Nu vil ieg lade de Belejrede glæde sig over den store Seier, og de Svenske begræde deres Forliis, item begrave deres Døde, hvilket Kong Friderik gav dem Forlov til, og vende mig til Holsteen, hvorhen de Keiserlige, Polske og Brandenborgske hastede for at forløse Dannemark, og skaffe Kong Friderik en billig Fred . |363De Keiserlige Tropper bestode af 12000 Mænd, Dannemarks Allierede komme til Undsætning.og vare commanderede af Montecuculi, de Polakere vare 600 Ryttere, hvis Anfører var Czarnesky, de Brandenborgere vare over 12000 Mænd sterke, og anførte af Chur-Førsten selv, en tapper Herre, der havde lagt stor Ære ind udi det navnkundige Slag ved Warskau. Han commanderede nu den heele Krigs-Hær, saasom det højeste Hovet. Da han var kommen til Græntzerne, lod han offentligen udraabe, hvorledes Hans Kongl. Majest. af Dannemark havde ladet Hans Keiserl. Majest. og hannem viide, paa hvad Maade Kongen af Sverrig havde brudt den Roskildske Fred, anfaldet Danmark uden nogen Krigs-Erklæring, beleiret Kronborg og Kiøbenhavn, og tragtet efter at træde det heele Riget under Fødder. Han erklærede derfor at være kommen for at undsætte Kongen af Dannemark, med hvilken han var i Alliance, og begiærede, at alle vilde være ham behielpelige udi saadan en retfærdig Sag.

De Svenske, da de fornumme, at de vare forsvage til at imodstaae saadan en mægtig Fiende, holdte det raadeligst at retirere sig udi Tide, og, paa det de Allierede ikke skulde glæde sig formeget over deres Retraite, lode de opbrænde og ødelegge alle Landsbyer og Huuse paa Vejen, og fordærvede alt hvad som kunde være deres Fiende til Nytte, og saaledes med deres General Printzen af Sultzbach retirerede sig til Jylland, ikke hvilende, førend de komme til Fridericia. Churførstens af Brandenborg Fremgang udi Holsten.Chur-Førsten forfuldte dem af all Magt. Da han var kommen til Gottorp, Førstens Residentz af Holsten, lod han opreise et Batterie, og truede at nedskyde Castellet, saafremt de giorde nogen Modstand, hvorudoverhvorudover]hvorudover] B, hvorudver A; hvorudver SS hvorudover] B, hvorudver A; hvorudver SS Førsten af Holsten, som udi Tide havde retirered sig til Tønningen, skikte en Envoyé til Chur-Førsten for at begiære Neutralitet, hvilken ham blev forundet med de Vilkor, at han skulde overlevere Castellet, og betale 60000 Rdlr.

Efter at Gottorp var overleveret, marcherede de Allierede til Als, en liden Øe skildt fra det faste Land ved en smal Arm af Søen. Paa samme Øe laae 3 Svenske Regimenter Ryttere og nogle Fod-Folk under Anførsel av Askenberg, hvilken, saasom |364han saae sig ingen Undsætning at kunne faae, førte om Natte-Tider alle sine Folk af Øen paa nogle Skibe, og saaledes undgik den Fare. Alt det Svenske Felt-Tøj, 24 Canoner, samt 1500 Heste faldt Dagen derefter udi de Allieredes Hænder, item de tvende Fæstninger Sønderborg og Nordborg, udi hvilken Sidste laae Obriste Knusts Regiment, som blev tvungen til at overgive sig. Da nu den heele Øe var rensed, marcherede Czarnesky med sine Polakere ind udi Jylland, slog et Parti Svenske ved Kolding, hvilken Stad han ogsaa erobrede og nedsablede den Svenske Besætning. Endelig kom den heele Krigs-Hær til Fridericia, hvilken den agtede at beleire, men, som det var alt forlangt ud paa Vinteren, og Veiret var ideligen vaadt, stod den denne gang fra sit Forsæt, og begav sig udi Vinter-Qvarteer.

