|698
CAP. XV.
Om de høje Collegier, samt Retter og Bestilnings-mænd.
Nu maa jeg tale om de høje Collegier,
hvorudi alle verdslige og geistlige sager afgiøres. I fordum tid var det høyeste
Collegium det saa kaldet Rigets-Raad, som bestod af 23. Raads-Herrer, alle
Adelsmænd, og Rigets vigtigste forretninger vare deelte mellem 4. store mænd,
nemlig Rigets Hofmester, Rigets-Cantzler, Rigets Marsk, og Rigets-Amiral. De Høje Collegiers stiftelse 1660.Af disse høye
Embeder ere udspirede adskillige Høye Collegier, som bleve stiftede 1660, nemlig
Stats-Collegium, nu omstunder Geheime Raad, Cancellie-Collegium,
Justitz-Collegium, eller Høyeste Ret, Skat-kammer-Collegium nu Rente-kammer,
Amiralitets-Collegium, Krigs-Collegium og endelig Commerce-Collegium, et hvert
af disse Collegier maa jeg her korteligen beskrive og først det
Geheime-Raad.
Geheime RaadRaad]Raad] A1 A2; Raad. SS Raad] A1 A2; Raad. SS
Stats-Collegium.Da det gamle
Rigets-Raad blev afskaffed, blev i dets sted indstifted 1660. et stort og
vitløftigt Stats-Collegium bestaaende af mange høye personer, kaldne Assessores
Collegii Status. Samme Stats-Collegium varede til 1676. fra hvilket aar det nu
værende Geheime-Raad kand holdes for at have sin begyndelse.
Geheime Conseil.Det bestaaer nu
omstunder af den store Canceler og andre Geheime Raad, og er dets forretning at
igiennemgaae og give betænkning over alle fra fremmed hoffe indløbende breve og
propositioner, alle fra Ambassadeurerne Envoyes indløbende relationer, saa vel
som baade i det Danske og Tydske Cancellie indkommende Supplikker, saa vit de ey
angaae puure *gratialia. Det Overlægger dernæst alle vigtige sager med
H. M. selv, og er tilstede, naar Obersecreterer|699ne af det Danske eller Tydske Cancellie referere Hs. M. de,
hvert Departement vedkommende sager, saavelsom, naar H. M. underskriver
hvad resolvered er.
Cancellierne
Cancellierne.Hvad Cancelliet angaaer,
da var der i begyndelsen kun et, hvorudi saa vel de Tydske som Danske sager, saa
vel krigs- som civile sager bleve forrettede, indtil der først anno
1660. blev anlagt et Krigs-Collegium, som siden blev forandred til et
Krigs-Cancellie, og indtil det Tydske Cancellie blev et independent
Cancellie og fik en egen Ober-Secreterer. Saa at der nu omstunder ere 3
Cancellier nemlig; Det Danske, det Tydske, og Krigs-Cancelliet.
Det Danske CancellieDet nu værende
Danske Cancellie har sin oprindelse fra det aar 1660, hvor vel det i begyndelsen
var anderledes indretted end nu omstunder; Dets gl.
indretning.Thi det var tilforn et fuldkomment Collegium, som bestoed
af en Canceler, tvende Ober-Secreterere og 8 Secreterere hvor af den halve deel
skulde være Adel og den anden halve deel af Borgerstand, hvilke paa visse tider
skulde træde i conference sammen, som kand sees af den Cancellie instruction
given 1670. Det Danske Cancellie var da af stort begreb, saasom adskillige saa
vel Cammer- som Tydske Cancellie-sager ginge der igiennem; Men da de andre
Collegier bleve meere ordentligen indrettede, da det Tydske Cancellie fik sin
egen Ober-Secreterer, og Cammeret fik sine egne expeditioner, er det Danske
Cancellie bleven meere indskrænket, og omsider er kommen i den stand, som det nu
er udi.
Dets nu værende indretn.Det bestaaer nu
omstunder af en Ober-Secreterer, een *Maitre des Reqvetes, 4 Secreterere
og 2 Cancellie-Forvaltere. Hid hen høre alle ansøgninger Justitien i Dannemark
og Norge vedkommende, saavel som alle Supplikker om geistlige og verdslige
bestillinger, og hvad som ellers det borgerlige væsen angaaende i een eller
anden maade søges kand.
Maitre des Reqvets.
Disse Supplikker leveres til Maitre des reqvetes, hvis embede er
en dag om ugen at samles med de 2. ældste Cancellie-Secreterere, som da alle 3
formere et saa kalded Cancellie-Collegium; hvorudi de foretage alle indkomne
Supplikker,
Supplikker,]
Supplikker,] Supplikker A1 A2, Suppliqver, B; Supplikker SS
Supplikker,] Supplikker A1 A2, Suppliqver, B; Supplikker SS
give deres betænkning over en hver i sær skriftligen enten de Hs.
Kongl. M. strax allerunderdanigst skal foredrages, saasom gratialia, eller om de
først nogen steds til erklæring skal hensendes, saasom u-|700bekiendte og tvilraadige sager, eller, om de i det Kongl.
Conseil først skal refereres, saasom sager, der maa overlægges, førend de Kongen
forebringes.
Det første og andet slags leverer Maitre des reqvetes til
den Cancellie Secreterer, som i den maaned har opvartning ved protocollen, med
Cancellie-Collegii vedteignede Betænkning. Men det 3die slags beholder
Maitre des reqvetes hos sig, giør deraf et udtog i sin protocol, og
refererer da eengang om ugen for det geheime Conseil i Ober-Secretererens
overværelse indholden af hver
supplik,supplik,]supplik,] supplik A1 A2, Supplik, B supplik,] supplik A1 A2, Supplik, B
og efter foregaaende
deliberationdeliberation]deliberation] deliberation, A1 A2, Deliberation, B; deliberation SS deliberation] deliberation, A1 A2, Deliberation, B; deliberation SS
faaer han derom Conseils-betænkning, som han i sin protocoll in margine
teigner.
Cancellie-Secreterere
Slige i Conseillet forehavte Supplikker leverer han derpaa tillige
med Conseillets betænkning til den Cancellie-Secreterer hvis tour det er i
Cancelliet at opvarte. Disse ere tvende som maanedligen med hinanden i
Cancellie-forretningerne alternere. Deres embede er
(1)(1)](1)] 1 A1 (1)] 1 A1
at besørge paa skrifter
paa de Supplikker, som skal sendes til erklæring, at præsentere
Ober-Secretererne de samme til underskrift, og dernæst at besørge deres
bortsendelse (2) I særdeles protocoller at extrahere alle Supplikker, som Hs. K.
M. skal foredrages, hos en hver at vedføje Conseillets betænkning og de
indkomneindkomne]indkomne] B, indkomme A1 A2 indkomne] B, indkomme A1 A2
erklæringer, samt andre nødvendig eragtede erindringer og oplysninger, og
dernæst at overlevere Ober-Secretererien samme protocoll til allerunderdanigst
relation. (3) At give Sollicitanterne mundtlig svar, hvad resolution der er
falden paa deres ansøgninger. (4) Naar bemelte protocoller med Kongl.
Allernaadigste resolutioner nedkomme, da dem til expedition at levere til
Cancellie-Forvalterne.
Cancellie Forvaltere.Cancellie-Forvalterne ere tvende, og gemenligen have deelt
forretningerne saaledes imellem sig, at den ældste besørger de lukte, og den
yngste de aabne breves expedition. Deres embede er (1) at forvare alle
Cancelliets breve, og documenter, og holde dem i god rigtighed. (2) At holde
rigtige Registraturer og protocoller over alt hvis i Cancelliet udfærdiges. (3)
at concipere alt hvad, som bliver befalet. I forrige tider skulde vel alle
Concepterne af Cancellie-Collegio først revideres, og ved dets paaskrift
approberes, men nu forevises ikkun samme Ober-Secretereren til correction. (4)
Lade samme Concepter ved deres folk reenskrive, dernæst præsentere |701dem Ober-Secretereren til paraphering, og til at
forelægge dem Hans Majest. til underskrift, saa og, naar de af Hans Majest. ere
underskrevne, at besørge deres opskrift, forseigling og bortsendelse, og
endeligen (5) At indkræve og til vedkommende igien at distribuere de
Cancelliesportler, som for expeditionerne betales.
Ober-Secreterer. Ober-secretererens
embede er at bivaane Conseillet, naar det Danske Cancellies sager der foretages,
at sige sin betænkning over hver post, og at observere at Conseillets *Conclusum
rigtigen bliver anført (2) allerunderdanigst at referere H. K. M. alt hvad
refereres bør, derpaa at imodtage Hans Majts. allernaadigste resolutioner at
besørge deres expedition, til underskrift at præsentere H. Majt. alt, hvad
befalet vorder under Hans Majt. haand at expederes, alt sligt forud nøye at
eftersee, og, naar han det rigtigt og med Hans Majt. villie conform
befinder, at paraphere, selv at underskrive hvad under det Kongl.
Signet udfærdiges og ellers i Hans Majt. navn ved haand-breve at bekiendt giøre
hvad hannem i een eller anden materie allernaadigst befales. Tilforn vare tvende
Ober-Secreterere i det Danske Cancellie, een for de Danske og een for de Norske
sager. Men da Løxdorp som var Mothes collega ved døden afgik, blev den sidste
allene Ober-secreterer og har der siden ikkun været een udi det Danske
Cancellie.
Foruden ovenmeldte bestillings-mænd, er ved det Danske Cancellie
endnu en Lehns-Secreterer, hvilken betiening den ældste af de 4. Secreterere
gemenligen forestaaer. Lehns Secreterer.Hans embede
er at holde rigtighed over Lehnene, at expedere alle Grævelige og Friherlige
patenter, samt nobilitations breve, saa og ellers at i agt tage alt, hvad disse
materier angaaende kand forefalde. Ellers ansees dette Contoir, som det Danske
Cancellie uvedkommende, saasom Lehns Secretereren staaer directe under den store
Canceler.
Det tydske Cancellies forrige
tilstand.Hvad det Tydske Cantzelie angaaer, da kand
man vel holde for, at det er meget gammelt, og at det kand regnes ud fra den
tid, de Højlovlige Konger af den Oldenborgske stamme ere komne paa thronen, og
da de Tydske Provincier bleve foreenede med Riget; Men, hvorvel de Tydske
Provinciers sager bleve forrettede ved visse |702betientere, saa kand man dog ikke sige, at her har været et a
parte
parte]
parte] pa rte A1
parte] pa rte A1 independente Tydsk Cancellie førend aar 1688. thi for
Souveranitetet dirigerede Rigets Canceler med de betiente, han antog,
alle Cancellie sager, og, da Cancellie Collegium med andre Høye Collegier 1660.
blev stifted, dependerede dog de Cancellie-Raad, og andre betiente, som
formerede det Tydske Cancellie, længe af det Danske, saa at det havde hverken
a parte Cancellie seigl, eller egen Ober-Secreterer førend 1688. da
der paa engang bleve beskikkede 3. Ober-Secreterer nemlig Løxdorp for de Danske
sager
sager]
sager] fager A1
sager] fager A1
og Moth for de Norske sager i det Danske Cancellie, og Jessen udi det
Tydske Cancellie, og, saasom bemeldte Jessen har været den første Tydske
Ober-Secreterer, kand man nogenledes regne det Tydske Cancellies
independence fra hans bestallning.
Dets nu værende indretning.Det Tydske
Cancellie bestaar nu omstunder af en Ober-Secreterer, en Cancellie-Forvalter, en
geheime Registrator, og andre Secreterere. Her føres correspondencen
med fremmede Hoffe og Gesanter, alt hvad med fremmede Potentater besluttes,
vorder her udfærdiget, alle de Slesvig-Holstenske, samt det Oldenborgske
vedkommende supplikker, indløbe her, og blive næsten paa samme maade behandlede,
som ved det Danske Cancellie er meldet. Det bliver kaldet det
Tydske Cancellie, efterdi derigiennem gaae expeditioner for de Tydske
Provincier, som Kongerne af Dannemark tilhøre, og af udenlandske
Stats-Cancellie, efterdi Correspondencen her føres med fremmede
Hoffe.
Krigs-Cancellie.Krigs-Cancelliet er ei meget gammelt; Thi i forrige tider bleve alle
militaire sager, som af Kongerne befaledes, i det Danske Cancellie udfærdigede.
Det gl. Krigs-Collegium.Anno 1660. blev her til
anordned et særdeles krigs-Collegium som bestoed af en deel dertil beskikkede
Generaler og andre personer. Samme krigs-Collegio blev given den saa kalden
interims instruction af dato Kiøbenhavn den 2. Januarii
1661. hvilken blant andet paabød, at Krigs-Collegium skulde holde 3. ordentlige
sessioner om ugen, nemlig Tiisdag, Torsdag, og Løverdag ved Præsidenten og i det
ringeste 4. Assessorer. Det heele Collegium har bestaaet af en Præsident, nogle
Krigs-Raad, en Krigs-Secreterer, en Krigs-Camererer, en
Krigs-Notario, en Fiscal og 3. copiister. Dette varede saaledes indtil 1678.
Det nu værende Krigs-Cancellies stiftelse.Thi udi samme aar |703findes de
sidste protocoller holdne af Krigs-Collegio, da blev den da værende
Krigs-Secreterer, Harboe, antagen til Ober-Krigs-Secreterer, Krigs-Collegium
ophæved, og forvandled til et bestandigt Cancellie, som endnu staaer ved magt,
og kaldes Krigs-Cancellie.
