Hvad dette mit Verk angaaer, da, omendskiønt det er ikke saa vitløftigt som Hvitfelds, saa drister jeg mig dog at sige, at det indeholder fleere Historiske Sager; thi foruden de Kilder, hvoraf Hvitfeld har samlet sin Historie, har jeg brugt adskillige andre, hvilket sees af de mange saa vel trøkte Bøgers, som |)(3vManuscripters Citationer, og har jeg besynderligen ladet mig være angelegent at bruge til Veivisere *Autores SynchronosSynchronos]Synchronos] Synchromos A B; Synchronos Rahbek, Synchromos SS Synchronos] Synchromos A B; Synchronos Rahbek, Synchromos SS , paa det at Historien kunde blive saa Autentiqve som mueligt; af de samme har jeg ikke alleene stoppet adskillige Hull udi Hvitfelds Historie, men endogsaa corrigeret mangfoldige Vildfarelser, som derudi findes, og som Pontanus tillige med det andet blindt har udcopieret. Hvad den *nyere Historie angaaer, nemlig fra den Tiid, hvor Canceler Hvitfeld slipper, da maa man gaae ligesom i Blinde, efterdi Landets Børn have aldeeles intet rørt derom, og hos Fremmede findes ikkun nogle Stumper, hvoraf man ikke kand formere nogen rett sammenhængig Historie: I den Henseende have mange giort store Øjen over den udi det *Franske Sprog nyeligen publicered Danske Historie i 6 Tomer, saasom man strax ikke kunde fatte hvorledes en Fransk Mand udi Rochelle haver kunnet bringe de Ting til Veye, som Danske og Norske ikke have dristet sig til at lægge Haand paa. Og, saasom samme Autor synes at have forekommet mig i at sammenskrive en ziirlig og *alamodisk Historie over dette Rige, maa jeg give en upartisk Betænkning over hans Skrift.

Jeg tilstaaer da, at jeg har fundet samme Historie langt bedre end jeg havde ventet fra et saa langt bortliggend Sted, og kand med Upartiskhed ikke sige andet end at Autor jo har skrevet baade som en habile og honete Mand. Udi den gamle Historie, hvor han har haft til Veyviisere *Crantzium, Pontanum og *Meursium, er ogsaa hans Historie temmeligen tilforladelig, og kand læses formedelst dens Ziirlighed med langt større Behag end hos bemeldte Skribentere, hvis Fodspor han har fuldt. I det Øvrige, hvor de samme fare vild, farer han ogsaa vild tilligemed, saasom han formedelst Ukyndighed i det Danske og Tydske Sprog ikke har kunnet gaae til Kilderne selv.

Udi den nyere Historie nemlig fra Kongerne af den *Oldenborgske Stamme, hvor Pontanus slipper, begynder hans Historie at blive maver: Dog kand den endda nogenledes passere indtil *Friderici I. Tiid, saa længe som Meursii Historie varer. Men siden *tager den meer og meer af, og endeligen bliver til intet andet, end en Samling af *Gazeter og Mercurier, undtagen paa nogle Steder, hvor han har betienet sig af *Terlons og *Chanuts memoires, saa at derfore de tvende sidste Tomer af Monsr. de Roches Historie indeholde fast intet uden hvad som *har Rapport med *Historia Universali. For Exempel udi *Friderici II. Historie tales om intet uden høystbemældte Konges Krige. Udi *Christiani IV. Historie ligeledes, saa at der meldes ikke det ringeste om samme Konges Personlige Qvaliteter, om hans store Etablissemens udi Handelen, om hans Bygninger og utallige andre merkværdige Ting, som have giort samme Konge mest anseelig, og saaledes fremdeeles udi de efterfølgende Kongers Historier: Saa at derfore udi adskillige Danske og Tyd|)(4rske Compendiis ere uforligeligen fleere Ting at finde, som henhøre egentligen til Dannemark end udi Mons. de Roches vitløftige Historie.