Da Vinteren var nu forløben, lavede de Allierede sig til at beleire Fridericia. Den Stad havde Amiral Vrangel erobret tilforn med Storm, og omkommet en heel hob Danske, hvis døde Legemer, som vare kastede hid og did, foraarsagede saadan forgiftig Stank og Svaghed blandt de Svenske, at de besluttede at forlade Staden, Fridericia erobres, og de Svenske drives ud af det faste Land.til hvilken Ende de nedreve Fortificationerne, satte Ild paa Staden, og førte deres Tropper over til Fyen, efterladende alleene en Besætning udi Fæstningen, hvilken strax blev beleired og indtagen af de Allierede. Udi den Chur-Førstelige Leier ved Ribe blev slutted en fuldkommen Alliance mellem Dannemark og Brandenborg mod Sverrig; og findes Tractaten, som jeg har haft in Manuscripto paa Tydsk, og bestaaer af 15 Artikle, underskreven af Henrik Rantzow, Friderik von Ahlefeld, og Otho Freiherr von Schwerin. (a)Derudi lover Chur-Førsten at assistere Riget med alle sine Kræfter, hvilket han og troeligen holdt, og var den beste Alliered Kongen havde i denne Krig.

Da de Svenske nu vare drevne reent udaf det faste Land, satte de Allierede dem for at besøge dem paa Øerne. De anfaldt først den lille Øe Fennøe mellem Jylland og Fyen, hvor de Svenske mistede een Oberst, 3 Capitainer, 200 Gemeene, 6 Felt-|365Stykker, og maatte tage Flugten til Fyen. Derefter tillavede de en heel hob Baade og smaa Fartøj, hvilke de opfyldte med Soldater at føre dem over til Fyen. Der havde de Svenske en god Armée paa Beenene, af hvilken de Allierede bleve saa vel modtagne, at de med Forliis maatte retirere sig igien.

Over denne Ulykke lode de ikke Modet falde, men besluttede at giøre et andet Forsøg, men det vilde heller ikke gaae efter Ønske, thi, omendskiønt deres Orlog-Skibe avancerede til Middelfart, bleve dog Transport-Baadene drevne af Vinden og Strømmen til Fridericia igien. Da de Allierede nu saae, at de kunde ikke komme over udi Partier, besluttede de at giøre et Forsøg med deres heele Armée, men som dem fattedes Skibe at transportere saadan en stor Mængde, sendte de ud 5 Orlogs-Skibe, for at samle alle de Baader, de kunde finde længst ved de Jydske Kuster.

Kongen af Sverrig, da han fornam dette Anslag, udsendte han 8 Krigs-Skibe, og en Brander, under Commando af Capitaine Cox een Engelsk Mand, for at forbyde de Allierede Passen. Bemeldte Cox overfaldt uformodentlig med sin Flode de 5 Orlog-Skibe ved Ebeltoft, og efter nogen Modstand erobrede dem alle, opbrændte 30 Baader, og vendte udi Triumph med de erobrede Skibe, og over 1000 Brandenburgiske og Keiserlige Fanger til Sundet igien. For denne store Tieneste blev han af de Svenske hart ad tilbedet, og blev af Kong Carl nobilitered.

