siden paatager han Klæder som andre Christne. Dersom en Jøde nu
tager den Jødiske Troe, bliver han dømt til at brændes.
Dette maa være nok talt om de
Italienske Jøders Tilstand indtil denne Tiid. Man seer deraf, at der er en stor Mængde af
dem udi Italien. Og vil man vide et nøje Antall over Synagogerne, som findes udi Pavens
Lande, da kand man giøre Beregningen af Taxationerne. Deraf regner
man 9 udi Rom, 19 udi |682Campanien, 36 udi Marca Anconitana,
12 udi Patrimonio Petri, 11 udi Bologne, og 13 udi Romaniola, hvilke alle ere taxerede til
700 Rixdlr. som de aarligen aflægge. Paven beder for dem alle Langfredage, ligesaa vel som
for alle andre Kiettere. Det er derved merkeligt, at man ingen Knæe bøje, naar man beder
for Jøderne, efterdi Kirken vil derved tilkiende give den Afskye, de haver for de gamle
Jøders Gierning, der paa Spott bøjede Knæe for JEsu: rett ligesom den Ærbødighed, man er
GUd skyldig, dependerede udaf Jødernes Opførsel mod CHristum.
En
særdeles Hendelse med et Jøde Barn i Turin.Jeg vil til Slutning anføre en
merkelig Hendelse med Jøderne udi Turin, hvilken giver tilkiende, at, endskiønt de have
Religions-Frihed, saa dog blive de ved alle Leyligheder chicanerede. Et Jøde-Barn gik udi
det Aar 1671 over en Bek, og ved Børne-Leeg blev døbt af et Christen-Barn udi Navn Faders,
Søns, og Hellig Aands. Udi Kraft af denne Daab lod den store Vicarius Barnet bortføre, og
paastoed, at det tilhørte Kirken, efterdi det var døbt. Saasom alle ikke kunde saadant
bifalde, consulerede man den høye Skoele af Sorbonne, og erklærede da Abbeden Lameth, som
da var samme Collegii Oracle, i Faveur af den store Vicario, holdende for, at Barnet
tilhørede de Christne, og grundende sin Meening paa nogle Decreta, som vare giorte paa det
Concilio af Toledo. Andre derimod kunde ikke approbere saadant, foregivende, at saasom
Jøderne ved Stadens Love have Religions-Frihed, saa kunde et gammelt Concilii Sluttning,
som i Henseende til Jøderne efter Tiidernes Beskaffenhed ofte forandredes, ikke til intet
giøre saadant: skiøndt det giordtes ikke nødigt at betiene sig af slige Argumenter, thi
Acten udi sig selv var ikke andet end Børne Leeg, saa at man kand sige, at ligesaa lidet
som een bliver virkelig Doctor, som man udi en Comœdie sætter en Doctor-Hatt paa, saa
lidet kunde dette Jøde-Barn siges virkeligen at være døbt. Denne Handel gik ellers saa
vidt, at Jøderne appellerede til Rom, men man veed ikke, om Paven afsagde nogen Dom
derudi.
Der disputeres ellers, om det af Paverne har været de Romerske Jøder tilladt at
have meer end een Hustrue paa eengang. |683Nogle sige ja
dertil, og til Beviis derpaa citere R. Leo Mutin Skrift, hvor saadant skal findes: Andre
nægte det, saasom det ikke findes udi de fleeste Exemplarier af samme Skrift. Blandt de
første er Seldenus, hvilken vidner udi et Italiensk Exemplar at have fundet saadan Pavelig
Dispensation.
(b) Det er ellers merkværdigt, at, naar Paven giver en Jøde Audience, bliver
det Jøden ikke tilladt at kysse hans Fod, men Jorden, hvorpaa Foden har staaet, som Paven
trækker tilbage. Der siges, at Pave Urbanus VIII. har været Autor til den Ceremonie.
(c) Jøderne tage sig ellers her Frihed at gifte sig
udi de blant Christne forbudneforbudne]forbudne] forbundne A forbudne] forbundne A Leed: Det samme øve de ogsaa paa andre
Stæder, og vidner Schudt, at Ægteskab med Broders eller Søsters Dotter ikke er rart hos
ham udi Frankfurt, citerer ogsaa et Exempel derpaa udi Jacob Cassel, hvilken i det Aar
1715 blev gift med sin Søster-Dotter.
(d)
Cap. 9.
Jødernes Tilstand udi Tydskland.
Udi Tydskland fandtes ogsaa en Mængde Jøder udi
disse Seculis, Deres Skiebne udi Tydskland i de sidste
Tider.og deriblandt adskillige lærde Mænd. Deres Fata vare der, som paa andre
Stæder, hvorudover jeg ikkun gandske løsligen vil mælde derom. Mod Enden af det 15de
Seculo David Leimlein.Aar 1499 lod sig see en Bedrager ved
Navn David Leimlein, hvilken forsikkrede, at Messias skulde komme udi det Aar 1500. Han
befoel derfore Jøderne at nedrive deres Bager-OvneBager-Ovne]Bager-Ovne] Bager-Øvne A; Bager-Øvne SS Bager-Ovne] Bager-Øvne A; Bager-Øvne SS , hvorudi de bagede u-syrede Brød,
sigende, at det var ikke meere til Nytte, efterdi de Aaret derefter skulde æde u-syret
Brød udi Jerusalem. Man præparede sig strax til Reisen. En anseelig Rabbi vidner, |684at han selv havde ladet sin Ovn nedrive med de andre, han
siger ogsaa, at Leimlein giorde virkelige Mirakler, og at Præses udi Synagogen af
Frankfurt havde forsikkret ham derom. David Leimlein merkede strax, at han havde taget for
kort Tiid til Messiæ Aabenbarelse, hvorudover han lod publicere, at den af GUd var opsatt
formedelst Folkets Synder. Jøderne, i Steden for at bringes derved af Vildfarelse,
forsamlede sig ved Jerusalem, og der holdte en stor Faste, for at stille GUds Vreede, og
at haste deres Befrielse.
En omvendt Jøde ved Navn Phefferkorn, opvakte udi det Aar 1519
stor Tvistighed blant de Lærde. Den samme raadede Keyser Maximilianum til at opbrænde alle
Jødiske Bøger, saasom dem, der indeholdte Bespottelser mod CHristum. Han associerede sig
tvende Theologos udi Cöln, hvoriblant var den bekiendte Hochstrathen, som siden skrev saa
hæftig mod Luther. Alle devote og vankundige Folk understøttede Phefferkorn, og Keyseren
lod sig af dem forblinde, saa at han svarede velvilligen paa den Supplic mod Jøderne, som
blev ham overleveret: Men saasom dette Foretagende foraarsagede stor Bevægelse, søgte man
at høre andre lærde Mænds Betænkende, i sær Capnions eller Reuchlini. Denne Mand, som af
Geburt var Tydsk, og havde i Grund Disput med Reuchlino om de
Rabbinske Bøger.ud-studeret det Hebraiske Sprog, fandt ingen Behag udi de andres
Hidsighed: Han distingverede imellem tvende slags Jødiske Skrifter, hvoraf nogle handlede
om Religion, Morale og Jødernes Ceremonier, andre derimod vare opfyldte med Bespottelser
mod Christum. Han holdt for, at man kunde brænde de sidste Bøger, i sær tvende, nemlig Nizzachon og Toldos Jeschu, men lade de andre blive. Han viisede
derforuden, at, endskiønt alle Jødernes Skrifter burte ødelægges, saa kunde de dog ikke
ødelægges, eftersom de vare adspredede over den heele Jord, ja at saadant kunde end ikke
udi Tydskland alleene have nogen Virkning, eftersom Riiget var deelt udi mange Stater.
Ikke at tale om, at Jøderne da allerede for nogle Aar siden havde begyndt at betiene sig
af Bogtrykkerie, og derved havde multipliceret Exemplarierne af deres hellige Bøger; |685thi Gantz
(a) vidner, at deres Bøger ved Daniel Bambergs Flid
begyndte at trykkes udi Venedig Anno 271. af Jødernes sidste Millenario, som svarer til
Aar CHristi 1511. Hvor grundige end disse Reuchlini Raisons vare, bleve de dog lagde ham
til Last, og Theologi begyndte at opvække Forfølgelse mod ham, afmalede ham som en
Kietter, skiøndt der intet andet Beviis kunde anføres paa hans Kietterie, end at han var
lærdere end de andre; thi, saa snart han paa de Tiider distingverede sig ved Lærdom,
maatte han passere enten for en Troldmand eller Atheist. Den Stad Cöln tillige med
Universitetet af Paris, tog Theologorum Partie mod Reuchlinum. Reuchlinus derimod
appellerede til Paven, hvilken beordrede Biskopen af Spir at kiende udi Sagen. Hochstrath
blev da dømt til at betale Processens Omkostning, og forbudet at oprippe den Sag meere. De
Cölnske Theologorum Erklæring blev ogsaa agtet at være u-grundet: men, dette u-agtet,
brændte de dog Reuclini Skrifter.
Alting kom derpaa udi fuld Flamme igien; hvorudover
Sagen blev ført til Rom. Der lod Hochstrath sig indfinde med adskillige Førstens
Recommendations-Breve; og forglemte han da intet, som kunde tiene til at sværte Jøderne og
deres Beskytter Reuchlinum. Ja da han merkede, at Paven ikke vilde blive ham favorable,
truede han med at appellere fra hans Dom til et Concilii Kiendelse. Men alt, hvad han
udvirkede, var dette, at ingen Dom blev afsagd, saa at han reisede med u-forrettet Sag
tilbage, og kort derefter bekom en banket Trøye af den bekiendte Hutter, der mødte ham paa
Veyen. Phefferkorn, som havde opvakt denne Tvistighed, blev ogsaa brav igiennemheglet og
afmalet efter sine Fortienester, hvilket blant andet sees af det Verk, som begynder
saaledes:
A piperis grano germanum nomen adeptus &c. |
Sagen faldt derpaa af sig
selv, og blev Forfølgelsen mod Jøderne meere vanskelig udi Tydskland formedelst Lutheri
Reformation, da fik Christendommen en anden Jødernes Tilstand
forbedret ved Lutheri Reformation.Skikkelse; thi ikke alleene de, |686som antoge Lutheri og andre Reformatorum Lærdom, men endogsaa de
fleeste Roman-Catholske selv have haft meere moderate Principia udi Religionen, og mindre
Overtroe. Siden den Tiid have tillige med den tykkeste Vankundighed
ophøret adskillige Beskyldinger, som tilforn giortes mod Jøderne, som om Christne Børns
Mord, der har opvakt saa mange Forfølgelser mod dem, item Historier om de blodige Oblater,
hvilke opkaagedes ideligen i de Lande, hvor den Meening om Transubstantiationen herskede;
saa at Jøderne herudi have profiteret af samme Reformation: Man haver ey heller siden den
Tiid hørt tale om slige Forfølgelser som tilforn. Derimod have de Christne, som fra den
Tiid begyndte at lægge sig meer efter Sprog og Lærdom, været udi bedre Stand til at
igiendrive Jøderne af deres egne Skrifter, saa at, hvad de have vundet paa den eene Side,
have de tabt paa den anden Side. Jeg siger, at ved Lutheri Reformation foraarsagedes, at
Forfølgelserne mod Jøderne ophørede; thi de faa Persecutioner, som de siden den Tiid have
udstaaet, have reiset sig af andre verdslige Aarsager: Saaledes, da under Keyser
Ferdinando adskillige store Ildebrande skeede udi Bøhmen, bleve Jøderne uddrevne af det
heele Rige, saa at der efter Gantz Sigelse blev ikkun nogle faa Personer tilbage udi Prag.
(a) Dog bleve de kort derefter kiendte u-skyldige,
og kaldne tilbage igien. Tvende Aar derefter berøvede man alle Jøder deres Bøger udi Prag,
saasom man foregav, at de udi deres Bønner ønskede Forbandelse over de Christne. Men, da
Jøderne skikkede en Formular af deres Bønner tilligemed 80000 Rxdlr. til Paven, ophørede
Forfølgelserne, og Bøgerne bleve dem tilbage givne.
(b) Udi Ungarn havde de udi de sidste Tiider udstaaet
meget ondt, og det fornemmeligen i Anledning af de Krige, som der ere førte imellem
Keyseren og Tyrken. Saaledes, da Ofen af de Keyserlige blev indtagen Anno 1684, bleve de
ilde medhandlede, og efter Belgrads Erobring 1686 bleve de tvungne til at reense Staden
fra de døde Kroppe.
(c)
|687Hvorledes Lutherus var sindet mod
Jøderne.Lutherus var ellers Jøderne ikke goed, hvilket sees af hans heftige
Declarationer mod dem, hvorudover de og paa deres Side søgte ved alle Leyligheder at
ophidse Regentere mod ham. Og, saasom Lutheri Disciple udi Disputationer ginge dem
stærkere paa Klingen, end de forrige Tiiders Lærere, søgte de og at bevæbne sig mod dem.
Een af deres største Kiæmper vare da R. Isaac Abrahams Søn, hvilken havde adskillige
Conferencer mod dem, og til Forsvar for den Jødiske Religion skrev den Bog, kalden
Troens-Støtte. Af samme Skrift have Jøderne giort stort Væsen, og kand man sige, at dets
Autor raisonnerer med større Skiønsomhed end de fleeste Rabbiner.
Halve Jøder.Kort efter Reformationen opreisede sig i Siebenburgen en nye Sect,
som man kaldte halve Jøder. Seidelius, som var Hoved for samme Sect, foregav, at Messias
var ikke lovet Hedningerne, men alleene Jøderne, han holdt ogsaa for, at de Mosaiske
Ceremonier henhørede ikke egentligen til Religionen, men at den alleene bestoed udi de 10 GUds Bud. Man kand slutte, at hvis denne Sect havde faaet
Overhaand, den havde blevet vanskeligere at disputere med end andre Jøder. Men Seidelius
giorde sig forgieves Umage ved at vinde saa vel Christne som Jøder: Og, da han merkede, at
det var ham u-mueligt at faae noget stort Anhang, forlod han sit Fæderneland, og begav sig
til Polen.
|688
Cap. 10.
Om det store Jødiske Concilio, holdet udi Ungarn 1650.
Saasom Jøderne nu i saa mange 100 Aar forgieves
havde ventet paa deres Messias, begyndte endeligen en Scrupel at reyse sig derover, saa at
de holdte fornødent at examinere Prophetierne nøyere, og ved deres Lærere at lade
decidere, om Messias allereede var kommen eller ey. Til den Ende besluttede de at holde et
stort Rabbinsk Concilium, og blev Ungarn af dem udvalt som det beqvemmeste Sted Det Jødiske almindelige Concilium.dertil og Forsamlings Pladsen
at være paa den slette Mark af Ageda udi samme Rige. Dette Concilium, som var usædvanligt blant
Jøderne, blev holdet udi det Aar 1650. Der mødte da 300 Rabbiner af allehaande Lande, og
havde man forsynet Stedet med en stor Mængde af Levnets Midler til saa mange Mænds
Underholdning. De camperede alle under aaben Himmel udi Telte, hvoraf det største var
beskikket til Conferencerne. Dette var saaledes en Imitation af de Christne Kirke-Moder,
hvormed de angrændsende Regentere saae igiennem Fingre. Man admitterede til dette
Concilium ikke uden dem, som kunde tale Hebraisk, og som kunde viise deres
Slægte-Register, hvilket foraarsagede, at mange Personer, som vare did henkomne fra
Synagogerne udi Italien, Frankrig og Spanien, bleve udelukkede. Og nøde de samme ikke uden
Frihed at opholde sig paa en vis Distance fra det store Telt, hvor Dets Præses og Lemmer.Concilium holdtes. En af Levi Stamme, ved Navn
Zacharias, blev udvaldt til Concilii Præses. Han sad for et Bord lige over den Øster Port, og
alle Lærerne rangerede sig omkring ham. Acta af dette Concilio ere udgivne af Samuel
Brettio, som bivaanede det samme, og ere de samme at finde udi den saa kaldne Phoenice
Scriptorum.