Dets indretningKrigs-Cancelliet bestaaer nu omstunder af en Ober-Secreterer,
en Cancellie-Forvalter, en Archivarius og 3. Copiister. Af dette
Cancellie befaler Hans Majt. alt, hvad Armeen, Fæstningerne, Tøyhuset, Floden og
Holmen vedkommer, og i almindelighed alt hvad af krigs forretning navn haver,
dog ikkun *en gros; Thi hvad i særdeleshed forefalder at i agt tage,
dertil ere andre Collegier forordnede, som og i særdeles tilfælde, eller og,
naar i de generale forretninger nogen forandring skeer, *specialiter, dertil
beordres. Saasom Land-Etatens General Commissariats forretning er *in
genere at besørge krigshærens og fæstnings-betienternes rigtige
betalning, Regimenternes mundering,
forpflægningforpflægning]forpflægning] A1 A2, Forpflægning B; forplægning SS forpflægning] A1 A2, Forpflægning B; forplægning SS ,
recrutering, munstring, indqvartering, marcher, fæstningernes i stand
holdelse &c. Alt saadant er nu enten ved fast staaende reglementer og
ordinancer anordnet, naar, og hvorledes det skal skee, eller og det bliver de
vedkommende hver gang fra Krigs-Cancelliet befalet, efter hvilke ordinancer,
eller befalninger Rente-kammeret først til General Commissariatet anviser den
til een eller anden sags i standsættelse behøvede penge summa, ligesom den tid
effter anden udfordres og reqvireres; Land-Etatens Gen. Com. derimod ved
særdeles anvisninger distribuerer til enhver, hvad han af bemeldte penge bør
have, accorderer med vedkommende, foranstalter og i agt tager alt, hvad herom
foranstaltes og i agt tages bør, og, naar i generale dispositioner skeer nogen
forandring, eller og noget nyt forefalder, da befales det ved speciale ordres
eller ved resolutioner paa de derom indkomne forestillinger, og exeqveres, som
ovenmeldt er. Næsten lige beskaffenhed haves med Holmen, Floden og Søe
divisionerne, hvortil Rente-kammeret anviser Søe-Etatens Gen. Comm. de
allernaadigste bevilgede Summer, Søe-Etatens Gen. Comm. samme penge igien til
vedkommende distribuerer, saa og besørger alt, hvad oeconomien vedkommer.
Amiralitetet derimod foranstalter alt hvad af commando og søemandskab
dependerer, og Holmens Amiral driver paa, at det befalede arbeide bliver
forsvarligt giort. Justitiens rette gang besørges ved General Auditeurene, til
hvilke alle, liv, ære og em|704bed angaaende
domme indsændes, som de da censurere, Hs. Maj. foredrage, og allernaadigst
resolution derpaa udvirke.
Ellers beskikkes alle udi det militaire Reglement anførdte
betientere indtil Fæhnriker inclusive ved Krigs-Cancelliet, og maa de der
indlevere deres troeskabs eed, og alle fra militaire betiente indkomne
supplikker og forestillinger foredrager Ober-Krigs-Secretereren Hans Majt. og
efter de resolutioner ham derpaa meddeeles lader han fuldfærdige de derom behøvede ordres, som han dernæst Hans Kongl. Majt. til
allernaadigst underskrift præsenterer, og ere i det øvrige Ober-Secretererens
forretninger ved den militaire stand næsten de samme som Ober-Secreterernes ved
det Danske Cancellie. Og maa dette være nok talt om de 3. Cancellier.
Cancellie expeditionerne ere følgende,
Cancellie expeditioner.
1. Alle Grævelige, Friherlige og andre Lehns-breve, Adels-breve,
legitimations naturalisations-breve.
2. Alle *instructiones og bestalnings-breve for alle betiente, som
ikke have med Kongl. intrader at bestille.
3. Privilegier eller benaadinger.
4. Exspectancer paa Geistlige beneficier, og ellers hvis som ikke svarer
til Rente-kammeret.
5. Prælaturs eller Provsti-breve.
6. Canonnicater eller Præbender.
7. Vicariater.
8. Reise-pas uden lands.
10. Kongl. Commissioner.
11. Aabne breve, mandater eller Fuldmagter.
14. Bevilning paa Testamenter at giøre.
15. Dispensations; Copulations og begravelses breve.
16. Repressalier.
18. Arrester.
|70519. Ære-breve.
20. Opreisning for leyermaal.
21. Beskiermelse-breve.
22. Ægteskabs bevilninger i forbudne led.
23. Frihed for aabenbare Skriftemaal.
24. Alle ordres og expeditioner
JustitienJustitien]Justitien] B, Justititien A1 A2 Justitien] B, Justititien A1 A2
og dens administration angaaende.
25. Skovruller, og des aarlige udviisninger.
Rente-Kamret.
Det gamle
Rente-kammers tilstand.Hvad Rente-Kammeret angaaer, da, som
det er det vigtigste Collegium, og som har været mest forandringer undergivet,
saa gives leilighed til at tale meere omstændeligen derom
end om andre Collegier. Rente-kammeret har fordum ikke nær været af den
vitløftighed som det nu omstunder er, 1. Effterdi indkomsterne ikke have været
saa store; Thi Lehnsmændene oppebare indkomsterne af deres Stikte, og de
Geistlige indkomster for Reformationen komme ikke udi Kammer-cassen. Man holder
for, at Hannibal Sehested allerførst foreslog forandring herudi; Lehnsmændene hævede fordum stikternes
indkomster.nemlig, at Lehnsmændene eller Stiktsbefalningsmændene ikke
meere skulde hæve Stikternes indkomster, men at de skulde salareres som andre
Kongelige betiente. Den anden aarsag til Kammerets indskrænkelse var at alle
expeditioner tilforn ginge fra Cancelliet, saa at Rentemesterne havde ikke uden
med indtægter og udgifter at bestille, ja end ikke altid disponerede engang
derover. Kammer expeditioner ginge tilforn igiennem
Cancel.Det skeede allerførst udi det aar 1660. at Rente-kamret fik
sine egne expeditioner separerede fra Cancelliet, hvilket kand sees af en ordre
datered samme aar den 13. Nov. til Canceller Peder Retz af den indhold, at, efftersom Hs. Majst. erfarer stor urigtighed hidindtil
atat]at] B, at, A1 A2 at] B, at, A1 A2
have været med adskillige breve og ordres, som Rigets indkomster, og
hvad derudaf kand dependere, egentligen vedkommer formedelst den uvisse
forretning imellem Cancelliet og Rentekammeret, da paa det at allting
herefter maa holdes udi bedre skik foruden videre confusion, vilde Hs.
Majst. hermed befale |706Canceller Peder Retz,
at han strax giør den anordning, at intet herefter som kammer Collegio og
Rigets intrader kand og bør vedkomme, være sig bestalninger, forpagtninger,
restancer, quittancer, mageskifter, aßignationer, contracter og andet
deslige, som angaaer indtægt og udgift, udi Cancelliet vorder annammed, og
expedered, men til kammer Collegio, hvor alt saadant henhører, strax
henviser &c. hvor af man seer, hvor saare meget indskrænket
Rente-kamret var, saa at endogsaa eendeel expeditioner indkomsterne angaaende
gik igiennem Cancellied.
I førstningen var kun 1. Rentemester siden
to.Hvad ellers Rente-Kammerets gamle indretning anbelanger, da ere
sagerne bleven forvaltede ved een eller 2 Rentemestere; Thi at der ikke have
været fleere paa eengang, sees, saa vel af det saa kaldte Rigets regenskabs
Registratur, som af en resolution datered den 12 Junii 1672. af dette indhold:
Eders andre spørsmaal angaaende, saa skulde det være meget,
om en Vice-Skatmester, 13.
Rentemestere,Rentemestere,]Rentemestere,] B, Rentemestere A1 A2; Rentemestere SS Rentemestere,] B, Rentemestere A1 A2; Rentemestere SS Procureur General, een Secreterer og
saa mange Assessores ikke skulde komme af sted med det, 2. Rentemestere før
have kunnet giøre. Et klart beviis paa at der Fordum ikke have været
meer uden tvende Rentemestere og ingen Assessorer. Jeg finder at her have været
Rentemestere fra det aar 1559, da Jockum Bek
staaer
staaer]
staaer] sta aer A1
staaer] sta aer A1 som eene Rentemester udi Kammerets Registratur fra samme aar indtil 1562,
iligemaade, at efter ham haver været succeßive kun een Rentemester indtil Anno
1599, da der bleve 2 Rentemestere paa eengang nemlig Sigvard Bek og Envold
Kruse, og at det saaledes har continueret med 2 Rentemester indtil det nye
Skat-kammer-Collegii stiftelse 1660.
Disse Rentemestere reviderede selv Regnskaber, som Renteskriverne
allene udcopierede, og kaldtes alle saadane Regnskabe endogsaa længe efter
souveraineteten, Rigens Regenskabe indtil Christ. 5. tider.
Hvad klædekammeret var.Det er særdeles
merkeligt, at Kongelige Hofbetiente, og adskillige andre Bestillings-Mænd nøde
aarligen klæder af Rente-kamret, hvorudover i Kammerets registratur findes Klæde-kammer-regenskabe. Over dette Klæde-kammer var |707Rigets Hoffmester Inspector eller *Maitre de
la garde Robbe, og var der en betient under ham kalden
Klædekammerskriver. Bemeldte Klædekammer
var
var]
var] par A1
var] par A1 paa Slodspladsen ligeved Høybroe, hvor af adskilligt slags Klæde, samt
fløyel, og stoffe laae forvaret og hvor af betienterne bekomme aarligen en
fornøden qvantitet, i steden for en deel af deres løn. En priselig anstalt, udi
et land, hvor der findes manufacturer, som ved saadant middel aldrig kand fattes
debit, ligesom udi Engeland er forordned, at ingen maa svøbe døde
legemer uden i flonell, som der udi stor mængde forarbeides. Ja en saadan lov
kunde i vor tid være meget nyttig for landet, hvor vore *petits maitres
lade sig ikke allene nøye med at forskrive fremmede stoffe, og derved falde vore
kræmere ind udi næringen, men endogsaa lade giøre deres
klæder,
klæder,]
klæder,] klæder A1
klæder,] klæder A1 skoe, parykker
udi Paris, Berlin og paa andre steder for og, at skille skreddere og skoemagere
ved arbeide. Klædekammeret varede fra 1592. til 1677. Thi for saa lang tid
findes Klædekammer Regnskabe aflagde.
Man kand af ovenanførte slutte, nemlig, at, efftersom de fleste nu
værende kammer-expeditioner ginge igiennem Cancelliet, og at indkomsterne
hævedes af Lehnsmændene, at Rentekammeret har ikke havt den tiende deel at
forrette mod hvad det nu haver. Bemeldte Lehnsmænd oppebare da alle de
indkomster, som nu hæves ved Amts forvaltere, fogeder og andre Kongelige
Regnskabsmænd, og holdtes de til at indlevere Lehnenes contributioner til
Renteriet hver Philippi Jacobi dag eller 1 May, og det effter deres forlehnings
breves lydelse. Lehnsmændene havde lehnene enten paa
regnskabe eller afgift.Ellers er her at merke, at Lehnsmændene havde
deres Lehne enten paa regnskab eller paa vis afgift, hvilket kand sees af
Christ. 4 forordning datered Koldinghuus den 23 Januarii 1635, der art. 4 taler
saaledes derom: Alle vore Lehnsmænd, som os regnskab pligtige ere
af vist eller uvist, hvad heller de have Lehnene paa Regnskab eller afgift,
skulde deres Regnskabe fremsende. Man kand ogsaa allegere den 3die
aarsag til kammer-forretningernes ringhed nemlig, at hverken her eller udi andre
Riger da vare saa mange slags skatter, som nu omstunder. Dog have der ogsaa
tilforn været nogle visse skatte, som nu enten ophøre eller i det ringeste føre
andre navne. Unionsskatt.Saale|708des var fordum udi Norge en skat kalden Unions skat,
som pleyede at nedsendes til Dannemark, hvilket kand sees af een Christ. 4
skatteforordning af 1644. Maa skee, at den skat er bleven paalagt siden Rigernes
foreening. Dette er alt hvad jeg har kunnet udforske om Rentekammerets ældste
indretning, og som kand regnes for den første periodus af
Rentekammerets historie.
Skatkammer Collegi stiftelse.Den anden
periodus kand regnes fra det nye skat-kammer Collegii stiftelse 1660, Da den
navnkundige Hannibal Sehsted, som af Kong Friderik 3. blev giordt til
Rigsskatmester, giorde forslag til adskillige forordninger udi kammer-sagerne,
hvilket kand sees af een af samme skatmesters ordres af dato den 12. Novembr.
1660. hvorudi befales Thomas Thomæsen og Jørgen Hansen Rente-skrivere, at de skulde forfatte en fortegnelse paa Rente-kammerets
Constitution, som det til dato har været, saa og om de nogle poster have
observeret, hvorved Kongens gavn og beste meer herefter end tilforn kunde
befodres, dem da at opsætte og sig at tilstille. Iligemaade at opsætte,
hvorledes de formeene, at de forretninger, som instructionen mælder om, kand
mellem de personer, som nu findes ved Rente-kammeret distribueres, med
videre, hvoraf kand sees, at man da havde en general reformation fore.
Kammer-sagerne fik da en anden skikkelse tid efter anden: Dets indretning.i steden,
forfor]for] for at A1 A2 B; for at SS for] for at A1 A2 B; for at SS
Rentekammeret, som dirigeredes
alleene ved een eller 2. Rentemestere, blev stifted et Collegium kaldet
Skatt-kammer Collegium og Hannibal Sehsted blev derover satt til at være Præses
med den titel af Rigs-skatmester. Derpaa bleve expeditionerne tagne fra
Cancelliet, og lagde til Skatkammeret, som kand sees af ovenomtalte Kongl. ordre
af dato den 13. Novembr. 1660. til Canceller Peder Retz. Skatternes oppebørsel
blev tagen fra Lehns-mændene, hvilke siden bleve salarerede, som andre
Kongl. betiente, hvilket kand sees af en forordning datered den 16. Febr. 1660.
hvorudi findes disse ord: At de for Lehnenes administration i
steden for deres forrige genant maa nyde, vore Riges-Raad den halve deel, og
andre Lehnsmænd som ikke ere Rigens-Raad den 3die deel udaf de dennem
naa|709digst betroede Lehne. Da
bleve ogsaa visse dage udi ugen anordnede til samlinger; Ligesom udi andre
Collegier, hvilket viser den Kongl. Forordning datered den 24. Januarii 1661.
som derom saaledes taler: Saa have vi naadigst forordnet de
tvende
eftermiddageeftermiddage]eftermiddage] efter middage A1 A2, Eftermiddage B; efter middage SS eftermiddage] efter middage A1 A2, Eftermiddage B; efter middage SS
om ugen, nemlig Onsdagen og Fredagen, paa hvilke tider,
fra 2. til 6. slett vort samtlig kammer-Collegium udi vort Skatt-kammer skal
være forsamled, og enhver, som noget haver at sollicitere, som penge-sager
og nogen slags forordning eller andet vor indkomst og regenskab vedkommende
offentlig forhøre, og uden ophold expedere. Tilforn disponerede
Rentemesterne over de fleste kammer udgifter uden forespørsel; Men udi denne
forandring blev ogsaa saadant indskrænket ved samme forordning med disse ord:
Og skal de os saadant til videre naadigst resolution
underdanigst referere. Videre blev ogsaa paa samme tid giort den
forandring, at, da alle Regnskabe tilforn bleve aflagde den første May eller
Philippi Jacobi, blev da forordned, at de skulde aflægges 1. Januarii, som sees
af en ordre til oftbemeldte Hannibal Sehsted af 10. Januarii 1661.