Denne store Forliis gik den gode Churførste haardt til Hierte, og, saasom han De Allierede forlade Dannemark igieningen fleere Skibe havde tilbage, og der var ingen Forhaabning, at faae nogle fra den Hollandske Flode, lagde han all Tanke til side, at giøre noget videre Forsøg paa Fyen, og besluttede at forflytte Krigen til Pomern, lod derfor opbrænde de overblevne Baade og forlod Fennøe igien, hvilken strax derpaa af de Svenske blev erobret og besatt. Adskillige Besværinger og Klagemaal fuldte derpaa. Den Keiserlige General Montecuculi skiød all Skylden paa Hollænderne, og skrev til Vien, at det havde været de Allierede lett at erobre Fyen, hvis Hollænderne ikke havde skudt med Krud alleene uden Kugler. Og |366kand man ikke nægte, siger en Hollandsk Skribent selv, at den Hollandske Flode jo kun slett secunderede de Allierede, og, at Amiralen skiøttede ikke om, at saa mange Fremmede skulde komme ind i Dannemark, (a)endeel efterdi de selv alleene vilde dirigere denne Krig, endeel og efterdi den Hollandske Pensionarius Wit bar intet got Hierte til Churførsten af Brandenborg, hvilket Churførsten vel vidste, og derfore truede, at søge Leilighed til at hevne sig over Hollænderne, og talede han i sær med Foragt om Jan de Wit, som den der var Aarsag til all Dannemarkes Ulykke. (b)Dette er et kort Begreb af de Allieredes Udtog udi Holsten og Jylland, og seer man da at det ikke gandske gik Dannemark efter Ønske, saasom man havde tænkt ved en Landgang paa Øerne, at drive de Svenske reent ud af Jylland og Fyen; dog lod Hans Majestet af denne Uheld ikke Modet falde, helst saasom han nyeligen tilforn havde faaet Forsikring fra Polen, at samme Rige ingen particuliere Fred vilde indgaae, og at man agtede tilkommende Martii at holde en Sammenkomst af samtlige Allierede til Thorn, for at overlægge, hvorledes Krigen med Eftertryk kunde fortsættesfortsættes]fortsættes] B, forsættes A fortsættes] B, forsættes A , og var Kong Friderik ombedet, at give sin extraordinaire Deputered Jens Juul Fuldmagt dertil. Dette og andet giver Hans Majestet tilkiende udi en Missive (c)til General Lieutenant Schack og seer man af samme Brev, at han ikke var fornøied dermed, at Polakerne spildte saa megen Tid med Thorns Beleiring, daBeleiring, da]Beleiring, da] Beleiring. Da A, Beleyring. Da A; Beleiring. Da SS Beleiring, da] Beleiring. Da A, Beleyring. Da A; Beleiring. Da SS det derimod var fornødent, at angribe de Svenske paa alle Steder tillige for derved at distrahere deres Magt, og tvinge dem til at forlade Dannemark, som bar allene den heele Krigs-Byrde.

Efter denne u-lykkelige Storm til Kiøbenhavn, var den Svenske Armee ikke udi Stand, at kunne foretage noget vigtigt mod samme Stad meer, men havde nok at bestille med at forskantze og bestyrke sig selv; at den skulde ikke uformodentlig af de Beleirede overrumples. Den haarde Vinter tilstedde ikke heller |367noget Parti at bevæge sig. Men, da Vaaren stundede til, og Luften blev noget mildere, satt Kongen af Sverrig sig for, at giøre sig Mester over de smaae Danske Øer, til hvilken Ende han sendte først Græv Valdek med nogle Tropper til Langeland, for at bemægtige sig samme Øe, og der have sit Qvarteer, men han mistede der en Hob Folk, blev ogsaa blessered og maatte med uforretted Sag vende tilbage. Lidet derefter blev Vrangel sendt derhen. Han var lykkeligere og bemægtigede sig Øen, efter at hans Folk eengang De Svenske erobre Langeland.med stor Forliis vare drevne tilbage. De 300 Soldater, som fandtes derpaa, bleve giordte til Krigs-Fanger. Da Vrangel nu havde bemestret sig Langeland, sat han Seil til Als, udi Forhaabning ogsaa at bemægtige sig den Insel. Men han havde der ikke saa god Lykke; thi hans Folk bleve afslagne udi tvende Storm, som de giorde mod Synderborg, hvorfor han ingen Lyst havde at forblive der længe, men satt Seil til Fyen igien. Langelands Forliis foraarsagede, at de Danske hastede med at føre saa snart som mueligt udi Søen deres Flode, hvilken Iisen hidindtil havde ligesom beleiret udi Havnen. Da Søen var aabned, blev Vice-Amiral Helt udsendt med 16 Skibe, at i agt tage Fienden. Den 30 Martii traf han 6 Svenske Skibe mellem Langeland og Lolland, hvilke han efter nogen Modstand tvang at begive sig paa Flugten, et af dem, som førdte 50 Stykker, faldt udi de Danskes Hænder, et andet strandede. Men de Danske vare ikke længe Mestere udi Søen; thi da Bielken-Stierne med den heele Svenske Flode kom ind udi Beltet, holdt Heldt det ikke raadeligt at vove sine Skibe længere udi Søen, men førdte dem alle ind udi Flensborgs Havn, hvor de Svenske havde dem nogle Dage indsluttede; da det blev spurt til Kiøbenhavn, blev Rigets Amiral Bielke, og den Hollandske Amiral Opdam sendt udi Søen at forløse de Skibe, som vare indsluttede udi Flensborgs Havn. Ved Femeren finge de 17 Svenske Skibe udi Sigte, hvilke uden Tvil havde faldet udi deres Hænder, dersom Amiralerne ikke havde været alt formeget varsomme og forsigtige; thi, da de agtede at bruge Vinden (hvilken de dog ikke havde udi deres Lommer, eller vidste, hvor længe |368den skulde vare) saaledes, at de Svenske kunde omringes, og ikke strax søgte ind paa dem, finge de Svenske imidlertid god Vind, og uden nogen stor Forliis salverede sig til Vismar.