(d) Men udi disse Actis ere adskillige Ting,
som viise Brettii Vankundighed i Jødiske Sager.
|689Den første
Dag blev bortdreven med Hilsen og Complimenter, item ved at examinere de Ankommendes
Qvalitet, og bleve da ved samme Examen 5 til 600 Personer udelukkede, efterdi de ikke
kunde beviise deres Herkomst. Den anden Dag blev en Proposition giort saa lydende: Vi maa
examinere, om Messias er kommen, Qvæstio
examineres, om Messias var kommen.eller om vi endnu bør vente ham. Nogle fulde
da paa den Meening, at han maatte allereede være kommen, og det i Henseende til den
elendige Tilstand, Nationen i saa mange 100 Aar havde været udi: Thi, sagde de, man kand
ikke tilskrive den Elendighed vor Afguderie, efterdi vi siden det Babyloniske Fængsel
aldrig have været henfaldne dertil. Vi maa derfore udlede en anden Aarsag til vor Ulykke.
Efterat derover var raadslaget, blev endeligen efter de fleeste Stemmer besluttet, at
Messias endda ikke var kommen, og at Nationens Synder vare Aarsag til saa lang Forhaling.
Derpaa tog man sig for at eftersøge, paa hvad Maade Messiæ Aabenbarelse skulde skee: og
blev man eenig udi disse 3 Poster, 1) at han skulde lade sig see som en Konge og stor
Seyer-Herre, der skulde befrie Nationen fra Fremmedes Aag. 2) At han ingen Forandring
skulde giøre udi den Religion, som var stiftet af Mose, og 3) at han skulde fødes af en
Jomfrue, og at denne Fødsel af en Jomfrue skulde være et Kiendetegn paa hans Person for
Fremmede.
Concilium tog sig derefter for at foreene sig med Meenigheden, som vare faldne
paa andre Tanker, og havde holdet for, at Messias maatte være kommen. Man adspurdte dem,
hvorledes de kunde forsvare saadan underlig Meening. De svarede dertil, at, hvis Messias
var kommen, kunde det ikke være andet end Propheten Elias, Decision.1) efterdi han havde været begavenbegaven]begaven] begraven A; begavet SS begaven] begraven A; begavet SS med en stor Magt, hvilken han øvede
ved at omkomme de falske Propheter, 2) at han havde lidet Forfølgelse af Achab og Jesabel,
hvilket var ogsaa Messiæ Characteer, efterdi Spaadommene tale om hans Lidelser, 3) at han
var meere end andre Mennesker og større i GUds Øyen, efterdi han blev optagen levende til
Himmelen. 4) Efterdi han havde en besynderlig Omsorg for Nationen, ladende Elisæum efter
sig for at opfylde hans Prophetiske Æmbede.
|690Spørsmaal om JESUS kand være den rette Messias.Den samme Natt
blev foretaget det vigtige Spørsmaal, om JEsus, som deres Forfædre havde korsfæstet, ikke
kunde være den rette Messias. De af den Pharisæiske Sect, hvis Myndighed var størst udi
denne Forsamling, gave saadant Svar Dagen derefter 1) at JEsus kunde ikke være CHristus,
efterdi han var kommen fattig og ringe til Verden, da derimod Messiæ Ankomst skulde være
herlig, og ved hvilken Mosis Lov skal bestyrkes.
R. Abrahams
Objection i Faveur af JEsu.En Rabbi, ved Navn Abraham, som ikke fandt denne
Decision at være grundig nok, reysede sig derpaa op, og forholdt dem CHristi Mirakler,
adspørgende Pharisæerne, ved hvilken Magt han kunde have giort saa mange underlige Ting.
En ved Navn Zebedæus, som var Hoved for denne Sect, svarede dertil, at JEsus havde giort
Mirakler ved den sorte Konst, og, da bemældte Abraham forekastede ham Miraklernes Storhed,
som bestoed i at giøre dem, som vare fødde døve, dumme og blinde, hørende, talende og
seende igien, og at saadant ikke kunde udvirkes ved den sorte Konst, svarede Zebedæus
dertil, at de samme ved Troldmænds Konster vare saaledes blevne dannede udi Moders Liv, og ligesom forhexede, og var det ikke andet end saadant Hexerie,
som JEsus havde hævet. Dette Svar, hvor elendigt det end var, blev af alle bifaldt, og
foreenede Sadducæerne sig samme Dag med den anden Sect, for at til intet giøre JEsu
Mirakler.
Man finder ellers ikke, at de forsamlede Jødiske Fædre paa dette Concilio have
benævnet nogen vis Tiid, paa hvilken Messias skulde lade sig see, hvilket var Skade; Thi
man havde deraf bekommet Leylighed til at viise, at de Jødiske Concilia ere ligesaa lidet
infallible, som de Christnes have været, og at en Decision, som var giort af 300 Rabbiner
collegialiter paa eengang, er ligesaa uefterretlig, som mangen Canon, der har været giort
af 300 Bispe. Thi de samme Reqvisita vare her, som paa de Christne Conciliis; Tallet var
stort, og bestoed af de anseeligste Lærere, Concilium var og Oecumenisk og almindeligt,
efterdi Lærerne vare sammenkaldne fra adskillige Riger og Lande, der var ogsaa en Præses,
som maaskee havde ligesaa store Tanker om sin Infallibilitet som den Romerske Pave.
|691Betænkning over dette Concilium.Den
Fordeel alleene havde dette Jødiske Concilium, at det bestoed udaf udkaarne Mænd, der
ikke alleene kunde tale Hebraisk, og vare kyndige udi Skriften, men endogsaa kunde viise
deres Slægte-Register, da derimod paa adskillige Romerske Kirke-Moder er funden en Hob
Bispe og andre Geistlige, der bedre have forstaaet deres Kaarde end deres Bibel, og som i
fleng have været admitterede, alleene fordi de have været i Æmbeder. Man kand i det øvrige
giøre mange vigtige Betænkninger over dette Concilium. Man seer deraf, at mange Jøder have
været udi Tvivlsmaal, om Messias var kommen eller ey. Man seer, at de have ikke kunnet
begribe Aarsagen, hvi han har forhalet saa længe. Man seer, at de have holdet for, at
CHristus skulde lide. EndeligEndelig]Endelig] A; Endeligen SS Endelig] A; Endeligen SS seer man det, som merkeligst er, at JEsu eller de
Christnes Messiæ tilskrives store Mirakler, som nogle af dem holde for ikke at kunne
henføres til Magiske Operationer, saa at dette Concilium forsyner de Christne med
Argumenter til at Concilii Udfald.overbeviise og igiendrive
Jøderne af deres egne Tilstaaelser. Concilium havde ellers saadant Udfald. Efterat det
havde varet udi 6 Dage, lode sig indfinde 6 Christne Geistlige, som vare skikkede fra Rom.
De samme stillede sig for Forsamlingen, hvor de lode sig ikke nøye med at ville beviise
Messiæ Ankomst, men talede ogsaa om den Romerske Kirkes Lærdom og Myndighed, og viisede,
at Paven er Messiæ Statholder og Vicarius. Hvis de alleene vare blevne ved den første
Post, og havde forklaret den grundigen, havde de maaskee kommet endeel af Jøderne til at
vakle, saasom man seer af de Taler, der vare holdne paa Forsamlingen, at de vare ikke alle
eenige. Men ved at udbrede den Romerske Kirkes Slutninger og Pavernes Myndighed fordervede
de alting, saa at Jøderne eenstæmmigen raabte med Tumult: Ingen CHristus, ingen GUd og
Mand, ingen Helgenes Intercession, ingen Billeders Dyrkelse, ingen Bønner til Jomfrue Maria!
(a) Ja de hylede og synderreve deres Klæder,
besluttende at ophæve Modet: Thi da de forsamlede sig igien Dagen derefter, skeede det
alleene for at tage Afskeed med hinanden, og at beramme et andet Concilium, som inden 3
Aar skulde holdes i Syrien.
|692Saaledes endtes dette
Concilium, hvilket er en merkværdig Hændelse udi den Jødiske Historie, og alting blev
brudt overtvert formedelst de Romer-Catholske Geistliges Importunitet og bagvendte Maade,
som de betienede sig af til Jødernes Omvendelse. Det er troeligt, at, hvis Protestantske
Geistlige havde ladet sig indfinde i steden for de Romerske, noget gott deraf havde kunnet
blevet udvirket, allerhelst, eftersom de forsamlede Jøder tilkiendegave, at de havde Lyst
til at conferere med Evangeliske Lærere, som vare eenige med dem udi Dyrkelsen, at den
tilkom GUd alleene. Man kand ogsaa holde for, at de Romerske Geistlige af dem have været
anseete som Spioner, der vilde antegne, hvad som blev forhandlet paa Concilio, og blive
deres Anklagere, hvorved en nye Forfølgelse kunde opreyse sig imod dem udi Roman-Catholske
Lande, og at det samme var ikke liden Aarsag til Concilii hastige Ophævelse.
Cap. 11.
Jødernes Etablissement udi Holland.
Udi alle Europæiske Stater er ingen, hvorudi Jøderne
leve roeligere og sikkerere end Hollandske Jøder deeles udi Tydske og
Portugiser.udi Holland, og, som Handel og Vandel der fornemmelig florerer, saa
have mange af dem der erhvervet store Midler. Der ere to slags Jøder udi Holland; Nogle
ere Tydske, andre ere Portugisiske Jøder; blant dem er nogen Tvistighed udi Ceremonierne,
hvilket foraarsager, at de hade hinanden. De Tydske Jøder ere fattige og udi ringe
Anseelse, og blive de samme gemeenligen paa Spott kaldne Schmautzer. Den bekiendte
Zieglerus var en af disse Tydske Jøder. Den samme kom udi det Aar 1624 til Amsterdam, og
der foregav at have seet Messiam, hvilken skulde lade sig indfinde, saasnart Jøderne
omvendte sig. Han forvarede et Zepter og et Sværd for at overlevere det udi Messiæ Hænder,
naar han ankom. Han |693sagde, at Anti-Christus og det
Tyrkiske Herredom da skulde forstyrres, og et stort Concilium skulde holdes til Costnitz,
som skulde vare udi 12 Aar, og da skulde alle Religioner foreenes. Men denne Messias blev
borte saavel som de andre.
De samme hade hinanden.Aarsagen til
den Foragt, de Spanske og Portugisiske Jøder have for de saa kaldne Schmautzer, det er
Tydske og Polske Jøder, reyser sig ikke saa meget deraf, at de første ere meere bemidlede,
som efterdi de indbilde sig at være af Davids Stamme; thi det er
derfore, at de afsondre sig fra de sidste, saa at de have deres egne Synagoger, egne
Kirkegaarde og egne Skikke.
De distingvere sig ogsaa fra dem udi Klæde-Dragt, Huusholdning
og reenlig Levemaade.
(b) Der findes ogsaa
Forskiæl imellem dem udi visse Religions Puncter, som udi de Sabbatiske Lectioner af
Propheterne, hvilket sees af de Registere, som ere føyede til de Hebraiske Bibler.
(c) De Tydske Jøder, for at hevne sig, viise og Foragt
mod de andre, hvilke de kalde halve Jøder, saa at de hverken ville forbinde sig med dem i
Ægteskab ey heller søge deres Synagoger, hvilket Rogerius og vidner at iagttages De Portugisiske Jøders Hoffmod.i det Hellige Land mellem
dem.
(d) Schudt anfører en
særdeeles Prøve paa de Portugisiske Jøders Hoffmod. Han siger, at en Portugisiske Jøde
fortaalte ham, at enhver af dem, hvor fattig han end var, de første 7 Dage efter hans
Bryllups-Høytiid blev en Tiime alle Dage tilbage med sin Brud siddende under en Throne,
til Erindring, at de vare af Kongelig Stamme: og synes det, at de derudi efterabe de
Spanier, som man kalder Titulados, hvilke oprette en Himmel over den Stoel, som de sidde
paa.
(e) Saa at man kand holde for, at den langvarige
Boelig, Jøderne have haft udi Spanien, ikke lidet har contribueret til den Foragt, de lade
see mod deres Medbrødre, fra hvilke de distingvere sig ogsaa udi deres Signeter; thi,
ligesom de andre Jøder have et Himmel-Tegn |694udi deres
Signeter, saa betiene disse sig af en Løve, for at tilkiende give, at de ere de rette af
Juda Stamme.
(f)
Dette kand man dog sige de Spanske og
Portugisiske Jøder til Berømmelse, at de udi Lærdom og Studeringer langt overgaae de
Polske og Tydske Jøder; thi de læse ikke alleene Christne og Hedenske Bøger, men endogsaa
lægge Vind paa det Græske og Latinske Sprog, og haver R. Manasses Ben Israel forfærdiget
adskillige Skrifter paa Latin. Saaledes seer man, at Jøderne nu omstunder ere deelt udi
tvende Hoved-Classer.
De Spanske eller Portugisiske, som giøre den anden Deel, retirerede
sig til Holland efter den store Forfølgelse. Hollænderne, som da vare udi Krig med
Spanien, havde dem i Begyndelsen mistænkte, og meenede, at de kunde være forklædde
Spanier, men, da man af de Hebraiske Bøger, som fandtes hos dem, merkede, at de vare
Jøder, og man fornam, at de beqvemmede sig til at bede for Landets Velfærd, gav man dem
Frihed at sætte sig ned udi Landet, og var det da, at de udi Amsterdam oprettede deres
første Synagoge, som de kaldte Jacobs Huus, hvorpaa fuldte tvende andre.
Den prægtige Synagoges Stiftelse i Amsterdam.Men udi det Aar 1675
blev anlagt den store og prægtige Bygning, som endnu sees udi
Amsterdam, og som tiener til Beviis paa Jødernes Velstand sammesteds; Derover har en
Christen Poët, nemlig Barlæus, giort efterfølgende Vers:
Sævit in omne tuam, fisco, ferro, igne, Tyrannis. |
Censorum, O Juda, non latuisse sat est. |
Non Seqvana non tuta Tago: prudentior Amstla. |
Templa palam in gremio scitqve fovetqve suo. |
Denne Amsterdamske
Synagoge er ikke mindre navnkundig af de lærde Mænd, den har bragt tilveye, end af dens
herrlige Bygning.
|695Jødernes Velstand
udi Holland.De Hollandske Jøder opholde sig udi Amsterdam, Rotterdam og Hag; udi
de andre Stæder eller Lands-Byer ere faa eller ingen af dem. De agtede først at sætte sig
ned udi den Stad Middelburg i Zeeland, men, saasom samme Stads Geistlighed satt sig
derimod, begave de sig til Amsterdam, hvor de bleve imodtagne.
(a) De Portugisiske Jøder ere
der de ældste: thi de Tydske komme ikke til Holland, førend længe derefter, nemlig udi det
Aar 1646, da Krigen blev ført mellem Sverrig og Polen. Den Frihed, de nyde udi Holland, er
saa stor, at adskillige have holdet for, at Regieringen derudi gaaer for vidt, og siger
derfor Uriel Acosta, at, hvis JEsus af Nazareth kom til Amsterdam, og Jøderne der vilde
korsfæste ham, vilde saadant staae dem frit for.
(b) De ere der ikke distingverede fra
Christne, hverken udi Omgiængelse eller Klædedragt, da de dog fast udi alle andre Lande
maa bære visse Kiendetegn, som udi Italien guule eller røde Huer, udi Tydskland Kraver og
lange Kioler, udi Engeland guule Huuer, &c.
(c) Hvor stor deres Frihed er udi Holland, sees
fornemmeligen deraf, at Christne der uden Hinder kand antage den Jødiske Troe, og lade sig
omskiære, hvilket under Livs Straff er forbuden i andre Lande; thi man seer, at den
bekiendte Reformerede Præst Nicol. Antonius derudover maatte miste Livet. Eisenmænger
vidner, at, da han var udi Amsterdam, 1681, tvende Christne, blant hvilke en Student fra
Prag, lode sig omskiære.