Uanseed disse forandringer, førdte dog Regenskaberne længe navn af
Rigens Regenskabe som tilforn det nye Skat-kammer
Collegium blev ogsaa dirigered ved Rentemestere dog
med den forskiæl, at saasom
udi det gamle Rente-kammer var ikke meer end een eller 2. Rentemestere tillige,
Det nye
skat-kammers
lemmer.da have udi det nye Skat-kammer Collegio undertiden
været 3. Rentemestere tillige foruden Skatmester, eller Vice-skatmester og andre
Assessorer, hvilket sees af ovenmeldte Christ. 5. resolution, hvorudi
Høystbemeldte Konge taler saaledes: Det skulde være meget
underligt, om en Vice-Skatmester, 3. Rentemestere, 1. Procureur General, 1.
Secreterer og saa mange Assessores ikke skulde komme af sted med det som 2.
Rentemestere tilforn have giordt. Ja der findes at Skatkammer Collegium
udi det aar 1679. virkeligen har bestaaet af disse lemmer, nemlig
Vice-CancelerVice-Canceler]Vice-Canceler] Vice-Canceler, A1 A2 B; Vice-Canceler, SS Vice-Canceler] Vice-Canceler, A1 A2 B; Vice-Canceler, SS
Holger Vind, Rentemestere Mo|710gens Friis,
Steen Hohndorff, og Henrik Müller, General Procureur Scavenius (hvilken holdes
for først at have beklædet det embede) Secreterer Friderik Giise, item de
Assessorer Vitus Biering, Reitzer og von Støkken. Hannibal
Sehsted Rigs Skatmester.Der haver ellers ingen Skat-mester været uden
Hanibal Sehsted, hvilken førdte titel af Rigs-Skatmester, og allene een Vice-Skatmester, nemlig Holger Wind, Holger Vind Vice-Skatmester.som med den
titul præsiderede udi Skatt-kammer Collegio fra det aar 1669. til 1679. udi
hvilket aar den titel af skat-kammer ophørede saa at aaret derefter den gamle
titel af Rente-kammer blev igientagen. Amtstuers
opkomst.Under dette Skatt-kammer ere amtstuer først blevne oprettede,
og skatterne ere blevne hævede ved Amts-Forvaltere, hvilke jeg finder alt at
have været beskikkede 1663. efterdi en forordning af samme aar taler derom
saaledes: Vore tilbetroede Amtmænd og Amts-Forvaltere alvorligen
anbefales, at de uforsømmet enhver udi sit anbetroed Amt og district udi
hvert Sogn ordinerer visse lægsmænd, som de paabudne contributioner
kunde indkræve, og levere til bemelte vore Amtmænd og Amtsforvaltere, som dem
siden efter vor General Krigs-Commissarii anordning paa forordnede steder igien
have at erlægge. Lands- og Krigs-Commis.Og, som fra
den tid ikke tales meer om Lehnsmændenes oppebørsel, saa sees deraf at de samme
have ikke befattet sig meer dermed, og at een Lehnsmands forretning i den post
er bleven deelt blant mange Amts-Forvaltere, item lands og krigs
General-Commissarier, hvilke sidste nu ere afskaffede.
Den titel af skatkammer afskaffes.Da
Vice-Skatmester Holger Vind qvitterede Kammeret, blev det navn af Skatkammer
afskaffet 1680. og den gamle titel af Rentekammer igien optagen, dog
continuerede kammeret under Rentemestere til det aar 1691. allene at Peter Brand
førdte titul af Ober-Rentemester. Og dermed kand sættes den anden periodus af
Rente-kammerets historie. Første Præses og Deputerede for
Financerne.Thi derefter blev beskikked en Præses, og siden Deputerede
for Financerne, som nu omstunder. Den første Præses var Christian Sigfried von
Plessen, og de første, som bare navn af Deputerede for Financerne vare Knud
Tott, Breitenau og Rosencreutz.
Under den 3die periodo af Rente-kammerets historie befatter jeg den
tid fra 1691. da Rente-mesterne bleve afskaffede, og kammer
sa|711gerne bleve dirigerede først ved en
Præses og siden ved Deputerede og Committerede allene. Frider. 4 det nu værende Rentekammers rette stifter.Det er
ubeskriveligt hvad arbeide vor nu regierende Allernaadigste Konge har haft med
Rente-kammeret for at sætte det paa en ordentlig fod, ved at forøge betienternes
løn, for at hindre corruption, ved at formeere Rente-skrivernes tall, for at
facilitere expeditionerne, ved at salarere fuldmægtige udi alle contoirs, for
derved at have controlleurs i hvert contoir, ved at assignere de Deputerede udi
Kammer-Collegio visse contoirs, over hvilke de skulde være *Decisores; Thi førend
det aar 1719. skeede slige forretninger i fleng, nu af een, nu af en anden;
Secreterernes og Renteskrivernes forretninger bleve ogsaa i mange ting
confunderede. Ja man kand see af Høyl. Ihukommelse Christiani 5. resolution af
dato 12. Junii 1672. at sagerne tilforn have været forrettede i flæng; Thi udi
samme resolution findes disse ord: Jeg har ellers tænkt paa, om
Rentemesterne deelte sig deres forretninger mellem efter Provincierne. I
kand lade mig vide eders betænkning derover; Eller hvad maade eder best
synes, saa vill jeg mig videre resolvere. Denne og andre misordener har
Kong Friderik 4. ophævet og indrettet Rente-kammeret udi saadan ziirlig orden,
at det kand vises, som en model for alle andre Rigers Skatt-kammere, hvilket
kand sees af efterfølgende beskrivelse.
Kammer-Collegium,
Bestaaer nu omstunder af
Nu værende Kammer-Collegii indretn.
3 Deputerede for Financerne.
6 Tilforordnede udi Cammer-Collegio (hvorvel undertiden een derforuden
haver *Sessionem og Votum som
*Supernumerarius)
Og 3 Cammer-Secretairer.
Deres Forretninger ere efterfølgende:
Deputerede for Financerne.1. De 3
Deput. for Financerne have vel tillige med de tilforordnede alle Cammer Sager at
foranstalte, men derimod disponere de allene og uden de Tilforordnedes
concurrence, over pengene, som og foranstalte udgiffterne efter
befindende og Cassens tilstand, lige|712som
de ogsaa alleene, underskrive alle Aßignationer, dog er herved merkeligt, at
Kongen, saa at sige, altid selv haver nøglen til Penge-Cassen, saa at de
Deputerede, foruden de i det Kongel. Reglement anførte besoldinger og aarlig
fast staaende poster, ey til betaling maa anviise noget uden foregaaende
allernaadigst Kongel. resolutions indhentelse, hvilket ogsaa i alle
Assignationer allegeres.
Deres forretninger.Ellers er de
Deputeredes for Financerne Deres Forretning at de hver uge eengang, nemlig om
mandagen, overlevere alle Cammerforestillinger og de under Cammeret sorterende Expeditioner, hine til allernaadigste resolution,
og disse til allernaadigste underskrift da de ogsaa Paraphere alle fornævnte til
allernaadigst underskrift præsenterede kongl. Expeditioner og i saafald forrette
samme function som Ober-Secretairerne i Cancellierne.
Committerede udi Kammer Collegio.2. De
Tilforordnede udi Cammer-Collegio have, som før er meldt, med de forekommende
Udgifter slet intet at bestille, derfor underskrive de ey heller de
forestillinger til Kongen, hvorudi paa een og anden udgifft allernaadigste
resolution udbedes, Deres forretninger.Derimod ere
alle andre Cammersager af penge og korn udskrivning, forpagtninger samt alle
andre til Kongel. revenuers forbedring hørende ting, dennem vedkommende, til
hvilken Ende, de ogsaa underskrive alle i saafald forekommende
allerunderdanigste Forestillinger, og de til betienterne gaaende
Cammerbefalninger og reqvisitioner, ja de underskrive end ydermeere alle Indtægts Ordres *conjunctim med de Deputerede for Financerne,
saa at de i slige tilfælde have lige saameget
atat]at] B, af A1 A2 at] B, af A1 A2
siige, som bemelte Deputerede.
Naar Cammer-retten holdes (hvilket skeer eengang ugentlig, og
hvorunder alle Regenskabs betiente, forpagtere, og begges Cautionister, samt andre sortere) saa sidde de Deputerede tillige med de tilforordnede
derudi, og gielder en hvers Votum af de sidste ligesaameget som af de
første.
I besynderlighed er dette de Tilforordnedes udi Cammer-Collegio
deres function, at de decidere alle af regnskaberne flydende Notater og
mangels poster, sligt skeer ey af dem conjunctim, men saaledes, at
enhver skal forsiune visse Renteskriveres Contoirs med sine Decisioner, og,
endskiønt disse Decisioner over bemelte Notater un|713derskrives af det heele Cammer-Collegio (som bestaar af samtl.
Deputerede og tilforordnede) saa dog alligevel staar ikkun een af de
tilforordnede, som Decisor, for deres rigtighed, og er det ikkun de andres pligt
at underskrive og authorisere dem, saaledes som han efter forefundene
omstændigheder haver forfattet dem. Hvorfor han da og saa ved hvert Regenskabs
slutning effter een vis formular maa declarere sig for Decisor, og forbinde sig
alletider til at være ansvarlig for Decisionernes rigtighed, og det paa
qvitteringen, førend samme af hans Kongl. Mayt. underskrives.
2 Kammer Secreterer.3. Anlangende de 3
Cammer-Secretairer, da maa man først vide at der findes tvende Contoirs paa
Cammeret, som kaldes Cammer-Cancellie, hvoraf det eene heder det Danske og
Norske, og det andet det Tydske Cammer-Cancelli.
Disse tvende Contoirs forestaaes af 2de Cammer-Secretairer, og dem
er, foruden de folk, som de ellers selv maa holde, given 3. Copiister til
assistence af Kongen, hvoraf den Danske Secretaire haver toe, neml. den eene til
de Danske og den anden til de Norske Sager, og den Tydske Secretaire har da
følgelig den tredie.
Deres forretninger.Angaaende disse,
nemlig de tvende Cammer-Secretaires forretninger, da bestaae de
kort at sige, i det samme, som i Cancellierne forrettes af Maitre des
Reqvetes, Secretairerne, og Cancellie-Forvalterne; Thi (uden her at
tale om een og andre imellem løbende sager) extrahere de 1mo. alle til Cammeret
indløbende og til Hans Mayst. selv indrettede Memorialer, og saaleedes
extractive protocollere samme, dernest referere de af disse protocoller engang
om ugen i samled Cammer-Collegio, og da distribuerer til vedkommende
Renteskriver de memorialer, som efter derpaa tegnede Cammer-Resolutioner, enten
ikke saa strax, eller og gandske ikke kand forestilles.
2do. Forfærdige de, og, som Concipienter, paraphere de alle til Hs.
Mayst. gaaende Cammer-Forestillinger, derhos concipere og udfærdige de alle
Kongel. Expeditioner i Cammer-Sager, saasom Forordninger, Bestallinger,
Instructioner, Commissoria, Concessioner, Confirmationer, Rescripta,
brænde-udviisnings ordres, med videre, hvorfor de og, som de egentlige
Concipienter, tillige med de Deputerede for Financerne, men a parte og
allernederst i hiørnet, |714saadanne Kongl.
expeditioner paraphere. 4to. af alle paafuldte Kongel. Allernaadigste
resolutioner meddele de vidimerede Copier i vedkommende Rente-Skriveres
Contoirer, og endelig for det 5te holder over alle disse sager rigtige
protocoller og registraturer.
Hvorved dog til slutning er at erindre, at disse Forretninger
imellem de 2de Cammer-Secretairer saaledes ere inddeelte, at lige som den Tydske
Cammer-Secretaire maa expedere alt hvad som angaaer de Tydske Provintzer, saa
maa og den Danske Cammer-Secretaire udfærdige alt hvad som concernerer de Danske
provincer, undtagen, at til lettelse for den Danske Cammer-Secretaire bliver,
alle de forestillinger som skee over de i Dannemark og Norge forefaldne
udgifter, og over de i Dannemark oprettede Rytter-Godser, ikke forfærdiget af
ham selv siden, men respective af bogholderen i det Danske assignations, og
Renteskriveren i Amagers og Rytter-Godtsets Contoir.
Dette er da fornemmelig de 2de første Cammer-Secretairers
forretninger.
Justice Secret.Hvorpaa den 3die
Cammer-Secretairs betienning følger. Samme er gandske og alleeneste
Cammer-Justitz-Sager vedkommende, og bestaar alt saa hans forretning ikkun
derudi: At han om Torsdag formiddagen (paa hvilken tid Cammer-retten holdes)
fører til Protocollum alt hvad parterne have at frembringe, og endelig effter de
fleeste Vota forfatter dommen, samt dernest lader den reen skrive ved
den hannem dertil ordinerede Copiist.
Effter disse følge de øvrige Cammer-Betiente som ere:
Renteskrivere.1. Renteskriverne, 17te
udi tallet, hvoraf enhver et vist Contoir er anbetroed, som og effterfølgende
17ten Renteskriver Contoirer nu virkelig befindes, nemlig:
1. Danske Cantoirer.
Danske Contoirs
Kiøbenhavns Hoff- og Militaire Etats-Contoir.
Kiøbenhavns Civil Etats-Contoir.
Rytter Godsets, Amager- og Møens-Contoir.
Siælands Stifts Contoir.
Aarhuus- og Riiber-Stifters Contoir.
Aalborg- og Viborg-Stifters Contoir.
2. Norske Contoirs.
Norske Contoirs
|715Norske Wester- og Øster Syndenfieldske Contoir.
Norske Syndenfieldske Told Contoir.
Trundhiem Stifts, Island og Færøes Cantoir.
Bergens Stikts Contoir.
Norske Bergverks samt Nordenfieldske Told-Contoir.
3. Tydske Contoirs.
Tydske Contoirs
Det første Slesvigske districts Contoir.
Andet Slesvigske Districts Contoir.
Det Holsteenske Contoir, hvorunder Herskabet af Pinnenberg og Grevskabet
Rantzau tilhører.
Tydske Assignations- og Told-Contoir.
Oldenborgske og Delmenhorstske Contoir.
Disse navne findes skrevne uden paa dørene, og er i et hvert
Contoir een Renteskriver, hvilken foruden de folk, han selv salarerer,
er given en fuldmægtig til assistence af Kongen.