De tvende Republiqver Engeland og Holland udrustede tiligen om Vaaren deres Floder, enhver bestaaende af 40 Skibe. Den eene for at assistere de Svenske, den anden de Danske. Den Engelske Flodes Ankomst.Republiqven udi Engeland havde udi forrige Aars Udgang sendt en Flode til Sundet, men den blev formedelst Storm og Iis, som giorde Søen useilbar, tvungen til at vende tilbage igien; da nu Vinteren var forbigangen, blev Amiral Montagu sendt did hen med en anden 3 Uger før de Hollændere, hvilke bleve ikke lidet allarmerede over at see deres Rivaler med saa stor Magt, at være komne dem udi Veien. Bemeldte Engelske Flode arriverede udi Sundet den 6 April, og kastede Anker mellem Hueen og Cronborg.

Aarsag dertil.Aarsagen til denne Flodes Udrystning var ikke, at Engeland havde Forsætt at ruinere Dannemark (thi ingen Potentat saae gierne, at de Svenske skulde blive Mestere over Norden, uden maa skee Portugal, og det ikke af Had til Dannemark, men at Vingerne kunde blive klippede paa Hollænderne, og deres Handel paa Øster-Søen ruinered.) Men den Engelske Republiqves Tanke var at opreise de Svenske Sager igien, som nu begyndte at gaae Krebsgang, og at forskaffe Sverrig en reputeerlig Fred, til hvilken, dersom Dannemark ikke vilde lade sig beqvemme, da at agere offensive mod samme Rige, og conjungere sig offentlig med de Svenske deres Allierede.

Saasnart de Engelske nu vare komne udi Sundet, besluttede de at forhindre Ruyters Conjunction med Opdam, frygtende, de ellers ikke skulde blive Hollænderne voxne. Deres heele Flode bestod ud af 36 Orlogs-Skibe foruden Brandere. Saa forskrækkelig dens Ankomst var for de Danske, saa angenem var den derimod for de Svenske, som nu haabede at spille Mester til Søes; men hverken de Svenskes Forhaabning eller Danskes Frygt varede længe, eftersom General Montagu lod Kong Friderik strax viide, at han med hans Flode var alleene kommen for |369at forlige begge Konger, og midlertid ikke vilde øve noget fiendtligt mod nogen af dem.