Dette siger jeg ikke for at discreditere Autor, som jeg holder for en habile Skribent; men allene for at viise, at han ved sin Histories Publication aldeeles ikke har forekommet mig udi mit Dessein, saasom Verket er utilforladeligt, og befatter alleene de Ting, som mindst interessere Danske og Norske Læsere. Og er det fornemmeligen bemældte Læsere til Nytte og Behag at jeg har sammenskrevetsammenskrevet]sammenskrevet] sammeskrevet A sammenskrevet] sammeskrevet A dette mit ringe Verk: i hvilken Henseende jeg ikkun løsligen taler om Krige, Feltslag, Beleiringer &c. men derimod med Flid melder om indenlandske Sager, og Rigets *Jure Publico, om dets andre Love, Constitutioner, og de store Etablissemens, som ere skeede, og hvis Læsning giver en Kundskab om Landets saa vel gamle som nærværende Tilstand. Jeg haver ogsaa af Grunden viset Oprindelsen til alle saa vel udenlandske som indenlandske Tvistigheder, givet Kongernes saavelsom andre store Mænds Portraits, ja i Agt taget en Historieskrivers *Officium saa vit som mig mueligt har været udi et Land, hvor man ligesom paa tørre Heeder maa leede efter Frugter og Blomster, anderledes end udi Frankrig, Engeland og Italien, hvor der haves saa mange particuliere Historier og excellente Memoires at gaae Vall udi; thi, hvor habile en Bygnings Mester er, saa bliver hans Bygning kun maadelig, med mindre han er forsyned med gode Materialier, og, hvor stor Talent een kand have til at skrive Historier, saa dog, naar han ikke haver andet at rode udi end usle Munkeskrifter, og tørre Chronologier, kand hans Historie aldrig blive saa anseelig som den, der forfattes af en maadelig Skribent, der er forsynet med rige og prægtige Materier. Dette haaber jeg, at Læseren vill eftertænke, saa at, om dette mit Verk ikke stikker saa meget i Øjene, som de Franske og Engelske Historier, den maa forestille sig, at det er ikke saa meget Skribentens som Materialiernes Skyld. Jeg haver til at fuldfærdige denne første Tome igiennemlæset over 100 saa vel trykte smaa og store Krøniker som Manuscripter; men haver af den heele store Mængde ikke kunnet bringe meere Historisk til veje, med mindre jeg har villet opfylde det med u-nyttige og kiedsomelige Ting. De fleste Manuscripter haver jeg haft af det *Dannenskioldske Bibliothek, skiønt ikke saa meget til denne Tome som til den efterfølgende. *Hr. Etats-Raad Thomas Bartholin har haft den Godhed at communicere mig *hans lærde Faders efterladte Excerpta til den Danske Kirke-Historie, som ere udi 6 Folianter, foruden *Wilhelmi Abbatis rare Epistolas, hvoraf findes ikkun et eeneste Exemplar. En anseelig Hob af rare Manuscripter er mig ogsaa meddeelt af Herr *Etats-Raad Foss samt af Hr. *Assessor Myhlio, hvilke have baade den Merite at sammensamle curieuse Ting og med Velvillighed at giøre andre deelagtige derudi til Publici Nytte. Og, saasom jeg endnu haver to dislige Tomer tilbage, |)(4vhaaber jeg, at ingen nægter mig den Hielp, som der til videre kand behøves; og det dis heller, efterdi man kand regne mig blant de *commode Arbeidere, der intet forlanger uden et got Redskab; thi, saasom jeg holder det for en Skyldighed at giøre hvad jeg kand, saa har jeg aldrig villet efterfølge andres Exempler, der komme med en Bog i den eene Haand, og en Regning udi den anden. Saa vit gaae ikke mine Prætensioner, og havde jeg maa skee giort end langt meere, hvis mine slette Kræfter og udmattede Legeme mig det havde villet tillade. Hvad som har bevæget mig udi saa mange Aar til at arbeide, er Arbeidets Nødvendighed, og hvad som har hiulpet mig til at fuldføre mit Arbeide, er besynderligen dette, at jeg har taget mig vare for den skadelige *Polymathie, hvorudi jeg seer de fleeste her i Landet at forfalde; thi det heeder: *hic Rhodus, hic salta. Og, naar enhver saaledes vill indskrænke sine *Idrætter, kand der produceres noget Gott. Til Slutning vill jeg bede, at min u-partiske Skrive-maade maa holdes mig til gode; thi, saasom jeg aldrig har flatteret mine Lands-Mænd tilforn saa giør jeg det ey heller udi dette Skrift: Et Land vinder aldeles intet derved at en Skribent forgylder alle dets Feil, og det Portrait, som mest behager en ærlig Mand, er ikke det, som er zirligst, men det, som best ligner Originalen; thi, naar Skribentere skrive ikke andet endend]end] en A end] en A Lovsange, taber Landet ikke mindre derved end Skribenterne selv, saasom det Gode med det OndeOnde]Onde] Gode A; Onde Rahbek SS Onde] Gode A; Onde Rahbek SS ansees af Læseren med Foragt, og en Historie bliver ligesaa suspect som en Procurators Indlegg, hvorpaa en Dommer intet reflecterer, førend han har hørt hvad Contra-Parten har at sige derimod. Dog maae der ogsaa være visse Grændser for en Historie-Skriver, saa at hand siger Sandhed udi sømmelige Terminis, hvilken Regel jeg haaber at have efterlevet, saasom jeg af saa mange Aars LæsningLæsning]Læsning] Læsnig A Læsning] Læsnig A og Routine nogenledes har lært en Historiskrivers Pligt.

Af de mange Breve og Diplomata, som findes hos Canceler Hvitfeld, haver jeg ikkun indført nogle faa, som ere de vigtigste. De øvrige citerer jeg alleene for at verificere Historien. Det samme har jeg ogsaa i Agt taget med de Diplomata, som jeg anden steds har fundet. Hvis Publicum finder, at dette Verk kand blive til Nytte og Behag, vill jeg bede Gud alleene i den Henseende at tillægge mig nogle Aar, nemlig for at fuldføre det samme; thi, endskiønt jeg veed, at en Autor ved hvert Skrift exponerer sig ikkun for alle Slags Skudd og Piile, og jeg af Erfarenhed har merket, Sanden at være det, som *en gammel Hedning siger, at hvem som Jupiter hader, den giør han til Skribent, saa har dog saadant aldrig kunnet giøre mig u-villig til Arbeide; og haaber jeg, at dette efter min Død skall regnes mig til en Slags Merite; thi, endskiøndt jeg tilstaaer, at mange havde kundet giøre bedre Arbeide end jeg, saa holder jeg dog fore, at faa havde kunnet arbeide med lige Bestandighed.