I forrige tider, og endnu for 30. aar, var der ikkun 3 a 4re
Renteskrivere, men siden ere der tiid efter tiid kommen flere til, I
synderlighed har man siden 1720 giort adskillige Forandringer med Contoirerne,
og antaget fleere Renteskrivere, fornemmelig i anleedning af disse 2de
aarsager.
Rentesk. tal formered.1. at en
Renteskriver i forrige tider virkelig haver havt flere regenskaber at bringe til
rigtighed end han har kunnet overkomme.
2. Fordi arbeidet, saavel ved regenskaberne, som ellers fra tiid
til anden er sadt paa en anden og vitløftigere foed, Aarsag
dertil.thi i steden for at man i fordum tiider ved regnskabernes
revision ikkun giorde en kryds-streg for hver en rigtig befunden post, saa
skriver man nu omstændelig in margine,
hvor og hvorledes rigtigheden er at finde. Og da man i forrige tider expederede
alleting paa det korteste, saa mentionerer og allegerer man nu omstunder derudi
meget, som vel var unødigt at vide for den der bekommer expeditionen, men dog
for den tilkommende tid haver sin store nytte ved Cammered. *In Summa,
man tracterer, expederer og beskriver nu omstunder alle sager saaledes, at
enhver saavel nu som i fremtiiden, ikke alleeneste kand have all fornøden
effterretning, men endogsaa tydeligen finde |716og
see rigtigheden og alle sagers sammenhæng, saa at, ligesom det i forige tiider
beroede paa Expedientens hukommelse, og en gammel Cammer-betient derover blev
saa got som umistelig, saa kand derimod enhver, som ellers forstaar sig noget
paa Cammer-sager, og lit er vant til arbeidet, træde ind i et Contoir, og
(hvorvel ikke uden møye i begyndelsen) forestaae samme. Renteskrivernes forretningerRente-skrivernes forretninger bestaae
fornemmeligen derudi, at eenhver skal revidere alle udi hans Contoirs district
førte Regenskaber, og efter paafulte besvaring befordre samme til decision,
endskab og qvittering, han skal og derhos ikke allene udfærdige alle til hans
districts betiente gaaende Cammer-ordres og andre breve (hvilke han alle
parapherer) men endog holde rigtige protocoller og registraturer derover,
hvorved han da ogsaa hvert nyt-aar skal indgive til Kongen en efterretning
hvorvit med regenskaberne i det forrige aar er avancered, og hvormeget der endnu
er tilbage, hvilken efterretnings indgivelse først 1716. (da man for den tiid
ikke saa synderlig haver kundet merke den aarlige store tiltagelse af de
u-afgiorte sager) er bleven anordnet, og enhver Rente-skriver til hielp given
den før omtalte fuldmægtig samt bevilget 200. Rdlr. Gages forbedring, hvorimod
den sædvanlige qviterings gebyhr (som hver Regenskabs betient med 4. pro
Cento af sin gage maatte betale til Rente-skriveren) er forbuden og
afskaffet.
Der findes og nu endeel revisores, som have a parte
Contoirs, og skal revidere og afgiøre endeel gamle, og i de forrige aaringer
henlagte Regninger, paa det at Renteskriverne eengang maatte blive frie for
disse gamle Regenskaber, og sættes i stand, at kunne holde god rigtighed i deres
Contoirs.
Disse revisores ere ikke bestandige, thi ligesom enhver bliver
ferdig, gaar han af, og nyder en anden betienning igien.
Assignations Contoirs2. Findes der
ogsaa 1. bogholder og 2. Assignations Contoirs, i det eene Assignations Contoir
expederes og ord for ord protocolleres alle Norske og Danske, og i det andet
alle Tydske Assignationer og udgifts ordres, og som forhen ved de 2de
Cammer-Secretairer er meldet, at i det Danske Assignations Contoir alle de
Forestillinger som Danske og Norske udgifter er angaaende forferdiges, saa er
her ogsaa ved det Tydske Assignations Contoir at erindre, at derudi da ligeledes
andre sager, nemlig, de Slesvig-Holsteenske told |717og licent Regenskabers revision forrettes, til hvilken ende det ogsaa forhen
er anført iblant Renteskriver-Contoirerne, naar nu disse Assignationer i bemelte Assignations Contoirer ere opsatte, og af
Principalen i Contoiret,
(som(som](som] B, som A1 A2 (som] B, som A1 A2
i det Danske Contoir har bestalling som bogholder, og i det Tydske som
Rente-skriver) blive parapherede, samt af de Herrer Deputerede for Financerne
underskrevne, saa leveres samme, førend de udstædes, i det forbemelte bogholder
Contoir, Bogholder.hvor de tilstilles bogholderen,
paa det at han kand notere enhver summa paa sin behørige conto i hoved-bogen, og
ellers derved tilbørligen observere *observanda, til hvilken ende da
bogholderen, til et tegn at sligt er skeed, ogsaa skriver sit navn in margine
paa hver Assignation.
Dette er da kortelig bogholder og 2de Assignations Contoirers
forrettninger, endnu dette at erindre: at enhver Principal i disse 3. Contoirer
ligeledes Anno 1716. som før ved Rente-skriverne er meldet, haver bekommed en
fuldmægtig til Assistence.
Archivarius.3. Dernest findes og en Archivarius, som tillige med den hannem
1716. beskikkede fuldmægtig, holder god orden i Archivet, og efter den hannem
tilkommende Designation, fører til Register alle afgiorte sager, som hannem af
Rente-skriverne leveres; Herved er at merke, at Cammer-Archivet i forrige tider
blev kaldet Brev-Cammeret, og den, som dermed havde indseende,
Brev-Cammer-skriver, og det saalenge, indtil man flyttede ind i den nye Collegii
bygning, da Hans Kongl. Majt. paa Cammerets forestilling, angaaende de nye
inddeelinger og titler, uden paa Contoir-dørene, approberede det gandske forslag
uden allene, at paa det a parte Contoir, som Brev-Cammerskriveren blev
anviist, ikke skulde skrives Brev-Cammer-skriver Contoir, men Cammer-Archivs-Contoir.
FraFra]Fra] B, fra A1 A2; fra SS Fra] B, fra A1 A2; fra SS
hvilken tiid af, det navn af Brev-Cammer,
og Brev-Cammer-skriver aldeeles er bortfalden.
Landmaalings skriver.4. Der haves ogsaa
een land maalings-skriver, som er sat over det paa Cammeret befindlige
land-maalings-Archiv, og ligesom dette Archiv bestaar af begge Konge-Rigers
Dannemark og Norges Jorde-bøger, saa er bemelte land maalings skrivers function,
at han hver gang, naar een Proprietaire eller og anden undersaatt det
for|718langer , ved forefaldende
tvistigheder imod betalning skal give dennem en extract af jordebøgerne, og, i
fald det nødigt giøres, selv ordentlig maale landet.
Hannem er adjungeret en anden skriver, som af Kongen a parte
salareres.
Cammer-expeditioner ere.
Cammer expedit.
1. Alle skatte-breve og paabude, told-ordinancer, bergverks-ordninger,
mynte-ordninger, og alt hvad, som Kongl. Regalier og intrader
angaaer.
2. Bestalnings-breve for Stikts-befalnings-mænd, Amtmænd, Regnskabs-mænd,
item hoffbetiente, som nyde deres løn efter Cammerets anvisninger.
3. Alle benaadinger, donationer, privilegier, monopolier og compagnier som
de Kongl. intrader angaae.
4. Mageskifte og følge-breve.
5. Forpagtnings-breve, item contracter, certepartier, transporter og
deslige, som Kongl. udgifter og indkomster angaae.
6. Friheder paa Adelige Sædegaarde at indrette.
8. Obligationer og pante-breve.
9. Skibs-maalings-breve.
10. Leverancer, afregninger og assignationer.
11. Regenskabernes revisioner, og decisioner, reverser og
cautioner.
13. For strande, vrag, confiscationernes og mulcters afhandlinger, item
alle effecter af arresteret og caduceret gods, som *Fisco til gode
kommer.
14. Reise-passer paa fri transport, forspand og vogne.
15. Proclamata, Placater og Patenter, som vedkomme Kongl. Intrader.
Gen. Commissariaterne.
|719
General Commissariatets
stiftelse.Commissariats sager ere tilforn bleven forrettede ved land og
krigs-Commissarier, item udi det Kongelige Rente-kammer, saa at for de sager
intet særdeles Collegium har været stiftet førend Anno 1683. da der allerførst
udi Kiøbenhavn blev anordned et General land og Søe Commissariat, og finder jeg
de første Deputerede at have været Jens Juul, Otto Skeel, Christoffer Sehested,
Knud Tott, Herman Mejer, Peter Brant og Jens Harboe, hvis instruction er af
samme aars dato den 31 Martii, og bleve dertil føyede samme aar den 6.
Aprilis 2. Commissarier nemlig Clement Simon og
Christen
Christen]
Christen] Christeu A1
Christen] Christeu A1
Winter, item en bogholder, og tvende Commissariatskrivere samt 2.
Copiister. Dets første indretning.Saadan var General Commissariatets første
indretning, hvorved dette er besynderligen at merke, at en af de Deputerede
stedse tillige med var lem udi Cammer-Collegio indtil 1700. da Etats-Raad Mejer
ved døden afgik. Saaledes continuerede Land og Søe-Etatens Commissariat under et
combinered Collegio indtil 1712. Dets deeling 1712.
udi hvilket aar det behagede vor nu regierende allernaadigste Konge at separere
det samme, og for hver Etat at stifte et særdeles General Commissariats
Collegium, hvorved det endnu er forbleved.
Land-Etats Gen. Commis.Det Kongelige Land Etats
General-Commissariats forretninger ere at administrere alt hvad som angaaer den
Kongl. krigs-magt til lands, nemlig dens Dets forretningerbesoldning,
forpflægningforpflægning]forpflægning] A1 A2, Forpflægning B; forplægning SS forpflægning] A1 A2, Forpflægning B; forplægning SS ,
recrutering, magazinernes provision, fæstningernes vedligeholdning, samt
artilleriet udi begge Kongerigerne samt Hertugdommerne og Græveskaberne; Til
hvilken ende alle General og Ober krigs- item Krigs og Land Commissarier,
iligemaade samtlige Proviant- Arsenal- og material
betientere gandske og aldeles, og Magistrats personer og Amts-betientere, saavit
Regimenternes marche og qvarteerer angaaer, staae under dette Collegii
ordre.
De revenuer, som Land-Etatens General Commissariat bruger til de
ved krigshæren forefaldende udgifter, blive efter reqvisition General
Commissariatet anvisede af de Deputerede ved Financerne. I det øvrige dependerer
dette Collegium *immediate af Kongens egenhændige allernaadigste ordres og
Reglementer, uden at den commanderende General eller nogen anden har at
disponere derover.
|720
Udi krigstider følger gemeenligen een af General Commissariats
Deputerede krigshæren. Felt-Gener. CommissariatJa
udi sidste krig med Sverrig Anno 1713 blev beskikked et særdeles
Felt-General Commissariats Collegium, hvilket udi begyndelsen var independant af
Land-Etatens Commissariat; Men Ao. 1716. blev Felt Commissariatet
incorporered med det andet, saa at dets førdte protocoller blev indleverede til
land Etatens General Commissariat, af hvilket en endelig rigtighed udi alting
blev besørged.
Bogholder.De andre Betiente udi
Land-Etatens General Commissariat Collegio ere 1 Bogholder, 3
Commissariatsskrivere
Commissariatsskrivere]
Commissariatsskrivere] Cammissariatsskrivere A1
Commissariatsskrivere] Cammissariatsskrivere A1
og en Registrator.
Bogholderen expederer alle penge assignationer for den militaire
stand, holder debet og credit over de penge som af de
Deputerede for Financerne blive General Commissariatet assignerede, og fører
special conto for hvert Regiment over gebühr og indtægt.
Commissariats
skrivere.Commissariatsskriverne ere deelte udi 3 Contoirs, Det Danske,
det Norske og det Tydske.
Den Danske.Det Danske
General-Commissariat-skriver-contoir har, saa vit Dannemarks Rige strækker sig,
expeditioner over infanteriets forplægning og indqvarteering paa marchen og i
besætningerne, item over Fæstningernes, artilleriets og magazinernes
underholdning.
Den Norske.Det Norske Contoir har, saa
vit Norge angaar, expeditionerne angaaende den Norske militaire Etat; og,
effterdi samme norske Contoir er bleven combinered med det Danske Rytter-Godses
Contoir, saa bliver der ogsaa expedered hvad Rytternes forplægning,
indqvartering og marche udi Dannemark angaaer.
Den Tydske.Det Tydske Contoir har
expeditioner angaaende alle Kongelige Tydske provincier, og derforuden hvad som
dependerer af Krigshærens besoldning, recrutering og mundering udi
Dannemark.
Registrator.Registrator forvalter
archivet og registrerer Kongl. allernaadigst ordres og resolutioner.
Søe Commissariatet.Søe Commissariatets
begyndelse kand regnes fra det aar 1712, da General-Commissariatet blev deelt
udi tvende separerede Collegier. Søe-Commissariatet blev da saaledes indretted at det skulde bestaae af visse Deputerede, hvis
forretninger ere at føre Holmens eller Flodens oeconomie. Dets betiente.De Betiente som staae under dem ere en Bogholder med
adjungerede 4. Copiister, trende Munsterskrivere og 3. Material-|721Forvaltere , hvoraf enhver sine visse materialier haver
under Regnskab og i forvaring; Derforuden een Smede-Skriver, een
Reberbane-skriver og een Takkelagie-skriver. Herved ere siden skeede de
forandringer, at de 4. Copiister, som i begyndelsen vare Bogholderen
subordinerede, nu omstunder har enhver sin egen forretning uden subordination af
Bogholderen, saa at enhver af dem selv parapherer sine tildeelte expeditioner,
item at Tømmer-material Forvalternes, saavel som Munsterskrivernes tall er
bleven forøged.
Amiralitets Coll.Amiralitets Collegium
regnes fra det aar 1660, da de fleste Collegia ere stifftede. Det samme ansees
baade som et Collegium og som en Ober-ret. Saa vidt det er et Collegium,
foranstalter det alt, hvad af commando udi Søemandskab dependerer, og Holmens
Amiral driver paa, at det befalede arbeyde bliver giordt. Amiralitetet
differerer derfor fra Søe-Commissariatet derudi, at ligesom det sidste fører
oeconomien, saa har det første med commando udi Søesager at bestille. Saa vit
det er en Oberret, saa stævnes did hen sager fra Under-Amiralitetet.