(d) Udi det Aar 1697 lod Johan. Pet.
Speth sig og omskiære i Amsterdam, og lod sig kalde Moses Germanus.
Deres Rigdom.De Amsterdamske Jøders Rigdom er saa stor, at nogle holdes rigere
end visse Europæiske Førster. Man har talet om en Jøde i samme Stad, der lod belægge
Gulvet udi en Sall med Ducatoner: og siges der, at han vilde giøre sine Vindues Traller af
støbt Sølv, men at Øvrigheden raadede ham derfra, af Frygt, at Huuset af Almuen skulde
plyndres.
|696Videre regnes blant de
Hollandske Jøders Herrligheder dette, at det er dem tilladt at holde et offentligt
Bogtrykkerie, og er det af saadant Bogtrykkerie R. Manassis giftige Skrift, kaldet
Conciliator, er udkommet: iligemaade dette, at dem tillades at straffe deres egne, hvorpaa
haves et besynderligt Exempel udi den bekiendte Uriel Acosta, der anfægtede Pharisæernes
Lærdom: thi den samme blev af dem Acostæ Historie.offentligen
hudstrøgen udi Synagogen.
(e) Historien er merkelig, og
fortiener korteligen at anføres. Denne Mand var fød til Porto udi Portugal af Adelige
Forældre, som have været tvungne til at antage den Christelige Troe. Han var bleven
opdragen i den Christelige Religion; Men ved Theologiske Bøgers Læsning faldt han først
paa det TvivlsmaalTvivlsmaal]Tvivlsmaal] Tvilvsmaal A Tvivlsmaal] Tvilvsmaal A , at han med god Samvittighed ikke kunde bigte og lade sig absolvere
efter den Romerske Kirkes Skik, derefter begyndte han udi sin Alders 20 Aar at tvivle om
et Liv efter dette Liv. Endelig slog han sig til Jødiske Bøgers Læsning, og derudi
fordybede sig saa, at han præfererede den Jødiske Troe for den Christelige, forlod alting,
og begav sig til Amsterdam, hvor han lod sig omskiære. Men han havde ikke længe været
indlemmet udi den Jødiske Meenighed, førend han begyndte at tale mod Pharisæernes Lærdom
og Traditioner, og faldt paa Karaitiske og Sadducæiske Meeninger, hvilket da Jøderne
merkede, truede de ham med Excommunication. Udi denne Tilstand skrev han en Bog mod
Pharisæerne, og derudi søgte at igiendrive den Meening om Siælens U-dødelighed;
(f) hvorpaa Jøderne udraabede ham for en Epicuræer, ja
deres Bitterhed gik saavidt, at de samlede sig for hans Huus, og vilde steene ham, og som
denne hans Lærdom var ogsaa mod den Christelige Troe, blev han kastet udi Fængsel, hvoraf
han dog kom løs paa Caution.
Men disse Forfølgelser kunde ikke bringe ham paa rette Vey
igien: Tvertimod han gik videre frem udi sine Vildfarelser, og foregav, at Mosis Lov var
ikke uden Menneskelig Paafund. Hvorfor Jøderne paastoede, at han skulde giøre offentlig
Afbigt, og underkaste sig Synagogens Discipline, som bestoed i at pidskes, samt
træ-|697des under Fødder, og faste udi nogle Dage.
Saasom nu Acosta ikke vilde underkaste sig denne Straf, blev han anden gang
excommunicered, og, hvor Jøderne mødte ham paa Gaden, spyttede de paa ham, havde ogsaa
steenet ham, hvis det havde været tilladt. Dette varede udi 7 Aar, da lod han sig omsider
overtale til at underkaste sig deres Dom. Executionen skeede saaledes. Han steeg op paa et
høyt Sted udi Synagogen, som man kalder Almemor, og der bekiendte sin Forseelse, derpaa
steeg han ned, og klædede sig nøgen af indtil Beltet, lod sig binde til en Støtte, som han
omfavnede, og bekom 39 Slag af Lærrimme. Imidlertiid blev siungen en Psalme, hvorpaa han
faldt paa Knæe, og fik Absolution. Da dette var skeed, lagde han sig Hans sørgelige Endeligt.ved Dørren af Synagogen, hvor
alle traade paa ham. Denne Spott gik ham siden saa haardt til Hiertet, at han indsluttede
sig i sit Huus, og endeligen omkom sig selv. Da fandt man hos det døde Legeme det
bekiendte Skrift, nemlig Exemplar Vitæ Humanæ, som vi endnu have med Limborchs Fortale.
Doct. Müller siger, at dette Mord skeede udi Aprili Aar 1640.
(a)
Af dette sees Jødernes store Frihed udi
Holland. Wulff vidner, at, da en Jøde udi Amsterdam engang sagde, at JEsus af Nazareth
havde været en forstandig og from Mand, tilholdte Jøderne ham at tilbage kalde sine Ord,
og, da han saadant ikke vilde giøre, excommunicerede de ham.
(b) Holland kand derfor kaldes
Jødernes Paradiis, saavel i Henseende til deres Frihed, som den store Velstand, de leve
udi. Det er i den Henseende, at de bære saadan Affection til Regieringen, at de
undertiiden testamentere Penge til Christne Kirker og anden publiqve Brug, hvilket sees af
den rige Portugisiske Jødes de Pinedo Testament, saaledes:
Den rige
Jødes Pinedos merkelige Testament.Først testamenterer han til Staden 5
Tønder-Guld.
2) Laaner han uden Interesse paa 10 Aar halv anden Million.
3) Til hver
Christen Kirke udi Amsterdam og Hag giver han 10000 Gylden.
|6984) Til Suyder Kirken i Amsterdam 20000 Gylden.
5) Til hvert Christen Weysen-Huus i begge
Stæder giver han 10000 Rixdlr.
6) 40 Skibs-Ladninger af Tørv til de Fattige.
7) For det
første Waysen-Huus-Barn, som kommer ud, beskikker han 1000 Gylden, og for det andet 600.
8) Til den Portugisiske Synagoge udi Amsterdam giver han to og en halv Tønde-Guld.
9) Til
det Portugisiske Weysen-Huus testamenterer han 30000 Rixdlr.
10) Laaner han Regieringen
paa Interesse mod 6 pro cento, for Jøderne udi Jerusalem, uden at restituere Capitalen, 10
Tønder-Guld.
11) Til den Tydske Synagoge giver han 5000 Gylden.
12) Til hans Forvandt,
Peter Oris, 31 Tønder-Guld med Huus og Hoff.
13) Til hans efterladte Enke 10 Tønder-Guld.
14) Til nogle andre Paarørende 10000 Rixdlr.
15) Til enhver af Naboerne, som assisterede
ved hans Liig-Begængelse, 100 Ducatons.
16) Til enhver frie Karl og Pige 100 Gylden.
17)
Til hver Præst i Amsterdam og Hag 100 Rixdlr., og til hver Klokker 50.
Dette Testament anføres udi Schudts Historie, hvorfor han selv maa være garand;
(c) thi Summen synes u-troelig, og
Autor selv vidner udi Skriftets Continuation, at nogle Hollandske Præste nægtede sig at
have faaet Penge efter den afdøede Jøde, hvorvel man alleene deraf ikke kand forkaste
Historien, saasom det er troeligt, at de have undseet sig ved at tilstaae saadan Gaves
Modtagelse.
|699Blant de lærde Mænd udi Amsterdam er den
bekiendte Manasses. Den samme var af Geburt en Spanier, af Abravanels Familie. Han blev
udi sit 18de Aar antagen udi Amsterdam til at forklare Thalmud, og fuldfærdigede han udi
sit 20de Aar R. Manassis Skrifter.den første Part af sin
Conciliator; Derudi søger han at foreene alle de til syne værende Contradictioner udi
Skriften. Verket i sig selv passerer for et Mesterstykke blant Jødiske Skrifter. Nogen
Tiid derefter forfattede han et Skrift over Skabelsen, hvilket har erhvervet ham Titul af
en guddommelig Skribent. En Christen Poët har berømt Manasses udi saadant Vers.
Si sapimus diversa Deo, vivamus Amici, |
Doctaqve mens pretio constet ubiqve suo. |
Hæc fidei vox summa mea est: Hoc crede Manasse: |
Sic ego Christiades, sic eris Abramides. |
Den lærde Grotius
raadførede sig med ham udi de vanskelige Skriftens Sprog, og af ham bekom adskillige
nyttige Oplysninger, hvorudover han opmuntrede ham til at fremture udi sit Arbeyde.
Manasses var ellers heel omgiængelig med de Christne, og havde end de allerfornemste
Bestillings-Mænd til Venner. Men just det samme bevæbnede nogle Lærde og Theologos mod
ham, og formerede de samme Barlæo Process, efterdi han havde publiceret Vers til Manassis
Berømmelse. Manasses forfærdigede og adskillige andre Skrifter, han havde ogsaa Forsætt at
skrive en Continuation af den Jødiske Historie, hvor Josephus ender, hvilket Arbeide
Banage siden har fuldbyrdet. Manasses døede udi Amsterdam 1652, og efterlod sig en Søn,
hvilken arvede hans Bogtrykkerie, og betienede sig deraf til at publicere nogle af hans
Faders Skrifter.
Een af Manassis fornemste Venner var den berømte Medicus Zacuth, hvilken,
efterat han i 30 Aar havde i Spanien passeret for en Christen, flygtede til Amsterdam,
hvor han døede 1642.
Andre lærde Amsterdamske Jøder.Abraham
Israel Pilzaro er bekiendt af et Manuscript, som fører Titul af Zepteret udi Juda, hvilket
Banage vidner sig at have |700læset, og opregner Indholden
deraf; Autor viiser, at det Ord Zepter har mange Betydelser udi det Hebraiske Sprog.
Mortera, en anden Jøde, som florerede ved den Amsterdamske Synagoge udi det Aar 1645, har blant andre Skrifter forfattet eet, som kaldes Tratado de la
Verdad de la ley de Moseh, hvorudi han viiser den Mosaiske Lovs Sandhed, og GUds
forunderlige Forsyn for hans Folk.
Athias regnes og blant de Amsterdamske lærde Jøder; Den
samme var fød udi Spanien, docerede en Tiidlang udi Hamborg, og endeligen satt sig ned udi
Amsterdam, hvor han lod trykke et gammelt Testament, som er udi stor Priis.
Man kand og
sætte iblant disse Jøder den navnkundige Spinoza. Den samme var fød til Amsterdam 1632, af
Portugisiske Forældre. Han var saa disinteresseret, at han af all den Arvedeel, hans
Forældre havde efterladt sig, tog intet uden en Sæng, og levede stedse udi frivillig
Armod.
Hvad han ellers nærede sig med, var at slibe Glas; thi han vilde ikke trænge til
nogens Hielp, og, da een af hans Venner tilbød ham en anseelig Sum Penge til hans
Fornødenhed, veigrede han sig ved at imodtage den, ladende sig alleene nøye med en liden
Deel deraf. Han lod sig underviise i det Latinske Sprog af van den Ende, og meenes der, at
samme Mand indprentede ham de Atheistiske Principia, som han siden udi sine Skrifter
udspreedede; Den Cartesianske Philosophies Læsning gav ham Afskye for Rabbinernes Lærdom,
eftersom han udi deres Skrifter ikke kunde finde de klare Sandheder, som Cartesius
recommenderede sine Disciple. Da Jøderne merkede, at han blev kaaldsindig udi Religionen,
og forsømte Sabbaterne og Synagogen, søgte de ved en Pension af 1000 Gylden at vinde ham.
Men han veigrede sig derved, hvilket opvakte saadan Forbittrelse mod ham, at de besluttede
at myrde ham. Da han eengang gik ud af den gamle Portugisiske Synagoge udi Amsterdam, blev
han vaer en Mand med en Dolk udi Haanden. Spinoza veeg da strax til Side, og undgik |701den overhængende Fare; thi Dolken gik alleene igiennem hans
Kiole, og han selv kom u-skad derfra.
Da han efter saadan Hendelse mærkede sig ikke sikker
udi Amsterdam, retirerede han sig til Leiden og endeligen til Hag. Derpaa blev han af
Jøderne excommunicered ved den store Excommunication, men han protesterede mod saadan Dom,
som var fælden over ham uhørt og i hans Fraværelse, og lod Protestationen, som var Den navnkundige Spinozæ Historie.forfatted paa Spansk, skikke til
Rabbinerne af Synagogen. Derpaa publicerede han sine Geometriske Demonstrationer efter
Cartesii Principia og endelig det navnkundige Skrift kaldet Tractatus Theologico
Politicus, hvorudi han har sammensmedet et nytt Systema af Atheisterie. Prinsen af Conde,
som fattede Affection for alle dem, hos hvilke fandtes noget, som var extraordinaire, fik
Lyst til at see ham; og var det for at fornøye samme Prindses Curiositet, at Spinoza
giorde en Reyse til Utrecht, skiøndt han kom forsilde, efterat Prindsen var reyst, saa at
denne Reyse tienede til intet uden at giøre ham mistænkt udi Holland. Churførsten af
Phaltz tilbød ham siden en Professors Plads udi Heidelberg, men han
veigrede sig derfor, saasom han merkede, at man vilde indskrænke hans Frihed i at
philosophere.
Han døde udi Holland Aar 1677, efterat han havde naaet en Alder af 44 Aar.
Man siger, at, da han merkede sin Døds Tiime at være forhaanden, han forbød alle at komme
til sig, paa det at ingen skulde plage ham med Disputer, og at han kunde døe roeligen.
Nyeligen, før han opgav sin Aand, udsukkede han disse Ord: GUd forbarme sig over mig arme
Synder! Hvoraf man skulde slutte en slags Omvendelse, men hans Skrifter saavel de, som udi
hans levende Live bleve publicerede, som de, der komme for Lyset efter hans Død, viise
ingen Prøver paa Religion. Udi hans Philosophiske Skrifter, som han efterlod sig,
confunderer han Materien med GUd, sigende, at den heele Verden er GUd, og at Mennesker,
Dyr, Træer ere ikke uden Modificationer deraf. Han efterlod sig en Sect, som fører Titul
af Spinozister. Der siges, at han havde foretaget sig en Oversæt|702telse af det gamle Testamente, og at de 5 Mosis Bøger allereede vare
forfærdigede, men at han nogle Dage for sin Død kastede dem selv paa Ilden. Derudi har han
søgt at forklare Miraklerne naturlig Viis og at svække CHristi Opstandelse paa det
Fundament, at han aabenbarede sig alleene for sine Tilhængere og ikke for det Jødiske
Raad. Man seer deraf, at Spinoza var hverken Jøde eller Christen, men saadan en, som man
kalder Deist, der troer GUd, men forkaster all Revelation; Da hans Vertinde raadførede sig
med ham udi Religionen, svarede han: Eders Troe er god, naar I fører et gudeligt og stille
Levnet.
Spinoza fik mange Modstandere blant Jøder, blant dem var den fornemste Orobio.
Samme Orobio var en Medicus af Profession, og en af de saa kaldne omvendte Spanske Jøder;
men af dem, der simulerede af Frygt for Inqvisitionen, for hvilken han omsider blev
mistænkt, og derfore arrestered udi Sevilien. Han sad derpaa udi 3 Aar udi et hæsligt
Fængsel, hvorudi han udstod saa meget ont, at han omsider glemte sig selv, og spurdte, om
han var Orobio.
Orobii Historie.Efter et saa langvarigt
Fængsel blev han lagt paa Piinebænken, men, hvor hæftig han end blev torqveret, kunde man
dog ikke bringe ham til Bekiendelse; thi han paastoed stedse, at han var en Christen,
hvorudover man maatte lade ham løs. Orobio forloed derpaa Spanien, og kom til Thoulouse i
Frankrig, hvor han saaledes distingverede sig ved sin Lærdom, at han blev antagen til
Professor Metaphysices paa samme Sted. Endeligen, saasom han kiededes ved at simulere
længer udi Religionen, begav han sig til Amsterdam, hvor han lod sig omskiære og kalde
Isaac.
