Adskillige have vel den Merite at samle paa Historiske Documenter, og derfore fortiene højligen at berømmes, forfalde derimod til den Feil at føre det eene med det andet ind udi en Historie, da dog af nogle Documenter bør alleene giøres et kort Udtog, og andre, som befatte Ting af aldeeles ingen Vigtighed, gandske at udlades, og er det saadant som Clericus har erindret ved en af vore store Historici, hvis ypperlige Arbeide har tabt noget af sin Priis derved, at han har indrykked i Historien alt hvad han har fundet blant gamle skrevne Sager. At fortælle udi en Kon|a4vges Historie Skatternes aarlige Paalæggelse, ordinaire Herredagers Holdelse, Krigs-Folkets Munstring, fremmede Skibers Passage, er kun Fylde-Kalk, med mindre noget særdeeles merkværdigt derved er forefaldet, og kand saadanne Historier lignes ved visse Folkes Journaler, hvorudi findes alt hvad de hver Dag have giort, og hver Nat drømt, enten det er af Vigtighed eller ej. Alt hvad som ordentligen enten hvert Aar skeer, eller nødvendigen maa skee, efterdi det er en naturlig Svite af foregaaende Ting, udelades gemeenligen i gode Historier. Det er, for Exempel, fornødent at antegne en Regents Fødsel og Død, men gandske ufornødent at mælde om hans Daab og Begravelse; thi paa Fødsel følger nødvendig Daab, og paa Død nødvendig Begravelse; tvertimod sædvanlige Tings Omission giver heller Materie til Historie; thi det var merkeligt og meget historisk, om en blev opfød uden Daab, og døde uden Begravelse; ligeledes er det Fylde-Kalk at tale om Rettens ordentlige Holdelse, om Skatternes aarlige Paabud, &c.; men heel merkeligt om Skatterne et vist Aar ikke bleve paabudne, eller den Højeste-Rett et heelt Aar cesserede. Saaledes kand det og være fornødent at tale om en Prindses Bilager, men gandske ufornødent at specificere Brøllops-Retterne eller den heele Brøllops-Stats; Thi ingen Brøllops-Højtid skeer uden Stats og intet Giæstebud uden Mad og Drikke. Deslige Sagers Recit kand vel giøre en Bog tyk og anseelig; men det er (som man siger om usunde og opblæste Legemer) ingen god Fædme. *Encomium Regni Daniæ er for Exempel en tyk Qvart; men naar man derfra tager tvende Carousellers Beskrivelse og nogle andre Ting af samme Natur, er det ligesom naar der gaaer Hull paa en Blære, saa at fast intet uden Bindet af Bogen bliver tilbage. Jeg dispenserer mig for at tale om en Deel andre Historiske Skrifter, hvis Tykhed ogsaa temmeligen vilde indsvinde, om alle overflødige og unyttige Ting bleve udmynstrede. At indføre Breve og Documenter i en Historie kand tillades, naar de samme ere af stor Vigtighed, men at anføre Compliment-Breve, Bestallinger, vitløftige Lykønsknings Taler, Opmuntrings Orationer til Krigsfolk, Nobilitations Diplomata &c. kand ikke tolereres. Derfore dadle nogle det hos vor store Skribent Hvitfeld, at han har indført i sin Historie adskillige Breve af ingen Betydelse, som heele Bispe-Confirmationer baade paa Latin og Dansk, og andet deslige, for hvis Publication vi ikke have ham saa stor Obligation som for den Calmarske Constitution, der indeholder de 3 Rigers jus publicum: item Friderici 2. Imp. Diploma, der confirmerer |b1rAdkomst til Wenden, og skall noget simpelt Brevs Indførsel undskyldes, da maa det være i mørke Ting, som de tiene til Beviis og Oplysning, eller det maa være Breve, som ere Originaler der tilforn ikke have været bragte for Lyset, og som derforuden viise visse merkværdige Personers Skrive-Maade, og merker jeg, at skiønsomme Folk i den Henseende ikke have fundet Mishag udi de af Christiani 4de naive Breve, som jeg paa et og andet Sted har indført. Dog kand man sige om alle slags Breve og Documenter, at, naar man haver dem i Mængde, det er best at indføre dem i en særdeeles Samling for ikke at interrumpere Texten, ja gandske at udelade dem, naar de indeholde intet af Vigtighed, eller findes tilforn trykte in actis publicis.