Udi Amiralitet sidde alle Høye Søe-Officiers indtil Scoutbynachter
inclusiveinclusive]inclusive] B, inclusivu A1 A2 inclusive] B, inclusivu A1 A2
tillige med en Amiralitets Secreterer.
Politie- og Commerce-Collegium.
Førend jeg taler om Politie og Commerce-Collegio, vil jeg melde
lidt om Politiens begyndelse, og Politie-Mester Embedets første opkomst her i
landet.
Hvo der handhævede Politien i gl.
dage.Omendskiøndt udi de gamle love og Recesser her ofte tales om
Politiens administration, saa finder man dog ingen særdeles Øvrighed at have
været beskikked til at holde over Politie-Forordningerne; men executionen
beroede udi ældgamle dage paa Kongerne selv, og siden paa Lehnsmændene, hver udi
sit Lehn, item paa Borgemester og Raad, samt Kongens Foged udi hver kiøbsted,
som vare anbefalede at holde over de udkomne Kongelige Politie-Forordninger.
Derom vidne i sær tvende anordninger udgivne det aar 1617. af d. 2 Augusti og 12
Oct. hvoraf den første siger, at Befalnings-Mændene, item Borgemester og Raad
fandtes forsømmelige i at ind|722drive
strafbøderne, som vare lagde paa overdaadighed ved bryllopsfærd. Den anden
siger, at hvorvel Kong Frider. 2 havde giort adskillige anordninger mod
overdaadighed i klædedragt ved brølloper og begravelser at afskaffe, saa bleve
dog samme ey holdne over, effterdi Biscoperne og Hospitals-Forstanderne, som
saadan forordningernes overtrædelse for Lehnsmændene burdte angive, ey derom
havde giort efftersøgning; Thi skulde Lehnsmændene, hver udi sit Lehn, saavel
udi Kiøbstæderne, som paa landet, og Adelsgaardene selv
personligen eller ved andre derom forfare, og have indseende med, at
forordningerne bleve efterlevede.
Politie Fiscal beskikkes af Frid.
3.Høylovlig Ihukommelse Kong Friderik 3 forordnede først en Fiscal til de
bøders inddrivelse, som sattes paa overdaad, hvilken Fiscal for sin umage skulde
nyde en tredie deel af bøderne, og uden persons anseelse skulde inqvirere efter
Politie-forordningernes overtrædelse, og angive saadant for en hvers Øvrighed,
og indhente derover dom, samt hver 1 May giøre regnskab for de fattiges andeel
af bøderne til det Kongl. Rentekammer. Henrik Tillem.
første Politie Fiscal.Udi dette Fiscal-Embede synes at være lagt
grundvold til den siden opretted Politiemesters bestilling. Henrik Tillemand
blev anno 1655. den 19. Nov. beskikked til første Fiscal; og blev ham
befaled at see til udi alle Kiøbstæder i Dannemark at forordningerne om
tarvelighed i een og anden maade, sær ved brølloper, barseler og begravelser
blant alle stænder uden nogen persons anseelse, bleve efterlevede, til hvilken
ende Lehnsmændene, Borgemestere og Raad herudi burdte handhæve Fiscalen og hans
fuldmægtige, og dennem findes behielpelige. Foruden denne nye Embedsmand lod
samme Høypriselige Konge ogsaa den 12 Martii 1660. beskikke Johan Esmit til
General-Directeur over renovationen, og bleve ham tillagde visse
renovationssvenne, hvilke skulde have magt og myndighed til at pante dem, som
udkastede ureenlighed af deres huuse. Herforuden sat Høystbemeldte Konge den 22
April 1665. Johan Heideman til Inspector ved havnen, og den 10 Januarii 1668.
Lorentz Weiskopff til Directeur over det ferske og springvandet i Kiøbenhavn,
hvilke bestillinger ligeledes giøre en deel af Politiemester embedet.
Claus Rask første
Politiemester.Endeligen beskikkede Høyl. Ihukommelse Chr. 5. det
Politiemester embede som endnu øves; og blev Claus Rask den 12 Decembr. |7231682 constituered første Politiemester udi
Kiøbenhavn. Effter ham fuldte udi samme embede 1705 Etatsraad Oluf Rømer. 1710
Etats-Raad Johan Bertram Ernst. 1723 Justitz-Raad Johan Philip Rateken, og
omsider 1726 Borgemester Hans Himmerik.
Hvad de andre Danske og Norske Kiøbstæder angaaer, da forrettes
Politien endnu ved Borgemestere og Raad, undtagen udi Bergen, hvor Kong
Christian 5. iligemaade sat een nemlig Peder Glad, efter hvilken fuldte
Borgemester Claus Fasting, som endnu øver dette embede.
Politiemesters embede.Hvad ellers en
Politie-mesters Embede er, kand sees af den trykte instruction af den 5. Sept.
1691. hvoreffter Politiemester indtil videre skulde forholde sig (1) I geistlige
sager. (2) Ved Hellige og Bededage. (3) Om ærbarhed og gode sæder. (4) Om
fremmede og løsgængere. (5) Om skik og orden. (6) Om torve. (7) Om gaderne. (8)
Om landvæsenet. (9) Om kiøb og sall. (10) Om laugene. (11) Om vægtere, lykter og
vandvæsenet, og (12) Om reisende. Denne forordning blev fornyed, forandred, og
forbedred ved en anden Politie-forordning, publicered af vor nu regierende
Allernaadigste Konge den 22 Octobr. 1701. hvorved
Politien er sat paa en ret og bestandig fod.
Politie-Rettens stiftelse og dens
indretn.Da blev forordned, at der eengang om ugen skulde holdes en
Politie-ret paa Kiøbenhavns Raadstue, hvorudi en Geheime Raad skulde præsidere,
og Assessores skulde være een af Amiralerne, een af Gvarnisonen
commanderende Høy Officier, een af Hoffretten og een af de 32 Mænd.
Politiemesteren blev ogsaa beordred at sidde udi samme ret, dog ikke som dommer;
Thi, naar sagen var udagered, skulde han strax staae op, og begive sig ud af
Retten. Ved samme forordning blev ogsaa beskikked en Politie Fiscal som skulde
sættes af Kongen, da de andre Politie-betiente derimod maatte antages af
Politie-mesteren selv og aflægge deres eed udi Politie-Retten, og skulde enhver
af samme betiente have sit visse district i staden, ligesom det dem af
Politie-mesteren hver fierding aar blev anvised, hvor de efter den instruction,
som Politiemesteren dennem gav, skulde flittigen agt paa give, om noget mod
Politie-forordningerne kunde begaaes, og det strax Politiemesteren tilkiende
give. Saadan dem af Politiemesteren given instruction maatte approberes af
Politie-Retten. |724Hvad videre da blev beskikked
for Politiens administration, kand sees af bemeldte allernaadigste forordning,
hvorpaa Politien endnu grunder sig.
Det nye Commerce Collegii stiftelse.Udi
saadan tilstand var Politien førend det nye Commerce-Collegii stiftelse, og
førend Politie og Commerce sager bleve sammen-støbte og alle henvisede til det
siden oprettede Politie og Commerce-Collegium. Førend jeg taler om dette
Politie- og Commerce-Collegio, som nu omstunder holdes, vil jeg røre lidet om
Commerce-Collegio i særdeleshed, førend denne foreening skeede.
Endeel holder for, at her intet Commerce-Collegium har været førend
aar 1704. men man seer af forordninger, at her længe tilforn have været
Commerce-Collegia, hvortil søe-sager bleve henviisede, at derimod saadanne
Collegia en rum tid have været ophævede, item at de samme ikke have været
formelige og ordentlige, viser fortalen af den forordning om det nye
Commerce-Collegii stiftelse 1704. hvorudi Hans Majt. vor nu regierende
Allernaadigste Konge taler saaledes: Paa det at de handlende
desbedre kunde fortkomme, have vi af Kongelig naade et formeligt og
ordentligt Commerce-Collegium i vor Kongl. Residentz-Stad Kiøbenhavn igien
anordnet.
Dets indretning.Samme
Commerce-Collegium blev anordned den 26. Januarii 1704. saaledes, at det skulde
bestaae af en Præsident, Vice-Præsident og andre Raad, og det samme saadan
befalning meddeeled, at det skulde være beforderligt, og gaae til haande alle,
saavel udenlandske, som indenlandske, som noget om handel, inden og udenlands,
manufacturer, og andet Commercens forbedring angaaende, kunde have at foredrage.
Hvad Justitien angik, da skulde alle søe-sager, som vare dømte udi første
instance, did indstævnes. Og bleve de ordinaire Sessioner anordnede ugentligen
hver mandag og fredag fra klokken 9. til 12. om
formiddagen. Saa at man heraf seer, at der i begyndelsen af Friderici 4.
Regiering vare tvende adskilte Rette for Politien og handelen. Politie- og
Commerce-Collegium
Commerce-Collegium]
Commerce-Collegium] Commerce-Collgium A1
Commerce-Collegium] Commerce-Collgium A1 Men udi det aar 1708. den 23. Martii bleve Politie-Retten og
Commerce-Collegium foreenede saa at, saa vel Politie, som commerce-sager siden
den tid |725ere bleven afgiordte udi et Collegio
kaldet Politie- og Commerce-Collegium, og didhen stævnes tvistigheder Commercien
angaaende fra Søe-Retten, som holdes paa skippers Laugshuus og Politiesager fra
Politie-kammeret. Det bestaaer nu omstunder af en Præses samt Assessorer, hvilke
samles tvende gange om ugen neml. mandag og fredag eftermiddage, saa vel for at
dømme udi tvistigheder som for at give deres betænkning over de ting som
Commercien og manufacturer angaae.
Om Consistorial-Collegio er taled udi det Cap. om Academiet hvortil
jeg læseren vil henvise.
Missions-Collegium.
Dette Collegium haver saadan oprindelse. Vor nu regierende
Allernaadigste Konge, saasom hans hoved caracteer er Gudsfrygt, saa har Hans
Majt. ikke allene med synderlig iver handhævet den udi Rigerne etablerede
Religion, men endogsaa søgt at forplante den saa vel blant hedningene udi
Indien, som iblant de uvidende Laplændere. Missionarii sendte til Indien.Udi det aar 1705. blev først beslutted at skikke
*Missionarios til Trankebar for at oplyse hedningerne paa den Cormandelske kust.
Til dette at sætte i verk, anholdt Hans Majt. hos det Tydske Universitet Hall om
nogle lærde mænd, som kunde være beqvemme til saadan Mission. Samme Universitet
udvalte tvende personer, nemlig Ziegenbalk og Plutscho, hvilke begave sig derpaa
til Kiøbenhavn, og der bleve ordinerede af den Siællandske Bisp.
Disse tvende Missionarii begave sig samme aar den 29. Novembr. paa
reisen fra Kiøbenhavn, og ankomme lykkeligen den 9. Julii 1706. til Trankebar,
hvor de beflittede sig strax paa at lære det Malebarske og Portugisiske sprog,
for at komme udi stand at undervise Malebarerne, hvilket ogsaa skeede med den
fremgang, at de udi det aar 1712. alt regnede 107. nye omvendte.
Missions Collegii stiftelse.Den succes,
som den Protestantske religion, havde udi Indien, bevægede Hans Majt. at stifte
et Missions Collegium i Kiøbenhavn den 10. Decembr. 1714. Dertil bleve siden
ogsaa lagde missions sagerne udi Findmarken ved en ordre af 9. April 1715.
saasom Hans Majt. iligemaade havde skikked Missionarios til Find|726marken for at oplyse sammesteds grove og
vandkundige indbyggere. Endeligen bleve ogsaa de Grønlandske Missions-sager
underkastede samme Missions Collegio. Saa at samme Collegium haver direction
over 3. slags missioner, nemlig udi Indien, udi Findmarken og udi Grønland.
Berg-Collegium.
Om Bergverkernes oprindelse, og deres administration er taled
vitløftigen udi dette verks 2. Cap. hvorfore jeg her vill være des kortere;
Kongsberg Sølv-Værk har fra begyndelsen været dirigeret af en Ober-berg
Haubtmand og Ober-bergmester og været deelt udi et Ober- og under Berg-amt.
Ober-Berg-Amts-Retten blev tilforn holden udi Christiania og Under-Berg-Retten
udi Kongsberg. Men under Højlovl. Ihukommelse Christiani 5. regiering blev
Ober-Berg-Amts-Retten forflytted fra Christiania til Kongsberg,
Berg-collegii rette stiftelse
Berg-collegii rette stiftelse]
Berg-collegii rette stiftelse] Berg-collegii-rette-stiftelse A1 A2, Berg-Collegii rette Stiftelse B; Berg-collegii-rette-stiftelse SS
Berg-collegii rette stiftelse] Berg-collegii-rette-stiftelse A1 A2, Berg-Collegii rette Stiftelse B; Berg-collegii-rette-stiftelse SS .
og blev udi det aar 1689. anordned et complet Ober- og Under-Berg-amt af
adskillige personer, baade for Justitien, og til verkets anstalter *collegialiter
at forrette, saa at man fra samme aar kand regne Berg-Collegii stiftelse, som
endnu holdes udi Kongsberg. Hvad forandringer siden ere forefaldne, da, eftersom
derom er taled udi ovenmeldte 2. cap. vil jeg det ej her igien oprippe, men
strax skride til den nu værende Regiering.
Kongsbergs administration bestaar udi et Ober-Berg-Amt og
Under-Berg-Amt:
Berg-Collegii nu værende
indretning.
Udi Ober-Berg-Amtet ere beskikkede følgende:
1. Ober-Berg Hauptmanden.
2. Vice-Berg-Hauptmanden.
3. Ober-Berg-Amts-Forvalteren.
4. Assessor udi Ober-Berg-Amtet, som tillige er Bergmester.
5. Een *Hutten-Reuter.
Desforuden er beskikked en Ober-Berg-Amt-Skriver til at føre
Protocollen og forrette hvis skrivning udi Ober-Berg-Amtet kand forefalde.
Udi Under-Berg-Amtet ere andordnede efterskrevne.