Da han fik Spinozæ Skrift at see, foragtede han det strax, saasom han holdt det for
mørkt at kunde forstaaes af Almuen, og for ugrundet til at giøre nogen Virkning hos lærde
Folk: Men han tog sig siden paa at igiendrive det. Hvad som ellers meest Hans Conference med Limborch.har giort Orobio
bekiendt, var den merkelige Conference, som han havde med den store Armenianske Lærer
Limborch. Udi ingen Samtale er bleven disputeret med større Subtilitet om Religio|703nen, efterdi begge Personer udi Erudition og Capacitet havde
faa deres Lige paa samme Tiid. Orobio spurdte, hvordan det kunde være mueligt, efterdi GUd
havde villet, at det menneskelige Kiøns Salighed skulde dependere af Messia, at Moses og
Propheterne ikke havde talet meere tydeligen om ham. Han søgte videre at svække det nye
Testamentes Autoritet, foregivende, at det var skrevet af Græker, efterdi det Hebraiske
Sprog var Jødernes Tale.
Videre sagde han, det Argument, som tages af Apostlernes
Eenfoldighed til et Beviis paa deres Oprigtighed, kand intet gielde, efterdi Paulus var en
habil Mand og Lucas var envar en]var en] A; en SS var en] A; en SS Medicus. At de opoffrede alle Ting for Religionen, sagde han, vilde
ikke meget sige, efterdi fattige Fiskere havde intet at miste. Derforuden havde de sig
intet at frygte for Romerne, hvilke bekymrede sig ikke meget over den Forskiæl, som var
udi Religionerne, og derforuden confunderede de Christne med Jøder: Endeligen sagde han,
at, naar Apostlerne bleve indstævnede for Sanhedrin at forsvare deres Lærdom, foregave de,
at de intet talede mod Mosis Lov, skiøndt de dog udi Gierningen søgte at til intet giøre
den.
Limborch blev sin Modstander herudi intet skyldig; han viisede, at GUd ikke alleene
havde lovet Messiam, men endogsaa Characteriseret ham ved Prophetierne; Og saasom Jøderne
selv derudi ere eenige med de Christne, og selv udi Anledning af Prophetierne forvente en
Messiam, saa burte Orobio ikke have fremført saadan Objection. Han viisede derefter, ved
at ligne det gamle Testamente ved det Nye, at de Christne havde langt sterkere Prøver paa,
at deres Skrifter vare guddommelige end Jøderne: angaaende det, som Orobio anførte om St.
Paulo, da var det falskt, efterdi han ikke var en af Evangelisterne; Det er de, som have
vidnet om CHristi Gierninger. Den Objection, som giøres imod Sproget, besvares saaledes,
at, saasom Evangelium blev ikke skrevet alleene for Jøder, men endogsaa for Hedninger, saa
var fornødent, at Evangelisterne betienede sig af det Grædske Sprog, som da var
almindeligt. Endeligen tilstoed han vel, at Apostler|704ne i Henseende til deres Fattigdom havde intet at miste, men de exponerede sig Piinsler
og Døden, hvilket fattige ere ligesaa bange for som rige.
Disse og andre Materier bleve
forhandlede udi denne merkelige Samtale. Orobio døde kort derefter til Amsterdam 1687 og
efterlod sig adskillige Skrifter, hvorudi han heftigen disputerer mod de Christne, søger
at igiendrive deres Lærdom om den arvelige Synd, item om den Umuelighed at kunne efterleve
GUds Bud. Han stræber videre at besvare de Sprog, som de Christne toge af det gamle
Testamente for at viise CHristi Fyldestgiørelses Fornødenhed. Endeligen forklarer han
Prophetierne, og stræber at viise, at de ikke sigte paa de Christnes
Messiam. Men disse Skrifter ere ikke komne for Lyset.
Udi de andre Hollandske Stæder ere
ogsaa fundne anseelige lærde Mænd iblant Jøderne, iblant dem er Juda Leo, som har
distingveret sig ved at beskrive Salomons Tempel. Jøderne have en Synagoge udi Hag, hvor
de mægtigste og riigeste af Nationen opholde sig, og leve de der udi saadan Pragt og
Velstand, at de derved kunde opvække Jalousie hos de andre Indbyggere; Men dem vederfares
intet ont formedelst det Principium, som den Hollandske Regiering haver, at man ikke bør
tvinge nogens Samvittighed, og at enhver maa svare for sin Troe.
Men, hvor fornøyede
Jøderne end leve udi Holland, saa staae dog deres Tanker ideligen henvendte til det
Hellige Land, hvorhen de af deres tilkommende Messia skulde føres, og saae man derfor de
Engelske saavelsom Hollandske Jøder, da Sabatai Tsevis Navn begyndte at udspreede sig over
Europa, at giøre sig reyse-færdige. Man spidsede og Ørene ved et falskt Rygte, som uden
Tvivl af nogle Christne udi Engeland blev udspreedet for at drive Spott med Jøderne,
nemlig, at man ved Skottland havde seet et Skib, hvis Tov og Seil vare af Silke, og hvis
Folk talede Hebraisk, og førede udi deres Flagge disse Ord: De 12 Israels Stammer.
|705
Cap. 12.
Om de Engelske, Polske, og Ungarske Jøder til denne Tiid.
Jeg har tilforn viiset, hvad Skiebne Jøderne udi
Engeland havde udi Henrici II. og Richardi Tiid. De sidste Jøder i
Engeland.Henricus III. førte sig meere Christeligen op mod dem; thi han søgte at
omvende dem med det gode, og stiftede til London et eget Huus for de omvendte Jøders
Underholdning, hvorved han bevægede mange til at antage Troen.
(a) Andre Konger derimod tracterede dem med yderste
Foragt og Haardhed, Kong Johannes berøvede dem deres Midler, og lod af en riig Jøde udi
Bristol, som ikke vilde tilkiende give sine Penge, hver Dag udi Fængslet udtrække en Tand,
hvilket Jøden holdt ud udi 7 Dage, og da omsider aabenbarede sit Liggendefæe. Saasom
Forfølgelser der i Landet toge meer og meer overhaand mod dem, begave de fleeste sig
frivilligen ud af Landet under Kong Edvard I. De Haardheder man øvede mod dem, vare des
ubilligere, eftersom de holdes for at være indkaldne udi Engelland af RegieringenRegieringen]Regieringen] Rgieringen A Regieringen] Rgieringen A selv.
De
Prætexter, som Engelænderne betienede sig af til Forfølgelse, vare eendeel, at de
beskyldte Jøderne, for at forfalske Mynten, eendeel, at de omskare nogle Christne. Kong Edvard, som var deres store Forfølger, lod ved Strandbredden
oprette to Telte, paa det eene stod Mosis, og paa det andet CHristi Billede; Da dette var
giort, blev Jøderne tilkiende givet, at det skulde staae dem frit for, at søge hvilket
Telt de vilde, alleene Kongen vilde see, hvilke af dem vare ivrige Jøder. Da nu de fleeste
forføyede sig til Mosis Telt, lod man dem gribe og kaste udi Stranden.
Paa denne Haardhed
sigter R. Manasse Ben Israel udi det Brev, han tilskrev en god Ven udi Engeland udi
forrige Seculo, da |706Landet var bragt udi yderste
Forvirrelse,
(b) holdende for, saadant at være en GUds Straff
formedelst det øvede Tyrannie mod Jøderne. Denne Historie om Telterne vil vel Banage ikke
antage for fulde, efterdi den ikke findes hos de gamle Engelske Skribentere, dog er det
vidst, at alle Jøder under Edvardo I. maatte flygte af Landet, og blev deres Tilbagekomst
ved en offentlig Lov forbudet,
(c) og Forbudet paa et Engelsk Concilium
stadfæsted.
(d)
Cromvels Opførsel mod Jøderne.
Udi de sidste Tiider have
Jøderne dog anvendet stor Umage paa at komme til Engeland igien. Og var det i den
Henseende, at den bekiendte R. ManassesManasses]Manasses] A; Manasse SS Manasses] A; Manasse SS Ben Israel med nogle Jødiske Deputerede blev
skikket til London udi Cromvels Tiid, for at anholde derom. Cromvel syntes ikke at være
dem u-villig, men, som Geistligheden satt sig derimod, maatte Manasses med u-forrettet Sag
reise tilbage. Man meener dog, at, hvis Cromvel havde levet længere, at Jøderne havde
erholdet den forlangede Frihed. Men deres Haab forsvandtes ved hans Død, som skeede 1658.
Den Affection, som samme store Mand lod see imod dem, item de forunderlige Sindets Gaver,
han besad, og hans store Bedrifter og lykkelige Regiering foraarsagede, at Jøderne
begyndte at ansee ham som deres forventede Messias: Ja der siges, at Deputerede bleve
affærdigede til ham for at fornemme, om han var Christus, hvilket gav Anledning til den
Satire, giort i Engeland, nemlig: Cromvel Løven af Juda.
Til denne Tanke bleve Jøderne
forledede af en Bedrager, som foregav, at Cromvel var af Jødisk Blod, efterdi hans Moder
havde haft hemmelig Omgiængelse med en Jøde. Men, saasom det gav Anledning til Raillerie,
og giorde hans Fødsel Mistænkt, forsvandtes ikke alleene den Affection, han havde baaret
mod Jøderne, men den blev ogsaa forvandlet til Had.
(e) Saaledes bliver Historien
fortaalt af Gregorio Leti udi Cromvels Liv og Levnet.
|707Deres Boepæl udi Engeland efter Cromvels Død.Efter
Cromvels Død indsnege sig strax udi hans Søns Richards Tiid nogle Jøder, og, saasom dermed
blev igiennem Fingre seet, indfunde sig strax fleere, saa at deres Tall meere og meere
tilvoxede, og kom omsider en stor Mængde didhen fra Polen og
Lithauen og Preussen, som den grasserende Krig uddrev af samme Lande. De opholde sig der
endnu udi Frihed og Sikkerhed, og ere udi London ligesom udi Amsterdam deelt udi
Portugisiske og Tydske Jøder, hvoraf enhver Classe har sin egen Synagoge. Man veed ikke,
at der er at finde Jøder paa andre Stæder udi Engeland end udi London, hvor deres Antall
beregnes til 60 à 70 Familier. Der leve de udi all Frihed, uden at være distingverede udi
Klædedragt, da derimod de forrige Engelske Jøder maatte bære guule Huuer for at kiendes
fra de Christne. Udi Irrland og Schottland ere ingen Jøder at finde, og vidner Schudt ved
flittig Eftersøgning saadant ikke at have kunnet opspørge.
Af alle Europæiske Riger og
Lande er intet, hvorudi Jøderne findes udi større Mængde end udi Polen. Det er alleene i
Hoved-Staden Warschau, hvor dem ikke er tilladt at boe, men de øvrige Stæder vrimle af
Jøder; Boglige Konster blive ogsaa der af dem meest øvede, og er det af den Aarsag, at
Jøder fra alle Europæiske Lande strømme didhen, sær til det berømte Jødiske Universitet,
som er til Brzisc udi Litthauen.
(a)
Jøderne ere i stor Anseelse i Polen.Aarsagen, hvi Jøderne ere
udi saadan Anseelse udi Polen, og besynderligen udi Litthauen, foregive nogle at reise sig
deraf, at Litthauer nedstamme fra Jøder. Men Aarsagen er egentlig den Tienstfærdighed,
hvormed de gaae den Polske Adel til Haande; thi en hver Ædelmand har sin Liv-Jøde, som
forretter hans Commissioner, og driver hans Handel, og ere de Polske Jøder desvilligere
til saadanne Forretninger; efterdi de gemeenligen ere fattige. De dependere udi
Rettergang, som andre indfødde og fremmede Indbyggere, ikke af Stædernes Øvrighed, men
staae u-middelbarligen under Woywoderne: Og, saasom de ikke forsømme at forgylde Hænderne
paa de samme, saa nyde de under deres Beskyttelse stor |708Fordeel, og ere befriede fra ordinaire Paalæg og Byrder.
(b) De forpagte der de fleeste Kroer og
Verts-Huuse, og vidner Tannerus, at han allevegne udi Polen fandt Jødiske Kroehuus-Mænd.
(c)
Ikke desmindre blive de dog ofte insulterede af Almuen, item af de
Polske Studentere. Man seer, at udi den Stad Lublin, hvis Forstad er alleene besatt med
Jøder, at Studenterne udi det Aar 1665 handlede saa ilde med dem, at Stads-Portene udi 8
Dage maatte være tilsluttede, og Formanden for dette Oprør maatte halshugges. Herman Suden
vidner ellers, at Jøderne udi Polen have bragt det saa vidt, at de kand blive
nobiliterede.
(d) Dog kand saadant ikke skee, førend de først
have antaget den Christelige Troe, og dernæst signaliseret sig udi Krig.
Item i Bøhmen.Næst Polen er Jødernes Antall størst
udi Bøhmen, sær udi den Stad Prag, hvoraf en anseelig Deel er besatt med denne Nation, og
derfore kaldet Jødernes Stad; I hvilken Mængde de der findes, sees af deres Tall, som der
døde af Pest udi det Aar 1713; thi man regnede 12019 Døde, 10000 havde forhen retireret
sig af Staden, og 12000 var endda tilbage, saa at Tallet beløb sig til 30000 Jøder i samme
Stad, Aarsag dertil.førend Pesten begyndte. Den Beskyttelse,
som de nyde udi Prag, tilskrives fornemmeligen den Iver, med hvilken de forsvarede Staden,
da den Anno 1648 var beleyred af den Svenske General Königsmarck. Samme Beleyring er
beskreven af en Jøde, nemlig R. Juda, og fører den Titul: Krig udi Fred. Den Skandse, som
de da anrettede paa det hvide Bierg ved Prag, fører endnu Navn af Jøde-Skandsen. De
bekomme da til Belønning blant andet Frihed til at betiene sig af en Klokke, hvilken de
ringe med, naar de komme sammen, for at deliberere om deres Sager. Det er dem ogsaa
tilladt at have udi een af deres Synagoger et Orgel, hvorpaa bliver spillet hver Fredags
Aften. Men, saasom Handel og Vandel er kun liden udi |709Bøhmen, saa ere Jøderne der gemeenligen fattige, saa at de have intet andet at bryste
sig af, uden den U-mildhed, hvormed de af Regieringen tracteres, hvilken er saa stor, at
de deraf forledes til Hoffmod og adskillige dristige Gierninger; thi man seer dem ofte at
forfølge dem af deres Nation, som antage Christendommen, og det aabenbare, uden at
straffes. Den Frihed, som de nyde i Bøhmen, er desmerkeligere; efterdi dem i det øvrige
ikke er tilladt at boe udi andre Østerrigske Arve-Lande. Det er vanskeligt at sige, naar
de først ere komne til Bøhmen, man seer alleene, at det maa være for nogle 100 Aar siden,
og vidner R. Gantz, at en Jøde udi det Aar 1112 af Kong Vladislao blev giort til
Stadtholder over det heele Rige.
(e) Udi det forrige Seculo udstode de vel en
stor Forfølgelse, hvilken gik saa vidt, at de af Keyser Ferdinando I. bleve reent uddrevne
af Bøhmen: men det varede ikke længe, førend de bleve tilbage kaldne igien. Keyser
Leopoldus lod vel ogsaa udi det Aar 1680 nogle 1000 Jøder fordrive af Prag, og Stadens
Magistrat begiærede efter den store Ildebrand, at de maatte alle forjages, men man kunde
ikke formaae Hans Keyserlige Majestet dertil, saa at de siden have levet udi forrige
Frihed, og været beskyttede som tilforn; dog viise oven anførte Hændelser, at de maa
ideligen leve i Frygt, for at see sig eengang udjagede, og har Jovet den Tanke om de
Bøhmiske Jøder.