Den Engelske Envojé offererede strax Engelands Mediation, og foreslog for begge Kongerne den Roskildske Fred, saasom mest overeensstemmende med den nærværende Tilstand. Derpaa lod Kong Friderik svare, at han gandske gierne vilde modtage den Engelske Mediation, men kunde ikke slutte nogen Ting uden hans Venner og Allierede. Kong Carl stillede sig an udi Begyndelsen, som han havde stor Afsmag udi samme Engelske Forslag, og ikke vilde lade sig beqvemme til den Roskildske Fred, hvilket foraarsagede, at den Engelske Amiral løste fra Sundet, og lagde sin Flode udi Kattegat tvert over Kulen, dog der var en anden Aarsag dertil, eftersom den sterke Strøm udi Sundet besværgede Floden meget. Endelig lod Kong Carl den Engelske Amiral vide, at han vilde lade sig beqvemme til den Roskildske Fred, og antage den Engelske Mediation. Denne Erklæring klingede vel udi Amiralens Øren, hvilken strax anholdt hos Kong Friderik om det samme, men fik intet andet Svar end det forrige, nemlig, at Hans Majestet kunde ikke med sin Honneur eller nogen Føie slutte noget uden sine Allierede. Hvorudover bemeldte Amiral efter den Ordre, han havde faaet af sin Principal, tilbyder Sverrig Undsætning fra Engeland, dog paa saadanne Vilkor, som Kong Carl ikke vel kunde modtage. Medens dette forrettedes, blev udi Engeland Regieringen forandret, Dannemark til Lykke; thi den Engelske Flode blev derover hindret udi sit første Anslag, og maatte bie efter anden Ordre fra den nye Regiering, hvilken syntes at være bedre sindet mod de Danske.

Den Hinder, som den Engelske Flode giorde Hollænderne, at de ikke kunde komme ind udi Sundet, Lolland, Falster og Møen falde i de Svenskes Hænder.gav Kong Carl Leilighed til at anfalde de overblevne Danske Øer, ved hvis Erobring han haabede at bringe Kiøbenhavn til des større Yderlighed, saasom de vare samme Stads Spiise-Kammere; til hvilken Ende han tillavede nogle Orlogs-Skibe vel bemandede, og bemægtigede sig først Falster, siden Lolland, og derefter Møen, paa hvilken lille Øe han fik temmelig Modstand, saasom den laae nærmest Kiø|370benhavn, og havde faaet et Compagnie Soldater til Bestyrkning af samme Stad.

Nascovs Beleiring.Nascov udi Lolland udstoed den haardeste Beleiring; thi den varede udi 13 Uger og derfor fortiener omstændigen at tales om. De Svenske komme paa Lolland den 28 April ved Guldbiergs Færge, og sloge deres Leier den 1ste Maji ved Arnings Bye. Ober-Commandanten Kørber og Commandanten von Reden giorde strax Anstalt udi Nascov for at imodtage Fienden, og tillige med de da nærværende Rigets-Raad formanede Borgerskabet til en tapper Modstand, forsikrende dem om Securs inden 3 Dage. Efter hvilken giorte Formaning de begave sig ud af Staden, og lode sig føre til Floden, men jeg seer ikke, at de komme tilbage igien. Om deres Bortgang, som forlode Staden, da den truedes med Beleiring, taler Niels Pedersen Saxstrup, som paa samme Tid var Medtiener i Nascov, og udi Vers har beskrevet Nascovs Beleiring, saaledes:

Hvoraf man seer, at denne Bortreise blev af Indbyggerne criticered; thi, endskiønt Poëten har den Discretion at skyde Skylden paa Nascovs Synder, saa glemmer han dog ikke, hvad han vill sige, saa at i Undskyldningen selv er en subtile Satire. Vel lod sig nogle Dage derefter see en Secours; Men den kunde formedelst Modvind ikke komme paa Landet.

Da de Svenske vare komne til Abeltorp, vovede Rittmester Varhuus med nogle Ryttere en Skermytzel med dem, men han maatte med Forliis af nogle Ryttere, og en Cornet retirere |371sig igien. Fienden lod derpaa den 9 Ejusdem opkaste trende Skandser ved Helnæs, og nogle Dage derefter bemægtigede sig Steensøen, en liden Insul nær ved Nascov, Indbyggernes sterke Modstand.hvormed de meenede sig i en Hast at tvinge Staden. Felt-Marskal Vrangel skikkede da en Trompeter til staden, Formanende Besætningen til at overgive sig, men han fik intet andet Svar, end at man vilde forsvare sig til det Yderste. Derpaa lod Vrangel skyde med gloende Kugler ind i Staden, lod ogsaa giøre Anfald paa tvende Steder, men maatte med Forliis gaae tilbage igien. Den heele Pindse-Uge og Pindse-Dagene selv bleve derefter bortdrevne med Skyden af all slags Skud og Granaters Kastelse, men giorde dog ingen synderlig Skade. Det merkeligste var, at en Qvinde blev dødeligen saaret udi Kirken af en Kugle, og Oberste-Lieutenant Dernebach, da han vilde besøge de Svenske i deres Approcher, blev ihielskudt og bragt død til Staden; af de Svenske derimod omkomme paa samme Tid udi Løbegraverne 120 Mænd.