Det kand ikke alleene undskyldes, men er ogsaa undertiden fornødent at indføre Naboe-Rigers Historier, men der hos er at merke, at de maa være korte, item, at det maa være saadanne Ting, som have Overeensstemmelse med den rette Historie, som man skriver, og kand tiene til dens Oplysning. I det øvrige er fremmede Historiers Indførsel utaalelig. Dette er dog en Feil, som findes hos mange af vore Nordiske Historieskrivere, at de ex abrupto, uden Anledning, trække Læseren hen udi et fremmed langt bortliggende Land, for at underrette ham om uvedkommende Ting, som paa samme Tiid ere skeede i en anden Verdens Part; Thi saadant er ikke at skrive et vist Lands Historie, men at henfalde til Historiam Universalem, eller en allmindelig Kern-Chronica. En Historieskriver maa iligemaade, saa meget som mueligt, beflitte sig paa at Historien hænger sammen i en Kiæde, saaledes, at han undertiden tager enten det foregaaende eller efterfølgende Aars Historie til Hielp, for at udføre paa et Sted en vigtig Tings Beskrivelse; Thi Læseren, som længes efter Udfaldet, støder sig over Historiens Interruption, helst, naar den skeer ved fremmede og lidet betydelige Sager. Saaledes er det i Friderici 1. Historie ubehageligt, naar man læser om den vigtige Congress, som blev holden for at slutte et Forlig mellem Højstbemeldte Konge og den landflygtige Christian 2. at see Historieskriveren pludseligen afbryde, og at tale om Skoemagernes Opstand i Bergen. Udi Friderici 2. Historie, hvor der tales om Negotiationer mellem Dannemark og Sverrig, giver en anden Skribent os en vitløftig Beskrivelse over den Franske Ridder-Orden af St. Michael, saa at man kand sige, at det var en Lykke for Historien, at Højstbemældte Konge ikke blev beæred med fleere fremmede Ridder-Ordener.

Jeg vil ikke tale om andre Feil, saasom mit Forsæt er kun at mælde om dem, som jeg gemeenligen finder udi vore egne og vore Naboers Historiske Skrifter, og hvoraf en stor Deel begaaes, ikke af Uskiønsomhed, men af en egen Gout udi det Historiske Studio; Thi man seer ofte end de skiønsomste Folk, at have en særdeles egen Smag udi visse Ting, saasom de Engelske udi uordentlige og forvirrede Skuespill, de Franske udi en egen Musiqve, som ikke befalder andre Nationer; de Tydske udi en unaturlig Syntaxi, som censureres af andre men af dem selv kaldeskaldes]kaldes] kaldet A B; kaldes Rahbek kaldes] kaldet A B; kaldes Rahbek en Majestetisk Skrivemaade, og Italienerne udi en forliebt kielen Stiil og tendres diminutiver, som deres Forfædre, de gamle Romere særdeles lastede udi Historier. Hvorfore denne min Censur i Henseende til de Nordiske Skribenter, sigter alleene til at viise en slet Gout udi Historier, som reiser sig maaskee ogsaa deels deraf, at ingen paa vort eget Sprog har forfattet de Regler som man bør efterfølge; thi man seer een og anden af saadan Vildfarelse at arbeide med Hænder og Fødder paa at forderve deres Historier, enten ved at udarbeide og pynte Stiilen for meget, hvorved den faaer Anseelse af Oration, eller ved alt for mange triviale Reflexioner: begge deele koste Skribentere Umage, skiønt begge deele vanhelde en Historie; thi hvad den første Post angaaer, da er  Historiens største Zirath Simplicitet, og er den historiske Stiil den beste, som meest differerer fra en OratoriskOratorisk, AcademiskAcademisk, eller saadan som man kalder DidactiskDidactisk Stiil . Det lastes derfore hos gamle Romerske og Grædske Skribentere, at de have indflikked i deres Historier saa mange udpyntede Orationer. De samme kunde være ypperlige paa sit Sted, men giøre ligesaa slette Figurer udi en Historie, som højtravende Poesie udi en Comœdie, og synes Cicero at have været af den Tanke, naar han taler om Thucydidis Orationer saaledes: *Orationes, qvas interposuit laudare soleo, sed imitari neqve possim si velim, neqve velim si possim, det er: Jeg estimerer meget de Orationer, som han har indført i sin Historie, og, om jeg vilde, saa kunde jeg ikke giøre dem saa gode, og om jeg end kunde, saa vilde jeg dog ikke. Hvad den anden Post angaaer, nemlig de Reflexioner, som giøres over Historierne, da byde Reglerne, at man bør lade Læseren selv giøre sig Betænkninger over hvad han læser; vel er sandt, at de beste Historieskrivere ofte giøre Reflexioner over en og anden Ting, men saadant skeer med Maade, og undskyldes derved, at de med Judicio, og Upartiskhed anføres, saa at Irregulariteten selv kand re|b2rcommendere og blive til en Zirath, i hvilken Henseende det her kand appliceres, som Plinius siger: *peccant qvia nihil peccant: Og er dette min Betænkning over store og particuliere Historier.