(f) Dog er ikke troeligt, at saadan Execution letteligen vil skee;
efterdi de aflægge en Tribut af 100000 Rixdlr. til Regieringen. Af de Bøhmiske Jøder er
ingen meer bekiendt end Mardocai Meuschel. Den samme oprettede paa sin egen Bekostning en
kostbar Synagoge udi Prag, item en Badstue, et Hospital og andre
skiønne Bygninger, lod ogsaa Gaderne i den saa kaldede Jødernes Stad broelægge, og gav
nogle 1000 Rixdlr. til studerende Personer og Fattige.
(g)
|710
Cap. 13.
Om de Hamburgiske og Altonaiske Jøder.
Da den store Forfølgelse skeede udi Spanien og
Portugal, Deres Tilstand udi Hamborg og Altona.retirerede de
fornemste og riigeste Jøder sig til Holland, som sagt er: En anseelig Hob kom siden til
Hamborg, da Kong Philippus III. paa nye udi det Aar 1603 lod dem eftersøge, og nogle 1000
af de hemmeligen tilbage værende uddrive af Riget. Der siges, at de samme af Øvrigheden
udi Hamborg bleve modtagne med de Vilkor, at de skulde lade deres Børn gaae i Christne
Skoler, og der underviises udi den Christelige Troe: dog saaledes, at, naar de vare komne
til Skiels-Aar og Alder, skulde det staae dem frit for, enten de vilde være Christne eller
Jøder. Schudt vidner dog sig ikke saadant at have seet, og meener, at, hvis Jøderne
saadanne Vilkor havde indgaaet, man da strax havde fundet Leylighed at dispenseres derfra;
thi de komme strax udi saadan Anseelse, at nogle af dem skreve deres Venner til paa andre
Stæder, at Hamborg var fast halv Jødisk og halv Christen; saa at den Hamborgske Theologus
Doct. Mayer, ivrede sig derover, og den bekiendte R. Luzato vidner ogsaa, at de udi hans
Tiid bleve tracterede med stor Godhed.
(a)
De Portugisiske Jøders Ankomst til Hamborg reiser sig saaledessaaledes]saaledes] saale-ledes A saaledes] saale-ledes A af den
sidste Spanske Forfølgelse under Philippo III. Deres fornemste Boepæl var paa den, saa
kalden, Dreckwall, hvor de anrettede en liden Synagoge. Udi Staden findes ogsaa Tydske
Jøder, hvilke ligesom udi Holland distingveres fra de Portugisiske. Roman-Catholske udi
Tydskland have besværget sig over den Faveur, den HamborskeHamborske]Hamborske] A; Hamborgske SS Hamborske] A; Hamborgske SS Øvrighed lod see mod Jøder,
og findes et af Keyser Ferdinandi II. Decretis, hvorudi det lægges Hambor-|711gerne til Last, at de tillade Jøderne at holde offentlige
Synagoger, da de derimod ikke unde Roman-Catholske Religions Frihed.
(b) Men Hamborgerne kunde svare dertil,
at de derudi efterfuldte de Romerske Paver, som beskytte Jøder og forfølge Protestanter.
Øvrigheden udi Hamborg har vel een og anden gang søgt at indskrænke Jødernes Frihed, og
kom det udi det Aar 1648 saavit, at dem blev befalet at forlade Staden, saa at der maatte
kun være nogle faae tilbage, som kunde tiene til Meglere paa Børsen.
Men Jøderne funde Leylighed til at hindre Executionen og at beholde deres forrige Frihed,
og det udi saadan Grad, at de have dristed sig til offentligen at pidske en ung Person udi
Synagogen, efterdi han havde nævnet JEsu Navn. Og er det over saadan Dristighed D. Müller,
som paa samme Tiid var Senior udi Hamborg, har besværget sig.
(c)
Manuel Texeira.Blant de PortugiskePortugiske]Portugiske] A; Portugisiske SS Portugiske] A; Portugisiske SS Jøder udi Hamborg, var
ingen udi større Anseelse end den bekiendte Manuel Texeira. Den samme var Dronning
Christinæ Resident, kiørede udi en kostbar Carosse, og havde mange Christne Opvartere.
Schudt, som kiendte ham der udi det Aar 1684 vidner
(d) at, naar han kiørede over det nye Torv, stod den
heele Vagt i Gevær for ham. Dronning Christina giorde saadant Væsen af ham, at, da hun Aar
1667 kom til Hamborg, da i steden for at tage ind udi det prægtige Logement, som
Magistraten havde tillavet for hende, tog hun sit Herberg i denne Jødes Huus.
Hvad de
Tydske Jøder angaaer, da boe de udi temmelig Mængde udi den nye Stad blant de Christne. De
samme have listet sig ind udi Staden uden Øvrighedens Bevilling, saa at man alleene har
seet igiennem Fingre med dem, hvorudover ogsaa Borgerskabet har drevet paa, at de maatte
forviises Staden. Herom var stor Strid Anno 1690. Men, da Jøderne truede, at de vilde
sætte sig ned udiudi]udi] ndi A udi] ndi A Altona, og trække Handelen didhen, blev |712dem mod en vis aarlig Penge tilladt at forblive i Staden som tilforn. Dog have de der
ingen fri Religions Øvelse, men maa søge Synagogen udi Altona, hvor de og have deres
Kirkegaard, som tiener saavel dem som de Portugisiske Jøder til Begravelse. Den Hamborgske
Geistlighed har idelige tordnet mod den Frihed, som tillades Jøder, besynderligen D.
Müller, D. Mayer og Licentiat Edzard, og siges den sidste at have omvendet adskillige
Jøder. Schudt observerer herved en merkelig Vildfarelse hos Banage, i det han har taget
bemældte Edzard En merkelig Vildfarelse hos Banage.eller
Esdras, som han kalder ham, for en, omvendt Rabbiner; Thi han siger, at han har omvendt
mange af hans Brødre,
(e) da dog Edzardus var en fød Christen og en Søn af Jodoco Edzard, som havde
været Pastor udi Hamborg.
Jeg har tilforn talet om den Æstime, den riige Jøde Texeira stod
udi hos Dronning Christina af Sverrig. Samme Dronning havde udi sin Tieneste en Italiensk
Margræve, som kaldtes Horatius del Monte, hvilken spillede Texeira et hæsligthæsligt]hæsligt] hæsligs A hæsligt] hæsligs A Et Pubs spillet Texeiræ.Puds, og det paa saadan Maade. Texeira
havde forpagtet Dronningens heele Gods og derved vant store Penge, helst saasom Dronningen
var gemenligen Pengeløs, og han giorde hende idelige Forskrækning paa høy Interesse. Del
Monte, som vidste, hvilke store Contanter han havde, holdt det ikke
for at være imod hans Italienske Samvittighed at betrække en Jøde. Han giorde sig bekiendt
med Texeiræ Fetter Abraham, som Texeira havde meget kier, og da han ved idelige Caresser
havde giort den samme sig gandske fortroelig, lod han ham engang ved 6 Ryttere enlevere til
det Brunsvigske. Texeira, som savnede sin Fetter, blev over hans Udeblivelse bragt udi
Uroelighed. Han lod ham allevegne eftersøge, og stillede sig ingen meer bekymret an end
del Monte selv. Dronningen, som var uvidende i dette Bedragerie, lovede Belønning til den,
som kunde finde Abraham igien: Endeligen kom en Tidende, at han var bleven opsnappet af
nogle fattige Officiers, hvilke ikke vilde lade ham løs uden imod 20000 Rixdalers
Erlæggelse. Denne Sum syndtes Texeira at være noget stor, dog, |713saasom han inderligen elskede sin Fetter, og han frygtede, at disse Røvere
kunde skille ham ved Livet, lod han sig beqvemme til at give 10000 Rixdlr. for hans
Rancon. Saasnart Pengene vare taalte, hvoraf Margræven fik en Broder-Lod, kom Abraham
frisk og sund tilbage igien, men opførte sig siden med stor Varlighed, paa det, at ham
saadant ikke oftere skulde vederfare. Denne Historie anføres af Schudt, som har taget den
af det Skrift om Dronning Christinæ Liv og Levnet publiceret til Leipzig 1705.
(d)
Udi Holsteen findes adskillige adspredede Jøder,
fornemmeligen udi den Stad Altona, hvor de hamborgske Jøder have deres Begravelser. Der
deeles de ogsaa mellem Portugisiske og Tydske Jøder, hvilke ligesom paa andre steder
afsondre sig fra hinanden, og, som Synagogen er anlagt af de Tydske, saa holde de
Portugisiske Jøder deres GUds Tieneste i et privat Huus. Intet er forunderligere end at
finde saadan Hoffmod blant et betrængt Folk, helst, saasom de ere eenige med hinanden udi
alle Religionens Hoved-Puncter, og der er liden anden Forskiæl imellem dem, uden at de
eene skrive sig af en anden Stamme, hvilket dog ikke kand beviisligt giøres.
De Tydske Jøders Synagoge i Altona.De Tydske Jøder lode udi
Altona en stor kostbar Synagoge bygge af lutter Qvader-Steene med skiønne Pillarer og
holdes samme Synagoge næst den Amsterdamske den bedste, som Jøderne have, hvorvel den
haver ikke den Anseelse, som den burte have, eftersom den ligger ligesom skiulet blant
andre Huuse, hvilket man meener at de Tydske Jøder have giort med Flid, paa det at den
ikke skulde stikke formeget udi Øyene og opvække Misundelse. Denne prægtige Synagoge blev
udi den Svenske Krig Aar 1711 den 11 November tilligemed den heele Stad lagt i Aske. Den
slette Tilstand, de Altonaiske Jøder ved samme Ildebrand geraadede udi, sees af deres
Afmægtighed ved samme Synagoges Reparation, som gik heel langsom for sig. Jøderne leve
ellers udi stor Frihed udi Altona, ja saa stor, at man udi det Aar 1689 saae dem at
betiene sig af en Christen Borger til at tende deres Lys, og at gaae |714dem til Haande udi andre Forretninger i Synagogen.
Schudt vidner, at han eengang derfore talede samme Borger haardt til, og bebreydede ham
saadan uanstændig Gierning, men at han blev derudover kun beleed, eftersom Borgeren nød
for saadan Tieneste aarligen 40 Rixdlr. hvilke han i Henseende til sin slette Tilstand ikke
kunde miste.
(a)
Cap. 14.
Om de saa kaldne Ziegener eller omløbende Tatere.
Saasom visse lærde Mænd have været af den Tanke,
Om de Ziegener ere af Jødisk Udspring.at de saa kaldne
Ziegener eller omløbende Tatere have deres Oprindelse af Jøderne, saa har jeg i den
Henseende fundet nødigt udi dette Capitel at *røre noget om de samme.
Disse omløbende Folk
have adskillige Navne. De Franske kalde dem les Ægyptiens eller Ægyptier, saasom de holde
for, at de maa være komne fra Ægypten. Nogle af dem kalde samme Folk ogsaa Bohemiens
Bøhmer, maaskee, eftersom de først maa være komne til Frankrige fra Bøhmen. Udi de Nordiske
Lande kaldes de Tatere; Og tales derom udi den Danske Lov, hvor de udi et Capitel
indsluttes med Jøder. Lovens Ord ere disse: Tatere, som omløbe, og besvige Folk med deres
Bedragerie, Løgn, Tyverie og Troldom, skulde af Stædernes Øvrighed paagribes &c.
(b) De blive af andre kaldne Hedninge;
men det almindelige Navn, som gives dem, ere Cingari eller Ziegener.
Det første de have
ladet sig see udi Christendommen var under Keyser Sigismundi Regiering.
(c) Da foregave de at være |715komne fra Ægypten, hvorfra endeel af dem alle 7 Aar bleve fordrevne og
det til Straf, efterdi deres Forfædre ikke havde villet imodtage Jomfrue Maria, da hun med
Barnet JEsu flygtede til Ægypten. Men, saasom dette Foregivende er viiset at være gandske
falskt, har man bemøyet sig videre at efterforske deres Oprindelse. Men alt, hvad som
derom er skrevet, bestaaer kun udi ilde grundede Gisninger: Og er ingen Meening
selsommere, end deres, der holde dem for Cingaleyer eller Indbyggere af den Øe Ceilon; thi
dette grunder sig alleene paa den Overeensstemmelse udi Navnet af Cingaleyer og Ziegener:
skiøndt der findes ikke ringeste Overeensstemmelse imellem det Ceilonske og Ziegeniske
Sprog.
Wagenseils Meening herom.Den lærde Wagenseil haver en
særdeles Meening om deres Oprindelse, han holder for, at de første Ziegener ere Tydske
Jøder, hvilke midt udi de store Forfølgelser udi Tydskland have flyttet til Skove og
Udørkener, og endelig ere blevne til Straten-Røvere. Dette søger han at giøre
beviisligt af deres Sprog, som synes at være en Blanding af Tydsk og Hebraisk, og haver
til den Ende af et lidet Register, som han har samlet, af det Ziegeniske Sprog samled 48
Hebraiske Ord; Intet er efter hans Meening klarere Beviis paa dette Folks Herkomst; thi
hvor skulde ellers de mange Hebraiske Ord komme fra, helst paa en Tiid, da det Hebraiske
Sprog var gandske ubekiendt blant andre Nationer? Da disse Folk saaledes længe havde
ligget skiulte udi Skove og Udørkener, og Forfølgelserne mod Jøderne ophørede, komme de
for en Dag igien, og, saasom de vare gandske fattige, søgte de at vinde deres Brød ved
adskillige Konster og Spaadomme, som de endnu practicere. Til dem sloge sig adskillige
liderlige Christne, hvilke lærde deres Sprog og Konster, og med dem formerede et Corps.
(d)
Igiendrives.Saavit Wagenseil, hvis Meening synes ikke at være
ilde grundet: Men andre have søgt at igiendrive den, og det med saadanne Argumenter. 1)
Siger man, findes intet mældet i Historien om Jødernes Flugt til Bierge og Ørkener, end
ikke hos David Gantz, som har skrevet om Jødernes Forfølgelser. 2) Hvad |716det Beviis angaaer, som han tager af SprogetSproget]Sproget] Sporget A Sproget] Sporget A , da holder man for saadant at
være ilde grundet, saasom man har merket, at det Ziegeniske Sprog er ikke andet end en
Blanding af allehaande Tungemaal, saa at deraf alleene kand viises, at Folket er et Misk
Mask af alle slags Nationer, og at der blant kand ogsaa være nogle Jøder: thi de, som
ideligen saaledes omflakke fra et Land til et andet, kand ikke andet end faae et
sammenblandet Sprog: Man finder derfore udi det Ziegeniske Sprog Ungarske, Bøhmiske,
Italienske og Tydske Ord, hvilket viiser, at de have flakket om i samme Lande, og, saasom
de udi saadan bestandig Omvandring have allevegne fundet Jøder for sig, have de enten af
deres Omgiengelse ogsaa lært nogle Hebraiske Ord, eller nogle Tigger-Jøder have slaget
sig til deres Hob.
Det er derfore endnu uvist, af hvilket Folk de Ziegener have deres
Oprindelse: thi hvad som Elias Levita har foregivet, nemlig, at de første have været
Samaritaner, er uden Tvivl opdigtet af det Had, som Jøderne bære til Samaritanerne.
(a) Alt, hvad man med Vished kand sige om
Ziegenerne, er dette, at de bestaae af en Hob liderlige Mennesker, som have slaaet sig
sammen for at bestiæle og optrække andre Folk, og at adskillige dovne Betlere dagligen
slaae sig til dem, hvorpaa Schudt anfører et merkeligt Exempel udi den Stad Frankfurt; Da
en Bager for nogle Aar siden gik og spadserede med nogle gode Venner, mødte ham en
Ziegener, hvilken bad ham om Almisse, og nævnede ham ved hans Navn: Bageren forundrede sig
derover, og spurdte, hvorledes hans Navn var bleven ham bekiendt: Ziegeneren svarede:
Kiender I ikke eders gamle Tiener Paul, som har arbeydet hos eder udi nogle Aar: Bageren
kiendte ham da igien, og spurte, hvorledes han var kommen udi den
Tilstand: Han svarede dertil, at, saasom han var bleven kied af at arbeyde, har han slaget sig
til Ziegenerne, oversmurt sit Ansigt med Spek-Sværte for at ligne de andre, og, efterat
han var bleven vant til deres Levemaade, har han stedse levet fornøyet, og skiøtter ikke
om at forandre sin Tilstand.