1. Bergmesteren. |
||||||||
2. Material-skriveren, som tillige fører Protocollen udi
Under-Berg-Amtet, og ellers considereres som Byefoged udi Bergstaden
Kongsberg. |
||||||||
4. Pukvalteren. |
||||||||
5. |
|
|||||||
6. |
||||||||
7. |
||||||||
8. |
||||||||
9.) |
|
|||||||
10.) |
||||||||
11. |
|
|||||||
12. |
||||||||
13. |
||||||||
14. |
||||||||
15. Bygmesteren. |
Under-Berg-Amtet.Udi Under-Berg-Amtet
bliver ved hver maaneds eller ved hver 4de uges udgang (Thi et aar er
indeeltindeelt]indeelt] A1 A2; inddeelt SS indeelt] A1 A2; inddeelt SS
udi 13. arbeids-maaneder) raadslaget om, hvorledes gruberne udi nest
efterfølgende maaned skal belægges og drives; Dernest bliver Regenskaberne
examinerede og sluttede over den forbigangne maaneds bekostninger, som aldt til
Ober-Berg Amtets approbation vorder indleveret. Ellers bliver Under-Berg-Amtet
ogsaa engang hver uge forsamlet for at afgiøre hvis Rettergangs sager kand
forefalde, og herfra appelleres, siden til Ober-Berg-Amtet. Naar des foruden
noget foranderligt ved verkets drift eller andet deslige paakommer, da bliver
det strax hos Ober-Berg-Hauptmanden anmeldet, som, saa tit han det for godt
befinder, lader Under-Berg-Amtet sammen kalde, til at deliberere og give deres
betenkning udi et eller andet.
Ober-Berg-Amtet. Ober-Berg-Amtet
forsamles ugentlig eengang for at giøre anstalt til aldt hvis maatte behøves til
verkets drift, og for resten dependerer det af Ober-Berg-Hauptmanden at kalde
Ober Berg-Amtet tilsammen, saa tit det hannem behager. Til dette Ober-Berg-Amt
appelleres, saa vel Nordenfieldske, som Syndenfieldske Berg-Sager.
|728
Ved Smelte-Hytten ere disse Betientere.
Andre Bergbetiente.
1. Hutten-Reuteren.
2. Hytte-skriveren, som tillige giør Profession af proberekonsten.
3. Bergprobereren.
4. Hytte-Inspecteuren.
Udi Norge var ogsaa for nogle aar siden et høyt Collegium under det
navn af Slots-Lov, som blev anordned paa Agerhuus Slot aar 1704. Udi samme
Slots-lov bleve committerede Vice-Stadholderen tillige med nogle andre civil- og
militaire betiente. Men da Hs. Excellence Hr. Statholder Wibe af Hans Majestæt
blev giordt til Statholder i Norge, Ophævedes Slots-loven igien.
Højeste-Rett.
De gamle Herredage.Jeg har tilforn udi
det capitel om Regieringen meldet noget om Herredagene, nemligen, at de vare
tvende slags, og at nogle vare almindelige landemoder, som, ved een og anden
leylighed bleve paabudne: andre, som paa visse tider af aaret holdtes for at
kiende udi tvistigheder. Til disse Herredage lode sig indfinde de saa kaldte
Rigets-Raad, hvilke formerede den Høyeste Ret: at de samme Herredage holdtes nu
udi een nu udi en anden Province sees af Christ. 4. Receß lib. 2. cap.
6. som derom saaledes taler: Naar Herredagene holdes udi Sielland, skulde
1.1.]1.] 1 A1 1.] 1 A1
de Siellandske og Skaanske sager foretages, siden de Fynske, item de fra Halland,
Blegind og Smaalandene og endelig de Jydske. Naar Herredage holdtes i Jylland
skulde 1. de Jydske og Fynske sager foretages, og, naar de holdtes i Skaane, de
Skaanske, Hallandske og Blegindske sager være de første. Højeste Rets stiftelse af K. Fr. den 3.Udi de mange forandringer,
som skeede under Høyl. Ihukom. Kong Frider. den 3die skeede ogsaa forandring med
|729Høyeste Ret saaledes, at ogsaa lærde
personer af borgerstanden dertil bleve admitterede, hvilket kand sees af
Høystbemt. Konges forordning dat. Kiøbenhavn den 14 Febr. 1661. som der
om taler saaledes: Først ville vi at benævnte Høyeste Ret
herefter skal sidde og administreres af et vist antall personer, hvoraf den
ene halve deel skal være af Adelig, og den anden halve deel af lærde og
borgerlig stand, som alle af os dertil skal nævnes og beskikked vorde:
Dernest ville vi til forbenævnte Høyeste-Rettes videre betienelse have
forordnet tvende Secretarios, een af Adel, og een af borgerlig stand som
stedse, naar retten siddes, rigtig protocoll holde skulle over hvis, som
forefalder og antegnes bør, saa og een Justitzskriver som alle acta og
documenta for retten oplæse skal.
(*)
Dens indretn.Paa denne forordning grunder sig den
nye Høyeste Ret, som blev stiftet efter Souveraineteten, og var tiden, som blev
berammed til seßionerne 8 dage efter Pindsedag. Hvorlænge den anordning blev
tagen i agt, nemlig, at den halve deel af Assessorer og Secretarier skulde være
af Adel og den anden halve deel af borgerlig stand, skal jeg ikke kunde sige: Nu
omstunder observeres saadant ikke saa lige. Hvad Høyeste Rets Procuratores
angaaer, da agerede de tilforn længe allene ved skriftlige indlægge undtagen at
de for eller efter et documents oplæsning kunde sige nogle
faa fornødne ord, men udi Christ. 5. tid blev det først en skik at plaidere
mundtligen, hvilken skik endnu varer. Derimod er den sædvane kommen af brug, at
Dommere og Commissarier selv for Høyeste Ret forsvarede deres Domme og afsigte,
saa at saadant nu allene forrettes ved Advocater.
Dens nu værende tilstand.Hvad ellers er at merke om Høyeste Ret, kand sees
afaf]af] B, at A1 A2 af] B, at A1 A2
de Kongl. forordninger, som hvert aar derom publiceres, hvorudi
Sessionerne berammes til begyndelsen af *Martio, og sagerne foretages efter
saadan orden, først alle Kiøbenhavns og Siælandske, saa vel commissions, som
andre sager; Dernest de Fynske og Smaalandske, derefter de Jydske, siden de
Boringholmske, og endeligen de Norske, først de Syndenfieldske, allersidst de
Nordenfieldske sager. Hans Maj. |730sidder udi egen
Høyeste Person udi denne Ret den første dag sessionerne begynde, og har vor nu
regierende Allernaadigste Konge i sin heele Regierings-tid sielden paa den
sædvanlige tid manqvered at besidde Retten. Det er ellers at merke, at,
endskiøndt Kongen selv ikke er tilstede, saa føre dog Procuratores deres tale
til den Kongelige throne ligesaa fuldkommelig, som H. M. selv kunde være
nærværende. Udi denne Høyeste Ret dømmes strax alle sager, uden appell, undtagen
visse vanskelige og betænkelige sager, hvorudi *Assessorum vota
refereres Kongen, førend dommen afsiges. For nogle faa aar siden var
det alleene en æres post at sidde udi Høyeste Ret, effterdi ingen var salarered
uden *Justitiarius. Men Hs. Majst. har nyligen tillagt Assessoribus en
vis gage.
Hoffretten.Hoffretten blev stifftet den
23 Januarii 1682. Thi Hoffrets sager ginge for den tid til Gaards-Retten, som
var samtlige Hoffbetienternes rette *forum; Andledning til dens stiftelse.Men, saasom Hoff-Betienternes saa vel
som Rangspersonernes tall formeerede sig, fandt Høylovl. Ihukommelse Christian
den 5. for got at ophæve den gamle Gaards-Ret, og i dens sted at stifte tvende
Rette, een kalden Borgret for smaa betiente, og en anden kalden Hoffret for
Rangs personer. Saadan anledning var til den nu værende Hoff-Rets stiftelse
Ao. 1682 den 23 Januarii, og finder jeg udi den første Hoff-Rets
Session disse Herrer nemlig, Ober-Marskalk Speckhan, Oberkammer-Junker Knut,
Ober-Stalmester Haxthusen, Etats-Raad Gyldenspar, Cancellie-Raad Moth,
Kammer-Raad Rosenheim, Commerce-Raad Finke, Kammer-Junker Krabbe,
Cancellie-Assessor Hiort, Kammer-Assessor Elers, Commerce-Assessor Berthel
Jensen. Om denne Hoff-Ret taler den Danske lov som aaret derefter nemlig 1683
blev publicered, saaledes:
Hvilke personer derunder svare.
Kongens Betiente, som i rangen nævnes, og ere, eller have været i
virkelig tieneste, og boe i Kiøbenhavn, og ikke have sære privilegier, eller
nogen anden bestilling, som staaer under anden Ret, og de til den vilde
svare, de, deres hustruer, Enker og børn skulde svare til Kongens Hof-Ret,
undtagen udi livs og æres sager, eller og det angaa|731er huuse og gaarde i Kiøbstæderne eller jord og eyendom paa
landet, eller nogen borgerlig brug og handel.
Samme Ret besiddes hver 4de Onsdag, tilforn om formiddagen, men nu
om eftermiddagen paa Slottet udi Hoffmarskalkens kammer, og, ligesom Magistraten
haver med borgerlige stervboer og skifter at bestille; saa have Assessores udi
Hoff-Retten Hofstatens skifter at forvalte, hvilket ved nogle af samme
Assessores skeer vexelviis.
Gaards-Retten var fordum en anseelig
Ret.Borge-Retten, som tilforn udi Dannemark kaldtes Gaards-Retten, og udi Norge Hirdskraa, er
temmeligen gammel: Kong Erik af Pomern tilskrives den gamle Gaards-Ret, som blev
brugt udi Dannemark indtil Friderici 2. tider. Høystbemeldte Konge er stiffter
af den nye Gaards- eller Borgeret, hvilken blev publicered Frideriksborg den 9
May 1562, og berammet at holdes paa alle kronens Slotte, og gaarde udi Dannemark
og Norge, iligemaade udi kiøbstæderne, hvor Kongen, Hoff-Marskalken og
Hoffsinderne opholdte sig, som kand sees af fortalen til samme Gaards-Rett. Og
sadde derudi, som dommere, Hoff-Marskalken, Slotsfogden med andre Assessorer.
Derunder sorterede alle Kongelige Hoffbetiente høye og lave indtil en
aparte Hoff-Ret for Høye Betiente blev stifted af Kong Christian 5
Anno 1682 den 23 Januarii; Tabte sin
anseelse
anseelse]
anseelse] anseeelse A1
anseelse] anseeelse A1
ved Hofrettens stiftelse.bleve saa i steden for een
allmindelig Gaards-ret stiftede tvende rette, nemlig Hoff-Retten og Borg-Retten,
Den nye Borgrettsom nu omstunder bestaaer af en
Borge-Rets Præsident med andre Assessorer, og er alleene for de mindre
Hoffbetiente, og holdes bestandigen paa det Kongelige Slot udi Kiøbenhavn,
eengang om ugen neml. hver Torsdag formiddag udi Slotsfogedens kammer, som
tillige med gemenlig er Borg-rets Præsident.
De, som til Borg-Retten svare ere, alle Kongl. Betiente udi
Collegierne, som boe i Kiøbenhavn, og ikke nævnes i rangen, med deres hustruer,
børn og Enker. I ligemaade de, som virkeligen tiene i Kongens Hoff, og ikke
nævnes i Rangen; Item alle deres tieneste folk, som i rangen ere, og endeligen
alle Kongens handverksfolk, som boe i Kiøbenhavn, og ingen borgerlig næring
bruge.
|732
Hirdskra eller gl. Norske Hofret.Udi
Norge har Kong Olaf Haraldsen først ladet sammenskrive en gaards-rett kalden Hirdskraa, som er en af de prægtigste bøger, vi have udi
vore Antiqviteter, efterdi derudi sees fuldkommeligen det gamle Norske hoffs
tilstand, og tydeligen forklares de
højeste
højeste]
højeste] hojeste A1
højeste] hojeste A1
embedes-mænds værdighed og forretninger, item Kongernes udvælgelser og
myndighed, saa at den indeholder Rigets *Jus publicum. Samme Hirdskraa eller Borg-Ret blev forbedret af den store
Lovgiver Kong Magnus Hagenson med tilnavn Lagebæter. Den
kaldes Hirdskraa af det gamle ord Hird, som er Hof, og Skraa, som betyder
skrift. Denne Hirdskraa var en regel for alle Hoffbetiente, saa længe Norge var
et separered Rige, men, da Norge blev foreened med Dannemark, kunde den
Gaards-Rett ikke meere bruges, og er det rimeligt, at de Norske høje
embedes-mænd, og siden Statholderne have betienet sig af *Erici Pomerani, og
siden af Friderici 2. Gaards-Rette, hvilke vare almindelige, saavel for Kongens
gaard, som for Adelige gaarde over begge Rigerne, og hvor
de høje Embedes mænd selv holdte huus, eller deres befalnings mænd og fogeder
med deres folk forsamlede vare.
Nu omstunder er ingen Borg-Rett meer udi Norge undtagen
particuliere Borg-Rette paa Grævernes gaarde. Højeste Ret
udi Norge.Ja det, som kaldes Hof-Rett eller Ober-Hof-Rett udi samme
Rige, er noget gandske andet. Thi det er en almindelig høy Rett for det heele
Rige, hvortil alle sager appelleres fra Laugtingene. Aaret, naar samme
Ober-Hof-Rett blev beskikked, har jeg ej kunnet udspore til prikke. Udi
Christiani 4. Norske Lovbog tales om ingen højere Rette udi Norge end
Laugtingene, hvis sager indstævnedes lige for Rigets Raad. Dens beskaffenh.Fra Rigets-Raads afskaffelse nemlig 1660. til 1664.
inclusive tales om en høyeste Rett udi Norge, hvilken højeste Rett (som ogsaa
kaldtes Herredagene udi Norge) ingen vis tid havde at sidde, men blev anordned,
naar sagerne det udfodrede. Den havde ei heller visse Assessores. Men een og
anden fik af Kongen particuliere ordre at reise, saa vel fra Dannemark, som fra
Norge til Christiania, for at holde Norges Herredage eller højeste Rett, hvilket
sees af den ordre 1664. til Peder Retz og andre til saadan reise. Aßistentz Raad.Og tales der alt udi de tider om
Assistentz-Raad, hvilke tillige med |733de andre
beordrede høye Herrer besadde Retten, og rimeligen deraf førdte titel af
Assistentz-Raad, det er medhielpere udi Retten. Ober-Hof
rettens stiftelseOm disse Herredage, eller denne højeste Rett udi
Norge, findes ingen protocoller længere end til det aar 1664. inclusive, hvoraf
sluttes at man maa regne denne værende Ober-Hof-Rets stiftelse fra 1665. Dog har
den samme ikke været ordentlig førend 1670. Thi fra det aar findes først
dombøger af suite, nemlig fra et aar til det næstfølgende. Hvorledes ellers
Ober-Hof-Retten blev indrettet, kand sees af dens instruction af aar 1684. som
siger at den skall bestaae af Statholderen, eller i hans sted af
Vice-Statholderen, Justitiario, Assistentz-Raad og Assessorers.