Hvad Compendia angaaer, som skrives for Ungdommens Nytte for at give dem en general Idée over Historien, da findes der nogle, som give korte og vel sammenhængende Compendia, hvorudi befattes Historiens Hovedstykker, visende, for Exempel, hvorledes et Monarchie og Rige reiser sig af et andets Fald, tilligemed Aarsagen dertil; Iligemaade de fornemste Forandringer, enhver Stat har været underkasted, deres Tilvext og Aftagelse, Boglige-Konsters og Krigs Disciplines Begyndelse og Forflyttelse fra et Rige til et andet, og det altsammen paa saadan Maade, som kand af Ungdommen læses baade med Nytte og Fornøjelse, og indprendte dem Lyst til at gaae videre ind udi samme Studium. Andre derimod bekymre sig alleene om puure Navne, og Aarstall, saa at deres Compendia have heller Anseelse af Glose-Bøger, Lister og Tabeller end af Historier; Derved taber Historien all sin Glands og Herlighed, og giøres til et gemeent og grovt Studium, der alleene udfodrer Ihukommelse og intet Judicium; og, saasom unge Mennesker bilde sig ind, at det heele Videnskab bestaaer alleene udi at faae nogle 1000de Navne med ligesaa mange Chiffres til Livs, kand de ikke andet end fatte en Afsmag derfore. I den Henseende har jeg i det Historiske Compendio, som skulde skrives den studerende Ungdom til Nytte, ikke vildet følge den forantagne Maade, men ladet mig nøje med at anføre de fornemste Stykker, paa det at der kunde blive meer Materie end Tall og Navne, og at Ungdommen kunde faae Lyst til at gaae videre frem, og haver Udfaldet svaret til min Tanke og Forhaabning.

Jeg tviler ikke paa, at mange jo vill lægge mig denne Critiqve til Last, og ansee mig som den der haver alt for høje Tanker om sit eget Arbeide, og foragter andres; men jeg svarer dertil, at derved sætter jeg aldeeles ingen Priis paa mit eget Arbeide, thi et er at foreskrive gode og sunde Regler, et andet er at practisere dem selv. Mangen dømmer vel om Poësie og Musiqve skiønt han selv er hverken Poët eller Musicus, og Erfarendhed lærer at den Dantzemester giver oftest de beste Lectioner, og viiser de netteste Pas, som mindst er beqvem til at dandse selv. En Slibesteen kand selv ikke skiære, men kand giøre Staalet beqvemt dertil, derfore siger Poëten.

Hvad mine Historiske Skrifter er angaaende, da, skiøndt jeg ikke har opfyldet de Regler, som jeg selv foreskriver, saa har jeg dog arbeidet derpaa. Jeg roeser ikke mit eget, men viiser alleene Skrive-Regler til dem, som kand have bedre Talent og Subsidia til en Historie end jeg: Haaber derfore at ingen med Billighed udi denne min Critiqve kand viise nogen Arrogance, helst saasom jeg er en gammel Indbygger af det Historiske Land, og taler ikke om de Ting som jeg i Dag eller i Gaar har begyndt at kige ind udi, men om det, som jeg udi meer end 30 Aar har haft mine Studia og Tanker henvendte til, saa at jeg ligesaa vel kand være authorisered til at give min Betænkning herover, som en anden, og bestaaer min Betænkning fornemmelig i at viise, at de fleste Skribentere her i Norden, og end meere vore Naboer ikke med den Applausu have skrevet Historier som Bøger af andre Materier. Jeg seer selv hvad Defect der er hos mine egne Historier, men har formedelst Mangel af rige Materialier, og formedelst andre Aarsager ikke kunnet remedere dem; hvis vore Forfædre her, som paa endeel andre Steder havde efterladt sig gode Journaler over de Ting, som i deres Tid ere passerede, da kunde adskillige Ting udi denne Historie have været bedre udførte, men saadant er desverre ikke skeed, endogsaa udi de allervigtigste Sager, hvorudover nogle har holdet det for et Charletanerie og en Ubetænksomhed af mig at legge Haand paa deslige Sager, og at love en udførlig Historie af de sidste Konger, hvorom intet tilforn har været antegnet. Vel findes Materie udi gode trykte Bøger til Friderici 3. Krige, men for at faae Oplysning af andre Ting har jeg maat examinere alle Vraaer og Vinkler hvor noget kunde ligge skiult, saa at den Deel af Historien er en Samling af Rescripter og Forordninger, item af lutter smaa hid og did fundne skrevne Breve og andre Sager, enten Copier eller Originaler, som een og anden har communicered mig til Forsøg om jeg deraf kunde fabriqvere en Historie, og haver jeg citered alle deslige smaa Piecer, hvis Originaler her og der findes, paa det at Posteriteten ikke skal beskylde mig for efter en Varillas og Maimburgs Exempel at have givet *qvid pro qvo, og have Aarsag at tvile om Skriftets Authenticitet.