(b)
|717Ziegenerne blive ikke tilladt at komme ind udi Kiøbstæder,
hvorudover de flakke omkring udi Landsbyer, og der nære sig med Tyverie, Rov og Spaadomme.
Der jager Øvrigheden allevegne efter dem, skiønt ofte forgieves; Schudt meener, at det var
bedst i steden for Forfølgelse at fordeele dem, og holde dem til Arbeyde, og det efter de
Danskes Exempel, hvilke han siger, betienede sig udi det Aar 1686 af 2 til 3 Compagnier
Ziegener udi deres Leyer for Hamborg.
Ziegenernes Handteering.De
Ziegeniske Qvinder bilde Folk gemeenligen ind, at de kunde sige dem deres Lykke ved at
see dem udi Hænderne. Andre bruge andre Konster og Koglerier. Saasom adskillige af deres
Spaadomme af Hendelse træffe, og der findes nogle af de Ziegener, der nøye informere sig
om Folks Tilstand, førend de spaae for dem, saa ansee Almue og Bønder dem som Warsagere,
og betale dem for deres Spaadom. Adskillige række dem ogsaa Haanden udaf Frygt, efterdi de
holde dem for Folk, der ved Troldoms Konster kand tilføye dem og deres Qvæg Skade. Jeg
erindrer mig, at jeg for et par Aar siden en Aften silde bankede længe paa en Bondes Port,
som tilhørede mig, førend man vilde indlade mig, og, da jeg spurdte, hvorfor man lod mig
staae saa længe, svarede Bonde-Karlen: Jeg var bange, at Huusbonden var en Tater: Og fornam
jeg da, at Ziegenerne da paa samme Tiid virkeligen grasserede udi Landet.
De fleeste ere udi Siebenburgen.Der er ellers intet Land, hvor
man finder fleere Ziegener end udi Siebenburgen. Derom findes udi en Svensk
Reyse-Beskrivelse fra Pultava til Bender saadan Berettning. Fra Marmaros hidtil og videre
i Ungarn have de Ziegener deres Ophold. Det bliver dem vel ikke tilladt at boe udi Stæder
og Landsbyer, men vel uden for, saa at de kand oprette sig Telte og drive en slags Handel:
De øve her gemeenligen Smidde-Handverk, saa at man spørger efter en Ziegener, naar man vil
have Smidde-Arbeyde. Schudt vidner, at da Temesvar udi det Aar 1716 blev overgiven,
Ziegenernes frie Udtog blant andre Ting blev betinget.
(c) Det-|718te maa være nok talet om Ziegener eller Tatere, hvoraf sees, at deres Oprindelse er
endnu uvis.
Cap. 15.
Om den stedse vandrende Jøde Asvero, eller Jerusalems Skoemager.
Det kunde vel lægges til Last at anvende et heelt
Capitel af et saa alvorligt Skrift paa denne Materie. Men, saasom ikke alleene læge, men
ogsaa mange lærde Folk have fæstet Troe til denne Historie, saa har jeg ikke gandske
kunnet forbigaae at tale om den omtvistede Jerusalems Skoemager, som siges fra CHristi
Tiider at løbe Verden omkring og at have ladet sig see udi adskillige Lande.
Historie om denne Skoemagers Oprindelse.Aarsagen til hans
stedsevarende Omvandring fortælles at være denne. Da Christus af det Jødiske Raad var
overlevered til Døden, og Indbyggerne af Jerusalem strømmede til at see Executionen, lod
sig blant andre indfinde en Skoemager, hvilken, da JEsus, som selv bar sit Kors, vilde
hvile sig paa Veyen ved samme Skoemagers Verksted, slog ham med sin Lest, som han havde udi
Haanden, og bød ham at gaae fort: Hvorpaa JEsus ansaae ham med et fortørned Ansigt og
sagde: Jeg vill vel hvile mig her, men du skal stedse gaae, indtil jeg kommer igien.
Asverus fortrød derpaa strax sin Gierning, blev en Christen, og lod sig døbe: Men CHristi
Ord bleve opfyldte, saa at han stedse fra den Tiid indtil nu intet blivende Sted har haft,
men har omflakket fra et Land til et andet.
Denne Historie, hvor urimelig den er, er dog
bleven troed af adskillige lærde Mænd, blant hvilke af den bekiendte Engelske
Historie-Skriver Matthæo Parisio.
(a) Blant nyere Skribentere, |719som tale om samme Mand, ere Dudulæus og Hadeck, og har den første
satt hans Portrait paa Titul-Bladet af hans Skrift med dette Vers.
Nubibus in altis crucifixum cernis Jesum |
Asverus dignum clamitat ante crucem. |
Andre tvivle om Historien,
skiøndt de ikke gandske forkaste den, blant dem er Thomas Bartholinus, hvilken, efterat
han har fortaalt Historien, siger, at han drister sig ikke til at sige noget vist derom.
(b) Ligeledes dømmer derom adskillige
andre lærde Mænd.
Forkastes af de fleeste.Men de fleeste
forkaste Historien, og holde den for en urimelig Fabel. Deriblant er Schudt, hvoraf jeg
dette har taget. Den samme stræber vitløftigen at igiendrive denne Legende, og tager
fornemmeligen sit Beviis af CHristi Taalmodighed i sin Lidelse og hans Formaninger til
Apostlerne ikke at hevne sig. Men man kand sige, at dette var ingen Straf for Skoemageren,
som derved er bleven en berømmelig og udødelig Mand: De andre Beviisligheder, som han
tager af Evangelisternes og Josephi Taushed, ere af meere
Vigtighed, skiøndt man kand sige, at det er ikke Umagen værd at bryde sit Hovet med at
igiendrive en Legende, som igiendriver sig selv. Vidnesbyrd herom
examineres.Historien grunder sig fornemmeligen paa Matthæi Parisii Vidnesbyrd: Men
der findes mange andre Legender hos bemældte Autor, som ikke behøve at igiendrives: Tilmed
taler Parisius ikke om nogen omløbende Skoemager, saadan en som denne Asverus siges at
være, men om Pilati Dørvogter, som stedse var bleven udi Jerusalem.
(c)
Andre giøre af een Person tvende, hvoraf den eene skal være en
Hedning, den anden en Jøde. Dudulæus, som udi de sidste Tiider har været den største
Forfægter af denne Historie, beraaber sig paa Vidner, som have seet og talet med Asvero,
anfører ogsaa et urimeligt Vidnesbyrd herom af den bekiendte Slesvigske |720Biskop Paulo von Eitzen, hvilken udi sin Ungdom skal have seet bemældte
Skoemager udi en Kirke i Hamborg, og der have talet vidtløftigen med ham, ja at have hørt
af hans egen Mund den heele Legende, saasom den siden er bleven fortaalt. Antonius Colerus
vidner, at samme Mand var udi det Aar 1603 til Lübeck. Men det er forunderligt, at ingen
uden Paulus von Eitzen alleene skulde have seet ham udi Hamborg, og ingen uden Colerus udi
Lübeck, thi saadant alleene røber Historien. Men, endskiønt oven anførte Autores
virkeligen have talet med saadan Mand, og han virkeligen har fortaalt dem saadan Historie,
saa flyder deraf intet andet, uden at det enten har været en Bedrager eller en Mand af en
forvirret Hierne; thi derpaa har man mange Exempler udi Historien. At han har talet mange
Sprog, viiser intet andet, end at han maa have opholdet sig udi adskillige Lande, saa at
det samme kunde skee uden Mirakel. Colerus kand herudi saaledes være bedragen ved for
hastig at fæste Troe til een, som gav sig ud for at være Jerusalems evige Skoemager, og
hvad Paulus von Eitzen angaaer, da er det underligt, at han udi sine Skrifter intet mælder
derom.
Men der staaer endnu tilbage et Argument at besvare, som synes det vigtigste; thi
man har mod Enden af forrige Seculo, nemlig Aar 1694, seet en omstændig Berettning om
denne u-dødelige Jøde, som siges at have været udi Engeland, og der nøye at have været
examineret af de Engelske Lærde. Der gav han sig ud for at have været en Betient af Raadet
udi Jerusalem, og at have stødet JEsum ud af Salen, hvorfor han til Straff intet blivende
Sted havde. Universiteterne af Oxford og Cambridge, skikkede deres Lærere for at giøre ham
Spørsmaal, men de kunde ikke faae ham til at imodsige sig selv. Han foregav sig at have
været udi Rom, da Keyser Nero satt Ild paa Staden, item at have haft Omgiængelse med
Mahomeds Fader til Ormus udi Persien, og andet deslige. Denne Historie findes saavel udi
Theatro Europæo, som udi Tentzels Monatliche Unterredungen: Men det er ingen Tvivl paa, at jo begge disse Autores have ladet sig bedrage af et falskt Rygte:
thi Schudt vidner, at een af hans Venner,
(a) som |721udi det Aar
1710 var i Engeland, eftersøgede den Sag nøye, besynderlig udi Cambridge, og spurdte blant
andre Covel, Bentley, og Baker derom, men ingen af dem vidste noget deraf, forsikkrede
ogsaa, at Hvad Tanke man kand giøre sig herover.Historien var
gandske u-bekiendt udi Engeland. Man kand derfore slutte, at det enten er en puur Digt,
eller at der have været nogle Fanatici eller Bedragere, der have givet sig ud for saadan
Person. Hvo som har Lyst til at læse meere herom, vil jeg henviise til offt citerede
Schudt. Jeg for min Part lader mig nøye med denne korte Berettning, og synes mig, at den
endnu er for lang.
Cap. 16.
Om Jødernes Tilstand udi alle Verdens Parter.
Jeg har tilforn giort et Udtog af Benjamins de
Tudela samt Petachiæ Reiser, og deraf viiset, udi hvad Tilstand Jøderne vare udi det 12te
Seculo: Andre have siden efter deres Exempel giort almindelige Beskrivelser over de
adspredede Stammer, men deres Berettninger ansees ikke andet end som raae og u-grundede
Fabler, som de have opspundet, for at viise, at Zepteret er endnu udi Israel, og at der
her og der findes store Israelitiske Riger og Herredomme. Blant disse fabelagtige
Skribentere regnes først David Rubenita, hvis Berettning findes hos Abraham Peritzol,
(a) og R. Gantz, og er anført af Manasse Ben Israel.
(b)
Anno Christi 1534. lod sig
indfinde en Mand, som gav sig Navn af David Salomons Søn, og sagde sig at være af Rubens
Stamme. Den samme var liden af Statur, samt loden, og kunde ikke tale uden Hebraisk. Han
foregav sig at være fra En Beretning om de 10 Stammer.den Ørk
Chabor udi store Asien, og sagde, at paa den anden Side af sam-|722me Ørk boede de 10 Israels Stammer, hvilke der findes udi saadan Mængde,
som Sand udi Havet. Disse Folk førte Krig med en mægtig Ismaelitisk Nation, og affærdigede
denne David som Gesandt til de Christnes store Konge, for at erholde Kundskab om den
Maade, som de Christne bruge at føre Krig paa. Han opholdt sig 8 Maaneder udi Rom, og
anholdt om saadant hos Paven. Han giorde siden samme Proposition udi Portugal, hvor han
omvendede en Kongl. Secretaire til den Jødiske Religion: Men Carolus V. lod ham føre
fangen til Spanien, hvor han kort derefter døde.
Fabel om den Flod
Sambation.En anden Jøde, nemlig R. Gerson Eliezers Søn, som levede midt udi
forrige Seculo, har giort en Beskrivelse over den forunderlige Flod
af Sambation, hvorom tilforn er talet; item over de 10 Israels Stammer. Han fortæller sin
Reise didhen R. Gersons Reise-Beskrivelse. saaledes,
(c) at han udi det Aar 1631 reisede
udi Følge af en Caravane med adskillige, og endelig kom til den Ørk af Chabor, hvor han
fandt adskillige underlige Dyr, som havde tre Øyen, item en stor Mængde af Jøder. Paa hin
Side af den Ørk af Calicut fandt han den berømte Flod Sambation, ved hvilken der fandtes
saa mange Jøder, som Sand udi Havet. Midt iblant dem boer en Ismaelitisk Nation, som fører
Krig med Jøderne. Da han kom nær ved Floden, hørte han et stort Bulder, som et
Torden-Skrald, og, da han spurte, hvad saadant kunde foraarsage, blev ham svaret, at det
var af Floden Sambation. Tilgangen af Floden blev vogtet af Prester Jans Soldater, som ere
Ismaeliter, og stedse holde der Vagt uden paa Sabbaten, da de ere forsikkrede, at Jøderne
ikke passere Floden. Det Bulder, som Sambation foraarsager, ophører to Timer for Sabbatens
Begyndelse. Derpaa beskriver Autor det Land paa hin Side Sambation, som Jøderne beboe, og
hvor de leve under 24 differente Konger, hver Konge har sit Land at regiere over, men de
staae dog alle under een, som kaldes den store Regent. Den samme, naar han gaaer ud, er
geleidet af 150000 bevæbnede Israeliter. Den store Konge, som da regierede, kaldtes
Eliezer. Den samme er 6 Alen lang. Naar han gaaer udi Krig, har han de andre 23 Konger med
sig, hvilke alle ere store Stridsmænd. Derforuden er en anden Konge blant dem, som
kal-|723des den viise Daniel. Den samme er saa stærk,
at han kand slaae 1000 Mænd ned paa Jorden. Med saadanne og andre selsomme Historier er
R. Gersons Reise-Beskrivelse opfyldt. Rabbinerne udi Lublin stødte sig saa meget derover,
at de giorde Autori Process, og dømte Skriftet til at brændes.
(a) Men, u-anseet denne Execution, blev dog
Skriftet igien oplagt tvende gange. Baratier, som har oversatt Benjamin af Tudela,
(b) og hvoraf jeg dette har taget, lægger
hertil en passage af Andre selsomme Relationer.Joseph Ben
Gorion, hvilken har Overeensstemmelse med R. Gersons Fabler. Han siger, at Alexander
Magnus marcherede udi tvende Dage, og kom til Mørkhedens Bierg, hvor Solen ikke skinner,
og hvor en Deel af de 10 Israels Stammer boede. Ham mødte der nogle Fugle med
Menneske-Hoveder, som bade ham gaae tilbage, og ikke at foruroelige de Steder, hvor GUds
Helgene boede.
(c)
Den tredie Berettning om de adspredede
Israeliters Regiering udi langt bortliggende Lande er af Eldad den Daniter. Samme Rabbi
siger, at han af en Storm blev dreven til de Æthiopiske Kuster, og kom til den Flod
Sambation, saa at man seer, at han sætter denne Flod i Africa, som de
andre have foregivet at være udi Asia. Eldads Skrift holdes for at værevære]være] været A være] været A forfattet udi
Benjamins Tiid. Det blev trykt til Venedig Anno 1544. og indeholder ikke uden 8 Paginas in
Octavo. Han siger, at Dans Stamme retirerede sig til Æthiopien 131 Aar for det første
Tempels Ødelæggelse, efterdi Jeroboam vilde tvinge dem til at paaføre Juda Konge Krig. De
andre Stammer bleve vel tilbage. Men eendeel af Nephtali, Gad og Ascer fuldte siden
Daniterne efter, og tillige med dem satte sig ned udi det gamle Chavila, som giver Guld,
og der undertvunge alle deres Fiender. De føre ideligen Krig med 7 differente Kongeriger.