Magistraten i Kiøbenhavn.
Det gamle Raadhuus var først i klædeboderne,
siden hvor Bispegaarden er.Raadhuset var i gamle dage paa hiørnet af
Nørregaden og klædeboderne, paa det samme sted,
hvor siden
hvor siden]
hvor siden] hvor-siden A1
hvor siden] hvor-siden A1
var Asbaks huus, under hvilket endnu sees en kielder deelt udi tvende
rum, som tilforn havde været Raadhusets fængsel. Siden blev Raadhuset forflytted
til det sted, hvor nu Bispegaarden er. Derom siger Præsident Resen at have læset
udi et gammelt manuscript disse ord: Bispegaarden var fordum det
gamle Raadhuus. Siden under Kong Hans blev det et Academisk Auditorium, og
endeligen efter Reformationen blev det den Siællandske Biskops bolig.
Det nye Raadhuus.Det nye Raadhuus, som endnu er til,
blev bygged paa Magistratens bekostning, som for den aarsags skyld havde et
teilbrænderie udi forstaden, ved det sted, hvor nu omstunder Ladegaarden er, og
arbeids-folkene boede udi det stræde, kalded Teilgaards-stræde. Det er uvist, naar dette
Raadhuus først blev bygged. Man veed dog, at det var til Anno 1576. saasom derom
meldes udi den Svitzerske linie Dandsers historie, der udi samme aar dandsede
paa en linie fra vor Frue taarn til Raadhuset paa gammel torv. Ja, dersom, det
er sant, at de 3. steene paa Raadhuus-trapperne ere der satte af den bekiendte
Borgemester Ambrosius Bogbinder, maa det være meget ældere. Magistratens
forrig indkomster.Magistratens indkomster hævedes fordum af
byens grunde, som giorde 62. Dalere, af Stadens territorio aarligen
572. Dalere, af søerne iligemaade |734visse penge,
item af jordegods udi Roskilde amt. Af den Øresundske told nød den aarligen 400.
Rdlr. De uvisse indkomster bestoede blant andet derudi, at af hver tønde viin,
som blev bragt ind udi staden, gaves en Mark, og 2. ß. af hver tønde øll.
Derforuden nød Magistraten 6te og 10de penge af fremmedes midler, som døde udi
Kiøbenhavn, item de penge, som betales for at nyde Borgerskab &c. Magistratens
gamle titel.Magistratens titel var Anno 1437. hæderlige. Anno 1472. var deres titel: Ærsomme og
beskiedne. Anno 1519. og derefter ærlige og *fornumstige, og undertiden
Ærlige, vise og fornumstige. Anno 1600. Ærlige, velvise og velfornemme, siden
Velædle og velfornemme.
Magistratens
chefs vare fordum stads fogeder.Magistratens fornemste hoveder
have i gamle dage været statsfogederne *(Prætores) saasom Anno 1300. og
længe derefter. Siden vare Borgemesterne de fornemste, som da paa munke latin
kaldtes *Proconsules og vare saadane undertiden kun 2. som Anno 1404.
undertiden kun een, saasom 1406. og 1501.
Den første Præsident udi Kiøbenhavn var Hans Nansen, hvilken blev
beskikked til saadan værdighed 1660. Siden
Borgemestere.Thi tilforn vare der ikkun Borgemestere, hvis tall var
undertiden større, undertiden mindre. Anno 1282. findes, at der have været 12.
Borgemestere eller *Consules, men det er ikke troeligt, at disse mange Consules
have været andet end Raadmænd, sær, eftersom man finder, at de fornemste blant
dem have føret titel af Proconsules, saa at her længe har været et
*hysteron proteron udi Raadstue titlerne, nemlig, at Raadmænd vare
kaldne Consules, og Borgemesterne Proconsules. Anno 1500. vare
alleene 2. Borgemestere. Anno 1527. vare der 4. hvilket tall blev beskikked ved
een Friderici 1. forordning. Efter Kong Friderik den 3dies forordning af 1660.
blev beskikked, at der skulde være 3. Borgemestere, til hvilke siden bleve
adjungerede Vice-Borgemestere, først een, og derefter fleere paa eengang.
Hvo der fordum beskikkede Borgem. og
Raad.Magistraten blev i førstningen beskikked af Borgerskabed,
hvorpaa haves exempel udi det aar 1282. Siden af Borgerskabet og Raadet tillige
efter Friderici 1. forordning 1526, og det saaledes, at de udvalte for Kongen
skulde aflægge deres troeskabs eed. Siden blev saaledes beskikked, at
Borgemestere og Raad skulde alleene fo|735reslaae 3. personer, hvoraf Kongen nævnede een. Anno 1644. da Simon Susbek ved
døden afgik, befoel Christ. 4. Borgemestere og Raad at udvælge en anden, dog
saaledes, at den eene ikke maatte aabenbare den anden hvem han voterede paa, og
det under straf af bestillings fortabelse; Iligemaade
befoel høystbemeldte Konge, at enhver skulde skikke sit votum forseiglet til
Kongen; Hans Nansen første Præsid.Og, saasom alles
stemmer faldte paa Hans Nansen, blev han ogsaa Borgemester, og er det den samme
Hans Nansen, som blev den første Præsident 1660. Men efter Souverainetetet
beskikker Kongen alleene Borgemestere. De nye udvaldte Borgemestere bleve
tilforn af Cancellerne introducerede, men siden af Præsidenterne.
De gamle Raadmænds tall og
udvælgelse.Hvad Raadmændene angaar, da have de i gamle dage, saasom 1527.
og derefter, været 12. udi tallet, og det efter Friderici 1. forordning. Siden
blev efter Friderici 3. forordning beskikked, at der skulde være 8. hvortil
komme 2. Vice-Raadmænd, og siden fleere paa eengang. Magistraten foreslog fordum
tvende personer, hvor af Kongen udvalte den eene til at være Raadmand, og det
udi kraft af tvende Christ. 4. forordninger Anno 1635. og 1641. Men nu omstunder
beskikker Kongen alleene Raadmænd.
Observation over de gamle Byfoged.
Byfogederne bleve altid beskikkede enten af Kongen selv, eller udi Kongens navn
af Slotsherren eller Hofmesteren, og aflagde de i gamle dage deres eed udi de
Kongl. Ministrers og Borgemesternes nærværelse. Naar de bleve introducerede paa
Raadhuset, blev et sværd baaret for dem, saasom Anno 1585. for Jørgen Bentsen,
1620. for Lauritz Hansen, og Anno 1626. for Lauritz Eskildsen;
Herudaf reiser
Herudaf reiser]
Herudaf reiser] Herudafreiser A1
Herudaf reiser] Herudafreiser A1
sig, at paa den fornemste sall af Raadhuset siden stedse nogle sværd laae
forvarede.
Den Kiøbenhavnske Magistrats jurisdiction var for et halvhundrede
aar siden meer indskrænked end den nu omstunder er, Christiansh. havde fordum egen Magistrat.efterdi Christianshavn
havde sin egen Øvrighed fra Anno 1641. da den første Borgemester blev beskikked,
indtil 1674. Ja Kiøbenhavns Øvrighed havde ikke alleneste ingen jurisdiction
over Christianshavn, men endogsaa havde mistet et af Kiøbenhavns eget qvarteer
selv; Thi Christ. 4. forordnede 1640, at indbyggerne ved Slotspladsen og begge
børser skulde staae under Christianshavns Magistrat. Men Ao. 1655 blev
paa en Herredag fun|736det for got, og dømt,
at bemeldte Stadens qvarteer skulde svare under Kiøbenhavns Magistrat allene,
Christianshavn. Magistr. afskaffes.saa at
Christianshavns Borgemestere maatte ingen sager deraf meer trekke til deres Ret,
alleneste indbyggerne af bemeldte qvarteer skulde, som før, holde
Christianshavens kirke for deres Sogne kirke.
Endelig Ao. 1674 blev Christianshavns Magistrat aldeles
afskaffed, og Christianshavn bekom tilfælles Øvrighed med Kiøbenhavn, der blev
allene udi Christianshavn en Byfoged tilbage, som ogsaa var tillige med foged
paa Amager; Men den samme blev ogsaa afskaffet Ao. 1685, saa at disse
tvende stæder udi alting bleve foreenede; Og derved ophævedes alle tvistigheder
som vare mellem dem, hvortil den alt for store naboeskab gav anledning. Tvistigheder imellem Kiøbenhavns ØvrighedDer var
besynderligen trætte mellem begge stæders Øvrighed, angaaende havne pengene, som
toges af skibene, der laae udi Grønnegaardshavn, som
skiller Kiøbenhavn fra Christianshavn. Samme Grønnegaardshavn hørdte først
allene til Kiøbenhavn, som sees af Christ. 3 forordning Anno 1556, men, efter at
Christianshavn blev bygged, tilegnede samme nye Stads-Øvrighed sig havnen, saa
at den fra det aar 1641. tog havnepenge af skibene, som der laae, hvilket blev
ogsaa accorderet udi Friderik 3. forordning 1655. saa at Christianshavns
Magistrat var i possession deraf indtil 1674. Der var der foruden ogsaa
tvistighed blant begge stæders handverksfolk, effterdi de Kiøbenhavnske ikke
vilde antage dem i lauget, som havde lært paa Christianshavn, saa at dette og
andet tit giorde Øvrighedens hoved kruset.
Christianshavns Borgemestere have været efterfølgende:
Liste paa Christiansh. Borgemestere.
Jacob Dreier fra 1641 til 1646.
Naman Hiort fra 1647 til 1650.
Rasmus Rasmusen fra 1652 til 1655.
Jens Sørensen fra 1653 til 1659.
Johan Sørensen fra
16591659]1659] A1 B; 1656 SS 1659] A1 B; 1656 SS
til 1662.
Christian Sporman og Iver Caspersen fra 1662 til 1674.
Af Raadmænd bleve beskikkede 4. Dette er alt hvad jeg har kunnet
finde om Magistratens gamle tilstand.
|737
Nu omstunder bestaaer Magistraten af en Præsident, 3 Borgemestere
og 8 Raadmænd, og undertiden beskikkes der herforuden een eller flere
Vice-Borgemestere i Raadstuen, som nyde Raadmænds løn, indtil de efter ordenen
kand avancere til at blive virkelige Borgemestere, og imidlertid ere
Raadmændenes tall, som virkeligen nyde løn, saa meget mindre; Saa beskikkes der
og jevnligen een eller flere Raadmænd over det complette tall, hvilke ved
forefaldende dødsfald avancere effter deres *anciennete og orden til at nyde
virkelig Raadmænds løn; Magistr. nu værende
tilstand.Magistratens ordentlige samlinger holdes alle Mandags,
Onsdags og Torsdags formiddage; Om Mandagen tracteres de sager, som angaae
Stadens oeconomie, om Onsdagen Rettergangssager, og om Torsdagen ageres
sager til doms, men, som stadens baade oeconomie og
Jurisdiction er af temmelig vitløfftighed, saa udfodres ofte
extraordinaire samlinger, til at bestride de forefaldende forretninger, hvilke
da holdes om eftermiddagen eller paa andre beqvæmme dage i ugen;
Oeconomien.
Under oeconomien forstaaes ikke alleeneste Stadens egne midlers
administration, men endog kirkers, skolers, umyndiges og fattiges midler, item
publiqve legata og fundationer, som ere henlagde under Magistratens forvaltning
eller opsigt, ordinaire og extraordinaire paabuds ligning og inddrivelse,
Societeter og laugenes samt borgerskabets haandthævelse i allmindelighed,
Stadens grunde, eiendeele og pertinentier at
maintenere og beobagte, og andet meere deslige;
Jurisdiction.
under Jurisdictionen henhøre proces- og rettergangssager, saa og
udmældelse til Stadens bestillinger saasom Overformyndere, Kiæmnere,
Kirkeværgere, fattiges Forstandere, Rodmestere, Tingmænd, og meere deslige; De
som sortere under Stadens Jurisdiction, ere foruden Borgerskabet, endog
alle de, som have og bruge borgerlig næring, med mindre de ved nogen special
Kongl. bevilning derfra ere exciperede, og er der nyeligen føyet den Kongl.
anordning, at, omendskiønt nogen Borger avancerer til Kongl. embede eller nogen
rang og værdighed, saa skal de dog fremdeles være under Stadens jurisdiction,
saa længe de bruge borgerlig næring; alle sager som reise sig imellem
Borgerskabet indstævnes *a prima instantia for byetinget, hvorfra de
appelleres til Raadstuen, og derfra lige til Høyeste Ret, allene de sager, som
angaae Stadens oeconomie, saasom over-formynder, Kiæmner og deslige
Sa|738ger , stævnes directe for Raadstuen;
De tvistigheder, som forefalde i laugene, undersøges først af Oldermanden og
bi-sidderne, og siden med deres betænkning gaaes lige ind for Raadstuen; Den saa kaldte lille Commission.Giældssager, som ere
paa 10 Rdr. og derunder, tracteres for en a parte (saa kaldet) Giælds-CommissionGiælds-Commission]Giælds-Commission] B, Giælds-Commisson A1 A2 Giælds-Commission] B, Giælds-Commisson A1 A2 , som holdes paa Raadstuen alle Tiirsdags Formiddage af Tvende Raadmænd og
en Skriver, hvilket saaledes for faae aar siden af H. M. Allernaad. er ordineret
for at forkorte deslige processer, og at spare vedkommende for bekostning, som
og alle deslige sager i een eller toe sessioner gemenligen afgiøres, og kand
ikke koste med dommens løsning og execution over 2 a 3.