Den 10 Junii begyndte de Svenske at skyde med halve Cartover, og dermed continuerede nogle Dage, tillige med Granaters og Steenes Kastelse, hvoraf mange af Indbyggerne bleve fældede, og Huuse og Bygninger nedkastede, og vidner Præsten, som har beskrevet denne Beleiring, at Kuglerne fløie ham om Ørene, saa vel da han stod for Alteret, som paa Prædike-Stoelen. Intet blev sparet, som kunde bruges og anvendes til en Stads Erobring, idelig Skyden, stærke Anfald, Miiner under Jorden; men altsammen forgiæves; thi Indbyggerne giorde ved deres Hurtighed alle Anslag til intet, saa at der var Anseelse til, at de Svenske maatte forlade Staden igien; Mangel paa Krud udi Staden.men til Ulykke for de Beleirede, saa var deres Krud til Ende, hvorudover de saae sig ikke i Stand længer at kunde holde Beleiringen, og derfore begyndte at raadslaae om Fæstningens Overgivelse ved Accord. Officierne vare derudi eenige, holdende for, at der udi saadan Tilstand intet andet Middel var at gribe til. Borgerne derimod, som var forunderligt, og hvad som er tvertimod det som skeer udi andre beleirede Stæder, protesterede mod Handel om Accord, og havde Lyst til at forsvare Staden til det Yderste. Accorden |372blev derfore denne Gang til intet giort. Men, da de Svenske kort derefter bemægtigede sig Hornværket, som var de Beleiredes beste Værn, og hvorved Fienden kom i Stand, at kunne lange med Musqvetter ind udi Staden, beqvemmede alle sig til Accord, Nascov overgives med Accord.hvilken ogsaa blev sluttet den 15 Julii saaledes, (a)at Indbyggerne paa Liv og Gods ikke skulde beskadiges, hvilket dog ikke blev holdet; thi Staden blev opfyldt baade med Mord og Rov, helst da Steenboch reisede bort, hvis skikkelige Opførsel ellers berømmes. Saaledes faldt Nascov efter en haardnakkend Beleiring af 13 Uger udi Fiendens Hænder, og var det ikke liden Ære for en saa maadelig Stad, at have udstaaet en saa haard og langvarig Beleiring. Ovenmældte Autor vidner, De Svenskes Forliis.at de Svenske derfore satte til 1800 Mænd, (b) hvilket Tall eendeel dog holder for at være noget outreret, meenende, at man sikkert kand giøre en Rabat derudi, helst efterdi Historien er skreven paa Vers. Men, som man finder intet poëtisk derudi uden Rimene, og dett ikke kand tviles om, at saa mange haarde Attaqver, og en saa langvarig Beleiring jo have kostet en anseelig Hob Folk, kand man holde for at Skribenten herudiherudi]herudi] B, her udi A; her udi SS herudi] B, her udi A; her udi SS ingen poëtisk Frihed har taget sig, men skrevet Tingen som den var; thi endskiønt det er noget usædvanligt, saa er det dog ikke gandske umueligt, at kunne skrive Sandhed udi Riim. Det er ellers underligt, at Skribentere ikkun løsligen med to eller 3 Ord have talet om Lollands Erobring, da dog Nascovs Beleiring var en af de hæftigste, som udi denne Krig blev foretagen, saa at det var ikke uden Mangel paa Krud, som kunde tvinge Staden til Overgivelse. Dette saa vel som andet viisede, at de Danske over alt figtede anderledes end udi forrige Krig, da Nascov overgav sig, førend den saae Fienden, og Frideriks-Odde udi første Angreb blev indtagen.