Deres Konge heder Uziel, som kand bringe udi Feldten 120000 Ryttere, og 100000 Fodfolk.
Stammerne deele sig saaledes ad, at enhver af dem fører Krig udi 3 Maaneder vexelviis. En
stor Deel af disse Daniter nedstige fra den stærke Samson, og ere de samme saa mangfoldige
som Sand udi Havet. Samt-|724lige Stammer have Bibelen,
Misna, Gemara og Aggada, ved hvilken sidste Jøderne betegne en Tale, som er uddragen af
Skriften.
(d) Floden Sambation beskriver han saaledes, at
den er 200 Alen breed. Den er fuld af Sand og Steen, og uden Vand: Steenene foraarsage
stort Bulder ligesom Torden eller Havets Bølger. Dette Bulder varer alle Dage i Ugen,
undtagen Sabbaten eller Fredag Aften, da hører det op, men paa samme Tiid reiser sig en
Ild omkring Floden, som brænder den heele Sabbat, saa at ingen imidlertiid tør nærme sig
til Floden, og fortærer alt, hvad som derved findes.
Det er, siger han, ved Floden
Sambation, at Mosis Stamme boer. Hvorledes Mosis Børn did ere forflyttede, fortæller R.
Gedalia
(e) saaledes. Da Jerusalem var ødelagt af
Babylonierne, og Jøderne vare bragte til Babylon, bleve Mosis Børn bortførte af en Skye om
Natten til Chavila, hvor GUd formerede en Flod, som veltede Steene og Sand, hvilket
continuerer til denne Tiid. Og er dette Oprindelse til den Flod Sambation.
Disse
Berettninger, hvor vanskabte og u-rimelige de end ere, saa ere de dog blevne troede af
Jøder, og det ikke alleene af Almuen, men endogsaa af anseelige Lærere. Man har seet, hvad
Joseph Ben Gorion, og Benjamin de Tudela derom have skrevet. Adskillige andre Rabbiner
have ogsaa antaget sig disse Fabler om Jødernes Rige og den Flod Sambation. Det, som man
meest maa forundre sig over, er, at en saa fornuftig Mand, som Manasses Ben Israel, er
forfalden til det samme.
(f) Den samme, som levede i forrige Seculo,
og havde idelig Omgiængelse med de Christne, anfører med stor Alvorlighed og Andagt disse
Fabler, og blant andet betiener sig af Mardochai Japhets
Vidnesbyrd om den Flod Sambation, og sætter den ved det Caspiske Hav, af hvilken Meening
ogsaa adskillige andre Lærere ere.
Berettning om Americanske
Israeliter.Jøderne gaae end videre herudi, og tale ogsaa om Israelitiske
Herredommer og Regieringer udi America. Og er det saadant ovenmældte Manasses søger at
beviise af en Spansk Jødes Berettning, |725ved Navn Aaron
Levi, hvilken, endskiønt han af Frygt for Inqvisitionen bekiendte offentligen den
Christelige Religion, og havde forandret sit Navn til Montesinos, var dog i Hiertet en
Jøde. Den samme kom udi det Aar 1644 til Amsterdam, og der berettede for Manasses, at, da
han eengang reisede til Chili udi America, havde han til Veyviiser en Indianer af Peru,
som lod sig kalde Franciscum, og som iligemaade var en hemmelig Jøde: thi den samme
aabenbarede ham, at han var af Abrahams Afkom, og tilbad den eeneste GUd, som kaldtes
Adonai. Denne Indianske Jøde førte Montesinos paa den anden Side af de store Bierge udi
Chili, nemlig Andes og Cordilleras, hvor han fandt et Jødisk Herredom, som han beskriver.
Han beretter blant andet, at, da han var kommen paa hin Side af Biergene, fandt han en
Flod, bag hvilken boede et Jødisk Folk. Men han kunde ikke tale med dem, saasom de havde
et andet Sprog, saa det var alleene ved Tegn de tilkiende gave sig at være Jøder.
Montesinos reisede derpaa tilbage, og da han kom til Amsterdam, som sagt er, giorde han
denne Berettning for Manasses, hvilken har satt den i Begyndelsen af sin Tractat, kaldet
Mikveh Israel, eller Israels Haab.
Disse anførte Berettninger søger Benjamins Oversætter
Baratier at igiendrive,
(g) hvilket dog ikke var Umagen
værd, saasom Historien igiendriver sig selv. Man kand ellers sige i Almindelighed, at
Jøderne have spreedet sig ud over heele Jordens Klode, uden at giøre alle Mennesker til
Jøder; thi visse Skribenteres Gisninger gaae saa vit, og deres Decouverter voxe saa til,
at det er troeligt, de omsider villeville]ville] A; vilde SS ville] A; vilde SS finde de 10 Israels Stammer i Maanen eller de andre
Planeter.
Udi den Nordiske Part af Europa er Jødernes Antall kun lidet, og ere der visse
store Lande, hvorudi slett ingen af dem findes. Man har vel talet om Moscovitiske Jøder;
men Autor til den Moscovitiske Kirke-Stat, som saadant bedst burte være bekiendt, nægter
det udtrykkeligen.
(h) Det er særdeeles, at, endskiønt Polen og Lithauen
have vrimlet af Jøder, saa have der dog ingen af den Nation været i Churland; thi Joh.
Arnold von Brandt, som An. 1673 reisede udi samme Land, vidner, at der ingen Jøder der
maatte være.
(i)
|726Udi Sverig.Sverrig lider ey
heller Jøder; og seer man derfor, at den Svenske Konge Carolus
XI. en Tiid søgte at faae nogen Underretning om den Jødiske Nations Tilstand, hvorom han
ingen Kundskab havde. Derom giver Wagenseil saadan Beretning: Denne Konge, endskiøndt udi
hans Rige og Lande ingen Jøder vare, havde han dog Begiærlighed efter at faae nogen
Kundskab om dette adspreedede Folks Tilstand. Da hans Majestet havde fornummet, at der
vare to Secter blant Jøderne, een af Thalmudister, som foruden den hellige Skrift havde
adskillige Traditioner, og en anden af Karaiter, som alleene holdte sig til det skrevne
Ord, befoel han Gustav Peringer Lilienblas at erkyndige sig fornemmeligen om de Caraiter,
hvorledes de differerede fra andre Jøder udi Lærdom og Ceremonier.
(a) Dette blev efterlevet, hvilket sees af
bemældte Peringers Skrivelse til Job Ludolf derom.
(b)
Udi DannemarkHvad Dannemark angaaer, da har udi forrige
Seculo været strænge Forbud mod Jøderne, hvilket sees af Christiani V. Lov-Bog, hvor der
saaledes tales derom:
(c) Ingen Jøde maa sig her i Riiget begive eller
sig finde lade uden Kongens særdeles Lejdebrev under 1000 Rixdalers Straf: item hvo, som
nogen Jøde angiver og Kongens Amtmand anviiser, skal have derfor hver gang et halv
hundrede Rixdlr. Men den bekiendte Jøde Texeira de Mætos, som var i stor Anseelse,
udvirkede hos Høyl. Ihukommelse Christian V. at der udgik en Forordning den 30 Junii 1684 i
Faveur af Jøderne. Fra den Tiid ere adskillige Jøder komne til Kiøbenhavn, hvor de endnu
have deres Religions frie Øvelse, og blive beskyttede som andre Undersaattere. Udi Altona
have de besynderlig Privilegium paa at holde Synagoger, som forhen er viiset, item i
Fridericia, som kand sees af Fridericiæ Stads-Privilegier publicerede 1682 den 15 Martii.
Ingen Jøder i Frankrig.Udi Frankrig ere vel ingen aabenbare
Jøder, men adskillige hemmelige, endskiøndt adskillige Konger sær Ludovicus XIII. udi det
Aar 1615 lod befale, at man skulde nøye efterlede alle de masqverede Hebræer, og drive dem
reent udaf Riiget. Endskiøndt |727de Franske Konger med saadan
Iver have søgt at rense Landet fra denne Nation, maa de dog taale dem mit udi Riiget,
nemlig udi det Græveskab Avignon, som tilhører Paven, og hvor de have offentlige
Synagoger. De blive af Kongerne selv tilladte at boe udi de conqveterede Stæder, som udi
Strasburg Metz &c.
Item i Spanien og Portugal.Hvorledes
Jøderne bleve uddrevne af Spanien og Portugal, derom er tilforn talt. Siden den
Tiid have ingen aabenbare Jøder været i samme Riiger, men mange hemmelige; thi den Spanske
Konge Philippus III. lod paa nye udi det Aar 1603 forviise mange tusinde af dem, og
flygtede da nogle af dem til Constantinopel og Thessalonica, andre til Italien og Holland:
Nogle begave sig og til Hamborg, hvis Efterkommere have satt sig ned
udi den nær hos liggende Stad Altona. Dette er dog mærkværdigt, at, endskiøndt Spanier og
Portugiser saa meget hade Jøderne, betiene de sig dog af dem til Agenter og Residenter
udi Amsterdam: Dette er iligemaade merkværdigt, at, endskiøndt Jøderne have udstaaet saa
gruelige Forfølgelser udi Spanien, de dog paa alle Stæder udi Europa, Asia og Africa, hvor
de have taget deres Tilflugt, conservere det Spanske Sprog som deres Moders Maal, og
forplante det paa deres Børn.
Hvad Jødernes Tilstand udi Almindelighed over heele Jordens
Klode angaaer, har R. Simon Luzzati en Italiensk Jøde beskrevet den saaledes: Det er
vanskeligt nøye at viise de adspreedede Jøders Tall.
(a) Man har ingen
Kundskab om de 10 Stammer, som Salmanazar bortførede. Hvad Jøderne angaaer, da for at
begynde ved Orienten, veed man, at der er en temmelig Mængde af dem udi Persien, hvorvel
de der have liden Frihed. Det Tyrkiske Herredom er deres fornemmeste Retraite: thi de have
der ikke alleene opholdet sig fra gammel Tiid, men de, som bleve fordrevne fra Spanien,
have og søgt deres Tilflugt didhen. Der ere fleere Jøder udi Constantinopel og Salonichi
end paa noget andet Sted. Man regner meere end 80000 Jøder udi disse tvende Stæder, og
over en Million udi det heele Tyrkiske Herredom.
(b) En stor Mængde af
Pillegrime reyse til Jerusalem fra alle Verdens Hiørner. |728Luzzati Beskrivelse over de nu værende Jøders Tal og Tilstand.Udi
Tydskland findes mange Jøder, men fleere udi Lithauen og Rysland. Det er der, hvor vi have
Academier og Disciple udi tusinde Tall, hvilke studere de Borgerlige og Canoniske Love,
efterdi vi i samme Lande have Rett til at dømme udi civile og criminelle Sager, som angaae
Nationen. Der ere ikke saa mange Jøder udi de Protestantiske Lande. Men de, som der ere, blive
tracterede med stor Mildhed, sær udi Amsterdam, Rotterdam, Hamborg. Alle Italienske
Førster beskytte Jøderne, og holde dem deres Privilegier ubrødelige. Jeg troer, at der er
i det ringeste 25000 Jøder udi Italien. Udi Fez og Marocco er deres Antal desstørre,
efterdi de did kand retirere sig fra Spanien og Portugal, som ligge nær derved. Der ere og
andre Steder udi Africa ved Søekanten, som beboes af Jøder, men, som de ere os ubekiendte,
kand deres Tall ikke siges.
Betænkning derover.Saadan Regning
giorde denne Italienske Rabbi over Jøderne. Listen er ikke accurat, saasom den grunder sig
alleene paa Gisninger. Det er og ikke mueligt i Henseende til deres Adspreedelse at giøre
nogen tilforladelig Beregning over dem. Banage meener, at der kand findes 3 Millioner af
Mennesker, som endnu bekiendte den Jødiske Troe, og ansee sig som GUds Folk og vente paa
et nyt Riige, og en Konge, som skal bringe dem udi Herligheds Stand. Under disse 3
Millioner kand befattes de Jøder, som aabenbar bekiende den Jødiske
Religion: thi, vil man regne dem med, som simulere, da bliver Tallet langt større. Ingen
tvivler paa, at der jo endnu er en anseelig Hob hemmelige Jøder, saavel blant Christne,
som Hedninger, og at de samme have saa stærk udstuderet den Konst at simulere, at
Inqvisitionen udi Spanien med all dens Omhyggelighed ikke kand komme under Veyr dermed.
Man maa ey heller befatte under dette Tall Chinesiske Jøder, hvoraf Jesuiterne vidne at
have fundet mange udi China. De samme differere fra andre Jøder derudi, at de ingen
Kundskab have om det Hebraiske Sprog, at de vide ikke at tale uden om Abraham, Isaac og
David, item at de ingen Idée have om Messia, hvoraf man slutter, at de ere komne udi samme
Land for CHristi Tiider. De selv foregive sig at have været boesatte udi China over to
hundrede Aar for CHristus, og at have blandet deres Religion med den Chinesi|729ske, saa at de ære den store Philosophus Confusius fast paa
samme Maade som Chineserne.
Om Americanske Jøder.Der findes
ogsaa Jøder udi America, som nogle meene at være Levninger af de 10 Stammer, skiøndt uden
Grund; thi vil man finde de 10 Israels Slægte, saa maa man alleene efterlede dem ved
Bredden af Euphrates, udi Persien og angrændsende Lande. Det er troeligt, at de
Americanske Jøder ere ikke andet end Kiøbmænd, som for Handelens skyld did ere henkomne,
siden den Tiid at America af Spanierne blev funden. De leve der som paa andre Stæder under
Christne Førsters Beskyttelse. Hvad andet, som findes skrevet om gamle Americanske Jøder,
er uden Grund; thi, hvis de 10 Stammer, som foregives, skulde have peupleret America,
maatte der findes nogle Levninger af Religionen og Sæder. At Americanerne kand ikke
nedstamme fra Israeliterne eller Jøder, viiser Joh. Acosta af efterfølgende Aarsager, 1)
efterdi Jøderne have altiid brugt Skrifter og Bogstave, hvoraf man finder intet Kiendetegn
hos Americanerne, 2) at Jøderne ere Pengegierrige, hvilket Americanerne aldrig have været.
3) At Jødernes Omskiærelse er gandske ubekiendt udi Vestindien, og endeligen 4) at man
finder der ingen Overeensstemmelse med Jødernes Sprog, Love, Ceremonier og Lærdomme om
Messia.
(a)
Cap. 17.
Slutning af dette Verk, hvorudi giøres adskillige Reflexioner over denne forunderlige
Nation.
Af alle Nationer, Betænkning
over Jøderne i Almindelighed.som ere fundne paa Jorden, er den Jødiske den
allerforunderligste; Dens Historie begynder fra Verdens Skabelse, og gaaer lige til vor
Tiid, da 100 andre store Nationer imidlertiid ere adspredede, og igien uddøed. Deres
Fata ere selsomme, og saadanne, som ikke findes hos noget
an-|730det Folk; Thi man seer derudi intet, som er
middelmaadigt, men lutter Extremiteter. Nu seer man dem at være en Favorit-Nation, og, (om
det er tilladt saaledes at tale,) GUds Kiæledegge, saa at deres Historie er ikke andet endend]end] en A end] en A
en Kiæde af Mirakler, og Verden synes at være skabt for deres Skyld alleene; Nu igien seer
man dem nedsiunkne udi saadan Elendighed, saa at intet Folk paa Jorden kand lignes med
dem, saa at de, som tilforn var misundede af alle Folk, blive forvandlede til Verdens
Skumpelskud, forhadte, forfuldte og forhaanede af andre Mennesker, og dog, dette u-anseet,
ere ikke allene endnu bleven ved lige, men opfylde alle Jordens Ekker og Hiørner. Alt
dette er saadant, hvorpaa intet Exempel kand viises, saa at man seer, at den Jødiske
Nation er skabt som et Speyl paa GUds forunderlige Forsyn, og giver os Materie til den
frugtbareste Morale. Heele Verden har udi mange 100 Aar ligesom conspireret til Jødernes
Undergang, og dog bliver Nationen den langvarigste af alle, saa at den ikke alleene
conserverer sit Navn, men endogsaa sit Sprog, sin Lov, sine Sæder, ja mindste Ceremonier.