Magistratens indkomster bestaae
fornemligen
fornemligen]
fornemligen] fornemlig en A1 A2, fornemmelig B
fornemligen] fornemlig en A1 A2, fornemmelig B i overskudet af accisen i Kiøbenhavn, og af Bistrup ladegaard med
tilliggende bøndergods; indkomsten deeles tvende gange om aaret, neml. St. Hans
og S. Thomæ dag, i 14ten lige deele, hvor af Præsidenten med de tre virkelige
Borgemestere tage de 6 deele, og de 8te Raadmænd, hvor iblant de Vice
Borgemestere, som have frihed at nyde Raadmænds løn, de øvrige 8te deele, saa at
en virkelig Borgemester nyder en trediedeel meer end en Raadmand, det er: Een
Rdlr. for hver Sletdaler, Raadmanden nyder; Ved forefaldende dødsfald nyder den
afdødes arvinger naadsens aar, som er et heelt aars indkomst, hvorved denne
regularitet i agt tages, at (1) Om dødsfaldet skeer for St. Hans Dag, da nyde
arvingerne det da indeværende aars gandske indkomst, og skeer det (2) Effter
Sanct Hans Dag, da nyder arvingerne det halve aars
indkomster, fra
indkomster, fra]
indkomster, fra] indkomster. Fra A1 A2, Indkomster. Fra B; indkomster. Fra SS
indkomster, fra] indkomster. Fra A1 A2, Indkomster. Fra B; indkomster. Fra SS
St. Hans til
S. Thomæ Dag, og den halve deel af det paafølgende aars indkomst, saa at i begge
tilfælde nyde arvingerne et heelt aars indkomst. Præsidenten nyder herforuden
efter det Kongl. reglement a parte løn af Kongen, som Præsident; ellers
har Magistraten og adskillige hærligheder, saasom 10de penge af alle midler som
føres fra Staden ud af Riget, item *Jus Vocandi til adskillige geistlige
og verslige Embeder &c.
HvadHvad]Hvad] hvad A1 A2 B; hvad SS Hvad] hvad A1 A2 B; hvad SS
rang og værdighed Magistraten haver, sees
af rang forordningen.
Andre
EmbedsmændEmbedsmænd]Embedsmænd] B, Embesmænd A1 A2; Embesmænd SS Embedsmænd] B, Embesmænd A1 A2; Embesmænd SS
udenfor
Collegierne.Hvad Bestillingsmænd angaaer, da ere de enten Geistlige,
verdslige eller militaire. At tale om militaire personer er gandske unødvendigt:
Thi en General er udi alle land en der commanderer en krigshær, en Amiral en der
fører en flode, og en Oberst en der |739forestaaer
et Regiment, saa at disse Rigers høye og lave militaire personer have intet uden
hvad som er tilfælles med dem der findes udi alle andre lande. Hvad geistlige
Personer angaaer, da er derom talet udi et andet Capitel, og om de civile
betiente er meldet udi de Høye Collegiers beskrivelse. Rester derfore at røre
lidet om nogle Høye og lave Embedsmænd uden for Collegierne, saasom Stadholdere,
Stiktsbefalningsmænd, Amtmænd &c.
Statholdere have ingen været udi Dannemark uden Christoffer Gabel,
som udi Kong Friderik 3 tid førte den titel: Thi den Store Canceler har altid
været agted den Høyeste Embeds-Mand udi Riget siden Hoffmesters bestilling blev
afskaffed. Statholdere i Norge.Udi Norge derimod
have stedse været Statholdere, siden Riget mistede sit eget Raad udi Christ. 3
tider, hvilke tillige med Cancelerne vare de høyeste hoveder udi samme Rige.
Men, i de sidste tider have der ogsaa været
Vice-Statholdere.Vice-Statholdere.]Vice-Statholdere.] B, Vice-Statholdere A1 A2 Vice-Statholdere.] B, Vice-Statholdere A1 A2
Statholders Embede er omsider bleven forvandled til et Collegium, kalded
Slots-Lov, indtil det allernaadigst behagede vor nu regierende Konge at ophæve
samme Slots-Lov igien, og anfortroe det Høye Statholders Embede til Hr. Detløw
Wibe.
Statholdere udi Norge have været efterfølgende:
Optegnelse paa de Norske Statholdere og
Vice-Statholdere.
1. Mogens Gyldenstierne.
2. Peder Hansen.
3. Jesper Friis.
4. Peder Hvitfeld.
5. Christian Munk.
6. Ove Juul.
7. Axel Gyldenstierne.
8. Jørgen Friis.
9. Envold Kruse.
10. Jens Juul.
11. Christoffer Urne.
12. Hanibal Sehested.
13. Gregers Krabbe.
14. Niels Trolle.
15
15]
15] 51 A1
15] 51 A1 . Iver Krabbe.
16
16]
16] 61 A1
16] 61 A1 . H. Høye Exc. Uldrik Friderik Gyldenløve.
|740
Vice Stadtholdere.
1. Ove Juul.
2. Just Høg.
3. Friderik Gabel.
4. Johan Wibe.
5. Waldemar Baron af Løvendal med den titel General *en chef og
Gouverneur over civil og militair Standen.
6. Vice-Statholder Vierek.
7. Vice-Statholder Baron Krag.
Og nu omstunder
Statholder
Statholder]
Statholder] Stalholder A1
Statholder] Stalholder A1
Hr. Detlev Wibe.
Stikts-befalingsmænd vare tilforn kaldne Lehnsmænd. De ældste
Lehnsmænd vare de; som havde visse slotte udi forlehning paa deres livstid; Thi
de Danske forlehninger strakte sig ikke videre, som Arild Hvitfeld vitløftigen
viser. Man kand i henseende til tiden regne 3 slags Lehnsmænd, nemlig de, som
vare for reformationen, de som vare efter reformationen, og de, som nu omstunder
ere. Stiktsbefalings mænd.De første Lehnsmænd vare
de, som havde visse Slotte og gods til forlehning, i det øvrige strakte deres
magt sig ikke vit; Thi Bisperne havde mest at sige udi Provincerne, hvor det
meste gods kaldet Stiktets gods tilhørede de Geistlige. Men, da Lutheri
reformation blev indførdt udi Riget, og det geistlige gods blev lagt under
kronen, bleve 1537 beskikkede 7. Stikts Lehnsmænd udi de 7. afsatte Bispers
sted, som ogsaa
skulde
skulde]
skulde] skulden A1 A2, skulle B
skulde] skulden A1 A2, skulle B
have det Geistlige eller Stiktets gods udi forsvar. Fra den tid vare her
længe Stiktslehnsmænd, hvilke havde lehnene enten paa regnskab eller paa en viss
afgift, som tilforn er antegned paa et andet sted. Og beholdte deres Enker
lehnene efter deres Hosbonders død til Philippi Jacobi Dag, som kand sees af
Christ. 4. Recess 1 Bog 1. cap. 1. art. De sidste Lehnsmænd havde saaledes meer
at sige end de første; Thi alle Stiktets undersaattere saa vel Kongens og
Kronens, som geistlige, Borgere og bønder maatte i deres anliggende holde sig
til dem, som kand sees af samme Recesses bogs 6. art. Men da udi Friderici 3.
tid den forandring blev giordt udi kammersager, at indkomsterne ikke meere
skulde hæves af Lehnsmændene, men af Amtmænd, Amts-Forvaltere, og Fogeder, og
Lehnsmændene fik aarlig løn af Kongen, begyndte den 3de periodus som
endnu varer, og ere Lehnsmændene siden den tid kaldne Stikts-befalnings mænd.
|741
Stikts befalnings mænds embede bestaaer derudi, at de over det
heele Stikt skal observere, og i agt tage de høye Kongl. Regalier deres
Instruction og Rettigheder.
2. Maa de see til at alle Kongelige befalninger og instructioner,
saavit deres bestilling angaaer, tilbørligen efterkommes.
3. Skal de have indseende med Amtmændene, og alle andre
Amts-betiente, saa velsom Øvrigheden udi kiøbstæderne, at enhver forsvarligen
sin bestilling forestaaer.
4. Tilbørlig opsiun med Justitien, saavel i kiøbstæderne som paa
landet, til hvilken ende de eengang om aaret skal eftersee alle Byes, Herrets og
Birketings bøger.
5. Naar Øvrigheden i Kiøbstæderne eller paa landet ei tilbørligen
deres bestillinger forestaae, skall de Kongen saadant tilkiende give.
6. De skall ogsaa eengang om aaret besøge kiøbstæderne for at
eftersee, om alting holdes i stand efter loven og Politie forordningen.
7. Skal de have indseende med dem, som kiøbstædernes regnskabe ere
betroede.
8. Skall de eengang om aaret indsende relation til Cancelliet, og
kammeret om kiøbstædernes tilstand.
9. Skall de have tilsiun med den Geistlige jurisdiction item
inspection over kirkerne tillige med Superintendenterne udi Stiktet.
11. Hospitalers og fattige huuses forstanderne skall de og tillige
med Superindententen tilholde deres bestillinger forsvarligen at forestaae.
12. Skall de see til, at de penge, som efter kammer Reglementet
aarligen af Amternes indkomster gives til kirker, skoler, præster, hospitaler og
fattige i rette tid af Amtskriverne blive betalte.
13. Skall de befodre dem som søge at exeqvere højeste Retts
domme.
Heraf sees at en Stikts-befalningsmands forretning er vitløftig, og
extenderer sig baade til geistlige og verdslige, til Justitz og Cammersager, til
kiøbstæder, og landet over det heele Stikt.
Amtmænd.Hvad Amtmænd angaaer, da have
de mesten allene med Cammer-sager at bestille, hvorfore de ogsaa efter deres
instructions 11. artikel bydes at have deres boepæl ved Amtstuerne, Deres forretning.for at i agttage Amtsforvalternes
forhold, og at give Cammer-Collegio rapport derom. De skall ogsaa tillige med
Amtsforvaltere og Ridefogeder |742have indseende
med vrag og strandede skibe, at derved efter loven og told-ordonancen forholdes.
Alle paabudne contributioner skall ogsaa i deres nærværelse lignes og lægges
mellem almuen, og maa de see til at der rigtig omgaaes med oppebørselen. Udi
Kongereiser skall de ogsaa ved Amtsforvalterne lade tilsige forspand, og, naar
militien marcherer, lade Amtmændene sig deres marche route forevise, og maa
giøre anstalt til de ting, som til marchen udkræves.
Amtsforvaltere og Fogeder
&c.Efter Amtmænd følge Amtsforvaltere, Casserere, og i Norge
Stikts Amtskrivere og Fogeder. Amtsforvaltere udi Dannemark ere de samme, som
Fogder udi Norge. Thi begges forretning er, at oppebærge de Kongl. skatter af
Proprietarier og bønder; Den forskiæl alleene er, at Fogederne udi Norge ere
ogsaa bøndernes forsvarere, og derfor præsidere paa tingene. Disse sidste levere
ogsaa de oppebaarne skatter til Stikts-Amtskriverne eller
Cassereren i Norge strax ligesom de indkomme. Da de derimod forblive hos
Amtsforvalteren indtil de blive affodrede. Der ere ellers 3. Casserere, 1. udi
Dannemark, 1. udi Norge, og 1. udi Holsten.
Justitzbetiente paa landet.Udi
Justitz-sager ere Landsdommere, Herreds-fogeder, Birkedommere, udi Norge
Laugmænd og Soren-skrivere, og i Island Laugmænd og Sysselmænd, hvorom er talet
udi det cap. om Rettergang: at tale om enhver af dem i særdeeleshed er
ufornødent. Hvorfore jeg her vill slutte, med at give en kort liste paa dem,
saavelsom alle andre bestillingsmænd der ere uden for Collegierne.
Stikts-befalnings-mænd ere i Dannemark 7.
Tabel over bestilnings mænd paa landet.
Udi Sielland 1.
Udi Fyen 1.
Udi Lolland og Falster 1.
Udi Jylland er 4. nemlig:
I Riber-Stikt 1.
I Aarhuus Stikt 1.
I Wiborg-Stikt 1.
I Aalborg-Stikt 1.
Hvert Stikt igien er deelt udi Amter, hvoraf udi Siælland ere.
1. Kiøbenhavns Amt.
2. Roskilde og Tryggevelde amt.
3. Frideriksborg og Kronborg-Amt.
4. Kallundborg og Dragsholm, Sæbygaard og Holbeks-Amt.
5. Antwortskov og Corsøer-amt.
|7437. Vordingborg-amt.
8. Hirtzholms-amt, hvorover er en Ober-Inspecteur i steden for
Amtmand.
9. Møens-amt.
10. Bordingholms-amt.
Udi Fyens Stikt ere efterfølgende amter.
1. Odense, Dalum, St. Knuds og Ruggaards-amter.
2. Nyborg og Tranekiær-amt.
3. Assens og Hindsgauls-amt.
Udi Lolland og Falster.
1. Aalholm, Marieboe-kloster og Halsted.
2. Nykiøbings amt.
Jylland udi Riber-Stikt.
1. Riberhuus amt.
2. Koldinghuus amt.
3. Lundenæs og Boufling
amt.
amt.]
amt.] amt, A1
amt.] amt, A1
Udi Aarhuus-Stikt.
1. Aarhuusgaard og
Stiernholm.
Stiernholm.]
Stiernholm.] Stiernholm: A1
Stiernholm.] Stiernholm: A1
2. Kalløe.
3. Skanderborg og Aakiær.
4. Dronningborg, Silkeborg og Mariager.
Udi Wiborg-Stikt.
1. Halds-Amt.
2. Skivehuus-Amt.
Udi Aalborg-Stikt.
1. Aalborghuus, Aastrup, Børglum, og Seiglstrup.
2. Dueholm, Ørum og Vestervig.
Landsdommere ere enten to eller fleere paa hvert landsting, som
efter loven skall holdes paa en Onsdag eengang hver maaned. Af disse ere.
For Siælland og Møen 1.
For Bordingholm 1.
For Fyen og Langeland 1.
For Lolland og Falster 1.
For Jylland 1.
Udi Norge er 4. Stikts-befalnings-mænd.
Udi Agerhuus-Stikt 1.
|744Udi Christiansands-Stikt 1.
Udi Bergenhuus-Stikt 1.
Udi Trundhiems-Stikt 1.
Hvert Stikt er ogsaa her ligesom i Norge deelt udi Amter, saasom i
Christianiæ Stikt.
1. Christianiæ-amt.
2. Ringerige, Hallingdalen og Buskerud.
3. Smaalandes-Amt.
Udi Christiansands-Amt.
1. Nedenæs-Amt.
2. Bradsberg-Amt.
3. Lister og Mandals-amt.
Udi Bergens-Stikt.
1. Bergenhuus-Amt.
2. Nordlands-amt.
3. Stavanger-amt.
Udi Trundhiems-Stikt.
1. Trundhiems-Amt.
2. Sundmør, Normør og Romsdalens-amt.
3. Wardehuus-amt.
Laugstole udi Norge ere 9. nemlig:
1. Christianiæ Laugstoel.
2. Frideriksstad og Tønsberg.
3. Skeen.
4. Hedemarken og Oplandene.
5. Christiansand.
6. Bergen.
7. Stavanger.
8. Trundhiem.
9. Nordland og Findmarken.
Over Island og Ferrøe er een Stikts-befalnings mand, og udi Island
er en Amtmand og tvende Laugmænd, nemlig een Synden og Østen, en anden Norden og
Vesten, item een Land-Foged. Udi Ferrøe er een Laugmand og een Land-Foged.