Dette er et Paradox for alle Nationer, men en Trøst for de Christne, og et Hovet-Beviis
paa CHristi Lærdoms Sandhed, efterdi de Christne derudaf seer Prophetierne til Punct og
Prikke at opfyldes; Thi, hvis enten Jøderne vare blevne til et samlet Folk igien, eller de
vare blevne ødelagde, skulde de Christne have tabt det stærkeste Argument til deres Troes
Beviis. Jødernes bestandige Adspreedelse, tilligemed deres Conservation, er derfor intet
Paradox for de Christne, men et Beviis paa Spaadommernes Fuldbyrdelse. De Christne have
heller maat ansee det som Ting, der burte og skulde skee til deres Lærdoms Bestyrkelse, og
en Execution af den Dom, som GUd i den hellige Skrift har ladet afsige mod dette Folk.
Denne afsagde Dom over den Jødiske Nation er saaledes den rette Aarsag til dens
forunderlige Skiebne, og af alle Christne ansees saaledes at være, hvorvel man ogsaa, naar
man nøye betragter Nationens Art og Egenskab, kand finde visse Bi-aarsager, hvilke jeg her
vil anføre, samt andre Omstændigheder.
Alle Nationers Motiver til
Jødernes undertrykkelse.Christne, Mahomedaner og Hedninger, ere alle eenige udi
at undertrykke Jøderne, men alle have ikke de samme Motiver dertil. De Christne holde for,
at de have fortient all den Gienvordighed, |731som de ere
nedsiunkne udi, efterdi deres Forfædre have korsfæstet CHristum, ja nogle holde det for en
Pligt og Merite at forfølge dem formedelst samme Aarsag. Dog kand man ikke sige, at alle
Christne have saadant Principium; thi der er altiid funden en liden Hoob blant dem, og
endnu findes, som haver Afskye for saadan Haardhed. Endeel anseer Forfølgelser mod Jøder,
som retfærdige Repressalier formedelst deres Opførsel mod alle andre Nationer, mod hvilke
de stedse have baaret et bestandigt Had og Foragt. Andre holde for, at det er den Christen
Kirke, som alleene bør regiere, og at det er dens Pligt at bestride og undertrykke alle
dem, som ikke ere samme herskende Kirke underdanige. Dette er et
fast Principium udi alle Roman-Catholske Lande, hvis Virkning ikke alleene Jøder, men Folk
af alle andre Religioner og Meeninger finde.
De Christnes.Udi
dette Principio ere alle Roman-Catholske eenige, skiønt nogle af dem søge at formilde det
ved en og anden Farve, som sættes derpaa, saa at det skal hedde, at Strængheden er en
Medicine, og at Tvangen bruges for at føre de Vildfarende paa den rette Vey. Og siges
derfor: Ecclesia non vult sangvinem sed emendationem. Men man kand meere undskylde de
første, som gaae lige til Verks, end de sidste; thi intet er Kirken mindre anstændigt end
slige masqverede og dobbelt lydende Expressioner.
Man beskylder ellers Jøderne at paadrage
sig selv alle de Ulykker, som dem vederfares, i Henseende til deres Opførsel mod de
Christne. Man foregiver, at de ilde medhandle, ja omkomme dem, som forlade deres Religion,
for at antage den Christne, og var det derfor, at Constantinus Magnus dømte Jøder til
Ilden, efterdi de øvede deres Grumhed mod Omvendte, og steenede dem, efterdi de havde
antaget Christendommen. Det kand vel ikke nægtes, at Jøderne have øvet saadan Grumhed mod
dem, som have antaget en anden Religion. Men man kand derhos sige, at de derved intet
andet have giort, end at imitere de fleeste Christne, der ikke lade see mindre
U-barmhiertighed imod dem, som falde fra Troen. Den Beskyldning derfore, som herudi giøres
imod Jøderne, er ikke saa grundig hos en Christen, der med Fængsel, Sværd og Ild forfølger
de Frafaldne, som hos en Hedning, der tillader enhver at troe, hvad han begriber.
|732Jøderne have stedse været beskyldte for at slagte Christne
Børn, og seer man, at dem endog fra Justini Martyris Tiid saadant har været forekastet.
(a) Man siger, at de Paaske Aften korsfæste Christne
Børn, for derved at fornye deres Forfædres Misgierning, som korsfæstede CHristum. Man
troer ogsaa, at de bestænke det til Nadveren indviede Brød med samme Christne Børns Blod,
og betiene sig deraf til Magiske Operationer. Til at bestyrke denne Beskyldning ere
anførte mange Mirakler, men man kand holde fore, at Miraklerne ere ligesaa ilde grundede,
som Beskyldningerne. Jøderne have ved adskillige Leyligheder viiset, at deslige Historier
have været opdigtede af Munke og andre Christne, og at de have kastet døde Børns Kroppe
ind udi Jødernes Huuse, for at ophidse Almuen mod dem. De Jødiske Skribenter, anføre til
deres Befrielse den Afskye Nationen har for Blod og Menneske-Offer, iligemaade, at det er
dem forbudet at røre ved et dødt Legem imod Paaskens Holdelse. Endeligen viise de, hvor
daarligt det var for dem at øve et og andet saadant hemmeligt Mord, som tienede til intet
uden at opirre de Christne, under hvis Herredom de leve, og at befodre Nationens heele
Ødelæggelse.
Der ere derforuden andre Raisons, som giøre deslige
Beskyldninger mistænkte. 1) Finder man ikke, at Jøderne have været tillagde saadanne
Misgierninger udi den første Christen Kirke, da Jødernes Had mod de Christne var langt
hæftigere, end det nu omstunder er. Og, hvis de saadant ikke øvede paa de Tiider, da de
uden Frygt og Fare kunde giøre det, i Henseende til de Christnes Afmægtighed, saa er det
klart, at de ikke kand være henfaldne til saadan Dristighed, da den Christelige Troe blev
den Herskende, og de dependerede af Christen Øvrighed. Det var allerførst udi det 13de
Seculo, da man begyndte at debitere de Historier om de korsfæstede Børn, det er just paa
den Tiid, da Jøderne levede under den største Oppression, og de blinde Christne giorde sig
en Merite af at myrde Jøder. Ingen har med større Fynd forsvaret Jøderne herudi end R.
Manasses. Han anfører adskillige Sprog af Loven; item af Lovens Forklaringer, som forbyde
Mord. Han viiser, at Jødernes Aag er haardere under den Mahomedanske end den Chri-|733sten Regiering, og dog bebreider ingen dem udi de
Mahomedanske Lande saadanne Misgierninger: Han fremfører endelig adskillige Beviis paa
Historier, som siden ere befundne at være Nationen paadigtede.
Deres
Beskyldninger examineres.En anden Beskyldning mod Jøderne, som har opvakt
blodige Forfølgelser mod dem, er denne, at de have igiennemstunget indviede Oblater, og
derved ligesom villet korsfæste CHristum paa nye. Men, som denne Beskyldning kom
allerførst paa Banen paa den Tiid, da Transubstantiationen blev en Troes-Artikel blant de
Christne, og man ikke har hørt tale derom tilforn, ey heller udi de Protestantiske Lande,
hvor Brødets Forvandling til CHristi Legeme ikke troes, saa er det klart, at disse
Historier om de igiennemstungne Oblater, og det Blod, som er flydt deraf, ere opdigtede,
for at bestyrke Almuen udi den Meening om Transubstantiationen, helst saasom man seer, at
mange andre miraculeuse Historier i samme Henseende fra den Tiid have været fortaalte.
Ovenmældte R. Manasses svarer ogsaa til den Beskyldning, og viiser, at udi det Aar 1631 en
Præst beskyldte en ung Jøde at have frastaalet ham en Sølv-Daase, hvorudi han gemeenligen
forvarede det indviede Brød for Syge. Jøden blev derover brændt. Men et Aar derefter
bekiendte en anden Misdæder, sig at være Gierningsmanden.
Man maa dog tilstaae, at,
endskiøndt adskilligt af Had er Jøderne paadigtet, saa haver deres Opførsel dog været
saadan, at de ofte maa takke sig selv for de Ulykker, dem ere vederfarne; thi man seer, at
de ingen Leylighed have forsømt til at lade see deres Bitterhed mod de Christne: Saaledes,
da de saae sig favoriserede af Keyser Juliano, nedreve de Christne Kirker paa adskillige
Stæder. De have ogsaa under Hedenske Konger een og anden gang machineret mod de Christne
og arbeydet paa deres Undergang, og derved tilstrækkeligen givet tilkiende, at, hvis de
engang vilde faae Overhaand, all Haardhed skulde øves mod de
Christne. Jøderne svare vel dertil, at Nationen udi alle de Lande, hvor de beskyttes,
viiser yderste Troskab imod Regieringen, og at de bede for samme Landes Velfærd. Men det
er ikke troeligt, at de bede af Hiertet.
Hvad den Beskyldning angaaer, at de udi visse
Bønner ønske ont over Christne Regentere, da nægte de vel ikke, at noglenogle]nogle] nøgle A nogle] nøgle A Bønner |734jo ere saaledes indrettede, at de kunde give Anledning til ond
Udtolkning: thi de bede GUd, at det hoffærdige Riige maa kuldkastes, item at Kiettere maa
straffes med Undergang, hvilket nogle hentyde paa de Christne; men Jøderne svare dertil:
At de samme Bønner ere giorte af Esdra og Malachia længe for de Christnes Tiider. 2) At de
følge Propheternes Stiil, som bruge samme Expressioner, uden derved at sigte paa nogen i
Særdeeleshed. 3) At GUd har befalet dem at elske endogsaa Ægyptier, uanseet alt det onde,
de have giort dem. Dette Forsvar vil jeg lade staae ved sit Værd. Dette er dog vidst, at
Jøderne ved deres utaalige Aager ophidse saavel Christne som Mahomedaner imod sig, skiøndt
derved ikke kand forsvares de store og blodige Executioner, som saa ofte ere skeede mod
dem. Det er troeligt, at, hvis Jøderne vare tracterede paa lige Fod med andre
Undersaattere, de skulde blive langt billigere og retfærdigere udi Handel og Vandel; thi
Ondskab avles ofte af Oppression, og ingen Tiener, der bliver ilde medhandlet, bær gott
Hierte til sin Herre. Erfarenhed viiser, at Jøderne ere meere onde udi Orienten, hvor de
tracteres, som Slaver, end udi Europa, og meere onde udi de fleeste Europæiske Lande end
udi Holland og Engeland, hvor de leve udi fuldkommen Sikkerhed. Vel er sandt, at de udi
deres Velstand have seet alle andre Folk an med yderste Foragt, ja at deres Afskye for
Fremmede har gaaet saavit, at de, som Poëten siger, ikke have villet viise Vandrende paa
rette Vey.
Non monstrare viam eadem nisi sacra colenti. |
Dette foraarsagede, at de gamle
Israeliter ingen Kundskab kunde faae om Konster og Videnskaber, skiøndt de samme hos deres
Naboer vare udi fuld Flor, og at Jøderne stedse siden have været forhadte og anseede som
en misantrope Nation. Vel er sandt, at de have GUds Befalning til at leve skildte fra
andre; thi der staaer: Jeg er HErren eders GUd, som har skilt eder fra alle andre.
(a) Men de have pousseret dette Forbud forvidt, saa
at de have holdet det for en Misgierning at æde med Fremmede, eller at træde ind udi et
fremmed Huus, og var det derfore, at CHristus søgte at bestride deres Overtroe ved sin
Omgiængelse med de Romerske Toldere, |735som vare Hedninger.
Men denne Characteer passer sig ikke paa Jøderne siden Jerusalems Ødelæggelse og
Adspredelsen; thi de have siden den Tiid været saa ydmygede, at de udi 1600 Aar har beqvemmet sig til de ringeste og foragteligste Forretninger under
Christen og Mahomedansk Regiering. De holde sig vel endnu besmittede ved en vis slags
Omgiængelse og Spiise med Christne. Men saadant reyser sig alleene af Religions Principiis
og ikke af Hoffmod, hvilken naturligen ikke kand prædominere hos betrængte og forhaanede
Folk.
Jeg haver paa et andet Sted viiset, hvad som efter mine Tanker meest har
contribueret til den Opression, Jøderne frem for alle andre Nationer leve under, nemlig
deres Lærdom og bestandige Haab om en Verdslig Messiæ hastige Ankomst, hvorved de have
ladet sig forlede af falske Propheter, og spidset Ørene ved hver merkelig Forandring, som
er skeed: Saaledes for Exempel, da Tartarerne havde saadan Fremgang udi Ungarn og
Tydskland, bildte de sig ind, at de samme vare Descendenter af de 10 Israels Stammer, og
at deres Messias var iblant samme Folk, hvorudover de corresponderede med dem, og
forsynede dem med Gevær. Deslige og andre Hændelser have foraarsaget, at de ere blevne
anseede som uroelige Undersaatter, hvilke Regentere maa have Øye med; thi man seer, at
efter enhver Bevægelse, som er foraarsaget ved deres falske Propheter, deres Aag er bleven
giort svarere. Det er derfore troeligt, at, hvis Jøderne ikke havde hængt saa meget ved
denne daarlige Meening, og fødet sig med dette forfængelige Haab, de havde paa mange
Steder været tracterede anderledes, ja paa den samme Fod, som andre Undersaatter.
Hedningers og Mahomedaners Motiver.Ovenanførte Aarsager, saavel
grundede, som ugrundede, have foraarsaget de store og mange Forfølgelser udi de ChristneChristne]Christne] A; Christnes SS Christne] A; Christnes SS
Lande. Hedninge og Mahomedaner derimod have stødt sig over deres Misantropie, deres alt
for store Activitet udi Handel og Vandel, samt deres Aager, hvorved de have trækket
Landets Riigdom til sig. Jødernes Haab om en nye Konge har ogsaa haft samme Virkning udi
de Mahomedanske og Hedenske, som udi de Christne Lande. Det samme Haab befordrede deres
totale Adspredelse under Keyser Adriano, og foraarsagede, at de stedse siden bleve anseede
som u-roelige Folk; udi hvilken Mistanke alle andre Nationer siden ere blevne be|736styrkede formedelst de mange falske Messiæ, som have opreist
sig, og bragt Jøderne udi Harnisk.
DenDen]Den] A; Denne SS Den] A; Denne SS rette og grundigste Aarsag
til Jødernes Oppression og Adspreedelse.Men alle disse anførte Aarsager havde
ikke kunnet udvirke en saa langvarig Adspreedelse og Oppression, hvis GUds besluttede Raad
og en over Nationen fældet Sententz, som af Propheterne og CHristo er tilkiende givet,
ikke saadant havde effectueret. Vil man sige, at alle Christne Regentere have foreenet sig
udi Jødernes Undertrykkelse og Adspreedelse, for at bestyrke deres egen Religion, og at
verificere Spaadomme, saa spørges, hvi man stedse haver seet, og endnu seer Jøder i samme
Tilstand under Regentere af anden Religion, som aldeeles saadant Sigte ikke kand have
dermed? Endeligen, hvis end slige Aarsager og Henseender kand gives til deres elendige Tilstand og bestandige Adspreedelse, saa kand aldeeles ingen gives til
deres bestandige Conservation; Thi, at see et adspreedet, forhaanet, og med Sverd og Ild
forfuldt Folk endnu at udgiøre et Antall af nogle Million Mennesker, der have conserveret
deres gamle Sprog, Love, Sæder, Religion og Ceremonier, er et Paradox, som ikke kand
begribes, og en Knude, som ved Menneskelige Raisons og Historiske Exempler ikke kand
løses, saa at man ikke kand reede sig ud heraf, uden at erkiende GUds Finger.
ENDE.
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}